Skip to main content

Full text of "Regeringsskiftet 1784. Fremstillinger og aktstykker udgivne i juni 1888 til minde om den regering som løste bondens stavnsbaand af de under Kirke- og undervisningsministeriet samled arkiver"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



i 



HARVARD LAW LIBRARY 



ReceivedCSiX.V, 






'i' 



#-* 






Il '".'-"I'- 



»'"t^"" 



i ^ 



■J\ 



\ K 



k?..-i, •■ 



..^i, 



L^ 






REGERINGSSKIFTET 1784. 

FREMSTILLINGER OG AKTSTVKKER 
UDGIVNE I JUKI 1888 

TIL MINBE 

OM 

DEN RE6EEING SOM 19STE BONDENS STAraSBAAND 

AF 

DE vnn KiBn- m UHDERnsniRflsiiNisTERiET unm kunu. 



KJeBENHiVN. 
1 KOMMISSION HOS C. A. RKITZEL. 



18S8. ^-^ 






/ 



C?^^ :/^. ^/f^ ^ 



Kjøb.enhavn. — BUmco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 



INDHOLD. 



Fremstillinger og Optegnelser. 

Side 

I. Historisk Eflerretning angaaende Kronprins Frederiks, den 
siden efter regerende Konge af Danmark Kong Frederik den 

Sjettes, Aar 1784, skete Tiltrædelse. Forfattet 1821 3. 

II. Optegnelse af T. G. S c h I a n b u s c h, vedrørende hans Deltagelse 
i Bernstoi-ffs Tilbagekaldelse, 1781-83 38. 

III. Ove Mallings Optegnelse om Begivenhederne 1781—83 ... 43. 

IV. Optegnelse af Schack-Rathlou, vedrørende hans Forbin- 
delser med Kronprinsen, 1783—84 47. 

V. Optegnelse af C. L. Stemann, vedrørende hans Udnævnelse 

til Statsminister m. m. 1784 .53. 

VI. Den engelske Afsending Hugh Elliots Fremstilling af Be- 
givenhederne 1782—84 .57. 

VII. Af Joh. Biilows Optegnelser om Begivenhederne ,1783-84 . 80. 

VIII. Optegnelser afB. V. Luxdorphi hans Skrivkalendere .... 10(). 

IX. Optegnelser af A. Hennings 103. 

X. Udtalelser og Optegnelser af Hertuginde Louise Augusta 

og Konferensraad L. Engelstoft 106. 

Aktstykker. 

I. Bernstorffs Afskedigelse og dens nærmeste B'ølger. 

Nr. 1-19 115. 

II. Forholdet til Rusland og Preussen 1780—83, Nr. 1—25 . 132. 

III. Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. Nr. 1-23 . . 157. 

IV. Kr oh pr i ns Frederik før Konfirmationen. Nr. 1— 28 .... 183. 
V. Kronprinsens Konfirmation, 4. April 1784. Nr. 1— 16. . . . 242. 

VI. Den 14. April 1784. Nr. 1-18 263. 

VII. Regeringsskiftets Gjennemførelse og nærmeste Følger. Nr. 1— 31 282. 

To Faksimiler; sml. Side 267 11. 



JNaar vi i Hundredaaret efter Stavnsbaandets Løsning paa mange 
Maader tilbagekalder Mindet om den Række af Begivenheder, ^som 
i Slutningen af forrige Aarhundrede udfriede den danske Bonde fra 
lange Tiders sørgelige Kaar, og naar vi med Taknemmelighed dvæler 
ved de Navne, som især er knyttede til denne lykkelige Udvikling, 
saa er det ikke mere end billigt ogsaa at skænke den Omvæltning 
sin Opmærksomhed, som bragte hin Tids „Bondevenner" til Magten 
og derved banede Vej for en ny Tid. 

Regeringsskiftet 1784 fremgik, som i Reglen enhver gjennem- 
gribende Omdannelse af de offenlige Forhold, af forskjellige sam- 
virkende Grunde og var derfor selv en noget sammensat Begivenhed. 
Det var en Hofrevolution, som fra Kongens Moder og Broder førte 
Magten over til hans Søn; det var et Systemskifte, som ophævede 
Kabinetsstyrelsen og lagde Magten over til Statsraadet og Kollegierne, 
og det var et Ministerskifte, som lod de dygtigste Mænd af den 
liberale Opposition afløse den Kreds af fordomsfulde og talentløse 
Folk, som i en Række Aar havde siddet inde med den kongelige 
Magt. 

Hofrevolutionen af 17. Jan. 1772 var bleven udført og gjen- 
nemført med hensynsløs Energi, men den skjulte en Halvhed, som 
under saadanne Forhold altid er en politisk Uklogskab. * Hoved- 
motivet for Enkedronningen til at faa Karoline Mathilde fjernet 
maatte selvfølgelig være det at forhindre gjentagne Barnefødsler i 
Kongens Ægteskab, og man kan tilvisse iltke fortænke hende i, 
at hun med Misnøje maatte være Vidne til at en vitterlig uægte 
Gren af Kongestammen her var ifærd med at komme ind i 
Arvefølgen foran hendes Søn. Men selv bortset fra det politiske 



VI 



Forhold til England var det i højeste Grad uklogt offenligt at 
beskæmme den vordende Konges Moder, — naar man da ikke 
vilde gjøre Skridtet fuldt ud og samtidig fjerne denne selv, enten 
ved Dom, eller, da dette ikke med Rette kunde gjøres, ved paa 
anden Maade at rydde ham af Vejen. At noget saadant har 
været paa Tale, er i sig selv rimeligt og fortælles udtrykkelig af 
Beringskjold. Der holdtes den 13. Januar et Møde af de sammen- 
svorne, siger han, ved hvilket Guldberg forelagde det Spørgsraaal, 
hvad der skulde gjøres ved de kongelige Børn. Efter lang Tavshed 
sagde da Grev Rantzau: „Eier in die Pfanne etc.**, hvormed der 
da vel skulde være hentydet til at de maatte gaa i Løbet. Bering- 
skjold forsikrer, at det var ham, som modsatte sig dette. Hvorledes 
det nu end forholder sig med Rantzaus Ytring, maa det anses for 
givet, at noget saadant aldrig for Alvor har ligget i Enkedronningens 
Plan, selv om den senere Tradition tillægger hende allehaande onde 
Anslag (sml. S. 87). 

Derimod er der Antydninger af at man har tænkt paa at gaa 
en anden og langt sikrere Vej ved samtidig med Omvæltningen 
ved Hoffet at indføre en Forfatning. Suhm fortæller herom i sine 
Erindringer, at Kommandør F. M. Krabbe kom til Ham den 15. Ja- 
nuar for at fortælle, at en Omvæltning var i Gærde, „men det var 
ej nok at dæmpe den nærværende Kabale, man maatte og sætte 
sig i Sikkerhed for Fremtiden , at saadant ej kunde ske mere , da 
Kongen var faible, og Dronningens Kronprins kom uden Tvivl 
engang til Regeringen og kunde da kalde sin Moder tilbage og hun 
hævne sig. Det eneste Middel var at indskrænke Regeringen; om 
jeg vilde ej skrive en Plan dertil. Jeg gjorde det og han læste 
den og syntes godt om den. Jeg sagde ham, at Guldberg havde 
sagt mig, at der arbejdedes paa at faa to Regimenter paa det gode 
Parti, at jeg skulde være med og en til, og at han betids skulde 
lade mig det vide. Men Guldberg holdt ej Ord. Maaske han 
frygtede for, at jeg ved den Lejlighed skulde indføre republikanske 
Principia.* „Guldberg, siger han kort i Forvejen, er en lærd, 
modest, indsigtsfuld og eftertænksom Mand, som elsker sit Fædrene- 
land; men for meget indtaget af den absolute Regeringsform." 

Suhms „Udkast til en ny Regeringsform* er som bekjendt 
bevaret og trykt i hans „samlede Skriftei* (XVI). Det begynder 
saaledes: „Suveræniteten bør sættes paa en fast Fod, saa den ej 
kan rygges, og heller intet Indgreb gjøres i Undersaatternes Vel- 
færd. Til den Ende bør alle Gratialia blive i Kongens Magt, men 



VII 

ingen afsættes uden efter Stændernes Samtykke ved Lov og Dom; 
ingen Skat paalægges uden dem; ingen Hovedforandring gjøres i 
Landets Økonomi og indvortes Bestyrelse uden dem. — Et Parla- 
ment af 48 Personer samlet i Kjøbenhavn, som efter tre Aars 
Forløb skulde fornyes og de samme Personer ej igjen vælges førend 
efter ni Aar, skulde forestille Stænderne/ Senere hedder det: 
„Kongen udgiver strax en Deklaration, at han for at sætte Suve- 
ræniteten paa en fast Fod og bevise den Kjærlighed, han bær for 
sine Undersaatter, har besluttet at kalde Stænderne sammen. Dette 
underskrives ogsaa af Prins Frederik, at han samtykker dette. Siden 
udgives en nærmere Deklaration, hvorudi Stændernes Rettigheder 
fastsættes efter dette og mere, som efter videre Overlæg kan til- 
lægges, fratages og forandres. Denne Deklaration underskrives ogsaa 
af Kongen og Prinsen for dem og deres Arvinger og bliver en 
Grundlov. ** 

Til alt Uheld for Udviklingen i vort Land kom denne Forfat- 
ning, der selv om den i sine enkelte Bestemmelser var nok saa 
ufuldkommen, dog vilde have dannet Udgangspunktet for en ny 
Tidsalder, ikke i Stand; Guldbei^ og ikke Suhm blev den, som 
angav Tonen i de følgende Aars Regering. Hvor usikker denne 
følte sig, ses dog af de rigoristiske Forholdsregler, som toges over- 
for enhver mistænkt Personlighed; saaledes især af Beringskjolds 
Proces. At manf frygtede for nye Omvæltninger, kan ikke undre 
os saa meget, som at man overhoved har næret Haab om at kunne 
undgaa dem. Vilde man ikke sikre sig enten ved at fjerne Kron- 
prinsen eller ved at indføre en Forfatning med uafsættelige Dom- 
mere og Embedsmænd, skulde man synes at simpel Klogskab 
maatte have paabudt den yderste Lemfældighed i Behandlingen af 
Dronningen; det vilde have været tilstrækkeligt at lade den faktiske 
Skilsmisse indtræde, som synes først at have været paatænkt. Saa- 
ledes fortæller Beringskjold , at man i Mødet den 13. Januar var 
stemt for kun at lade hende rejse til Hørsholm nogen Tid, men 
at Guldberg erklærede det for Enkedronningens Vilje, at hun skulde 
føres til Kronborg. Denne Fremfærd røber ikke blot Guldbergs 
almindelige Kortsynethed, men ogsaa hans naive Tro paa, at ingen 
kunde andet end billige, at „Lasten blev straffet '^. Saaledes lod 
han Enkedronningen og Arveprinsen modsætte sig enhver Formil- 
delse , ogsaa i Dommen over Strucnsee og Brandt. At Kongen 
ingenlunde var stemt for deres Henrettelse, om han end var ude 
af Stand til med Virkning at modsætte sig den, fremgaar af 



VIII 



Underskriften paa en Karrikaiurtegning af dem , som han har hen- 
kastet paa et Ark Papir ^). 

De midlertidige Magthavere fastholdt til det sidste Troen paa, 
at det skulde kunne lykkes dem at føre Regeringen saa længe, at 
Overgangen til Kronprinsens Styrelse kunde foregaa uden noget 
Brud ; dette vidner i høj Grad til Ære for Guldbergs gode Bevidsthed. 
At han heller ikke helt tog fejl, viste sig jo noksom i den Skaan- 
somhed, hvormed Kronprinsen og hans Raadgivere optraadte, baade 
overfor de kongelige Personer og alle disses Tillidsmænd. Omvælt- 
ningen 1784 blev kun et nødvendigt Tilbageslag fra 1772, ingen 
Hævn over tidligere lidt Uret. Moderens tidlige Død havde i den 
Henseende bidraget meget til at lette en Forsoning. 

Bag de to Kongesønner med deres personlige Mellemværende 
stod Samtidens mest udprægede Statsmænd med deres helt igjennem 
modsatte Synsmaader, Ove Høegh Guldberg og Andreas Peter Bern- 
storff. Den første var kommen ind i Regeringen som Arveprinsens 
Lærer. Han var noget af en Videnskabsmand, om end lidet selv- 
stændig og meget tung og pedantisk; hans Karakter var hæderlig, 
hans Vilje vistnok den bedste og hans Hensigter ophøjede og ædle; 
dertil var han en udpræget dansk Mand. Men han manglede i høj 
Grad de Egenskaber, soni ingen Statsmand i Længden kan undvære, 
naar han i Sandhed skal udrette noget' for sit Land : Forstaaelse af 
Tidens Krav, samt Blik for og Tillid til de Mænd, som kan fremme 
dens Tarv. Hans Styrelse blev derfor uden den rette Frugt, om 
han end arbejdede ufortrødent og om der end i mange Retninger 
under ham kan spores en kjendelig Fremgang. 

Bernstorff var en langt betydeligere Personlighed, en af de 
største Statsmænd, som nogensinde har styret Danmark; det er et 
af de betænkeligste Tegn paa Guldbergs Begrænsning, at han fjer- 
nede ham fra Statsraadet for at skaffe sig selv Albuerum. Bern- 
storff var ikke blot en Udenrigsminister med alle de Evner, som 
Guldberg savnede særlig paa dette Omraade, men ogsaa i den indre 



') Det hedder her: „Der Graf Struensee, ein sehr grosser Mann, starb 
177:2 durch der Konigin Juliane ihren Befehl und durch des Prinz 
Friederichs u. nicht durch meinen. Und durch den Willen des Stats 
Raths.** „Der Graf Brandt, ein feiner wilder Mann; starb Anno 
1772 auf demselben Platz, wo Struensee starb.** „Ich hatte sie gerne 
beide gerettet. Allein es war der KQnigin und des Prinz Friedrichs 
Wille.- 



IX 



Styrelse, i Finansvæsen og de borgerlige Forhold, havde han et 
ualmindelig klart Blik for, hvad det især maatte komme an paa at 
fremme, og han forstod her at finde de rette Mænd og virksomt at 
støtte dem i deres Bestræbelser, uden selv at kræve Æren for deres 
Arbejde. 

Dertil kom, at Bernstorflf var saa lykkelig med fuld Tillid at 
kunne fremme de Frihedsbestræbelser , som laa i Tiden og som 
Guldberg mistænksomt og ængstelig havde søgt at holde nede. 
Saaledes med Hensyn til Trykkefriheden, som havde sin skjønneste 
Periode i Bernstorffs Tid, medens den indskrænkedes kort efter 
hans Død. Og saaledes ogsaa med Bondens Frihed og Lovbeskyt- 
telse. For denne Sag havde Bernstorff virket fra sin tidligste Ung- 
dom, da han fik sin Farbroder til at udskifte og give Bønderne 
Selvejendom paa sit Gods, og han støttede paa det kraftigste de 
Mænd, som senere kom til at føre den igjennem for hele Landet. 
Guldberg derimod havde ogsaa her holdt igjen; da Suhm i sit 
Udtog af Fædrelandets Historie havde taget Ordet for Bondens 
Frihed, fik han ham til igjen at slette det, idet han fremkom med 
den bekjendte Ytring: „Bondens Aag kan ikke afkastes, uden at 
Staten i alle sine Grundvolde skal bæve!** ^) 

Idet nu Arveprinsen med urokkelig Tillid knyttede Guldberg 
til sig. og gjorde hans Sag til sin, medens Kronprinsen viste Bern- 
storff en lige saa uforanderlig Hengivenhed, fik Misstemningen i 
Kongehuset en vidtrækkende politisk Betydning. Maaske kunde det 
være lykkedes at føre Regeringen over fra den ene af Prinserne til 
den anden uden opsigtvækkende Brud, dersom Guldberg havde 
vist den Selvbeherskelse at beholde Bernstorff i Statsraadet med 
den Indflydelse, som maatte tilkomme en Mand med hans Evner 
og Erfaring; men fra det Øjeblik af, da han skilte sin Sag fra hans, 
maatte det bære hen mod en Krise. 

Det er Udviklingen af Forholdene fra Bernstorffs Afskedigelse 
den 12. Nov. 1780 indtil Sagernes Ordning ved og efter Kronprin- 
sens Tiltrædelse den 14. April 1784, som belyses af de i det føl- 
gende samlede Optegnelser og Aktstykker. Det har været Meningen 
at give et saa fyldigt Billed som muligt af alle Hovedpunkterne i 
denne Udvikling og af de optrædende Personers Tankegang, Planer 
og Handlinger, og Materialets store Rigdom har her tilstedet en 
Fuldstændighed, som neppe lader noget tilbage at ønske. Det vil 



O R. Nyerup, Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge, I 508. 



være muligt paa Grundlag af det her samlede Stof ikke blot at 
danne sig en klar Forestilling om selve de Begivenheder, som hid- 
førte og ledsagede Regeringsskiftet, men ogsaa at faa et levende 
Billed af alle Hovedpersonerne, først og fremmest af Guldbei^ selv ; 
ikke blot af hans mindre heldige Egenskaber, men ogsaa af den 
ærlige Vilje og det fædrelandske Sind, som vil være uadskilleligt 
fra hans Minde. 



Det i det følgende samlede historiske Stof falder i to Rækker: 
„Fremstillinger og Optegnelser" og egenlige „ Aktstykker •*. 

Hovedfremstillingen, som her er stillet i Spidsen for paa en 
Maade at give et samlende Grundlag for det hele, er en „historisk 
Efterretning**, forfattet 1821 og opbevaret i en noget 
senere Afskrift, som har tilhørt Dronning Marie Sofie Frederikke. 
HaandskriJtet oplyser intet om, hvem der er Forfatteren, men Frem- 
stillingen er tydeligt nok af officiel Oprindelse, ligesom den siges 
at være „rektificeret* af Kongen selv. Det vilde neppe lønne 
Umagen, i det mindste paa dette Sted, i det enkelte at efterspore 
denne Beretnings Tilblivelse, dens talrige Unøjagtigheder og den 
stærkt farvede Opfattelse af Tildragelserne, medens det derimod kan 
have sin Interesse at anvise den sin Plads i Rækken af de mere 
eller mindre beslægtede Fremstillinger. 

Som bekjendt udarbejdede Charlotte Dorothea Biehl efter Johan 
Bulows Opfordring en historisk Beretning om Regeringsskiftet, med 
hvad dertil sluttede sig ; den er trykt i Historisk Tidsskrift, 3. Række, 
5.. Bind, efter det originale Haandskrift. Som det fremgaar af de 
af Prof. Holm i Indledningen hertil anførte Breve, havde Forfatter- 
inden nedskrevet denne Beretning i Sommeren 1784; men i Ge- 
hejmearkivet findes der mellem Bulows Papirer endnu en anden, 
som fører Fremstillingen ned til Juli 1786. Det maa være den, 
som omtales i de af Prof. Holm anførte Breve fra den paafølgende 
Vinter (Dec. 1786 — Jan. 1787); Forfatterinden døde 17. Maj 1788. 
Det nyere Skrift støtter sig selvfølgelig i alt væsenligt til det ældre, 
som var udarbejdet paa Grundlag af det Materiale, Joh. Biilow strax 
efter Begivenheden kunde bringe til Veje; Fremstillingen er dog 
noget mere afrundet, hist og her mindre overvældet af Stoffets 
Masse; ligeledes er dette noget omordnet^). 



') Af 78 tæt skrevne Foliosider svarer det i Hist. Tidsskrift trykte Af- 



XI 

Det er dog klart, at Jomfru Biehls Fremstilling hverken i den 
første eller den anden Form har været Grundlag for den her med- 
delte, ja Forfatteren af denne kan end ikke have kjendt nogen af 
dem; dertil er hele Anlægget alt for forskjelUgt, ligesom det senere 
Arbejde har Fejl, som det ældre ikke kjender. 

Der haves derimod en fjerde Fremstilling, som staar i umiddel- 
bart Forhold til den fra 1821 og formentlig kan bidrage til at 
forklare dens Oprindelse. Under 8. Juli 1831 modtog Gehejme- 
arkivar Fin Magnussen nemlig under kongeligt Segl, til Opbeva- 
ring, i Arkivet, en saadan, ledsaget af 5 Bilag, af hvilke de 4 er 
Aktstykker af Biilows Samlinger, det femte Forfatterens sær- 
lige Fremstilling af „det projekterede preussiske Ægteskab '^. For- 
fatteren er efter Haandskriflen umiskjendelig den Deputerede i det 
slesvig-hplsten-lauenborgske KancelU og første Medlem i Direktionen 
for Universitetet og de lærde Skoler Andreas Bjørn Rothe, som 
dengang og tidligere udarbejdede forskjellige statsretlige Afhandlinger 
til Brug for Kongen og Regeringen. En Afskrift af Rothes Afhand- 
ling tillige med flere andre Aktstykker fra hin Tid udfærdigedes 
nogle Aar efter til Brug for Kancellipræsidenten P. Kr. Stemann og 
afleveredes af ham igjen i Aaret 1846 til Arkivet. 

Ved at sammenligne Rothes Fortælling med den fra 1821 , vil 
det snart vise sig, at hin kun er en Omskrivning af denne. Rothe 
har med Hensyn til Indholdet i det hele ligefrem kopieret sit For- 
læg, kun med jævnlige Forandringer i Stil og Udtryksmaade , hen- 
imod sin ejendommelige tunge og koncise Kancellistil, ligesom han 
hist og her har forkortet og bortskaaret hvad der har forekommet 
ham mindre væsenligt*). Aktstykkerne er skudte ud i Tillæg; det 
paatænkte Ægteskab er behandlet efter selvstændige Kilder, men 
kun tildels rigtig opfattet. 

Det vilde ligge nær at antage, at Biilows Død 1 828 havde foran- 
lediget Affattelsen af Rothes Afhandling paa Grundlag af hans efterladte 
Samlinger, hvis ikke Skriftet fra 1821 viste at denne Forklaring er 
uholdbar; alt dette siges nemlig^ at støtte sig til disse Samlinger. Sam- 



snit til de 47. — Den senere Frenistilling sætter f. Ex. Kronprinsens 
Opdragelseshistorie (H. T. Side 304—23) i Spidsen; de indskudte 
Breve (S. 295—300) udelades o. s. v. 
^) Fejlen nederst Side 33 var øjensynlig fra først af gaaet over i Rothes 
Bearbejdelse, men er bleven rettet; der staar nu: „Kronprinsen ind- 
fandt sig saaledes som bestemt i det denne Dags Formiddag 
holdte Deliberations Statsraad*. Det fremhævede staar paa en Rasur. 



XII 

menhæiigen er denne, al Biilow, som testamenterede Sorø Akademi sine 
Manuskripter, alt længe før sin Død havde udlaant og bortforæret værdi- 
fulde Dele af dem. Saaledes meddelte Kammerherre Fr. Oldenburg, 
da han 1829 indsendte en stor Samling af Afskrifter af Kabinets- 
ordrer fra Aarene 1773—84 til Kongen, at han havde faaet den 
foræret af Biilow „for over nogle og 20'Aar siden**, og 1812 
takker Stiftsprovst Tetens i Odense Biilow for Laanet af et Haand- 
skrift om hin Tids Begivenheder. Paa samme Maade havde Wer- 
lauff uden al Tvivl alt tidlig faaet foræret den store Samling af 
Biilowiana, som han sad inde med og 1847 forærede Kongen, idet 
dog enkelte Pakker, rimeligvis af Uagtsomhed, blev henliggende i 
det kongelige Bibliothek. En forseglet Pakke, indeholdende Efter- 
retninger fra 1784, indsendtes fra Boet til Kongen og blev henlagt 
i Gehejmearkivet; Seglene blev brudte 1883, og det viste, sig da, 
at den indeholdt Biilows egenhændige Afskrifter af tidligere Opteg- 
nelser og Udarbejdelser. En Række Smaapakker, indeholdende 
dels Aktstykker, dels Breve fra fyrstelige Personer, henlaa ligeledes 
under Biilows Segl blandt Kong Frederik VFs Sager. De af Wer- 
laiiff skænkede Papirer gik fra Kong Kristian VIIFs Kabinetsarkiv 
over til Gehejmearkivet. 

Det vil saaledes ses, at der er mange Muligheder for Forfatter- 
skabet fra 1821. Man kunde nærmest fristes til at tænke paa 
WerlaufT; men Stilen synes at være meget forskjellig fra hans. 
Endvidere kunde man gætte paa Historiografen , Medlem af Univer- 
sitetsdirektionen Ove Malling; men dette kan neppe forliges med 
den af ham efterladte Optegnelse (Side 43 fl.), som dels er meget 
fragmentarisk, dels har en selvstændig, ikke i hint Skrift benyttet 
Efterretning. Forfatterskabet er dog i og for sig af mindre Betyd- 
ning, medens det har sin Interesse at efterspore Anledningen til 
Affattelsen af et saadant Skrift. Denne synes at maatte søges i 
dets Tendens, som tydeligt nok er den at afdæmpe Mindet om 
hint Sammenstød i Kongehuset, medens der tillige leveres et Indlæg 
for Kronprinsens Fremfærd mod sine høje Slægtninge. Man faar 
Indtryk af, at der er bleven lagt Vægt paa at mildne Traditionerne 
og paavirke Stemningen i selve Kongeslægten. En saadan Bestræ- 
belse var da ogsaa ret naturlig paa den Tid. Kong Frederik VI 
begyndte at ældes, og efter al menneskelig Sandsynlighed vilde 
Kronen ved hans Død gaa over til Arveprinsens Slægt; han havde 
maaske allerede ved denne Tid betænkt at knytte denne yderligere 
til sig ved Ægteskaber med sine Døtre. Præsidenten i Danske 



XIII 

Kancelli Fr. J. Kaas havde forgæves søgt at lede ham ind paa en 
modsat Vej; i Forestilling af 3. Sept. 1816 foreslog han at nedsætte 
en Kommission med det Hverv at undersøge de i Arkivet beroende 
Procesakter fra 1772, da det var hans Overbevisning, at man den- 
gang havde dømt baade Dronningen og Struensee uskyldigt, og at 
det var , nødvendigt at adsprede det Mørke, som hviler over denne 
Sag, og at om det nogen Tid skal ske, bør det ske under Deres 
Majestæts Regering; efter den Tid kunde andre Interesser snarere 
forøge end adsprede def". Kongen indlod sig klogelig ikke herpaa, 
men foretrak en fuld Udsoning med den yngre Linje, og som et 
Led i disse Bestræbelser maa formentlig hint Skrift fra 1821 op- 
fattes. At det senere i en noget omarbejdet Form blev nedlagt i 
Gehejmearkivet , vidner yderligere om dets officielle Oprindelse. 
Mærkeligt nok er imidlertid Originalen gaaet tabt, medens en Af- 
skrift, tagen efter 1839 — (Frederik VI kaldes i Titlen .højsalig*') — 
som anført er funden blandt hans Enkes Efterladenskaber. Der 
var saaledes en dobbelt Grund til paa dette Sted at offenliggjøre 
denne Beretning. 

Hvad de øvrige „Fremstillinger og Optegnelser *" angaar, da vil 
det være tilstrækkeligt at omtale dem i faa Ord. Optegnelserne af 
Schlanbusch var nedskrevne paa fransk, men er forgæves bleven 
eftersøgte. Da de imidlertid foreligger i to indbyrdes uafhængige, 
men aldeles samstemmende Gjengivelser paa dansk, af Prof. Schiern 
og Digteren Saint-Aubain , kan man gaa ud fra, at deres Indhold 
er fuldstændig bevaret. Her er kun det Parti meddelt, for hvilket 
Schlanbusch kunde være selvstændig Kilde, altsaa indtil hans Fjer- 
nelse fra Hoffet i Februar 1783. 

Ove Mallings Optegnelse er værdifuld ved sin Meddelelse 
om Anledningen til at Kronprinsen 1781 henvendte sig til Bern- 
storff; han skjelner mellem to Sammenstød, hvorved de modstri- 
dende Beretninger hos andre forklares. 

Schack-Rathlous Fortælling, som er nedskreven Dagen 
efter Kabinetsforandringen , er selvfølgelig af den største Betydning, 
ligesom K. L. Stemanns lille Optegnelse bidrager væsenlig til at 
stille hans Personlighed i et tydeligt Lys. 

Hugh Elliots udfjørlige Fremstilling af Tingenes Udvikling 
er her gjengivet efter et vanskelig tilgængeligt engelsk Skrift, da 
den kaster Lys over en Række Forhold, som ellers ikke berøres i 
vore Kilder. Det er dog en Selvfølge, at hans Beretning maa 
bruges med megen Varsomhed, da han aabenbart ikke har været 



XIV 



fortrolig med de indre danske Partiforholds Betydning; han ser paa 
dem med engelske Fordomme , baade politiske og sociale. Ogsaa 
enkelte af hans positive Beretninger beror øjensynligt paa Misfor- 
staaelse. Af Betydning er især Fortællingen om den Usikkerhed, 
som fulgte efter 14. April og varede til Bernstorffs Ankomst den 
1 . Maj. At Modpartiet endnu efter den Tid tænkte paa en Reak- 
tion synes at ligge i Arveprinsens Ytring til Grev Schack i Brev af 
9. Maj (Side 288) , at han „ad interim'* skal tage mod Flensborg 
Amtmandskab. 

Af Joh. Biilows Optegnelser er der meddelt en større Række, 
om end kun et Udvalg, med Forbigaaelse af det anden Steds til- 
strækkelig afhjemlede. De er væsenlig tagne af den i Afskrift, til- 
dels ogsaa i Original opbevarede Dagbog, hvis Begyndelse dog er 
en senere Omarbejdelse^). Det er i det hele vanskeligt at hitte 
Rede i Biilows ejendommelige Forfatterskab; han synes atter og 
atter at have omskrevet og kommenteret sine Erindringer, ligesom 
han jævnlig vender tilbage til de samme Forsikringer om sin Uskyl- 
dighed og Uegennyttighed og forsvarer sig imod Anklagen for Frygt- 
agtighed og Tvetydighed. Det skinner trods alle hans Forsikringer 
tydeligt nok igjennem, hvor vanskeligt han havde ved al forsone 
sig med sit Fald og den Unaade, som i mange Aar skilte ham fra 
Kronprinsen. En fuldstændig Vurdering af disse Forhold (og af 
Bulows Betydning) vil imidlertid først kunne gives i en samlet 
Fremstilling af Kronprinsens personlige og Regerings Historie i 
Aarene efter hans Tiltrædelse. 

Luxdorphs Optegnelser indeholder i al deres Korthed ad- 
skillige værdifulde Enkeltheder. Den her givne Prøve vil desuden 
maaske henlede Historikeres Opmærksomhed paa dem i højere Grad 
end det hidtil har været Tilfældet. 

Optegnelserne af Hennings, den mærkelig talentfulde og 
mangesidige, men ved sin Arrogance frastødende Forfatter og Em- 
bedsmand, er medtagne, fordi de giver et selvstændigt Bidrag til 
Opfattelsen af flere af de optrædende Personer, især Guldberg og 
Finansmændene. Hennings følte sig iøvrigt højligen skuffet ved 
Forandringen af 14. April, da hans Ven Ernst Schimmelmann havde 

') Notiserne fra 3. Febr. 1783 ff. er nemlig opbevarede i Kladde, skrevne 
paa modtagne Brevkonvolutter, paa hvilke Bulow tituleres Gehejme- 
raad. Under 5. Febr. 1783 taler han om Schlanbusches Afskedigelse 
som en gammel Historie, skjønt den netop fandt Sted den Dag. 



XV 



holdt ham udenfor Forberedelserne, medens Reventloverne derefter 
stillede ham i Skygge og hans Svigerfader Krabbe fjernedes for at 
give Plads for Rosenkrantz. 

Udtalelserne af Frederik VTs Søster, som tildels ogsaa 
ligger til Grund for Engel s tofts Optegnelser, er meget karakte- 
ristiske og belyser fortrinligt Opfattelsen af Guldberg i Kronprinsens 
Omgivelser. 

De samlede Aktstykker findes saa godt som alle i Original 
i Gehejmearkivet og Kongerigets Arkiv; hvor dette ikke er Tilfældet 
er det udtrykkelig bemærket. De er ordnede i syv Grupper for at 
lette Oversigten og lade Synspunkterne for Optagelsen af de enkelte 
Stykker træde klart frem. 

Den første Samling belyser Bernstorffs Afskedigelse og 
denne Begivenheds nærmeste Konsekvenser, særlig Guldbergs For- 
fremmelse til Gehejmeraad med Løfte om Sæde i Statsraadct; han 
lægger nu Planen til Rigets fremtidige Politik og faar den indre 
Styrelse fuldstændig i sin 'Haand. Én god Kommentar til Omvælt- 
ningens Forstaaelse gives af F. L. Stolbergs Breve, skrevne i selve 
Bernstorffs, hans Svogers Hus. Fra en anden Side kommenteres 
den af Luxdorphs Optegnelser: den 13. Novbr. er det en for ham 
„fast ubegribelig Tidende" , at Bernstorff gaar af, og den 24. s. M. 
optager han som Præsident Guldberg til Æresmedlem i Videnska- 
bernes Selskab! 

I den anden Samling kan Udviklingen af Forholdet til 
Preussen og Rusland følges i sine Hovedtræk, eller rettere, den 
fuldstændige Hengivelse i disse Magters Vilje og Ønsker faar sin fulde 
Belysning. Det er især Kong Frederik IFs Breve til Enkedronningen 
og Guldbergs Breve til Schumacher i Petersborg, som i den Hen- 
seende er oplysende. Af Frederik IFs Breve findes der en Samling 
af 242 Stykker, fra Aarene 1772 til 1786; det her meddelte Udvalg 
vil være tilstrækkeligt til at give en tydelig Forestilling om Tonen og 
Aanden i dem. Den store Politiker benytter alle Midler og alle 
Veje til at befæste sin Indflydelse ved det danske Hof, efterat Bern- 
storff er bleven berøvet det ved hans Intriger. Hovedpunktet er 
Kronprinsens Ægteskab med en preussisk Prinsesse. Dorothea Biehl 
har ikke kjendt Sammenhængen med denne Sag, og man kan heraf 
slutte, at heller ikke Biilow eller Kronprinsen har gjennemskuet den; 
ogsaa A. B. Rothes Fremstilling er i den Henseende urigtig, medens 
Skriftet fra 1821 kun berører den overfladisk og efter et meget 
ufuldstændigt Kjendskab (S. 24 ff.). Efter Bulow-Biehl var det alt 



XVI 



strax Juliane Maries Plan at forbinde Kronprinsen med den preus- 
siske Prinsesse, medens Frieriet til Storfyrstindens Søster kun var 
en Finte, beregnet paa at vildlede Kejserinden (H. T. Side 323 ff.)- 
Af Kong Frederik ll's Breve freragaar det imidlertid, at dette ingen- 
lunde har været Tilfældet. Alt før Bernstorffs Fald var det bestemt 
at fri til Prinsesse Elisabeth af Wiirtemberg, hvis Søster Sofie var 
gi/t med den vordende Kejser Povl ; Enkedronningen troede at kunne 
gjøre sig Haab om at opnaa dette høje Slægtskab som Vederlag for 
den Tjeneste, hun umiddelbart forud havde gjort Katarine II ved at 
modtage sine Slægtninge, de russisk-brunsvigske Prinser og Prinsesser, 
til livsvarigt Underhold i Horsens. Om Bernstorff har været under- 
rettet om og deltaget i denne Plan eller ikke, kan neppe oplyses. 
Vist er det, at der samtidig efter hans Initiativ førtes Forhandlinger 
om Kronprinsessens Ægteskab med Prins Frederik Kristian af Av- 
gustenborg; de paabegyndtes i Henhold til hans Forestilling af 19. 
Februar 1779; Ægtepagten approberedes 18. Februar 1780, blev 
saa liggende, indtil Kongen underskrev den d. 3. November, hvor- 
efter den sendtes til Hertugen, som underskrev den 21. s. M. Som 
det ses af Frederik IFs Brev af 31. Oktober, var han dengang sat 
i Kundskab om Planen med Hensyn til Storfyrstindens Søster; han 
billiger den ikke blot, men giver sig Mine af selv at have havt den 
samme Tanke. Enkedronningens Henvendelse til Kejserinden førte 
dog ikke til noget, da der var taget anden Bestemmelse med Hen- 
syn til Prinsessen, et Resultat, som Enkedronningen ikke synes at 
have meddelt sin Svoger i Berlin. Denne bringer det derimod i 
Erfaring fra Petersborg, med den yderUgere Oplysning, at Elisabeth 
er bestemt for en østrigsk Prins, hvad der er et Led i Bestræbel- 
serne for at tilvejebringe en Tilnærmelse mellem de to Kejsermagter, 
altsaa en Opløsning af Forbundet mellem Preussen og Rusland^). 
Denne Tanke foruroligede selvfølgelig i høj Grad den gamle Konge og 
han udkastede da den Plan, at faa Elisabeth gift med den vordende 
Konge af Preussen (Fred. Vilhelm III), medens den danske Kl-on- 
prins da kunde faa dennes Søster ''*). Denne Plan gik Enkedron- 
ningen for sit Vedkommende ufortøvet ind paa, uden at ænse de 



*) Side 139 fl. Det er kun en Skrivfejl, naar Fr. II taler om Kronprinsen 
af Sverige istedenfor Danmark (Gustav var født 1778). 

*0 Frederikke af Preussens Forældre var Frederik Vilhelm (II) og hans 
fraskilte Hustru Elisabeth, der var en Datter af Hertug Karl af Bruns- 
vig, Broder til Juliane Marie og Kong Frederik IFs Hustru Elisabeth. 



XVII 



Betænkeligheder, som maatte rejse sig imod en saadan Forbindelse 
med Evropas mest aggressive Fyrstehus; helt bortset fra at den 
Prinsesse, som det drejede sig om, med sin Moder levede forskudt i 
Stettin og spotvis kaldtes „Prinsesse Muller ** (Side 83. 87). 

Kronprinsen, som dengang lige var fyldt 13 Aar, blev let over- 
talt til at begære Prinsesse Frederikke til Ægte; Overhofmesteren 
ledede hans Valg saa vel, at han skriftlig udtalte det Ønske at 
maatte faa netop denne Prinsesse; det var samme Dag eller vel 
endog først Dagen efter at de officielle Frierbreve var afsendte til 
Berlin (Nr. 11-13). 

Haand i Haand med denne Hengivelse i Preussens Ønske hos 
Enkedronningen gaar Guldbergs Bestræbelser for at knytte os saa 
inderligt og varigt som muligt til Rusjand. Med en troskyldig og 
ærlig Mands hele Uforbeholdenhed udtaler han sig tidlig og silde i 
den Retning til Schumacher; det er den faste Klippe i al dansk 
Stats visdom, Bernstorffs „ Klogskab '^ var idel Daarskab og Forfængelig- 
hed. Der hengik dog kun et Par Aar, før denne solide Bygning 
kjendeligt begyndte at vakle; den russiske Afsending i Kjøbenhavn 
V. Sacken optraadte med udfordrende Uforskammethed overfor Uden- 
rigsministeren og samtidig forvirredes de politiske Forhold i Peters- 
borg; Rusland fjernede sig fra Preussen, og Danmarks fuldstændige 
Afmagt i det intime Forbund traadte klart for Dagen. At en saadan 
Ydmygelse aldrig vilde være overgaaet os under Bernstorffs Ledelse, 
kunde Guldberg vel ikke se, endnu mindre indrømme ; ' han indskræn- 
ked sig til at beklage Forholdenes Udvikling, fremsætte sine Grund- 
sætninger og iøvrigt være en uvirksom Tilskuer, som haabede paa 
bedre Tider. I Virkeligheden indskrænkede hans Forstaaelse af den 
udenrigske Politik sig til de Doktriner, han engang havde dannet sig, 
uden Evne til at regne med Udviklingens Kjendsgjerninger. I Mod- 
sætning hertil er det dog velgjørende at se, hvorledes hans Selv- 
følelse vaagner ved den Forhaanelse, hans Regering udsættes for, 
og hvorledes han viser den Fasthed ikke at ville afskedige en Uden- 
rigsminister , fordi han mishager Rusland: „endog Bernstorff skulde 
have staaet, om en fremmed Magt vilde, at han skulde have faldet". 
Schack-Rathlou indrømmede samtidig i sin Betænkning til Kronprin- 
sen, hvis Venner frygtede for at Rigets Stilling under Guldbergs 
Ledelse skulde blive udsat for overhængende Fare, at Forudsætnin- 
gerne for hans Program af 6. Dec. 1780 var bristede, men bero- 
ligede dog Prinsen med, at man vel kunde lade det gaa hen nogen 
Tid, indtil Bernstorff igjen kunde gribe Roret (Side 201 ff.). Kongen 



XVIII 



af Preussen er paa sin Side ligeledes urolig; han ser Faren ved en 
Omvæltning i Danmark, men kan ikke gaa videre end til blide Ad- 
varsler og Forsikringer om sin Tillid til Dronningens Aarvaagenhed 
(Nr. 21—22). 

Den tredje Samling af Aktstykker giver et Indblik i de indre 
Vanskeligheder, som efterhaanden optaarnede sig for Guldbergs Sty- 
relse og bragte Staten i de største Forlegenheder. I Foraaret 1781 
foretager han en hel Ompostering af de liøjere Embedsmænd i de finan- 
sielle og Kammer-Kollegierne, medens samtidig Søetatens øverste Sty- 
relse deles mellem to Kollegier. Ved disse Forandringer vinder han 
selv en meget forøget Indflydelse. Joakim Goske Moltke, som var en 
selvstændig og uafhængig Mand, droges ind i Statsraadet, hvis Be- 
tydning fra nu af sank mere og mere overfor Kabinettets Almagt; 
han fjernedes derved fra Finanskollegiet , Rentekammeret og Berg- 
værksdirektoriet, hvis første Deputeret han hidtil havde været. I disse 
Embeder efterfulgtes han af K. L. Stemann, som ene skyldte sin Flid 
og Hoffets Gunst de liBJe Embeder han beklædte, og som lige til 
det sidste var knyttet uadskillelig til Guldbergs Sag. Delingen af 
Søetatens Forretninger og de deraf opstaaende Rivninger gjorde Ka- 
binettet til Opmand i alle dens vigtigste Sager. 

En Følge af Bernstorffs Fald havde det været, at den gamle 
Skatmester Grev Schimmelmann saa meget som muligt trak sig til- 
bage fra Forretningerne; som klog Politiker og Finansmand indsaa 
han strax, hvor store Vanskeligheder der vilde følge af dette Skridt. 
Imidlertid vedblev Guldberg at sætte al sin Lid til ham, indtil han 
afgik ved Døden i Februar 1782. Herefter fulgte nu atter en Om- 
dannelse af Finansstyrelsen, især Bankens Forhold, som snart havde 
til Følge at den stadig voxende Statsgjæld blandedes sammen med 
Bankens Forpligtelser. Schack-Rathlou , som forudsaa den Misere, 
som før eller senere maatte blive Følgen heraf, trak sig ud af An- 
svaret; Akterne i denne Sag (Nr. 12 — 14) viser dog, at han har 
Uret i at tilskrive sig selv Æren for i Tide at have advaret eller 
ydet Modstand ; han gav tvært imod efter, medens E. Schimmelmann 
og Reventlov advarede; men medens de blev, opgav han under Paa- 
skud af svigtende Helbred sin Deltagelse (Oktober 1782). 

Aaret efter var man kommen saa langt ned ad Skraaplanet 
ved at give Statslaan til insolvente Handelshuse, at ogsaa Schimmel- 
mann og Reventlov gjorde alvorlig Modstand; Guldberg var imid- 
lertid saa overbevist om sine Principers Rigtighed, at han ikke blot 
afskedigede dem, men samtidig Stampe og Numsen, de sidste selv- 



XIX 



stændige Mænd, som endnu fandtes i Finansstyrelsen; Numsen af- 
skedigedes endvidere kort efter fra Rentekammeret. Alle de paa- 
gjældende Breve er her ligesom i andre lignende Tilfælde meddelte, 
da Variationerne i de brugte Udtryk som oftest er meget karakteri- 
stiske, tildels indbyrdes modsigende. Guldberg stod nu omtrent ene 
tilbage med sin højtbetroede Stemann. Samtidig nied denne Til- 
bagegang i Besættelsen af de højeste Embeder, var Kabinetsordrernes 
Antal tiltaget og Statsraadets Myndighed indskrænket til det mindst 
mulige (Side 291). Ogsaa paa dette Omraade var Guldberg saaledes 
i Virkeligheden løben paa Grund og hans Styrelse uden Fremtids- 
udsigter. 

1 den fjerde Samling af Aktstykker oprulles nu Billedet af 
den nye Tidsalders Forberedelse med og omkring Kronprinsen. 
Som Indledning er aftrykt en Beretning af hans Lærer om den 
første Opdragelse samt Aktstykker til den Krise, som i 1773 skaffede 
ham en særlig Hofstat, med den demoraliserede, men Guldberg 
blindt hengivne Statsminister General Eickstedt som Overhofmester 
og Gardelieutenant Johan Bulow som Kammerjunker. 

Udviklingen af de første Spirer til Kronprinsens Omvæltnings- 
planer maa søges i de meddelte Optegnelser. Hugh Elliot fortæller, 
at Prinsen alt ved Afskeden (i Februar 1781) lovede Bernstorff en- 
gang at mindes ham (Side 66), og den hemmelige Forbindelse imel- 
lem dem begyndte alt i den paafølgende Eftersommer (Side 38. 43 fl. 
81. 100, nederst). I Foraaret 1782 besøgte Schlanbusch Bernstorff 
i Holsten og Meklenborg, og senere paa Aaret droges Schimmelmann 
og Brødrene Reventlov ind i Sammensværgelsen. Som naturligt 
fandt Kronprinsen, at Tiden til hans Konfirmation ingen Ende fik; 
han havde sat sig i Hovedet, at hans Myndigheds Alder ligesom en 
regerende Konges maatte være 13 Aar; ingen synes at have gjort 
ham opmærksom paa, at Kongeloven (Kap. 10) sætter 17 Aar som 
Myndighedsgrænse for en Prins, der skal være Formynder for en 
mindreaarig Konge, medens den slet ikke synes at kjende nogen 
personlig Myndighed hos Medlemmer af Kongehuset under normale 
Forhold. At Enkedronningen og Arveprinsen ikke mente at den 
lidet udviklede Kronprins's Indtrædelse i Statsraadet og Kabinettet 
havde nogen Hast, kan man neppe fortænke dem i; de gjorde 
sig Umage for at vinde hans Fortrolighed og Tilslutning, men synes 
ikke at have anet, at han kunde ville gaa paa egen Haand. Det 
kan da heller ikke nægtes, at det fra først af var yderst tvetydige 
og mislige Personer som nærede den unge Prins's Utaalmodighed : 



XX 



Schlanbusch, som snart blev fjernet paa Grund af sit korrumperede 
Liv, Kammertjener Bodendick, og den senere saa berygtede Page- 
hovmester Riegels. At disse søgte at vinde ham for voldsomme 
Planer, var ikke saa mærkeligt ; paa Kongens Fødselsdag (29. Januar) 
1783 undersøgte Riegels Laasene i de kongelige Værelser for at 
kunne sætte sig i Besiddelse af hans Person og fængsle de styrende 
(Side 82). Biilow mente at kunne tillægge sig Æren for at have 
forhindret dette; han blev vidende om den hele Forbindelse kort 
før det paatænkte Udbrud og stansede Udførelsen ved at drage 
Schack-Rathlou og Stampe ind i Sagen. Saaledes kom man over 
den første Krise og det blev bestemt at slaa sig til Ro med den 
af Guldberg trufne Afgjørelse, at Konfirmationen skulde finde Sted 
til Paasken 1784 (Side 80 fl. 99. 47 fl. Aktstykker IV. 7—15). 

De følgende Aktstykker viser Udviklingen af „ Koalitionens ** 
Planer i Løbet af Aaret 1783 og den følgende Vinter; Ludvig 
Reventlov besøger Bernstorff, General Huth drages ind i Aftalerne, 
Biilow søger at paa virke Kronprinsen som vordende Regent o. s. v. 
Aktstykkerne 20 — 28. foruden hvilke der dog haves endnu flere, dels 
af de samme, dels af andre Forfattere, viser, hvorledes man drøftede 
Enkelthederne ved Udførelsen, saavel som det Hovedspørgsmaal, 
hvem der skulde have Sæde i Statsraadet; Kronprinsen selv synes 
her at have truffet det endelige Valg. 

I den femte Samling findes en Række Udtalelser og Be- 
stemmelser, som giver et klart Indblik i, hvorledes Guldberg tænkte 
sig Fremtiden ordnet. Han lod det ikke mangle paa velmente For- 
maninger; Enkedronningen maatte skrive en hel lille Bog, Kongen 
et langt Brev, som Guldberg paa Konfirmationsdagen oplæste i 
Kongefamiliens Nærværelse (Side 111 fl.). Dernæst ordnedes alle 
de personlige Forhold; Kabinettet blev mere sammensat, idet begge 
Prinserne skulde deltage i dets Forretninger, medens disse iøvrigt 
deltes imellem Guldberg og Sporon; i Statsraadet optoges Rosen- 
crone. Guldberg og Stemann, medens Eickstedt afskedigedes; Guld- 
berg vilde ved dette Arrangement til enhver Tid kunne være Herre 
over Regeringsmagten. Endelig ordnedes Appanagerne, med værdi- 
fulde Tillæg for Enkedronningen og Arveprinsen, og de sidste Skridt 
til at deklarere den preussiske Forlovelse indlededes. 

I den sjette Samling stilles vi overfor Katastrofen af 14. 
April, til hvis Historie i Enkelthederne iøvrigt de forsk jellige Opteg- 
nelser leverer rige Bidrag. Nr. 2 giver den ydre Ramme for Be- 
givenhederne og meddeler den ikke uvæsenlige Forandring i Over- 



XXI 



hofmaskallatet , at Grev Schack her fjernedes og erstattedes af 
Numsen. De følgende Aktstykker er Statsforandringens egenlige 
Dokumenter: Kronprinsens Forestilling om Kabinettets Ophævelse og, 
de nye Statsministres, Bernstorff, Rosenkrantz, Huth og Stampes 
Udnævnelse, med Kongens Approbation, og de nødvendige Ordrer i 
den Anledning (Nr. 3—5). Derefter følger de forskjellige Ordrer, 
sigtende til „Ordenens Opretholdelse •* eller rettere til den nødvendige 
militære Bistand til Regeringsforandringens Gjennemførelse, deriblandt 
endog en Ordre til at modtage Fanger i Kastellet. Alle disse Billetter 
er ligesom den kongelige Ordre til Kronprinsen skrevne af Kr. D. 
Reventlov, som saaledes rent personligt ved denne Lejlighed har 
udsat sig mere end nogen anden. Af Udtalelserne Side 223 og 
240 fremgaar det, at man længe i Forvejen havde været betænkt 
paa at skaffe sig disse Aktstykker, men ikke var sikker paa at 
kunne faa Kongens Underskrift. At de er affattede nogen Tid før 
selve Dagen, ses deraf, at Datum først er tilføjet bagefter,- paa et 
Par enkelte slet ikke. Ingen af de bevarede Optegnelser mæler et 
Ord om, hvorledes man har baaret sig ad med at erhverve 
Kongens Underskrift. Alle disse Ordrer, alene med Undtagelse af 
den til Hertugen af Brunsvig-Bevern , som var i Arveprinsens Be- 
siddelse og altsaa har været udleveret O, fandtes endnu .1883 for- 
seglede med Kabinetsseglet og var altsaa ubrugte ; Joh. Bulow havde 
gjemt dem i en Konvolut under sit Segl. 

Nr. 10 — 15 er Statsraadsmedlemmernes Svar paa Kronprinsens 
Optræden; de fire søger efter hans Opfordring deres Afsked; Arve- 
prinsen anser det ligeledes for rettest at tilbyde sin Demission, der 
dog ikke modtages. 

Den syvende Samling indeholder Forholdenes Afvikling. 
Guldberg, der først var bleven aldeles konfunderet og neppe kunde 
fatte hvad der var sket, finder sig efterhaanden til rette og gjen- 
vinder som Stiftamtmand i Aarhus sin tidligere Værdighed; Schack 
og Stemann bliver Amtmænd, de andre. sættes paa Pension. Imid- 



*) Hertugen var Enkedronningens Søskendebarn og i høj Grad begun- 
stiget ved Hoffet. Han havde ægtet Enkehertuginden af Glyksborg 
og netop nu (5. April) faaet Tilsagn om at maatte forlade Landet 
og opgive sin Stilling som General med en Pension af 6()00 Rdl. 
Efter Louise Augustas Fortælling gik han til Enkedronningen for at 
berolige hende og ved denne Lejlighed har han da maaske været 
nødt til at vise hende den kongelige Ordre, som maatte gjøre hende 
det klart, at det var Alvor (Side 106). 



XXII 



lertid træder de nye Mænd ind i de Embeder, til hvilke deres Navne 
i de følgende Aar er knyttede: Bernstorff bliver Udenrigsminister og 
faar et Overtilsyn med Finanserne og derigjennem med hele den 
indre Styrelse; Ernst Schimmelmann bliver Finans- og Kommerce- 
minister og omdanner alle de finansielle Kollegier og Direktioner, 
og Kristian Ditlev Reventlov kommer i Spidsen for Rentekammeret 
og faar den udmærkede Bondeven, Etatsraad V. A. Hansen, til Med- 
dep uteret; de faar inden Aarets Udgang den første vigtige Landbo- 
kommission nedsat (Nr. 30). Omdannelsen af Danske Kancelli under 
Ludvig Reventlovs Ledelse, saaledes som Kronprinsen havde ønsket 
det, strander derimod paa Schack-Rathlous Modstand; i den nærmest 
følgende Tid skulde denne vankelmodige Mand i det hele lægge 
Reventlovernes Virksomhed talrige Hindringer i Vejen. Søetatens 
to Kollegier samledes atter i et enkelt under Statsminister Rosen- 
kråntz ; dermed og med Huths Udnævnelse var for første Gang begge 
Militæretaternes' Chefer , saaledes som det var naturligt , Medlemmer 
af Statsraadet. 

Interessant er det at lægge Mærke til den preussiske Konges 
Opfattelse af den forandrede Situation; skjønt Forhandlingerne om 
det paatænkte Ægteskab endnu fortsættes, anser han det dog for 
faktisk opgivet og vover ikke at henvende sig til Bernstorff om det. 
Medens han trøster sin faldne Veninde paa Fredensborg med filoso- 
fiske Betragtninger over Livets omskiftelige Kaar, viser han sit skarpe 
Blik for Forhold og Personer ved spydigt at forudsige, at Prins 
Karl af Hessen nu vil komme til Kjøbenhavn, faa sin Datter gift med 
Kronprinsen og blive Bernstoffs Medbejler til Magten. Han fik dog 
kun tildels Ret i denne Spaadom; Bernstorff var for klog til at op- 
tage en Kamp med Prinsen eller overhoved at blande sig i Ægte- 
skabssagen. Vel ønskede han vistnok, at Kronprinsen skulde ægte 
en engelsk Prinsesse, hvorom Elliot drev ivrige Underhandlinger, 
men da Karl af Hessen virkelig kort efter fik Prinsen aldeles i sin 
Magt, dels paa Grund af deres fælles militære Liebhaverier, dels ved 
sine halv sindssyge Aandebesværgelser, gjorde Bernstorff intet Forsøg 
paa at forhindre Giftermaalet med Prinsesse Marie, hvis overjordiske 
Natur Faderen ved enhver Lejlighed søgte at dokumentere. Til 
Gjengjæld gav Prins Karl Afkald paa at spille en politisk Rolle 
overfor Udenrigsministeren, medens det uden al Tvivl var ham, som 
fik den ædruelige og retsindige Joh. Biilow fjernet fra Kronprinsens 
Person. 



XXIII 



løvrigt indeholder dette sidste Afsnit hædrende Vidnesbyrd om 
de to fjendtlige Statsmænds Karakter. Guldberg roser Bernstorffs 
ædle Tænkemaade (Nr. 27. 31), der ikke tillod ham at tage Hævn 
over sin faldne Fjende. Dette stemmer med en Optegnelse af Prins 
Kristian Frederik (Kr. VIII) fra Opholdet i Odense 1816, hvor Bulow 
havde fortalt ham om Begivenhederne 1784. Guldbergs og Rosen- 
crones Bortfjernelse var nødvendig, hedder det her, naar Bernstorff 
skulde komme tilbage, det var hans Betingelse: „men alle enes 
iøvrigt om at give ham det Vidnesbyrd, at han saavel mod min sal. 
Fader (som vidnede det samme) som imod de øvrige Medlem- 
mer af den forrige Statsstyrelse aldrig viste sig hævnsyg eller lysten 
til Gjengjældelse for den Medfart, som han havde lidt, da han paa 
Ruslands Forlangende maatte forlade Ministeriet og tog sin Afsked 
med dybere Kummer end man skulde ventet det af en saa udmærket 
Mand". 

Og hvad Guldberg angaar, da kaster de sidste Breve ogsaa et 
forsonende Skjær over ham. De her samlede Aktstykker giver niang- 
foldige Bidrag til hans Karakteristik, thi han taler jo ikke blot i 
alle de talrige Kabinetsordrer , men ogsaa i Kongens, Arveprinsens 
og Enkedronningefis Breve ^); man faar i en ualmindelig Grad Ind- 
tryk af en selvsikker og principfast Avtokrat. Det er velgjørende 
overfor dette at se blødere Stemninger komme til Orde^ efter hans 
Fald. Som Bernstorflf ikke søger Hævn, saaledes fordyber Guldberg 
sig ikke i bitre Minder: — „Al Utaknemmelighed og hvad dermed er 
forenet," skriver han til Schumacher, „ — alt det staar nu saa i 
vort forbigangne Livs Historie. Men det nærværende , det er os 
vigtigt: at kunne leve, at kunne trøste sig, at kunne have eller give 
sig Arbejde og finde eller søge, hvad der kan fornøje og udvide vor 
Indsigt, dette min Ven bliver Hovedsagen." Og naar han tænker 
påa den vanskelige Stilling i Evropa, udbryder han: „Glad er jeg, 
at det er ikke mig nu, hvis Stemme skal høres; thi nu bliver det 
kun min som enhver god Borgers Pligt at udbede sig for Regerin- 
gen Visdom og de bedste Raad; og tro mig, min Ven, mine Ønsker 



^) Der er noget tragi-komisk i at se Kongen, hvem Struensee lod skrive 
tysk som en filosofisk Verdensmand og sleben Kavaller, udtømme sig 
i lange og alvorstunge danske Skrivelser, ofte sentimental skruet, 
altid pedantisk naiv. Det har neppe været let at paalægge Kongen 
den Tvang at afskrive disse lange kjedsommelige Breve med store 
stive Bogstaver og den Korrekthed, hvormed det er udført. 



XXIV 



for mig selv da (dengang) kunde ej være mere levende end for 
Regeringen nu. Staten er det blivende; vi andre, hvem 
vi end ere, ere kun Trækfugle." 

Denne Udtalelse er en smuk og værdig Afslutning paa en af 
de mærkeligste Regeringskriser i vor nyere Historie. 



A, D, Jørgensen, 



FremstiUinger og Optegnelser. 



I. 



Historisk Efterretning" 

angaaende 

Kronprinds Frederiks, den siden efter regierende 
Konge af Damniark Kong Frederik den siettes, Aar 
1784, skeete Tiltrædelse til Statsbestyrelsen som 

Deeltagende. 

Uddraget af authentique Actstykker samt af nogle Oplysninger 

i afg. Geheime Gonferentsraad Marschal Biilows til Sorøe 

Academie testamenterede Manuscript Samling. 

Forfattet Aar 18^1 
gienneraseet og rectificeret af Høysalig Kong Frederik VI selv. 



Uen regierende Konge af Danmark Frederik den Siettes Fader, 
Kong Christian den Syvende, begavet af Naturen med en lys 
Forstand og lykkelige Evner, begyndte sin Regiering paa en 
Maade, som gav de meest grundede Forventninger om at 
Staten vilde i Ham faae en udmærket Regent. 

Det almægtige Forsyns urandsagelige Villie lod ikke dette 
skiønne Haab gaae i Opfyldelse. Tid efter anden paafaldt 
der Kongen en Nerve-Svækkelse, som i de følgende Aar tiltog 
og undertiden yttrede sig ved en Art af Aandsfraværelse, ved 
hvilken Kraft og Rolighed til vedholdende Beskiæftigelse med 
Regieringsforretningerne betoges ham. Kongens Søn Kron- 
prinds Frederik var paa den Tid, da denne Svaghed begyndte 
at yttre sig hos hans Kongelige Fader, endnu i sin første 
Ungdom og under ufuldendt Opdragelse. 



4 Fremstillinger og Optegnelser. 

Af den øvrige Kongelige Familie levede ved Hoflfet for- 
uden Kongens yngre Datter Kronprindsesse Lovisa Augusta, 
Kongens Stedmoder Enkedronning Juliane Marie og Kongens 
Halvbroder Arveprinds Frederik. 

Endskiøndt Kongens saavel physiske som intellectuelle 
Tilstand var saadan, at Arbeydet i Regieringsforretningerne i 
det Hele overgik hans Kræfter, vedbeholdtes dog den forfat- 
ningsmæssig indførte Orden i de offentlige Forretningers Gang 
uforandret. De Kongelige GoUegier og Departementer vedbleve, 
hvert for sit Vedkommende, at behandle de til deres Virke- 
kreds henhørende Sager; de indgave deres Forestillinger om 
Sagerne og modtoge de Kongelige Resolutioner i Statsraadet 
(da kaldet Gonseillet), i hvilket ogsaa Arveprinds Frederik 
havde Sæde tilligemed Statsministrene. 

Kongens Tilstand forværredes imidlertid mere og mere; 
Kraft og Drift til Arbeyde forlod ham og saaledes blev den 
leedende, styrende Haand, som i Monarkiet har at omfatte 
og at ordne alt, lidt efter lidt afmægtig til at føre Statsroret. 
Da Danmarks absolute Monarkiske Statsforfatning ikke sta- 
tuerer nogen Art af Substitution, istedet for den regierende 
Konge, ligesaa lidt som nogen paa Resignering fra Kongevær- 
digheden grundet Overdragelse af Regieringsmagten til Nogen 
Anden, saa var det, under disse Forhold, nødvendigt at 
dække, saavidt muligt, Kongens Svaghed og at opretholde 
paa hvilkensomhelst Maade, den indtil da gieldende Orden i 
de offentlige Forretningers Behandling, ved at lade alt an- 
ordnes og udfærdiges i Kongens Navn, uagtet hans Svs^hed 
ikke til alle Tider tillod ham selv at overveye og beslutte. 

Overbestyrelsen af Statsanliggenderne, den egentlige Ud- 
øvelse af Kongemagten, maatte desaarsag, uagtet den ved- 
beholdte Udfærdigelse i Kongens Navn, dog ledes og føres af 
Nogen Anden ved Siden af Kongen selv. Til denne Forret- 
ning kunde naturligvis Ingen have været nærmere eller mere 
berettiget end den eventuelle Thronarving Kronprindsen ; men 
den ungdommelige Alder, hvori Kronprindsen endnu dengang 
befandt sig, tillod ikke dette. 

Kongens nærmeste Omgivelser vare Enkedronningen Juliane 
Marie og Arveprinds Frederik. Den første af disse var en 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 5 

med Forstand og Verdens Klogskab forsynet Dame, hos hvem 
dog Lyst til at have Indflydelse og Raadighed var en for- 
herskende Lidenskab. Den anden, hendes Søn Arveprindsen, 
ringere begavet, fulgde villigen den kloge Moders Raad og 
Villie i alt. Disse to Personer, stolende paa det Forhold, 
hvori de stode [til Kongen, og understøttede af det store Antal 
Tilhængere, de, giennem Naadebeviisninger af flere Slags, 
vidste at forskaffe sig, tiltoge sig den Forretning, at leede den 
svagblevne Konge og at bringe ham til at ratihabere ved sit 
Kongelige Navns Underskrift, de Beslutninger, de selv havde 
forud taget. Vel blev endnu i nogen Tid den Form vedbe- 
holdt, at Resolutionerne paa GoUegiernes Forestillinger bleve 
givne i Conseillet og derefter forelagte til Kongens Underskrift ; 
men da snart det saakaldte Kabinet blev organiseret, hvilket 
Statssekretairen Geheymeraad Guldberg, under Arveprindsens 
Autoritet, dirigerede, saa gik Sagernes Foretagelse i Conseillet 
efterhaanden over til at være en tom Forrhalitet, og Col- 
legiernes Forretninger bestode saaledes væsentligen ikkuns i 
at udfærdige, og til Kongens Underskrift at forelægge, hvad 
der allerede forud vac i Gabinettet besluttet, og dem ved 
Gabinetsordre tilkiendegivet som Kongens Befaling, uagtet 
Kongen selv ingen umiddelbar Del havde taget deri. 

At denne Statsbestyrelsesmaade maatte, under en saa 
uindskrænket Regieringsform , som det danske Monarkies, og 
overladt i de nævnte Individers Hænder, føre til de vanhel- 
digste Resultater, derom kan saa meget mindre være Tvivl, 
naar der hensees til, at Gabinetsordrene alle bleve, ved Ud- 
færdigelsen, forsynede med Kongens Underskrift og altsaa 
ingen Slags Remonstration eller nogensomhelst Remedur kunde 
finde Sted imod samme. 

Disse Gabinetsordrer bleve Tid efter anden meer og meer 
hyppige. De udstrakte sig til alle Statsbestyrelsens Greene. 
Selv de retlige Former bleve ikke siældent Gienstande for 
Gabinettets Indvirkning. Da alle Gabinetsordrer bleve for- 
fattede af Guldberg, en Mand, som uden før at have været 
Forretningsmand, havde anvendt sin Tid til videnskabelige, 
især theologiske og historiske Studier, og saaledes havde havt 
liden Leylighed til at underrette sig om Landets indre For- 



6 Fremstillinger og Optegnelser. 

fatning og de gieldende Forretningsformer, saa var det natur- 
ligt, at de af ham forfattede Cabinetsordrer maatte, saavel i 
deres materielle Indhold, som i Formen, erholde et heelt 
andet Væsen end det hidtil i Forretningerne brugte. 

For at give et Begreb om Tonen og Formen af disse 
Cabinetsordrer, anføres her et i hver Henseende mærkeligt 
Exempel : 

En Bondekarl fra Gronborg Amt havde i Aaret 1781 
paa en mod de gieldende Anordninger stridende Maade ladet 
sig engagere som Soldat ved Arveprinds Frederiks Regiment, 
hvilket en Oberst Haxthausen commanderede. Rentekammeret, 
under hvis Ressort Administrationen over Gronborg Amt 
henhørte, reclamerede da i sædvanlig Forretningsorden Karlen 
fra Regimentet, paa Grund af specielt citerede Love. Men, 
faa Dage derefter, erhojdt Rentekammeret, uden videre Under- 
søgelse eller Erklæring, en af Kongen egenhændigen under- 
skrevet Gabinetsordre, saaledes lydende^): 

„Angaaende Karlen N. N., som har villet lade sig enga- 
gere ved Hans Kongelige Høyheds, Vores kiære Hr. Broders 
Regiment, skal Kammeret strax tilbagekalde sit Brev til Oberst 
Haxthausen, Gommandeur af bemeldte Regiment, ved at lade 
Karlen strax ved Sigt af denne Vores Ordre til bemeldte Re- 
giment udlevere. Og spørge vi videre, hvorledes Gollegium, 
da det mærkede at Vores kiære Hr. Broder, som Gollegium 
fra alle Sider skylder den dybeste Ærbødighed, var derimellem, 
har kunnet, ist'edet for at vende sig til Os, have villet, at 
hans Oberst skulde gaae til Kammeret, og villet svare et Brev, 
som det Gollegium har ladet afgaae til bemeldte Oberst, uden 
at erindre sig, at Vores kiære Hr. Broder var derimellem, da 
Gollegii dybe Skyldighed var, at indhente hvad Vores saa 
dyrebare Hr. Broder i en saa ringe Sag kunde ønske. Her- 
efter maa man vogte sig for at forfalde i en saadan uærbødig 
Uagtsomhed." 

Endskiøndt denne Sag var i sig selv ubetydelig, saa giver 
dog dens Udfald et talende Beviis om Gabinettets Myndighed 



^) Denne Kabinetsordre var ikke fra 1781, men af 3. Nov. 1783. Sml. i 
det følgende: Aktstykker III, og Hist. Tidsskrift, 3. Række, V 374. 



I. Hist. Efterreln. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 7 

Og om den Ringeagt, hvormed man der behandlede de retlige 
Former og Statscollegiemes Værdighed. Utallige Exempler af 
dette Slags forekomme i de Dages Historie, som alle- klarligen 
vise den daværende Statsbestyrelses, for Landet farlige Svæven 
mellem Svaghed paa den ene og Magts Misbrug paa den 
anden Side. Med ikke mindre Ringeagt og Tilsidesættelse af 
rigtige Regierings-Grundsætninger, behandledes, igiennem en 
lang Række af Cabinets Ordrer, Statens Finants og Pengevæsen. 
Man havde i Cabinettet opfattet den Idee, at Statens Velstand 
fornemmelig beroede paa at drage Fordeel af Handelen: 
Gonjuncturerne i Europa vare ogsaa virkelig dengang saa- 
danne, at Danmark formedelst sin geographiske Beliggenhed 
og sine øvrige Forhold havde kunnet erhverve sig betydelig 
Vinding ved Handelen. Men Cabinettet, ubekiendt med de 
rigtige Handelsgrundsætninger og manglende tilstrækkelig Kund- 
skab om de Kræfter, som skulde anvendes, faldt snart i egen- 
nyttige og ildesindede Raadgiveres Hænder, som ikkuns søgde 
at berige sig selv paa Statens Bekostning. Uhyre Summer 
anvendtes til at udføre Handelsprojekter, til at bygge kostbare 
Pakhuse, hvilke siden bleve staaende ledige, til at understøtte 
de vildt hen speculerende Handelshuse o. s. v. Et chimærisk 
Væsen og en Missisipisk Aktie-Svindel bemestrede sig Hoben: 
Regieringen indtræhgte sig i Bankens Administration og i det 
indtil da riige asiatiske Compagnies Bestyrelse. Mangel af 
Eenhed og Sammenhæng i Operationerne forvirrede Alt; den 
ene Gabinets-Ordre krydsede den Anden og Staten var paa 
Randen af en Afgrund: 

De Retsindige, Fædrelandets Venner, indsaae og ængstedes 
over de Farer, for hvilke en saadan Stats-Bestyrelse udsatte 
Land og Folk; men det langt større Partie, som Gabinettet 
havde vundet blandt dem, der levede ved og bestode aliene 
ved dets Gunstbeviisninger, havde faaet alt for stor Magt og 
Anseelse. De Bedresindede, frygtende Over-Magten, holdt sig 
tause tilbage og modsaae med Længsel en bedre Tids Komme. 

Saaledes stode Tingene, da Kronprinds Frederik i Aaret 
1781 fyldte sit trettende Aldersaar, som er den for Danmarks 
Konger, ved Kongeloven bestemte Regieringsmyndigheds-Alder 
i det Tilfælde at den regierende Konge er død. 



8 Fremstillinger* og Optegnelser. 

Kronprindsen , hvis Forstands-Evner havde meget tidlig 
og paa en, for hans Alder, usædvanlig Maade, udviklet sig, 
begyndte nu at føle det Ubehagelige i den Afhængigheds- 
Tilstand og Udelukkelse fra Meddelelse om Regierings-Forret- 
ningerne, hvori det gieldende Parti Cabinettet søgde at holde 
ham. Især var det ham anstødeligt, at der endnu aldeles 
ingen Bestemmelse blev taget i Henseende til hans Confirma- 
tion, uagtet han havde opnaaet Regierings-Myndigheds- Alderen, 
og var den rette eventuelle Thronarving. Heller ikke kunde 
det undgaae Prindsens Opmærksomhed, at Regierings-FoiTet- 
ningerne, under hans Kongelige Faders Svagheds-Tilstand be- 
handledes paa en Maade, som ingenlunde passede til de Be- 
greber, han allerede dengang havde dannet sig om en Stats- 
bestyrelse og som han saae ikke at kunne paa nogen Maade 
føre til det Maal han, endskiøndt endnu i saa ung en Alder, 
havde opstillet sig som det høyeste og endelige Resultat af 
sit Virken, naar den Tid kom, da han skulde bestige den 
fædrene Throne, nemlig Statens Vel og Folkets Lyksalighed. 
Det var derfor at Prindsen, endskiøndt giennemtrængt af 
sønlig Pligts-Følelse for sin liidende Fader, og uagtet han i 
høyeste Maade afskyede enhver Tanke om at sætte sig i Be- 
siddelse af nogen Deel af Kongemagten, saalænge Kongen 
hans Fader levede og var i Stand til at vedligeholde, endog 
kun den udvortes Anseelse af Kongeværdigheden, dpg holdt 
sig forpligtet til, for det gode Folks Skyld, hvis Konge han 
engang skulde være, at giøre Alt hvad der stod til ham for 
at tilveyebringe en anden Tingenes Orden. Til denne Hen- 
sigts Opnaaelse var det især vigtigt for Prindsen at faae Sæde 
i Conseillet, for derved at komme til at deeltage i Delibera- 
tionerne angaaende Statens Anliggender og da hertil nødven- 
digen udfordredes, at han maatte være confirmeret, saa var 
det første Skridt, han havde at giøre, dette, at paaskynde 
Tiden for den Kirkelige Aet af hans Conlirmation , paa det 
at ikke Manglen af denne Ceremonie skulde, fra det gieldende 
Parties Side, kunne paaberaabes som Grund for det de 
ønskede, nemlig Udsættelse af Prindsens Deeltagelse i Stats- 
raads- Forhandlingerne, hvilken de forudsaae maatte blive 
skadelig for deres Indflydelse og Magt. 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 9 

Udførelsen af dette Foretagelide var imidlertid forbunden 
med Vanskeligheder af flere Slags. Vel følede Prindsen hos 
sig selv Mod og Siælskraft til at gaae disse Hindringer imøde; 
ogsaa var det med Ungdomsalderens fulde Livelighed, at han 
erkiendte sig, som født Thronarving og tilkommende Konge, 
forpligtet at afværge, saavidt det stod til ham, de betænkelige 
Følger af den nævnte Statsbestyrelse og at tilveyebringe en 
Forandring heri, saasnart Omstændighederne giorde ham det 
paa nogen Maade muligt. Men hvor faste endog hans For- 
sætter i 'denne Henseende vare, saa besad han dog tillige 
Sindighed og Skiønsomhed nok, for at indsee, at han til at 
realisere et saa vanskeligt Foretagende, som det at fratage 
det mægtig blevne gieldende Parti dets Indflydelse og Magt, 
behøvede kloge, erfarne og velsindede Mænds Raad og Vey- 
ledning. Saadanne Mænd søgde han imidlertid forgiæves i 
den Cirkel, som nærmest omgav ham. — Hans Oberhofmester 
General-Lieutenant Eichstedt, én Mand uden al Aandsdannelse, 
uvidende om alt hvad der ikke var militair Garnisons-Tieneste 
eller Hofvæsen , vellystig indtil Skandal , uden al Følelse for 
Vigtigheden af de Pligter, som paaligge en til Thronen bestemt 
Prindses Opdrager, havde han ligesaa lidt bestræbt sig for at 
vinde den ham betroede Prindses Fortroelighed, som viist sig 
forti en t til at besidde den. Prindsens Informator Sporon var 
en Mand, som i sine academiske Aar og siden havde erhvervet 
sig gode Kundskaber i adskillige Videnskaber, især i de saa- 
kaldede hun^aniora; men tidlig forblindet af Roes, som herfor 
var bleven ham ydet og fuld af Indbildning om eget Værd, 
antog han et hovmodigt, frastødende Væsen og blev ufor- 
dragelig. Smagløs og pedantisk i sit Foredrag, raa i Maneer 
og Tale og uden Følelse for sand Siæleadel, var han i hver 
Henseende uskikket til at vinde Prindsens Fortroelighed. Som 
Kammerpage var ansat hos Prindsen en ung Mand ved Navn 
Schlanbusch. Denne var begavet med gode Naturanlæg, men 
var derhos af vilde brusende Lidenskaber, hiigende efter at 
giøre Lykke i Verden, intrigant og tvetydig Moralitet, Egen- 
skaber som ingenlunde hos den, til Alvorlighed og Moralitet 
stemte Prinds, kunde føre til det Maal Schlanbusch søgde at 
naae, Prindsens Tillid og Yndest. En Chirurg Bodendick var 



10 Fremstillinger og Optegnelser. 

Prindsens Kammertiener. Uden egentlig videnskabelig Dan- 
nelse havde han vidst at forskaffe sig et Slags Reputation, 
hvilken for en Deel grundede sig paa en Forbindelse, hvori 
han stod med den berømte Professor Winsløw. Af Karakter 
forfængelig, indbildsk, tilbøyelig til Gabale, blev, som det 
syntes, hans Ønske om at vinde Indflydelse hos Prindsen 
ikke opfyldt. Foruden disse Personer var ansat hos Prindsen, 
som Kammerjunker, den forhen i Garden, som Lieutenant, 
staaende Johan Biilow, som siden blev Kammerherre og 
Prindsens Marschal samt, efterat have fratraadt denne Post, 
blev udnævnt til Geheime-Gonferentsraad og Ridder af Ele- 
phant-Ordenen. Blandt de øvrige ved Hoflfet ansatte Personer 
syntes ikke at være nogen, til hvem Prindsen kunde fatte 
nogen særdeles Fortrolighed. De fleste af dem vare erklærede 
Tilhængere af Enkedronningens og Arveprindsens Parti, hvis 
fornemste Organ Guldberg var. De øvrige fulgde, som Hof- 
folkene pleye. Strømmen, og ahnede ikke den Mulighed, at 
Prindsen, saalænge Kongen endnu levede, skulde kunne sætte 
sig i nogen saadan Stilling, at Cabinettets mægtige Indflydelse 
derved skulde blive svækket. 

Denne det gieldende Parties Tryghed bestyrkedes end 
mere derved, at Prindsen, uagtet han vel følede de Indskrænk- 
ninger, som paalagdes ham, og de Farer, for hvilke Staten 
var udsat, dog besad den for hans Alder usædvanlige Klog- 
skab at tilbageholde enhver Yttring af sin Misnøye og end 
mindre lod Noget blive kiendeligt om det Forsæt, han havde 
fattet, at bevirke, saasnart Omstændighederne tillode det, en 
Forandring i Tingenes Gang. 

Denne Tilbageholdenhed iagttog Prindsen endnu i meget 
lang Tid. Men som det ofte skeer, at smaae og Tilsyneladende 
uvigtige Begivenheder, give et Stød, saa blev dette ogsaa hér 
Tilfældet. Statssekretairen Geheimeraad Guldberg var engang 
i Sommeren 1781 bleven ansagt til Prindsens Taflfel. Prindsen, 
som ved enhver Leylighed søgde at underrette sig om Forret- 
ningernes Gang, havde interesseret sig for en vis Sag (Pro- 
jectet til Anordningen om Overdaadigheds Indskrænkning) 
hvilken Sag allerede for længe siden var sat i Bevægelse men 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frecjeriks Tiltrædelse. 1 1 

endnu henstod uafgiort ^). Da Prindsen vidste, at denne Sag, 
hvorom han allerede før havde talet med Guldberg, henhvilede 
i Gabinettet, saa henvendte han nu medens Taffelet, Talen 
derom til denne og yttrede Mishag over Sagens Forhaling. 
Guldberg, som i den meget formaaende Stilling, hvori han 
stod, ikke var vant til at høre nogen Yttring, som kunde 
have Udseende af Dadel, antog Prindsens Tiltale for en Art 
af Irettesættelse, geraadede herover i Aflfect, og forglemmende 
den Ærbødighed han skyldte Prindsen, besvarede han Tiltalen 
paa en lidenskabelig og med Forholdende upassende Maade. 
Overhofmesteren General Eichstedt, som derved var tilstæde, 
viiste ved den Leylighed saa lidt Gonduite, at han aldeles 
intet giorde, for at afbryde dette upassende .Optrin; Meget 
mere bragde han det nogle Dage derefter derhen at Prindsen 
beqvemmede sig til at giøre Guldberg en Slags undskyldende 
Erklæring i Anledning af det Passerede. 

Denne Begivenhed havde giort et heftigt Indtryk hos 
Prindsen og havde ladet ham føle end mere den Tvang, han 
var i, og med hvilken man søgde at afholde ham fra Kund- 
skab om Forretningerne. Tilfældigviis var i de Dage, da dette 
foregik. Kammerjunker Biilow upasselig, saa at han ikke kom 
til at tale med Prindsen. Imidlertid følede Prindsen en Slags 
Trang til at have 'nogen, for hvem han kunde yttre sin Harme 
over denne Sag og over det andet mere, som var ham imod. 
Da nu Kammerpagen Sohlanbusch i samme Dage, formedelst 
Biilows Upasselighed 2), var bestandig om Prindsen, undtagen 
i Sporons Underviisningstimer , saa blev det Schlanbusch, til 
hvem Prindsen først betroede sin Uvillie over det Passerede, 
saavelsom over Cabinettets hele urigtige Behandling af For- 
retningerne, samt sit Forsæt at tilveyebringe en Forandring. 



^) Den her skildrede Anledning til Sammenstødet med Guldberg beror 
vistnok paa Forvexling med en ellers ubekjendt senere Begivenhed. 
Overdaadighedsanordningen af 20. Jan. 1783 var foranlediget ved en 
Geh. Statsraads-Ordre af 6. s. M. til Kommercekollegiet og forceredes 
derefter ved en Række Befalinger, tildels fra Kabinettet. Sml. iøvrigt 
S. 38 og 43 fl. 

^) Efter Luxdorphs Kalenderoptegnelser faldt Bulows Sygdom i Begyn- 
delsen af August 1781 (se i det følgende). 



12 Fremstillinger og Optegnelser. 

Schlanbusch, som ene havde Enkedronningens og Guld- 
bergs Gunst at takke for sin Ansættelse, som Kammerpage 
hos Prindsen, havde vel hidtil bestræbt sig for at holde sig i 
Yndest hos disse. Men saasnart han øynede den Mulighed 
at Prindsen kunde sætte sig i en Stilling, som vilde svække 
det gieldende Parties Indflydelse, saa fik hans herskende 
Attraae efter at spille en Rolle, og at blive vigtig, strax Over- 
vægten hos ham, saa at han besluttede, fra nu af, at opgive 
det Guldbergske Parti og at holde sig herefter allene til 
Prindsen. Han greeb derfor begiærligen denne Leylighed til 
at opirre Prindsen endnu mere, for at bringe ham til at giøre 
decisive Skridt, ligesom han og tilbød sig at udkaste en Plan 
til Udførelsen af Prindsens Forsætter. Han forudsaae imid- 
lertid at Biilow, hvis Sindighed og Modbydelighed for overilede 
Foretagender han kiendte, gandske vist, dersom Prindsen 
talede med ham om saadanne Foretagender, vilde fraraade 
samme og derimod anbefale en Langsomhed og et Maadehold, 
som paa ingen Maade stemmede med Schlanbuschs Hensigter. 
Han søgde derfor at formaae Prindsen til at fortie Sagen for 
Biilow indtil videre. Dette lovede ogsaa Prindsen saa meget 
villigere, da han endnu ikke selv havde noksom overveyet 
Sagen og meget mindre taget nogen Beslutning om Udførelses- 
Maaden. 

Schlanbusch vovede imidlertid uagtet den Tiltroe han 
havde til sit eget Talent, dog ikke at være eene om at ud- 
kaste den af ham tilbudne Plan. Han søgde derfor en Med- 
hielper og betroede først sin Idee til sin Ven Bodendick, som, 
ved sin Function i Egenskab af Prindsens Kammertiener og 
Chirurg, havde Leilighed til at overvære nogle af de Samtaler, 
Prindsen havde havt herom med Schlanbusch. Denne Boden- 
dick stod igien i Forbindelse med den da værende Pageinfor- 
mator Riegels, en Mand af Talent, Videnskabsmand, erfaren 
i Verden og skarpsindig; men derhos i høy Grad forfængelig 
og tilbøyelig til Intrigue. Til denne Mand var det at Schlan- 
busch og Bodendick nu betroede deres Hensigter med Prindsen. 
Et Forehavende af dette Slags kunde efter Riegels's Karakter 
og Tænkemaade ikke andet end være ham velkomment, saa 
meget mere som han foresatte sig, hvordant end Udfaldet 



1. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 13 

blev, at have enten det ene eller det andet Parti at holde 
sig til, nemlig dersom Sagen mislykkedes da til Guldberg, 
hvis erklærede Client han var, eller ifald Planen fik bedre 
Udfald, da til Prindsen, hos hvem han ventede at blive vel 
anseet for sin Medvirkning. Han indlod; sig altsaa uden al 
Betænkning med Schlanbusch og Bodendick. Prindsen vidste 
Intet om alt dette. 

Riegels havde i tidligere Aar lært at kiende den meget 
agtværdige Procantsler Cramer i Kiel og stod endnu i en 
Slags videnskabelig Correspondents med ham. Af nogle tid- 
ligere mundtlige Yttringer fra Cramer, med hvem den afske- 
digede Minister Greve Andreas Petrus Bemstorflf stod i for- 
trolig Venskabsforbindelse, havde Riegels erfaret, at Bernstorff 
var Prindsen af Hiertet hengiven, at ogsaa Prindsen selv 
havde stor Agtelse for Bernstorff og ansaae det for vanhældigt 
at en saa retskaffen og fortient Mand var bleven borttaget 
fra Forretningerne. Ligeledes troede Riegels at vide at Bern- 
storff, som paa den Tid levede paa sit Gods Drei-Liitzovr i 
det Mecklenborgske , var misfornøyet over sin Afskedigelse og 
ikke utilbøyelig til igien at indtræde i Tienesten. Paa disse 
Forudsætninger grundede Riegels en Plan, hvilken han fore- 
slog Schlanbusch. Denne Plan gik væsentligen ud paa, at 
Prindsen skulde aabne sig i Fortroelighed for Bernstorff, 
bringe denne almeenagtede Mand i sit Interesse, ved at giøre 
ham bekiendt med de Farer, der truede Land og Folk under 
den værende Statsbestyrelse, betroe ham sit Forsæt at be- 
virke en Forandring c^ endelig opfordre ham til at give de 
tienligste Raad. 

Dette i sig selv rigtige og vel beregnede Project forelagdes 
Prindsen af Schlanbusch. Efter nogle Dages Betænkning bi- 
faldt Prindsen det og skrev derpaa et egenhændigt Brev til 
Bernstorff af Indhold i det væsentlige som Forslaget. Da man 
imidlertid befrygtede, at et Brev til Bernstorff, afsendt herfra, 
med den ordinaire Post, kunde, under det paa den Tid ved 
Hoffet giængse Spionerings-System, blive udsat for den Skiebne, 
at aabnes og læses, saa foranstaltede man, at Prindsens Brev 
til Bernstorff blev indlagt i et andet Brev fra Schlanbusch og 
begge under Couvert med Riegels's Udskrift og Segl adreseret 



14 Fremstillinger og Optegnelser. 

til Cramer i Kiel, for af ham videre at befordres til Grev 
Bernstorff. Brevet kom saaledes rigtig Bernstorff til Hænde 
og han besvarede med næste Post dette Brev paa en Maade, 
som viiste, at han var bereedt til at udføre Alt, hvad der 
stod til ham , for at understøtte Prindsens , efter hans Over- 
beviisning rettelig begrundede Forsæt at standse den forfeylede 
Gang, som den da værende Statsbestyrelse havde taget. 

Prindsen tilskrev derpaa iglen Bernstorff og yttrede der- 
ved sin særdeles Tilfredshed med hans Tilbud om Deeltagelse. 
Imidlertid var Alt endnu ikkuns almindelige foreløbige Yt- 
tringer, uden at det var kommet til nogen klar Idee om, hvad 
der egentligen skulde skee og altsaa meget mindre om Maaden, 
paa hvilken det skulde iværksættes. En udførlig Correspon- 
dents herom med Bernstorff var betænkelig med Hensyn til 
Brevenes usikkre Skiebne, da deres mulige Opsnappelse kunde 
udsætte Prindsen for de største Fortrædeligheder. Med Hen- 
syn hertil aftalede Schlanbusch paa egen Haand med en vis 
Eyben, som just paa den Tid stod i Begreb med at giøre en 
Reyse til Udlandet ^), at han skulde lægge Veyen om ad Drey- 
Liitzow, for at afhandle Sagen mundtlig med Grev Bernstorff. 
Men hvad enten nu Eyben havde funden det betænkeligt at 
indlade sig i en saa vigtig og delicat Sag, paa et blot Opdrag 
fra Schlanbusch, (thi Prindsen havde ikke sagt Eyben noget 
derom) eller han maaskee ved andre Omstændigheder er bleven 
afholdt fra at komme tjl Grev Bernstorff, saa hørtes der siden 
ikke Noget fra ham om denne Sag. 

Der maatte altsaa udfindes et andet Middel til at com- 
municere med Bernstorff. Til den Hensigt begiærede -Schlan- 
busch i Foraaret 1782, under Foregivende af svageligt Helbred, 
Tilladelse til at giøre en Reyse til Pyrmont, hvilket ogsaa be- 
vilgedes ham. 2) Paa denne Reyse kom han til Drey-Liitzow, 
hvor han udførligen talede med Grev Bernstorff om Prindsens 



^) Kammerherre Fr. L. v. Eyben udnævntes 18. Maj 1781 til Sendebud 
ved Rigsdagen i Regensburg, hvilken Post han dog først tiltraadte 
i Nov. 1782. I Efteraaret 1781 rejste han med Permission til Holsten 
og Hamborg. 

'') Efter Hofholdningsregnskabet fik S. stadig udleveret Medikamenter, 
sidste Gang 19. Maj 1782. 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 15 

Ønske og Forsætter. Bernstorff, for hvis lyse Aand og er- 
farne Klogskab det var klart, at de Skridt, som det forestod 
Prindsen at giøre, endskiøndt fornødne og uundgaaclige, naar 
Orden igien skulde tilveyebringes, dog derhos vare forbundne 
med store Farer for Prindsen selv, dersom de muligen mis- 
lykkedes, raadede derfor til muligste Varsomhed og til Afhold 
fra ethvert Foretagende, som paa nogen Maade kunde' have 
endog blot Udseende af Indgreb i Konge-Magten. I øvrigt 
var han aldeles villig til at yttre sig om Maaden, paa hvilken 
Hensigten^ bedst kunde opnaaes, saa snart han fik JK^undskab 
om det Specielle af de ham nu ikke nøye bekiendte Con- 
junkturer ved Hoffet. Endelig gientog han med Varme de 
Forsikkringer om tro Hengivenhed til Prindsen, hvilke hans 
Brev allerede havde indeholdt. 

Schlanbusch kom hiem fra sin Reyse i Efteraaret 1782 
og meldte da strax for Prindsen hvad Bernstorff havde yttret. 
Prindsen fandt sig meget tilfredsstillet ved den Vished, han 
havde faaet om Bernstorffs vedvarende gode Sindelag og Be- 
redvillighed til Medvirkning. Dog skiønnede han, at de For- 
slag som Schlanbusch af sig selv, og uden Autorisation, havde 
giort, og som Bernstorff foreløbigen dog, under adskillige 
Modificationer havde tiltraadt, vare under de værende Gon- 
junkturer ved Hoffet alt for vovede og i Udførelsen vanskelige, 
saa at han ikke troede at kunne i det Hele bifalde dem. At 
Schlanbusch ikke var Manden han ene kunde lade leede de 
forskiellige foreløbige Foranstaltninger, som vare nødvendige 
til Foretagendets Udførelse, det indsaae Prindsen. Bernstorff 
var for langt fraværende og Prindsen kiendte ingen til hvem 
han med Sikkerhed turde betroe sine Forsætter. Til Biilow 
havde Prindsen endnu intet yttret om sine Planer, deels fordi 
han havde lovet Schlanbusch, indtil videre, at fortie det pas- 
serede for Biilow, deels fordi han, som foran bemærket, forud- 
saa dennes Betænkeligheder ved et Foretagende, som baade 
Frindsens Pligtfølelse og hans ungdommelige Livelighed bragde 
ham til at ønske udført saasnart nogenledes muligt. 

Schlanbusch vedblev imidlertid fremdeles sine Bestræbelser 
for at holde Prindsen fast ved Tanken om Nødvendigheden 
af hastige og decisive Foretagender. Men tillige indsaae han 



16 Fremstillinger og Optegnelser. 

Vigtigheden af at associere sig flere Medhielpere til at ud- 
arbejde en mere detailleret Plan for Udførelsen; thi ene her- 
om var det egentlig, at Prindsen endnu var tvivlraadig. Sagen 
selv var fast og uforanderlig besluttet. Riegels og Bodendick 
med hvem han hidtil havde confereret, vare Mænd af alt for 
liden Anseelse til at han kunde vente at Prindsen skulde gaae 
frem efter deres Raad allene. Schlanbusch søgde derfor at 
inddrage flere Mænd, hvis Stemme kunde have nogen større 
Vægt hos Prindsen. Hertil udsaae han først Greverrie Ernst 
Schimmelmann og Ludvig Reventlow. Disse to Mænd, end- 
skiøndt begge af ung Alder og uden nogen betydelig Ind- 
flydelse, vare begge velsindede Fædrelandsvenner og havde, 
som saadanne, allerede længe indseet Misligheden af den 
værende Statsbestyrelse. De erklærede sig strax villige til at 
deeltage i Alt, hvad Prindsen vilde betroe dem. 

Saaledes blev der for først stiftet en Slags, men endnu 
for Prindsen ubekiendt Privatforening, hvis Hovedformaal var 
at gaa Prindsen til Haande i Alt hvad der kunde tiene til 
hans Forsætters Iværksættelse. Disse paa denne Maade For- 
eenede bleve derpaa mellem sig enige om, at det for at give 
deres Deliberationer og Raad nogen større Vægt vilde være 
nyttigt at forøge deres Samfund med Mænd af betydeligere 
Anseelse end den de selv havde og af hvis Indsigter og Rygte 
det var at vente, baade at Prindsen vilde fatte Tillid til deres 
Raad og at ligeledes den offentlige Stemme vilde blive for 
dem, i Tilfælde at noget Vanhældigt skulde møde. I den An- 
ledning henvendte de sig først til Generallieutenant Huth, 
som strax med den ham egne Fyrighed og Lyst til Activitet, 
erklærede sig beredt til at sammentræde med dem og at tage 
virksom Deel i Alt hvad der maatte være tienligt for Prindsen 
og for Landets Vel. Fremdeles besluttede de Forenede at 
raadspørge den som lovkyndig og Forretningsmand bekiendte 
Geheimeraad Stampe, paa det at der ikke af dem skulde 
blive foreslaaet noget, som streed mod Statsforfatningen og 
retlige Former. Ludvig Reventlow paatog sig at conferere 
herom med Stampe. Denne indrømmede strax, at det vilde 
være meget ønskeligt, om der kunde skee noget, som giorde 
Ende paa den Forvirring, hvilken de paa den Tid mere end 



I.' Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 17 

nogensinde før, hyppige Foranstaltninger fra Regierings-Gabi- 
nettet medførte. Dog f9,ndt han ethvert Skridt i denne Hen- 
seende saa meget mere betænkeligt, som alt hvad Prindsen 
foretog for at ophæve Gabinettets Myndighed upaatvivlelig 
vilde, naar Prindsen overtog til sig hele den Regieringsmagt, 
som Gabinettet nu, under Dække af Kongens egen Autoritet 
udøvede, findes Noget, som ikke kunde bestaae med Danmarks 
Statsforfatning, efterdi Grundloven (Kongeloven) aldeles Intet 
anordner for det Tilfælde, at den regierende Konge bliver ud 
af Stand til at regiere, eller selv ønsker at overdrage Regie- 
ringsmagt en enten heelt eller for en Deel til nogen Anden. 
Stampe vilde derfor ikke videre indlade sig i en Sag, som 
han ansaae for meget betænkelig, med mindre Prindsen selv 
udtrykkelig fordrede hans Mening om Sagen. Han indskrænkede 
sig derfor til, mundtlig at svare Ludvig Reventlow, at dersom 
der mellem de Forenede skulde opstaae Tvivl angaaende Spørgs- 
maale hvis Besvarelse beroede paa Kundskab om Landets 
Love eller juridiske Former, saa var han villig til at give Vei- 
ledjiing, men at han II øvrigt formanede og bad dem at und- 
gaae omhyggeligen Alt hvad der kunde mislede eller compro- 
mittere den unge Prinds. 

Saaledes stode Tingene, da der i Slutningen af Aaret 
1782 ^) uformodentlig og uden at Prindsen enten havde givet, 
eller kiendte nogen speciel Anledning dertil, kom et af Kon- 
gen egenhændigen skrevet Brev til Prindsens Overhofmester 
General Eichstedt, hvori Kongen tilkiendegav ham, at da 
Prindsen nu nærmede sig den Alder, i hvilken Han (Kongen) 
selv var bleven confirmeret, saa havde han besluttet, at denne, 
for haus elskelige Søn vigtige Aet, skulde gaae for sig paa 
Palme-Søndag 1784 og at Prindsen derefter, naar han havde 
været til Herrens Bord, skulde tiltræde det Geheime-Statsraad. 

Hvad der havde givet Anledning til denne Bestemmelse 
angaaende Ting, som først skulde iværksættes efter Forløb af 
omtrent halvandet Aar; om maaskee det gieldende Parti 
havde underhaanden faaet Kundskab om Prindsens Hensigter, 



^) Forf. har ej heller her og i det følgende havt Hede paa den rette 
Tidsorden; det her anførte Brev var af 13. Jan. 1783 (se i det følgende). 

2 



18 Fremstillinger og Optegnelser. 

eller om muligen den offentlige Stemmes Misbilligelse var 
bleven de Vedkommende bekiendt, herom mangle Efterret- 
ninger ; men det ligger klart for Dagen , at man havde ' til 
Hensigt ved dette Brev at bringe Prindsen til at forholde sig 
rolig og afholde ham fra at giøre noget Skridt til at paadrive 
sin Comfirmation og den derpaa følgende Tiltrædelse til Stats- 
raadet. 

Dette Brev maatte naturligviis frembringe hos Prindsen 
de meest modstridende Følelser. Paa den ene Side var hans 
bestemte Forsæt at giøre, saa snart muligt, Ende paa den 
for Landet skadelige Cabinets- Regiering. Derimod var paa 
den anden Side Betragtningen af det Upassende, der kunde 
synes at være deri, om Prindsen, efterat Kongen nu virkelig 
havde bestemt Tiden til Gonfirmationshandlingen, vilde for- 
inden giøre Bevægelse om at faae denne Tid forkortet. Her- 
over opstod Tvivl hos Prindsen og han tog endelig den Be- 
slutning at forholde sig aldeles passiv, indtil det maaskee op- 
klarede sig, hvad der havde anlediget Brevet og hvilke Hen- 
sigter man derved havde havt. 

Schlanbusch som strax havde faaet Kundskab om Kongens 
Skrivelse, var i Følge sit heftige Temperament, aldeles ikke 
tilfreds med den sindige, rolige Stemning han saae Prindsen 
antage. Han underrettede strax de andre med ham Forenede 
herom og der opstod nu hos disse den Frygt, at der paa een 
eller anden Maade maatte være bleven noget bekiendt, st^m 
kunde blive lagt dem til Last. Nogle af dem beregnede æng- 
steligen, at dersom Prindsen afstod aldeles fra sit Forsæt at 
paådrive sin Gonfirmation, saa vilde de derved tabe de For- 
dele, de havde giort sig Haab om som Belønning for deres 
Deeltagelse. Andre iblandt dem* bestemtes maaskee vel ogsaa 
ved det ædlere Motiv, at det vilde være gavnligt for Landet 
om Prindsen jo før jo heller kunde bringe det derhen, at 
Bestyrelsen giennem Regierings-Cabinettet blev ophævet. De 
bleve derfor mellem sig enige om, uden Hensyn til Kongens 
Skrivelse, at fortsætte deresj Bestræbelser og at bringe Prindsen 
til at giøre decisive Skridt. Til denne Hensigt vedtoge de, 
at Ludvig Reventlow, som den der allerede forhen havde 
confereret med Geheymeraad Stampe om Sagen, skulde paa 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 19 

Nyt Søge denne, underrette ham om Kongens Skrivelse og 
derefter forskaffe sig hans Svar paa det Spørgsmaal: Om det 
ikke var baade rett o^ anstændigt, at Prindsen, som nu havde 
naaet sit femtende Aar, blev jo før jo bedre confirmeret og 
derefter fik Sæde i Gonseillet ? Stampe var dennegang , lige- 
som ved den forrige Samtale med Reventlow, ikke tilbøyelig 
til nogen Sls^s Deeltagelse i Planer; men da han dog var i 
Hiertet overbeviist om, og som god dansk Mand ogsaa virke- 
ligen ønskede, at den Forvirring, hvortil Gabinets Bestyrelsen 
førte, maatte ophøre, saa lod han sig overtale til at give et 
Svar, hvilket lian dicterede Ludvig Reventlow i Pennen og 
derpaa efter dennes Begiæring selv underskrev. Dette gik 
derhen at han under de værende Omstændigheder ikke skiøn- 
nede rettere end at det var baade passende og ønskeligt, at 
Prindsen blev snart contirmeret og at det ligeledes vilde være 
gavnligt, at Prindsen herefter var overværende ved Sagernes 
Forhandling i Gonseillet, for at Vedkommende kunde forklare 
ham Grunden for og mod deres Meninger, hvorved han da 
bedst kunde blive bekiendt med Forretningerne, uden dog 
endnu selv at have Stenime. Disse Yttrlnger fra en saa klog 
og erfaren Mand som Stampe var erkiendt for at være, gave 
de Forenede, blandt hvilke nu ogsaa Grev Ghristian Reventlow- 
var, nyt Mod og de besluttede at giøre alt, hvad de for- 
maaede, for at bringe Prindsen til at foretage noget Afgiørende. 
Prindsen, som imidlertid stedse med spændt Opmærksom- 
hed iagttog Alt hvad der passerede med Statens Ting, over- 
beviiste sig mere og mere om at den Maade, paa hvilken 
Landets vigtigste Anliggender behandledes, vilde omsider føre 
til al god Ordens Forstyrrelse, og bringe Vanhæld over Landet, 
efterdi saa meget beroede paa Gunst, motiveret ofte ved de 
Gieldendes Svaghed, Uhekiendtskab med Forholdene og Ringeagt 
for de Klogeres Stemme. Prindsen, hvis virksomme Siæl ar- 
beydede i Stilhed med sig selv, kunde ikke undertrykke den 
Tanke, at da det var klart, at en Forandring i Tingenes Gang 
var uomgiængelig nødvendig, og at der ikke var Nogen Anden 
end han, som kunde give det første Stød hertil, eftersom 
enhver Andens Indvirkning vilde, i Følge den Danske Stats 
Grundforfatning, øyeblikkeligen antage Carakteren af Oprør, 



20 Fremstillinger og Optegnelser. 

saa maatte det ene være ham, den retmæssige Thronarving, 
hvem den Pligt mod Land og Folk paalaae at bevirke, saa- 
snart det stod til ham, en for Landet tjenligere Orden. 

Ludvig Reventlow og de med ham Forenede havde imid- 
lertid udarbeydet en Plan for Udførelsen af det tilsigtede 
Foretagende med Gonfirmationshandlingens Anticipation, Prind- 
sens Tiltrædelse til Conseillet og Regierings-Cabinettets Op- 
hævelse. Denne Plan havde de ved Schlanbusch forelagt 
Prindsen. Men da deri forekom adskilligt, som Prindsen ikke 
ansaae foreneligt med hvad han skyldte sin Kongelige Fader, 
eller med hans Familie-Forhold til Enkedronningen og Arve- 
prindsen, eller med den Forsigtighed, et saa betydeligt Fore- 
tagende krævede, ligesom der ogsaa i Planen forekom ad- 
skillige stærke Mesurer, saasom Arrestationer Forvisninger 
o. s. V., saa fandt Prindsen Forslaget uantageligt, henlagde det 
uden nogen Omtale og udsatte indtil videre at tage nogen 
definitiv Beslutning om hvad han vilde foretage til sine Hen- 
sigters Opnaaelse. 

Endnu til da havde Prindsen ikke betroet Bulow Noget 
om det der foregik, heller ikke sagt ham noget om den Plan, 
som L. Reventlow og de andre havde forfattet; Aarsagerne 
til denne Taushed ere allerede i det Foregaaende bemærkede. 
Da Prindsen imidlertid deels indsaae, at han ikke kunde 
overlade sig allene til de Mænds Raad, som hidtil havde talet 
til ham om Sagen og han, paa den anden Side heller ikke 
vilde stole allene paa sig selv, ved Udførelsen af saa vigtige 
Foretagender, som de der forestode ham, saa bestemte han 
sig nu til at høre Biilow, hvis Sindighed og Troskab han 
kiendte. 

Det som Prindsen havde ventet indtraf. Biilow fandt 
Sagen høyst betænkelig og giorde Prindsen opjpiærksom paa 
de farlige Følger, det muligen kunde have, baade for Sagen 
og for Prindsen selv, ifald Udførelsen mislykkedes, for hvilket 
intet Menneske kunde indestaae. Derhos skildrede Biilow det 
forhadte Udseende som vilde kunne gives enhver Handling, 
hvorved Prindsen kunde synes at ville overtage paa sig en 
Raadighed, som, saalænge Kongen, hans Fader levede, ene 
tilkom denne. Til den første af disse Indvendinger svarede 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 21 

É 

Prindsen, at han meget nøye havde overveyet og var fuld- 
kommen bekiendt med de Farer, for hvilke hans Forehavende 
var udsat, men at han dog, som født Thronarving, ansaae 
sig forpligtet mod Land og Folk, om han endog derved ud- 
satte sig selv for Vanskeligheder og Farer, dog at vove Alt, 
for at standse Regierings -Cabinettets skadelige Indflydelse. 
I Henseende til den anden af Biilows Betænkeligheder erklæ- 
rede Prindsen, at det aldrig havde været og aldrig kunde 
blive hans Hensigt at tilegne sig selv endog kuns den ringeste 
Deel af Kongemagten, eller at foretage Noget, hvorved Kongens, 
hans Faders Værdighed skulde kunne lide i nogen tænkelig 
Maade, at det meget mere var Hovedform aalet for alle hans 
Bestræbelser, ved at forskaffe sig Deeltagelse i Deliberationerne 
over Statens Anliggender, at opretholde Kongens Anseelse og 
at befrie ham fra den Tvang, som under hans Svagheds- 
tilstand paalagdes ham. Fremdeles underrettede Prindsen 
Biilow om, at der allerede var forhandlet med Grev Bernstorff 
om Sagen, og at denne kloge erfarne Statsmand ogsaa var 
af den Mening, at en snarlig Forandring med Statsbestyrelsen 
var nødvendig. Prindsen endte Samtalen med at erklære, at 
Sagen var af ham fast besluttet og ^t han ikke var sindet 
at afstaae fra det han erkiendte for sin Pligt mod Landet, 
at Regierings-Gabinettet maatte og skulde ophøre og at der 
saaledes allene stod tilbage at udfinde Midlerne, ved hvilke 
dette paa sikkreste og lempeligste Maade kiinde iværksættes, 
hvorom han nu opfordrede Biilow til efter nærmere Over- 
veyelse at yttre sin Mening. Saadan Fasthed i Garakteren, 
saadan Bestemthed i VilKen forenede en femtenaarig Prinds 
med den Sindighed og det Maadehold, som ellers kun den 
modnere Alder giver. 

Biilow, som indtil da Intet havde hørt om en Gorrespon- 
dents med Bernstorff, faldt i Forundring over denne Efter- 
retning og udbad sig af Priridsen at læse Bernstorffs Breve, 
hvilket Prindsen strax tilstædede. Herved gik der et Lys op 
for Biilow. Han erkiendte, at denne, baade som Menneske, 
og som Statsmand, hæderværdige Mands Stemme, havde høy 
Værd. Han kiendte Bernstorffs Klogskab, Skarpsindighed og 
sande Hengivenhed for Prindsen. Dog vare hans Betænkelig- 



22 Fremstillinger og Optegnelser. 

heder ikke endnu ganske hævede og han vedblev sin Frygt 
for Følgerne, i Tilfælde at Prindsens Foretagende ikke lyk- 
kedes. Han giorde tilsidst Prindsen opmærksom paa den 
Omstændighed, at Bernstorff, som i lang Tid havde været 
fraværende fra Residentscn, vel havde kunnet, ved Brevvex- 
ling og paa anden Maade, have forskafiet* sig nogen Kundskab 
om Tingenes nuværende Stilling; men at han dog vel neppe 
kunde være saa fuldstændigen underrettet om det Specielle 
af de nu værende Gonjunkturer ved Hoffet, saa han kunde 
give en fuldkommen tilstrækkelig Veyledning i Henseende til 
Planens Udførelse i dens enkelte Dele. Prindsen fandt denne 
Bemærkning grundet, og nu foreslog Bulow for Prindsen, at 
sætte den ham, som kyndig og erfaren Statsmand, bekiendte, 
i Hovedstaden boende, Geheimeraad Schack-Rathlow ind i sin 
Fortroelighed og høre hans Mening om Sagen. Dette Forslag 
bifaldt Prindsen og han overdrog nu til Biilow foreløbigen at 
tale med Schack-Rathlow. Denne Befaling efterkom Biilow 
Dagen derefter (i December 1782). I denne første Samtale 
passerede Intet videre end at Bulow i Almindelighed giorde 
Schack-Rathlow bekiendt med Prindsens Misnøye over Tingenes 
Stilling og om Prindsens Tillid til ham. Schack-Rathlow be- 
svarede disse Yttringer ligeledes med almindelige Forsikkringer 
om sin Hengivenhed til Prindsen og om sin Beredvillighed til 
at give de bedste Raad han formaaede for Forandring af 
Cabinets-Bestyrelsen , om hvis Skadelighed han var ligesaa 
fuldkommen overbeviist som Prindsen selv. Omtrent 3 Uger 
efter kom Biilow igien til Schack-Rathlow efter Prindsens 
Befaling og nu gik inan da noget nærmere ind paa Sagen 
selv. Biilow underrettede da først Schack-Rathlow om, at 
Prindsen endnu ikke havde taget nogen Beslutning, om han 
skulde lade det beroe ved den i Kongens Skrivelse bestemte 
Udsættelse af Conflrmationshandlingen til Paaske 1784, eller 
om han skulde forsøge at paadrive denne Acts Foretagelse; 
at Prindsen fandt det sidste rigtigst, eftersom der i det lange 
tilbageværende Tidsrum af halvandet Aar kunde fra Gabinettets 
Side iværksættes meget, som vilde være fordærveligt for Landet 
og som siden vanskeligen eller maaskee slet ikke vilde kunne 
igien rettes, og at Prindsen derfor havde paatænkt et Forsøg 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 23 

til at faae Gonfirmationen ansat til Paaske 1783, men at han 
dog endnu var tvivlraadig herom. Schack-Rathlovv, opfordret 
afBuiow, i Prindsens Navn til at yttre sig herom, indrømmede, 
at da en Forandring med Regierings-Gabinettet var i høyeste 
Maade ønskelig for Landet og en saadan Forandring ikke 
kunde bevirkes uden paa den Maade at Prindsen fik Sæde i 
Statsraadet, hvilket igien beroede derpaa, at han blev confir- 
raeret, saa vilde det i og for sig selv upaatvivlelig være godt, 
at Gonfirmationen, om muligt, blev paaskyndet, men uagtet 
dette var saa, holdt han det dog, efterat den Kongelige Re- 
solution om Gonfirmationens Foretagelse til Paasken 1784 nu 
engang var givet, for betænkeligt, om Prindsen vilde giøre 
videre Skridt, for at faae Tiden forkortet, da dette kunde 
have Udseende af en Opposition mod Kongens Villie, Han 
raadede derfor til at Prindsen skulde oppebie den af Kongen 
bestemte Tidspunkt og benytte denne Tid til, end mere at 
forberede sig til den forestaaende Deeltagelse i Statsanliggen- 
dernes Behandling. Disse Ideer udviklede Schack-Rathlow 
nærmere i en skriftlig Note, som han nogle Dage derefter 
sendte til Biilow^), for at overleveres Prindsen, ligesom han 
ogsaa, i en paafølgende Audients, hos Prindsen, forklarede sig 
endnu yderligere mundtlig. 

Prindsen efterat have paa nyt overveyet Sagen og prøvet 
de af Schack-Rathlovv anførte Grunde, erkiendte disses Rig- 
tighed, og da det bestandigen havde været hans Forsæt at 
gaae frem med al den Moderation og den Varsomhed, som 
Sagens Vigtighed for Landet og Gonjunkt urernes Vanskelighed 
giorde nødvendig, saa tog han nu den bestemte endelige Be- 
slutning at oppebie i Stilhed den i Kongens Skrivelse fastsatte 
Tidspunkt for Gonfirmationen (Paaske 1784) og imidlertid at 
anvende dette Mellemrum af Tid, til at giøre sig end mere 
bekiendt med Forretningsgangen og Statens saavel indvortes 
som udvortes Forhold, for derefter, naar Tiden kom, da at 
være desto bedre istand til at fatte og udvikle en egen Me- 
ning ' om hver Sag. Denne Prindsens definitive Beslutning 
blev af Bulow, efter hans Befaling, tilkiendegivet Schack-Rath- 



') 2. Febr. 1783 (se i det følgende). 



24 Fremstillinger og Optegnelser. 

low. Ogsaa Grev Schiramelniann, begge Greverne Reventlow, 
General Huth, Schlanbusch, Bodendick og Riegels fik Kund- 
skab herom; ligesom der ogsaa blev skrevet derom til den 
fraværende Grev Bernstorff. 

Saaledes bleve da alle de hidtil projecterede Foretagender 
til Paaskyndelse af Tiden til Prindsens Conflrmation og derpaa 
følgende Indtrædelse i Statsraadet standsede, og Aaret 1783 
gik hen, uden at noget Mærkeligt i denne Henseende passerede. 
Hoffet drog til Fredensborg og forblev der Sommeren over. 

Schlanbusch, for hvis urolige Hoved denne Roligheds 
Tilstand var utaalelig, vedblev imidlertid (uagtet han kiendte 
Prindsens bestemte Beslutning) at intriguere, for at tilveye- 
bringe et andet Resultat og at faae Prindsen til at handle. 
Prindsen erfarede dette og adskilligt andet om Schlanbusch, 
som mishagede ham. Han ønskede derfor ikke længere at 
have denne Mand saa nær om sin Person. Schlanbusch 
havde derhos ved flere uoverlagte Handlinger forspildt sin 
forrige Credit hos Enkedronningen og hos Guldberg. Han 
blev afskediget*) og ansat i en anden for ham passende Post, 
hvilken han dog ikke tiltraadte, men derimod, efter given 
Tilladelse, giorde en Reyse til det sydlige Frankerige-). Prindsen 
skrev i den Anledning selv til Grev Bernstorflf og advarede 
ham om, ikke videre at indlade sig med Schlanbusch. 

Prindsen vedblev uforandret sin tagne Beslutning ikke 
videre at berøre den Sag om Gonfirmationen. Imidlertid 
indtraf der en Omstændighed, som foruden de mange andre 
Anledninger,- der gaves ham til Misnøye, var ham høyst ube- 
hagelig og som hos en mindre fast Garakter end den Prindsen 
besad, let kunde have bragt ham til at fravige den tagne 
Beslutning. Enkedronningen havde nemlig aldeles uden Prind- 
sens Vidende, indledet Underhandlinger angaaende en Ægte- 
skabsforbindelse mellem ham og en Prindsesse af Preussen, 
en Datter af den daværende Kronprinds af Preussen. Prindsen 
var af flere Aarsager utilfreds med dette Foretagende, ved 



') 5. Febr. 1783 (se det følgende). 

2) Et Rejsepas for ham udstedtes af Danske Kancelli, under 11. April 
s. A. (Sjæll. Reg.). 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 25 

hvilket man agtede at for})inrle ham, der endnu var i en saa 
ung Alder, med en ham aldeles ubekiendt Prindsesse. Det 
var med største Mishag at han saae denne nye Tvang, man 
vilde underkaste ham. Han modsatte sig altsaa formeligen de 
indledede Underhandlinger og det var ikkuns efter flere, for 
ham høyst fortrædelige Samtaler, med Enkedronningen, at 
denne ham forhadte Plan blev tilintetgiort; men paa hans 
Beslutning om, at vedblive at være passiv, havde' dette ingen 
Indflydelse^). 

I Efteraaret 1783 kom Hoffet igien ind fra Fredensborg 
til Residentsen, og man begyndte nu at modsee den for 
Prindsens Confirmation bestemte Tid. Kort efter Prindsens 
Hiemkomst kaldte han igien Schack-Rathlow og confererede 
med ham, undertiden i sine egne Gemakker og til andre 
Tider i IBulows Værelser, for at de oftere Sammenkomster 
med ham ikke alt for meget skulde blive bemærkede. An- 
gaaende Maaden paa hvilken Prindsens Tiltrædelse til Stats- 
raadet og Gabinettets Ophævelse skulde iværksættes, blev 
endnu intet specielt afhandlet; Alt var hidtil kuns foreløbige 
Deliberationer, uden sammenhængende Orden. 

Paa samme Tid omtrent havde ogsaa Biilow, med Prind- 
sens Vidende og Samtykke, havt adskillige Gonferentser med 
Geheimeraad Stampe, angaaende den juridiske Synspunkt, fra 
hvilken Sagen nødvendigviis ogsaa maatte betragtes, for at 
der ikke i Prindsens Foretagender skulde findes noget, som 
gav det Garakteren af et uretmæssigt Stræben efter at usur- 
pere Konge-Magt, et Stræben, som var saa aldeles fremmed 
for Prindsens Tanke, da han for sin egen Person intet 
attraaede, end det, hans Alder medførte, nemlig at confir- 
meres, hvorimod hans eneste sande Formaal var at sættes i 
Stand til at sikkre Land og Folk mod de Farer, med hvilke 
den værende forfeylede Statsbestyrelse mere og mere truede. 
Stampes ' Yttringer til Biilow vare saadanne, som man maatte 
vente dem fra denne forstandige, erfarne Lovkyndige. De gik 
i det væsentlige ud paa: at det formelle juridiske Beviis om 



O Denne hele Fremstilling af det projekterede Ægteskab med en preus- 
sisk Prinsesse er urigtig (se i det følgende: Aktstykker II). . 



26 Fremstillinger og Optegnelser. 

at Kongen, ved den ham paafaldne Svagheds-Tilstand var sat 
ud af Stand til selv at føre Regjeringen, var ligesaa vanskeligt 
som delieat at tilveyebringe ; at det ligeledes var misligt at 
føre Beviis om den værende Statsbestyrelses Feilagtighed, 
uagtet den Mængde af Exempler Dagenes Begivenheder frem- 
viiste; at der i Danmark ikke existerede noget Tribunal eller 
Autoritet, for hvilken Beviser af denne Art kunde føres; og 
endelig, at 'om det endog skulde være muligt, at bevise, at 
Kongen var hindret fra at regiere selv allene, saa var der 
dog, hverken i Statens Grundlov eller i den bestaaende For- 
fatning, nogen Forskrift om, hvorledes der skal forholdes, i 
det Tilfælde, at den regierende Konge bliver ud af Stand til 
at regiere. I øvrigt bemærkede Stampe, at da Prindsen dog 
nu engang havde bestemt sig til ikke at giøre noget Skridt 
for at paadrive sin Gonfirmations Fuldbyrdelse, saa vilde, 
naar denne Geremonie først havde fundet Sted, Alting jevne 
sig og falde af sig selv, eftersom Prindsens Tiltrædelse til 
Statsraadet strax efter Gonfirmationen , allerede var ved den 
Kongelige Skrivelse bestemt . og Prindsen altsaa derved vilde 
fmde Leylighed til at modsætte sig hvad der var skadeligt for 
Landet og paa den anden Side bevirke hvad han fandt 
tienligt. 

Biilow berettede Prindsen dette Resultat af Samtalen 
med Stampe. Prindsen indrømmede Rigtigheden af de an- 
bragte Grunde. Dog blev det ham endnii ikke derved klart, 
om hans Nærværelse i Statsraadet vilde være tilstrækkelig til 
at hindre Gabinetssystemets farlige Indflydelse, med mindre 
noget kom til, som gav ham en endnu nærmere Indvirkning 
paa Statsforvaltningen end den han, som blot Medlem af 
Statsraadet, vilde kunne have. Prindsens Grundidee var nemlig 
den, at Gabinets Ordi-er af det Slags, som de nu fandt Sted 
maatte aldeles afskaffes, at i Almindelighed alle Deliberationer 
om Statens Anliggender maatte skee i Statsraadet og de af 
Kongen her tagne Beslutninger først derefter forelægges Kongen 
til Ratihabering ved hans Underskrift. Men da nu Kongens 
Svagheds Tilstand, giorde det nødvendigt, at Nogen var ved 
hans Side, som kunde veilede og bistaae ham, hvortil natur- 
ligviis ingen kunde synes mere egnet eller mere berettiget, 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 27 

end den retmæssige Thronarving, saa holdt Prindsen det for 
nødvendigt at der i den Plan, som skulde læ^es for Ud- 
førelsen, blev anført paa hvilken Maade dette skulde iværk- 
sættes. 

Da Udførelsen af Prindsens Plan umiddelbart medførte 
en total Ophævelse af Cabinettets hele hidtil havte Indflydelse 
og Myndighed, kunde der ikke være nogen Tvivl om, at den 
vilde møde betydelig og kraftig Modstand fra Enkedronningens, 
Arveprindsens og Guldbergs Side. Prindsen forudsaae derfor, 
at det her vilde blive nødvendigt at sætte Kraft mod Kraft, 
men han ønskede derhos tillige at udfinde de lempeligste 
Midler og at skaane hvad der paa nogen Maade kunde skaanes. 
Fornemmelig var det ham om at giøre at hindre det andet 
Parti fra at kunne forud bemestre sig Kongens ^illie, og 
afholde ham fra at approbere Cabinettets Ophævelse, hvilket 
vilde være dem saa] meget lettere, da Kongen i den lange 
Tid siden hans Svagheds Tilstand begyndte, havde taget den 
Vane at ratihabere ved sin Underskrift Alt hvad der fra 
Gabinettet blev ham forelagt. Det var altsaa fornødent, at 
der forud blev noget vedtaget om Maaden, paa hvilken der 
skulde gaaes frem* i det Tilfælde at det andet Parti skulde 
bringe Kongen til at nægte sin Approbation paa Prindsens 
Forslag om Cabinettets Ophævelse. De Planer, som forhen 
havde været forelagt Prindsen, i Henseende til Udførelsen, 
havde han forkastet som uantagelige. Hans Tanker faldt 
derfor nu paa Schack-Rathlow, som allerede kiendte hans 
Ideer, men som i den sidste Tid havde paa en vis Maade 
trukken sig tilbage. Prindsen lod nu ved Biilow ham til- 
kiendegive sit Ønske om at faae fra ham en detailleret Plan, 
forfattet i Overeensstemmelse med Prindsens, ham allerede 
før* bekiendte Grundsætninger. Schack-Rathlow paatog sig 
dette og overleverede i Begyndelsen af Martz Maaned 1784 
en saadan Plan. Tilligemed denne havde Schack-Rathlow 
end videre ladet følge et Udkast til en Forestilling, som han 
foreslog Prindsen at overlevere til Kongen, den første Dag 
han tog Sæde i Statsraadet, samt et Concept til den Konge- 
lige Resolution derpaa og til en Kongelig Ordre til det Danske 
Gancellie. 



28 Fremstillinger og Optegnelser. 

Enkedronningen som egentlig var Siælen i den værende 
Statsbestyrelse, og uden hvis Samtykke ingen Sag af Vigtighed 
blev afgiort, havde vel, med al den Snildhed, som var hende 
egen, søgt at udforske, om Prindsen havde fattet nogen Be- 
stemmelse angaaende sit Forhold efter Confirmationen og den 
derpaa fulgte Indtrædelse i Statsraadet; men uagtet al anvendt 
Umage havde det dog ikke villet lykkes hende at trænge 
igiennem den Tavshed, hvori Prindsen. vidste at indhylle sin 
Plan, og som egentlig Ingen kiendte uden han selv, den sindig 
tause Schack-Rathlow og den meget forsigtige Biilow. Enke- 
dronningen kiendte imidlertid Indholdet af Kongens Skrivelse, 
i Følge hvilken Prindsen strax efter hans Gonfirmåtion skulde 
have Sæde i Statsraadet. Alt som Tiden nærmede sig, blev 
det hende mere og mere klart, at Prindsens Tiltrædelse til 
Statsraadet og den rimeligviis dermed forbundne nye Organi- 
sation af denne Indretning vilde kunne medføre betydelige 
Indskrænkninger eller maaskee endog en saa godt som total 
Tilintetgiørelse af den Indflydelse og Magt, hun hidtil havde 
været i Besiddelse af. For at sikkre sig mod et saadant 
hende smerteligt Tab af Magten, var der for hende ikkuns 
eet Middel, dette nemlig, at tilveyebringe en saadan Organi- 
sation for det nye Statsraad, at det kunde komme til at be- 
staae af Mænd, paa hvem hun troede sikkrest at kunne stole 
og som under Discussionerne i Statsraadet, kunde overstemme 
Prindsen og paa den Maade udgiøre en for hende tienlig 
Modkraft imod hans. Dette ansaae hun for at være saa 
meget lettere, som hun (endskiøndt aldeles feilregnende) antog 
at Prindsens unge Alder, og hans mindre Kundskab om For- 
retningsgangen, hvilken hun tiltroede ham, vilde bringe ham 
til at viige for de Ældre og forretningsvante Mænds Meninger 
og til saaledes uden videi'e at tiltræde, hvad der af disse Blev 
foreslaaet. Leedet ved disse Betragtninger, bestemte hun sig 
for, at bevirke udnævnte som Medlemmer af et nyt organi- 
seret Statsraad Statssekretairen Geheimeraad Guldberg, Ge- 
heimeraad Stemann og Greve Rosencrone, hvilken hidtil ikkuns 
da havde Sæde i Gonseillet, naar det udenlandske Departe- 
ments Sager foretoges. Disse tre nye Ministre skulde efter 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 29 

Enkedronningens Plan indtræde i Statsraadet den samme Dag, 
Prindsen tog Sæde der. 

Under disse Forberedelser fra begge Sider nærmede sig 
nu den til Gonfirmationshandlingen bestemte Dag. Prindsen 
havde vel i det hele bifaldet den af Schack-Rathlow fore- 
slagne Fremgangsmaade ; men dog var endnu intet bestemt 
for det Tilfælde at Kongen, som formedelst sin nervesvage 
Tilstand, let skrækkedes over Alt hvad der forekom ham Nyt 
og Usædvanligt, og som desuden var vant til at følge Enke- 
dronningens Villie, muligen vilde blive bange før at approbere 
Prindsens Forslag om Regierings-Gabinettets' Ophævelse. Vel 
havde Schack-Rathlow foreslaaet, at Prindsen i saa Fald 
skulde temporisere og i Stilhed afvarte hvad der videre vilde 
skeé. Men denne langsomme Gang, denne passive Tilstand 
stemmede ligesaalidt med Prindsens livelige, active Garakter, 
som med den Overbeviisning han havde, om at det var hans 
Pligt, som Thronarving, at iværksætte, saasnart det paa- 
nogensomhelst Maade stod til ham, den for Landet skadelige 
Gabinets-Regierings Afskaffelse. For altsaa at være forud 
beredt paa alt hvad der muligen kunde møde, gav han Biilow 
det Opdrag at conferere herom med dem af de forhen for- 
enede, som endnu vare tilstæde, og især med Grev L. Revent- 
low. Resultatet af denne Deliberation blev, at alt maatte 
forud ordnes saaledes, at der fra det Øyeblik Prindsen havde 
overleveret til Kongen sin Forestilling, ikke blev noget Mellem- 
rum af Tid, som Enkedronningen og Arveprindsen kunde be- 
nytte til at afholde Kongen fra at approbere Forestillingen. 
Prindsen forbeholdt sig, selv at tage de nærmere Beslutninger 
angaaende sit eget Forhold, efter de mødende Omstændig- 
heder, hvilke det ikke paa nogen Maade var muligt at forudsee 
eller beregne med nogen Vished. I øvrigt bestemte nu Prind- 
sen definitivt, at det Heele skulde iværksættes den første Dag 
han tog Sæde i Statsraadet; at han her vilde overlevere sin 
Forestilling i Kongens egne Hænder og udbede af ham Ap- 
probation paa samme. I Henseende til den Orden, som 
skulde iagttages af de andre om Sagen underrettede, vilde 
Prindsen at en Plan hertil skulde skriftlig forfattes og fore- 
lægges ham. I Følge heraf blev der (d. 2. Apr. 1784) skriftlig 



30 FremsliUinger og Optegnelser. 

forfattet nogle Spørgsmaale, hvilke Prindsen ved Paategn ing 
punctviis besvarede. 

Palme-Søndag 4. Apr. 1784 blev Confirmationshandlingen 
fuldført, og den følgende Skiærtorsdag conimunicerede Prindsen 
med den øvrige Kongelige Familie. Dagen efter Gonfirma- 
tionen blev Prindsens Hofstat reguleret. Overhofmesteren 
General Eichstedt blev entledlget fra denne Post og blev ud- 
nævnt til Overkammerherre. Bulow blev Kammerherre og 
Marschal hos Prindsen. Sporon blev udnævnt til Cabinets- 
sekretair hos Prindsen. Kammerpage Hai-boe blev Kammer- 
junker hos Prindsen. Schlanbusch var allerede forhen afske- 
diget og bortreyst. Samme Dag modtog Prindsen en Skrivelse 
fra Kongen, hvorved det Kongelige Gods i Ods-Herred skiæn- 
kedes ham. 

Ligeledes modtog Prindsen et andet af Kongen egen- 
hændigen skrevet (kiendeligen af Guldbei^, efter Enkedron- 
ningens Befaling conciperet) Brev, hvori Kongen, efterat have 
formanet Prindsen til at holde ubrødelig det af ham ved 
Gonfirmationen givne Løfte, tilkiendegiver ham: 

„At han (Kongen) efter sin Moders og Broders indstæn- 
dige Begiæring ikke allene udnævner Prindsen, naar han 
Skiærtorsdag hai* været til Sakramentet, til strax at indtræde 
i Statsraadet, men endog tilligemed Kongens Broder at tage 
Deel i alle Gabinetssager; og for at Prindsen kan være for- 
visset om at være fuldkommen underrettet om Alt, saa be- 
skikkes Prindsens hidtil værende Informator Gonferentsraad 
Sporon til Prindsens og Kongens egen Gabinetssekretair. Frem- 
deles tilkiendegives at Statssekretairen Geheimeraad Guldberg, 
er beordret at giøre Prindsen Rede for Alt hvad ham tilkom- 
mer og hvad Kongen beslutter. Kongen tilføyer, at endnu 
aldrig nogen Konge har viist saadan Tiltroe til sin Søn, men 
at han har giort det, fordi han kiender Prindsen, og fordi 
han venter, at Prindsen vil danne sig til at være hans Trøst, 
hans gode Moders Fryd, hans trofaste Broders Ven og hele 
Landets Haab. Endelig yttrer Kongen, at han veed hvorledes 
Prindsens Siæl gyser ved den forestaaende Byrde; men for at 
styrke hans Tro og afskrække de Onde, vil Kongen, at Prind- 
sen skal i Alt holde sig til Dronningen og Arveprindsen, som 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 31 

hidtil med Kongen have været Eet, hvorimod nu de fiire 
skulde være som Eet. Tilsidst påalægger Kongen ham i de 
første Aar at være langsom og aliene søge at lære at kiende 
Tingene, vel vogte sig for det Nye og Uprøvede og allene troe 
de gamle Folk, som saa længe have været forsøgte." 

Tonen og Udtrykkene i dette Brev giøre enhver Gommen- 
tar over dets Hensigt ufornøden. Den Snare man derved 
vilde lægge for Prindsen var alt for kiendelig til ikke strax at 
mærkes; naturligviis kunde Brevet ikke giøre noget fordeel- 
agtigt Indtryk hos Prindsen. 

Ogsaa fra Enkedronningen modtog Prindsen samme Dag 
et Brev, hvori hun, efterat have fremsat adskillige, med virke- 
lig Skiønsomhed, og sunde Begreber om Regieringskunst (for- 
modentlig af Guldbei^) forfattede almindelige Regler for en 
tilkommende Regent, opfordrer Prindsen til herefter at hielpe 
hende og Arveprindsen i at styre Statens Anliggender. Hun 
beder ham derhos ikke at laane Øren til andres Raad end de, 
som kom fra hende og Arveprindsen, eller fra de Personer, 
med hvem de arbeide; og fremfor Alt, ikke at bevirke nogen 
Forandring i de bestaaende Indretninger; men at lade Alt 
forblive i den Gang, som det hidtil har havt. Endelig tilføyes 
i Brevet, 

„at det vil være den rigtigste Forretningsform, at Stats- 
sekretairen altid, naar Kongen har resolveret over en eller 
anden Sag, strax underretter Prindsen derom og at Statsekre- 
tairen derefter af Prindsens Mund modtager Kongens nærmere 
Befaling i Henseende til Udfærdigelsen." 

Den hele Plan, som laae til Grund for dette Brev var 
alt for kiendelig til ikke strax at mærkes. Brevet havde der- 
for heller ikke nogen anden Virkning end at Prindsen^ endnu 
mere indsaae Nødvendigheden af at holde sine Forehavender 
hemmelige. Det var meget langt fra Prindsens Tanke at ville, 
naar det endog lykkedes ham at bevirke Cabinettets Ophævelse, 
da at tage paa sig selv allene det betydningsfulde Arbeyde, 
som det Hele af en Statsregiering medfører. Prindsen erkiendte, 
med beskeden Overbeviisning , at han i den ungdommelige 
Alder, hvori han endnu var, ikke kunde tiltroe sig Statsklog- 
skab og Erfarenhed nok hertil. At han ikke heri kunde be- 



32 Fremstillinger og Optegnelser. 

troe sig til Enkedronningens og Arveprindsens Raad og deres 
Veyledning det viiste den Maade, paa Itvilken de hidtil havde 
i Kongens Navn ført Statsbestyrelsen. Prindsen maatte følgelig, 
da han ikke vilde staae ene, søge at forskaffe sig andre Raad- 
givere, ved at faae inddraget i Statsraadet med sig saadanne 
Mænd, til hvis Klogskab, Erfarenhed ^ Redelighed og Fædre- 
landskierlighed han kunde have fuld Tillid. 

Hertil havde Prindsen allerede forhen udseet den almeen- 
agtede Statsmand Grev Bernstorff. End videre bestemte han 
nu dertil den ved mangeaarig Tieneste og nøyagtig Kundskab 
om det for Staten vigtige Marinevæsen udmærkede Geheime- 
raad Rosenkrantz (den ældre), den ved militaire Indsigter og 
Talent agtværdige General-Lieutenant Huth og endelig den som 
theoretisk og praktisk Jurist berømmeligen kiendte Geheime- 
raad Stampe. Den formedelst sin høye Alder nu svage Grev 
Thott skulde, i Betragtning af hans agtede Navn, og tidligere 
Fortienester , vedblive som Statsminister; ogsaa Geheimeraad 
Schack-Rathlow, til hvem Prindsen havde fattet Tillid ved de 
med ham førte Samtaler, skulde vedblive i Statsraadet. I 
Forening med disse Mænd haabede Prindsen at kunne, under 
Sagernes Behandling i Statsraadet, leede Tingene til en bedre 
Orden og opretholde Kongeværdighedens, i Cabinettets Tid, 
paa saa mange Maader forspildte Hæder. 

Det paa den Tid værende Statsraad bestod af Grev Thott, 
Geheimeraad Schack-Rathlow , General-Lieutenant Eichstedt, 
Geheimeraad Gottsche Moltke og Geheimeraad Grev Rosen- 
crone, (som efter det forhen anførte ikkuns deeltog i de Sager, 
der angik Departementet for de udenlandske Sager). Foruden 
disse Mænd bleve ved en Gabinetsordre af 7. Apr. 1784 ud- 
nævnte til Medlemmer af Statsraadet de af Dronningen udseete 
Mænd Geheimeraaderne Guldberg. og Stemann, samt Grev 
Rosencrone, som nu skulde deeltage i alle Sager. 

Derimod skulde efter det Forslag, som Prindsen agtede 
at forelægge Kongen til Approbation, det nye Statsraad be- 
staae af Grev Thott, Geheimeraad Rosenkrantz, Geheimeraad 
Schack-Rathlow, Grev Bernstorff, General-Lieutenant Huth og 
Geheimeraad Stampe. Statsministrene, G. Moltke, Guldberg, 
Stemann og Rosencrone skulde entlediges. 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 33 

I de Dage fra Confirmationen indtil 14. Apr. 1784, som 
var den til Prindsens Indtrædelse i Statsraadet bestemte Dag, 
bleve i Overensstemmelse med de Svar, Prindsen havde givet, 
paa de ham overleverede Spørgsmaale, alle fornødne Anstalter 
føyede ; i Sær med Hensyn paa det Tilfælde at Enkedronningen 
og Arveprindsen kunde have erfaret noget om Prindsens Plan 
og deraf have taget Anledning til at giøre Kongen bange for 
at approbere Prindsens Forestilling. 

Endelig kom den til Prindsens Indtrædelse i Statsraadet 
bestemte 14. April 1784. Prindsen tilbragde Formiddagen i 
sine Gemakker paa Christiansborg Slot, aldeles paa samme 
Maade som han pleyede. Han viiste i sit Udvortes en Sinds- 
rolighed, som man ikke kunde have ventet af hans unge 
Alder og livelige Temperamei^t; men i dette som overalt i det 
heele, med saa megen Klogskab og Moderation, udførte Fore- 
tagendes Iværksættelse, kom ham til Nytte baade hans faste 
og tidligen mandige Carakter og derhos den urokkelige Over- 
bevisning han havde fattet om de Pligter, hans fremtidige 
høye Kald, som i sin Tid Konge, og hans nu værende Stilling 
som Thronarving paalagde ham. 

Endskiøndt Kronprindsen vel havde bifaldet de af Schack- 
Rathlow giorte Forslag i det Héele, havde han dog bestemt 
sig for at afvige fra den Deel af Forslaget, i Følge hvilket 
hans Forestilling til Kongen skulde overleveres Kongen om 
Formiddagen i det saa kaldte Deliberations-Statsraad og Kron- 
prindsen derefter tale om Sagen med Enkedronningen, Arve- 
prindsen, Guldberg og Sporon førend Conseillets Holdelse om 
Eftermiddagen. Denne Fremgangsmaade havde Prindsen med 
saa meget mere Føye funden betænkeligt, som det muligen 
kunde have havt til Følge, at Enkedronningen og Arveprindsen 
vilde benytte dette Mellemrum af Tid, til at afholde Kongen 
fra, i Statsraadet, om Eftermiddagen at approbere Prindsens 
Forestilling. Kronprindsen indfandt sig saaledes ikke i Deli- 
berations-'Gonseillet om Formiddagen.^) 



') Dette er urigtigt; Deliberationsmødet indlededes endog med en vis 
Højtidelighed og holdtes i Kronprinsens Værelse (se i det følgende 
Luxdorphs Optegnelser og Aktstykker VI). 

3 



1 



34 Fremstillinger og Optegnelser. 

Middagen kom og Prindsen gik i den sædvanlige Orden 
til det Kongelige Taflfel. Efter Taffelet skulde, saaledes som 
det var Skik, Gonseillet holdes. Saasnart Taffelet var endt, 
gik Kongen ind i sine egne Gemakker, for derfra siden at 
gaae i Gonseillet. Forud var bleven foranstaltet at der i den 
Tid mellem Taffelet og Kongens Bortgang til Conseilsahlen, 
ingen uden de opvartninghavende maatte komme ind til Kon- 
gen og at Enhver som kom, hvem det endog var, men navn- 
Ugen Oberhof-Marschal Schack, skulde vises tilbage. Kongen 
gik til Conseilsahlen. 

Strax da Kongen havde taget Plads i Gonseillet, frem- 
stillede de tre nye Statsministre, Guldberg, Stemann og Rosen- 
crone sig, for at overlevere Kongen deres nye Embedseed. 
Men førend de kunde komme dertil, anmodede Prindsen 
dem om at udsætte dette, indtil Kongen vilde tillade ham at 
foredrage Noget, hvorom han vilde udbede sig Hans Majestæts 
allerhøyeste Resolution. Kongen gav strax sin Tilladelse og 
nu forelæste Prindsen den af Schack-Rathlow conciperede, 
forhen nævnte Forestilling, dog med nogle Modifikationer i 
Udtryk og Vendinger. 

Da Prindsen havde endt Oplæsningen, udbad han sig, at 
Hans Majestæt Kongen vilde have den Naade at approbere 
Forslaget. Kongen som med uafbrudt Opmærksomhed havde 
hørt til, var strax villig til at approbere og tog Pennen for 
at underskrive. Men i det samme reyste Arveprindsen sig 
og erklærede i heftige og bydende Udtryk, at Kongen ikke 
saaledes maatte surpreneres, at det hidtil var Brug, at Kongen 
overveyede hvad der i Statsraadet blev foreslaaet indtil næste 
Samling og at dette ogsaa maatte skee i nærværende Tilfælde, 
hvor Sagen var af saa stor Vigtighed. Kronprindsen svarede 
aldeles intet hertil, og imidlertid havde Kongen allerede skrevet 
sit Navn paa Forestillingen. Men da han ved Underskriften 
ikke havde tilføyet.det sædvanlige Udtryk „approberet**, saa 
bad Kronprindsen i de ærbødigste og kiærligste Udtryk, at 
Hans Majestæt endnu vilde have den Naade at tilføye dette 
Ord, hvilket Kongen strax uden videre giorde. I det samme 
Øyeblik Kongen havde paaskrevet Approbationen, greb Arve- 
prindsen til og vilde bemægtige sig Papiret, men Kronprindsen 



1. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 35 

forekom ham og tog den nu med Kongens Approbation for-, 
synede Forestilling til sig. Kongen, hvis nervesvage Tilstand 
medførte en vis Slags Ængstlighed, blev ved dette Optrin ilde 
tilmode, iilede ind i sine egne Gemakker, uden at tale videre. 
Arveprindsen fulgde strax med Kongen ind i hans Værelser 
og slog Skodden til for Døren. Kronprindsen vilde derpaa 
ogsaa gaae ind til Kongen; men da han fandt Døren laaset, 
saa at han ikke kunde komme ind, saa gik han tilbage til 
Eremitagen. Kort efter kom Arveprindsen, med Kongen ved 
Haanden, ogsaa herhen, for at føre Kongen hen til Enke- 
dronningen. Da det var kiendeligt for alle Tilstædeværende, 
at Kongen ugierne fulgde med Arveprindsen, saa traadte 
Kronprindsen hen til Kongen, tog hans anden Haand og bad 
ham vende tilbage til sine egne Værelser. Nu forsøgte Arve- 
prindsen mfed Magt at bringe Kronprindsen bort fra Kongen, 
men Kronprindsen holdt Kongens Haand fast og førte ham 
saaledes tilbage til Gemakket, hvorfra han var kommet, hvilket 
tydeligen saaes at være Kongen til Behag. Kronprindsen blev 
ene hos Kongen i nogle Timer. — Efter den ved Hoifet sæd- 
vanlige Skik var der Dagen forud ansagt et Bal til denne 
Dags Aften. Det var Kronprindsens Ønske, at det der om 
Dagen var passeret, skulde saa hdt som muligt, foraarsage 
nogen Opsigt ved Forandring i den sædvanlige indførte Orden. 
Han vilde desaarsag, at det ansatte Bal skulde, uagtet alt 
det Foregaaede, dog^ finde Sted. Dette blev ogsaa virkelig 
saa og der var under hele Ballet intet Spor af Dagens vigtige 
følgerige Begivenheder. Enkedronningen, Arveprindsen med 
Gemalinde og de Personer, som hørte til Hoffet vare tilstæde 
og alt var tilsyneladende i den tilvante Orden. 

Dagen efter (d. 15. Apr. 1784) blev igiennem det Danske 
Gancellie udfærdiget . de fornødne Depescher til de udnævnte 
nye Stats-Ministre Rosenkrantz, Huth og Stampe og en Esta- 
fette afgik med Ordre til Grev Bernstorff, som da var paa sit 
Gods Borstel i Holsteen. De forhen udnævnte nye Stats- 
ministre Guldberg, Stemann og Rosencrone bleve entledigede; 
ligeledes Grev Gottsche Moltke. Den til Cabinetssekretair 
udnævnte Gonferentsraad Sporon blev underrettet om, at da 
der herefter ingen Expeditioner, Statsanliggenderne betreffende, 

3* 



36 Fremstillinger og Optegnelser. 

skulde finde Sted fra Cabinettet, saa blev derved hans Tjeneste 
ufornøden og han afskediget. Samtlige Afskedigede bleve dog 
Tid efter anden ansatte i andre passende Embedsstillinger, 
forsaavidt de ønskede saadant. 

I Følge et af Kongen underskrevet Reskript til Kron- 
prindsen dateret Christiansborg d. 14 Åpr. 1784, vare Comraan- 
danten i Kiøbenhavn, begge Garders Gommandeurer , Over- 
Præsidenten i Kiøbenhavn, Stiftamtmanden over Siællands 
Stift, de første Deputerede i alle her værende Kongelige 
GoUegier og Biskoppen i Siælland kaldede til en Audients hos 
Kronprindsen, som da forkyndte dem den Forandring som 
var foregaaet med Gabinettet, samt Kongens Resolution ifølge 
hvilken 

1) Gabinettet herefter skulde være indskrænket ene og aliene 
til Kongens egne particulaire Affairer, saa at herefter al- 
deles Intet mere af samme skal expederes, Statens Sager 
angaaende, som alle af de vedkommende Gollegier skulle 
allerunderdanigst foredrages Kongen i Overeensstemmelse 
med Forordningerne af 10 og 20 Febr. 1772. 

2) Alle umiddelbare og directe Befalinger, som Kongen 
endnu herefter maatte finde for godt og fornødent at ud- 
give, skulde ved Kronprindsen til Underskrift forelægges 
Kongen og af Kronprindsen contrasigneres. 

3) Enhver Befaling, som ikke findes forsynet med saadan 
. Paategning, skulde være ugyldig og ikke tages til Følge. 

Saaledes blev denne i Danmarks Historie vigtige Be- 
givenhed tilendebragt. Det der udgiør Monarkiet Danmarks 
Grundforfatning, dette nemlig at den hele Statsbestyrelse, i 
alle dens Greene concentrerer sig i Kongens Person, var bleven 
opretholdt. Det var bleven sikkret, at ingen uden den ret- 
mæssige Thronarving, hvis høyeste Interesse det naturligvis 
maa være, at Statens A.nliggender retteligen behandles i Over- 
eensstemmelse med Landets Forfatning og Love, kunde faae 
Adgang til, under Kongens Svagheds-Tilstand at lede hans 
Beslutninger, og endelig var det bleven indrettet saaledes, at 
samtlige Statsanliggender bleve foredragne, overveyede og til 
Afgiørelse bragte i et Statsraad, som foruden Thronarvingen 
bestod af flere, blandt Landets bedste Mænd udsøgte Individer. 



I. Hist. Efterretn. ang. Kronprins Frederiks Tiltrædelse. 37 

Den saaledes fastsatte Orden blev strax bragt til Udførelse 
og blev derefter uforandret i Væsen og Form vedbeholdt saa 
længe indtil Kronprinds Frederik, efter Kong Christian den 
syvendes Død, selv overtog Regieringen. Den offentlige Stemme 
yttrede sig med Glæde over den skete Forandring. Enkelte 
Misfornøyede, det forrige Cabinets Tilhængere veege tause til- 
bage for den offentlige Stemme. De Retsindige og Forstandige 
blandt Landets -Mænd skiønnede med klar Overbeviisning og 
erkiendte at Kronprindsen , i det han, lydende sin Følelse af 
Pligter, som paalaae ham mod Land og Folk, og tvungen af 
bydende Omstændigheder, som hans Kongelige Faders Svag- 
hedstilstand havde frembragt, bevirkede Ophævelsen af den 
for Landet vanhældige Gabinetsregiering og Misbrugen af 
Kongemagten, paa ingen Maade anmassede sig selv noget, 
eller usurperede « nogen Magt, men at han tvertimod havde 
respecteret og opretholdt Kongeværdighedens i Monarkiet saa 
væsentlig nødvendige Anseelse, og underkastet sig selv alt det 
Arbeyde og alle de Besværligheder som Regieringsforretnin- 
gernes Bestyrelse medfører. 

Kort Tid efter den med Gabinettet skete Forandring, 
modtog Kronprindsen et Brev fra Arveprindsen , hvori denne 
anmodede ham om at overlevere en i Brevet indlagt Skrivelse 
til Kongen, ved hvilken Arveprindsen bad om Tilladelse til 
at fratræde Statsraadet og alle hidtil havte Funktioner, for 
herefter at leve sin øvrige Tid i Stilhed. Men Kronprindsen 
bragte det snart ved venlige Overtalelser derhen, at Arve- 
prindsen tilbagekaldte sin, i første Udbrud af Misnøye frem- 
førte Begiæring og vedblev sit Sæde som hidtil i Statsraadet. 
Enkedronningen indsaae klogeligen, at det vilde- være forgiæves 
videre at forfølge sin Attraae efter at have Indflydelse og 
Magt. Hun trak sig derfor aldeles tilbage. Kronprindsen 
vedblev uafladeligen at bestræbe sig for at holde de hidtil 
værende Familie-Forhold paa samme Maade som forhen, og 
saaledes gik i den følgende Tid, AJt sin regelrette Gaiig, For- 
retningerne efter foreskreven Orden og de øvrige Forhold 
efter passende Convenients. 

Foliohefte i rødt Bind, fundet i Dronning 
Marie Sofie Frederikkes Bo. 



38 Fremstillinger og Optegnelser. 



n. 

Optegnelse af T. 6. Schlanbusch, vedrerende hans Deltagelse 

i Bernstorffs Tilbagekaldelse, 1781—83. 

Dansk Gjengiveise af en (tabt) fransk Original, ved Fr. Schiern. 



Kronprindsen blev opdraget med Haardhed og ofte af 
Enkedronningen og Prinds Frederik begegnet med Tilside- 
sættelse af den Ærbødighed og Agtelse, man skyldte hans 
Stilling. Dette følte han dybt og ved en saadan Leilighed 
opstod hos ham i Aaret 1781 den første Idee om at afkaste 
et Aag, der Dag for Dag blev ham utaaleligere. Kun et Øje- 
blik var han tvivlraadig, førend han valgte den Mand, han 
havde udseet til Udførelse af sin Plan. 

Det var en Onsdagaften paa Fredensborgslot, at der var 
Spilleparti hos Enkedronningen, hos hvem efter Sædvane ogsaa 
Kronprindsen indfandt sig. Ved at stille sig snart ved Enke- 
dronningens, snart ved Arveprindsens Stol, søgte han at 
komme i Gonversation med dem, men de begegnede ham 
denne Aften med end mindre Opmærksomhed end ellers, og 
kun Arveprindsens Gemalinde indlod sig som sædvanlig i en 
artig Samtale med ham. Forbittret over den meer end alminde- 
lige Mangel paa Opmærksomhed, trak Kronprindsen sig tidlig 
tilbage og vilde, da han i den tilstødende Sal traf sine Kammer- 
junkere Gjedde og Slanbusch, af hvilke den Sidstnævnte var 
Kammerpage, — medens den ældste Kammerjunker, Johian 
Biilow, var fraværende — .forføie sig til sine Gemakker. Heri 
blev han opholdt af sin Overhofmester Eickstedt, som insisterede 
paa^), at han skulde blive i Salen for at hi3re en Concert, 

^) Illustr. Tid.: „og formelig trak ham ved Kjoleskjøderne tilbage." 



II. Optegnelse af T. G. Schlanbusch. 39 

som skulde gives af foromtalte Jomfru Møller. Holdt end 
Kronprindsen Contenance, saa forbittrede dette ham dog kun 
endnu mere, og han kom ikke ind i sit eget Værelse med sin 
Kammerpage Slanbusch, før den længe undertrykte Harme 
brød løs, da Slanbusch efter Kammerfolkenes Bortgang her 
var alene med ham og skulde læse Aftenbønnen. 

Ganske decideret erklærede Kronprindsen, som nu havde 
fyldt 13 Aar og altsaa efter Kongeloven snart var myndig, at 
han nu ikke længere vilde taale denne Underkuelse, men vilde 
forskafife sig selv den Myndighed og Ret, der tilkom ham. Han 
havde først isinde at betroe sig til Huth, men da Slanbusch 
bemærkede, at det maatte være en Mand, som ikke alene 
besad de til en saadan Rolles Udførelse nødvendige Egen- 
skaber, men som ogsaa var kjendt og elsket af Nationen, saa 
besluttede Kronprindsen selv at ville betroe sig til Bernstorff, 
som opholdt sig i Meklenborg, og beordrede da i den Anled- 
ning Slanbusch til at skrive til Bernstorff, hvorvel begge ind- 
saae, at Bernstorff med alle øvrige høist sjeldne Egenskaber 
dog var en Mand , som manglede det ved en saadan Leilig- 
hed høist nødvendige, uforfærdede Mod og Dristighed. G^rne 
havde man valgt Finantsminister Stemann, som vel ogsaa i 
enhver Henseende havde været den meest Skikkede til et saa 
farligt Foretagende, som en total Regjeringsforandring ; men 
man havde ikke Grund til at skjænke ham en saa ubegrændset 
Fortrolighed, og det blev altsaa ved Bernstorff. Imidlertid 
var blot at skrive til denne et farligt Foretagende, og der 
blev altsaa kun skrevet ham tvende høist ligegyldige Breve af 
Slanbusch, hvilke han, som man kunde forudsee, ikke be- 
svarede; men det var jo ogsaa kun om at gjøre, at han 
skulde blive opmærksom paa den Omstændighed at faae Breve 
fra en Mand, der var saa nær om Kronprindsens Person. Det 
Øvrige udsatte man til en bekvemmere Leilighed, og denne 
fandtes snart. 

Det var blevet en Lykke, at Slanbusch i Almindelighed 
hvert Foraar plagedes med en meget besværlig Hoste, som 
gav ham grundet Anledning til at søge om Tilladelse at gjøre 
en Reise til Badet i Pyrmont. Hans Onkel, General Sehestedt, 
gik tilfældigviis ogsaa derhen, hvorved Slanbusch end mere 



40 Fremstillinger og Optegnelser. 

blev sat istand til at gjøre Reisen paa en behagelig Maade, 
og hvilket ogsaa gjorde, at Eickstedt uden al Mistanke for- 
skaffede ham den ansøgte Orlov accorderet, hvorefter han 
endelig afgik i Juni 1782. Lykkeligviis havde Enkedronningen 
kort iforveien skjænket Kronprindsen et i Steen skjønt graveret 
Aftryk af det kongelige store Segl, og dette gav denne Leilig- 
hed til uden Opsigt at kunne medgive Slanbusch de nød- 
vendige Greditiver og et paa 6 fulde Sider høistegenhændig 
skrevet, meget detailleret Brev til Bernstorff. Derefter afgik 
Slanbusch først til Kiel, hvor han gjennem Procanzleren Gramer, 
indkaldt i Landet af den ældre Bernstorff, og den yngre Bern- 
storffs Favorit, fik afsendt et Brev til denne for at bede om 
en Sammenkomst paa et Sted, hvor en saadan ingen Opsigt 
gjorde. Bernstorff lod ham gjennem Gramer opgive Borstel, 
hvor han til en vis Tid vilde træffe ham, og lod tilføie, at 
han for at undgaae Opsigt maatte reise over Hamborg og 
Bergedorf derhen. Da Slanbusch afreiste fra Kjøbenhavn, var 
iøvrigt Bodendieck bleven initieret i den hele Plan for ogsaa 
der at have en Mellemmand, som tro og sikkert kunde be- 
sørge den nødvendige Gorrespondance. 

Ved Slanbuschs's Ankomst til Borstel gjorde Bernstorff 
først mange forsigtige Ophævelser og angav blandt Andet, at 
han under ingen Omstændigheder kunde komme til Danmark 
og tage Deel i det Hele, førend Kronprindsen var confirmeret, 
hvad han ansaa for det første og nødvendigste Skridt. Ved 
imidlertid at læse Kronprindsens Plan, hvorefter Bernstorff 
skulde komme til Trolleborg og derfra søge om Tilladelse at 
gaa til sit Gods i Sjælland, dog uden at komme til Kjøben- 
havn, for paa Godset selv at være tilstede ved nogle der nød- 
vendige Indretninger, og ved af Planen at see Kronprindsens 
aldeles bestemte Villie, blev Bernstorff alt mere og mere for- 
trolig med Tanken om, at her maatte voves noget Overordent- 
ligt og gav endelig ogsaa sin Indvilligelse til enhver ham paa- 
lagt Deeltagelse, da Slanbusch paa Skrømt sagde ham, at 
man, naar han ei deciderede sig, vilde være nødi til at betroe 
sig til Stemann, som ganske besad det for et saadant Fore- 
tagende nødvendige Mod og Skarpsind. Imidlertid blev dog 
Bernstorff ved sin Paastand, at Kronprindsen under alle 



II. Optegnelse af T. G. Schlanbusch. 41 

Omstændigheder først maatte confirmeres , før noget Bestemt 
kunde foretages. Han indbød iøvrigt Slanbusch til en ny 
Sammenkomst paa Godset Drey-Liitzau i Meklenborg, hvor 
han da skriftlig vilde medgive ham sine Tanker i denne An- 
ledning. 

For ikke at gjøre Opsigt angav Slanbusch for sine Be- 
kjendte, at han vilde gjøre en Tour til Meklenborg for der at 
besee nogle nye Maskiner, og afgik virkelig, men forklædt, 
under andet Navn, som Candidat i Theologien, til Witten- 
berg, som ligger tæt ved Bernstorffs Gods. Her lod Greven 
ham til hans store Forundring hente med sin Eqvipage og 4 
Heste, og endmere blev han forundret, da han ved sin An- 
komst til Drey-Lutzau forefandt foruden Grevinden, Frøken 
Sperling, som var Hofdame hos Enkedronningen; men Bern- 
storff kom ham imøde med den Forsikkring, „que Mademoi- 
selle Sperling ne le connoissoit ' pas, et (Ju'il pouvoit étre tout 
å fait tranquille, comme elle |étoit une dame de sa plus in- 
time connoissance". Slanbusch modtog en udførlig Memoire 
til Kronprindsen og den Forsikkring, at saasnart Coiafirma- 
tionen var ovre, vilde Bernstorff selv indfinde sig. Han fore- 
slog foreløbig at indvie Grev Ahlefeldt i Sagen, for at have 
en Mellemmand i Kjøbenhavn, men da denne blev ubetinget 
forkastet, bleve af ham Reventlow og Schimmelmann nævnte 
som hans bedste Venner, hvorpaa han i alle Henseender 
kunde forlade sig. Slanbusch forlod nu Meklenborg med de 
erholdte Papirer, og fortsatte sin Reise til Pyrmont og derfra 
over Berlin tilbage til Kjøbenhavn i Følge med sin Onkel 
General Sehested. At Slanbusch gik over Berlin, var ham 
siden til Nytte, thi dette forledte Eickstedt til at troe, at han 
entrerede i hans Plan, at see Kronprindsen gift med en 
preussisk Prindsesse, hvad denne under ingen Omstændig- 
heder vilde. Nær havde dog hele Sagen kunnet blevet for- 
raadt, da Kronprindsen ved Slanbusch's Ankomst ganske utaal- 
modig udbrød: „Naa! kommer han eller ikke?" Slanbusch 
beholdt heldigviis Gontenance nok til at sige, at General Sehe- 
sted, hans Svigerfader, ikke var saa vel, at han strax kunde 
gjøre sin Opvartning. Siden havde han Leilighed til at give 
Kronprindsen Underretning. Kim med megen Møie fandt denne 



42 Fremstillinger og Optegnelser. 

sig i, at udsætte Alt til Confirmationen , ligesom han kun 
ugjerne opfyldte Slanbusch's egen Begjæring om at behandle 
ham med tilsyneladende Kulde. 

Siden bleve Reventlow og Schimmelmann ogsaa indviede 
i Hemmeligheden og endelig ogsaa Johan Biilow og Huth. 
Besynderligt var det, at ogsaa Reventlow fra første Øieblik 
insisterede paa Confirmationen. En Correspondance blev ind- 
rettet, som Reventlow lod besørge ved en vis Schwitzer til 
Trolleborg, hvorfra den ved en Jæger gik over Sandberg til 
Kiel og derfra gjennem Cramer til Drey-Lutzau. Hvad Johan 
Biilow angaaer, saa havde han i en Scene, han havde havt 
med Stemann, hvori denne ventelig vilde udforske ham, viist 
en Forsagthed, som gjorde, at de Andre bad Kronprindsen 
om ogsaa at meddele Biilow det, hvorhos dog Slanbusch og 
Bodendieck brugte den Forsigtighed at forsikkre sig denne 
fiygtsomme Mand ved at sige ham, at han, den eller de, der 
ved ringeste Uforsigtighed kunde være istand til at røbe en 
Hemmelighed, hvorpaa Kronprindsens Vel og flere Menneskers 
Liv beroede, kunde ogsaa være hellig overbeviist om inden 
faa Timer at miste sit eget Liv ved en af de Initieredes 
Haarid, da Sagen var for vigtig for Alle. Og dette bandt 
Biilow maaskee mere end alt Andet. Senere hen troede 
Slanbusch at burde som i Unaade forlade Hoffet, en Ting, 
der saameget lettere kunde lade sig giøre, som Biilow og 
Sporon begge vare hans Fjender. Dette blev saaledes ind- 
ledet^ at man ved at komme efter, at han havde besvangret 
en Pige, fremstillede ham som en Person, hvis Grundsæt- 
ninger kunde være farlige for Kronprindsen, og han fik der- 
for en Ordre at forlade HoflFet, hvormed man imod sin Villie 
egentlig entrerte i de af ham selv lagte Planér. 

Efter Historisk Tidsskrift 3. Række V (sml. Illu- 
streret Tidende IX 256, af Carl Bernhard). 



III. Optegnelse af Ove Malling. 43 



m. 

Oye Mallings Optegnelse om Begiyenhederne 1781—83. 



Anecdoter om Kongen som Kronprins.^) 

Tidligen fatede han Modvillie imod I>ronningen , Vvins 
Frederik og de, som henhørde til det da regierende Partie. 
Fra den Tid, da Gr. Bernstorff havde faaet sin Afskeed og 
var reist, yttrede det sig især ved flere Leiligheder til de 
yngere af dem, som nærmest omgav ham, og i Eenrum. Men 
for alle andre søgte han at skiule det, og han vidste at skiule 
det saaleedes, at det ikke blev mærkeligt uden for hvem han 
vilde. Disse vare især hans Kammerjunkere Gedde og Schla/i- 
busch og hans Kammerlakej Bodendick, 

Om Sommeren, naar Hoffet laae paa Fredensborg, holdtes 
de Aftener, naar Statsraadet og Collegiicheferne der vare til 
Statsraad, Concerter. Dronningen, Frins Frederik og nogle af 
Ministeme spillede da gierne i et Kabinet ved Siden af Koncert- 
Salen. Kronprinsen gik omkring med Oberhofmester Eickstedt 
og sædvanligen kiedede han sig. En Aften gik han om ved 
Spillebordet. Dronningen talede lidet til ham. Prins Frederik 
intet. Han stod derefter med Oberhofmester Eickstedt og 
hørte Musiken, som varede ham for længe, men Oberhofmester 
Eickstedt vilde han der skulde blive hos ham, og han blev. 
Da han var kommen op paa sit Værelse og var eene med 
Schlanbusch brød han ud i heftige Udtryk imod Dronningen 
og Prins Frederik som han sagde ikke at vise ham den Op- 
mærksomhed og Agtelse, de skyldte ham og som havde styrtet 



*) De talrige Forkortelser i denne Optegnelse ere udfyldte med Kursiv. 



44 Fremstillinger og Optegnelser. 

hans Moder i Ulykke, ligeledes imod Eickstedt, som tvang 
ham til at anhøre, længere end han skiøttede om, den af 
Eickstedt yndede Jfr. Møllers Sang. I sin Heftighed, ja endog 
siden, da han var bleven roeligere, yttrede han for Schlaw- 
husch, at han maatte skrive til Gr. Bernstorff og indhente 
hans Raad om, hvorledes der kunde giøres Ende paa det nu- 
værende Regieringssystem, og et andet indføres, ^iohlanbusch 
forestillede ham det vovelige heri og fraraadede det. Derved 
forblev det for den Gang. 

En Tid lang derefter kom det paa Tale ved hans Taffel om 
den tiltagende Handels Flor og Pengene, som den indbragte. 
Eickstedt faldt da paa at sige , at det var bedre , at nogle -af 
Flaadens Skibe bleve solgte til Handels-Expeditioner end at de 
laae stille til Unytte. Dette oprørte Kronprinsen, men han 
fattede sig og svarede i et Slags Ironie, at for Fregatten Mars, 
som nyeligen var solgt fra Flaaden til Handels-Expedition, var 
jo betalt over 400000 r.; hvormeget maatte da ikke kunne ind- 
komme, naar man solgte af Orlogsskibene, da man vel maatte 
kunne faae i det mindste 1 Millipn^). Guldberg, som var ved 
Taffelet, og som mærkede Ironien, ligesom han og formodede, 
at Yttringen i Henseende til Fregattens Salg antydede noget be- 
breidende, toeg da Ordet og forsikrede, at Salget af Fregatten 
var besluttet i Statsraadet og ikke beordret fra Kabinettet. 
Kronprinsen svarede, at han i dette Øjeblik ikke havde tænkt 
enten paa Kabinettet eller Statsraadet, men allene paa Sagen 
selv. Guldberg igientoeg fleere Gange samme Forsikring og 
Kronprinsen samme Svar. Efter Taffelet ved Kaffeen talede 
Guldberg afsondret med Kronprinsen om det samme og mue- 
ligen lod falde nogle Ord, som enten kiedede eller forbittrede 
ham. Da han kom op paa sit Værelse med Gedd^ og Schlan- 
busch brød han ud i megen Hæftighed imod det da værende 
Regieringssystem, yttrede sig paa nye med, at Bernstorff laSiMe 



* 

') Den Kongl. Resolution om Salg af Fregatten Mars til det asiatiske 
Komp. var udfærdiget i Statsraadet d. 12. Febr. 1781. Salgssummen 
blev d. 23. April efter Admiralitetets Indstilling sat efter Vurdering 
til 50,900 Rdl. „Orlogsskibe", i Modsætning til Fregatter, d. s. s. 
Linieskibe. 



III. Optegnelse af Ove Malling. 45 

indkaldes og et nyt System indføres, og begierede, at Gedde og 
Schlanbusch skulle være ham behielpelige. Gedde gik efter at 
have tilligemed Schlmibusch fraraadet ham ethvert uforsigtigt 
Skridt. Med Schlanbusch, som blev tilbage, indlod han sig 
fremdeles, og vilde, at han skulde sætte Frygt tilside, og skrive 
til Bernstorff. Schlanbusch forestillede ham, ak om noget saa- 
dant skulde skee, maatte det skee ved en anden Mand af 
meere Vægt, og da kom den gamle Gret? Schimmelmann, som 
havde opvakt, tildeels flint Hoved, var meget fortroelig med 
Grev ^Bernstorff og hæftede sin Opmærksomhed meere til sig 
selv end til noget Partie, i Omtale. Kronprinsen syntes ret 
godt om ham, og meente, at derpaa kunde lægges an. Men 
kort efter døde Gre«; Schimmelmann og dermed faldt dette 
~ Anslag bort. 

Derefter blev det overlagt, at Schlanbusch, som af og til 
leed noget af Brystsvaghed, skulde begiere Tilladelse til at 
reise til Badet og ved den Leilighed søge Grei? Bernstorff, som 
opholdt sig (saavidt mindes) paa Borstel. 

Dette skeede, han søgte Tilladelsen, fik den, reiste og 
medtoeg Brev fra Kronprinsen til Bernstorff og fik tillige 
mundtlige Instruxioner. Han røgtede sit Ærende uformærkt, 
besøgte Bernstorff paa Vejen, men fandt ham for først be- 
tænkelig imod at indlade sig i at give noget skriftligt Svar. 
ScYAanbusch sagde ham tilsidst, at efter defi Stemning, han 
kiendte hos Kronprinsen og den Karakteer han havde Anled- 
ning at tiltroe ham, vilde det Regieringssystem, som nu fandt 
Sted, ikke kunne holde sig, og, naar han. Grev Bernstorff, 
holdt sig tilbage, kunde man let falde paa en anden t. E. 
Geheime-B.aad Sieman, som efter at have faaet Finaw^s-Departe- 
mentet havde været i temmelig heftig Ueenighed med Guld- 
berg i Anledning af visse Kabinetsordrer, som angik Udgifter. 
Bernstorff besluttede nu at indlade sig og skrev til Svar 
en Note, men uden Navn, hvilken Schlanbusch fik med sig 
tilbage. 

Nogen Tid efter begyndte man at mistænke Schlanbusch 
for at foranledige eller tage Deel i Anslage, som man ikke 
yndede, ja endog hans Reise blev mistænkt. Men Mistanken 
dragede sig til en falsk Side. Det hedte nemlig, at han havde 



46 Fremstillinger og Optegnelser. 

været i Berlin med Hensigt til at bane Vei for et tilkommende 
Giftermaal imellem Kronprinsen og en preussisk Prinsesse, 
Han fik da pludselig Afskeed. 

Dette viser, at den 14. April var ikke grebet ved Øje- 
blikkets Beslutning; men at dertil alt længe forhen var for- 
beredet. 

Originalt Udkast paa brækket Folio. 



IV. Optegnelse af Schack-Rathlou. 47 



IV. 

Optegnelse af Schack-Rathlou, vedrerende hans Forbindelser 

med Kronprinsen, 1783—84. 



Exposé de ce qui par Ordre de Msgr. le 

Prince Royal s'est passé entre Mr. dé 

Biilow et moi, relativement å l'Entrée 

de S. Å. R^® au Conseil du Roi. 

Au Commencement du Mois de Decbr 1782, Mr. de Biilow 
Gentil'Homme de Chambre de Msgr. le Prince Royal vint chez 
moi un matin, lorsque je ne m'y attendois pas du tout, pour 
me faire les Compl. du monde les plus gracieux de la Part 
du Prince, pour m'assurer de Sa Bienvéillance et de Son Con- 
tentement de ma Conduite, et pour me dire, que S. A. R'® 
avoit resolu de m'accorder dorenavant toute Sa Gonfiance. 
Je repondis å ces Propos avec ce Respect que je devois å 
Msgr. le Prince Royal, et il ne se passa pas autre Chose 
entre Mr. de Bulow et moi dans ce premier Entretien. 

Environ 3 semaines aprés il revint me porter les mémes 
Assurances au Nom du Prince, et pour me confier, que 
S. A. B)^ étoit peinée de ce que Sa Gonfirmation n'auroit lieu 
qu'å Påques 1784 et qu'Elle desiroit, que je Lui ouvrisse 
mon Avis sur ce qu'Elle devoit faire pour que eet Acte Se 
fit plus -tot et méme sMl etoit* possible å Påques de l'Année 
1783. Pour calmer les Inquietudes de S. A. R^® d'une Maniére 
qui me parut la plus convenable å tous égards, je la fis sup- 
plier de ne pas trop se presser et de moyenner que Sa Gon- 
firmation eut lieu å la St. Michel de l'Année 1783, parcequ'Elle 
gagneroit du moins six Mois par lå, et que la Gour y consen- 



48 Fremstillinger og Optegnelser. 

tiroit probablement, vu que le Téms qu'Elle avoit jugé å 
propos de fixer ne seroit abregé aussi que de 6 Mois, de 
sorte que des deux Cotez on s'entrepartageroit TAnnée. 
J'accompagnai cette Ouverture de tous les Arguments que je 
ci'oyois propres å persuader Msgr. le P. R., mais je remar- 
quai bientot que mes Representations avoient eté sans ElBFét, 
car lorsque Msr. de Biilow me fit une troisieme Visite trés- 
peu de Jours aprés, il ne me paria point de eet Objét, et 
quand je lui demandai si Son Altesse Royale avoit approuvé 
mon Raisonnement, il me repondit en peti de Mots, qu'EUe 
ne S'etoit pas expliquée lå- dessus, et qu'ainsi Lui Msr. de 
Biilow ne savoit point encore å quoi Elle Se determinel-oit å 
eet égard. Cette Entrevue n'eut au reste rien de remarquable, 
si ee n'est que Msr. de Biilow me prevint que le Prince Royal 
chercheroit une Occasion de me parler seul. 

Dans une quatrieme en revanche, c'étoit si je ne me 
trompe le 6 Janv. 1783, il me chargea de la Part de Msgr. le 
Prince, de faire en Sorte que la Loi Somptuaire, å laquelle 
on travailloit alors, fut bien faite et rendue bien utile å TEtåt, 
et il m'informa de quelques uns des Principes du Prince rela- 
tivement å eet Objét. Nous en causions longtéms, et je lui 
promis de faire ce que je pourrois pour fairé etablir ces Prin- 
cipes, pour autant que j'etois convaincu de leur Justesse, car 
il y en avoit quelques uns de la Justesse desquels je doutois. 
Je tins en eflfét Parole dans les diflferentes Conferences que 
le Ministére eut ensuite sur cette Matiere, mais plusieurs des 
Points qui interessoient S. A. R. le plus, furent decidez contre 
mon Avis. 

Le 11 Janv. Msr. de Biilow vint derechef me trouver, pour 
me dire que S. A. R^® etoit trés-peu satisfaite des Resolutions 
prises a Tégard de la dite Loi Somptuaire, mais qu'EUe savoit 
par le General d'Eickstædt, que j'avois opiné dans le sens 
qu'Elle avoit desiré. 

Depuis ce Jour trois Semaines se passerent sans que je 
vis Msr. de Biilow, mais le 1 fevrier II vint chez moi avec 
la Douleur dans l'Ame et peinte sur* Son Visage, pour me 
dire, qu'il ny avoit que trois Jours, que Msgr. le Prince Royal 
lui avoit dit: Qu'il ne vouloit plus attendre, mais qu'il vouloit 



IV. Optegnelse af Schack-Rathlou. 49 

etre confirmé d'abord et prendre Place au Gonseil, au du 
moins entrer d'abord au Gonseil sans attendre Sa Confirma- 
tion, et qu'll s'etoit arrangé de longue Main avec quelques 
Pei'sonnes de Sa Cour et avec quelques Gens de la Ville, 
pour faire reuissir ce Projét soit de bon gré soit de force; 
Que Msr. de Bulou devoit m'en faire Part et prendre mon 
Avis, et que méme S. A. R^® desiroit me voir au premier Jour 
dans la Gharabre å lui. Gelui-^i en me portant ces Ouver- 
tures de Msgr. le Prince, me raconta plusieurs Girconstances 
relatives å cette Aflfaire delicate, qui me mirent dans un 
Etonnement extréme. Je ne balancai pas un Moment sur le 
Gonseil que j'avois å donner å S. A. R^®, que je fis supplier 
de ne rien precipiter, d'attendre tranquillement les Påques de 
1784, depuis qu'EUe venoit de voir par une lettre, que le Roi 
Son Pere avoit ecrit au General d'Eickstædt, preciseraent dans 
ces mémes Jours, que Sa Gonfirmation et méme Sa Participa- 
tion directe aux Afifaires étoit irrevocablement fixée å ce 
Téms-lå, de sorte qu'Elle etoit du moins assurée, que le tout 
ne seroit dififeré que jusqu'alors. J'ajoutai les plus vives In- 
stances pour determiner S. A. R. å prendre ce Parti comme 
le seul convenable et le pliis sur å tous égards, et je tachai 
en méme téms de faire prevenir par Msr. de Biilou tout 
Entretien secret entre le Prince et moi. 

Msr. de Biilou etant reventi le lendemain 2 fevrier, pour 
me confier que Msgr. le Prince, quoiqu'ebranlé ^ar mes Re- 
presentations, n'etoit pas tout å fait convaincu encore, je me 
mis sur le Ghamp aprés a dresser un Memoire, pour detailler 
mes Arguments tout au long et de la Maniére la plus persua- 
sive, et je le fis tenir le méme soir å Msr. de Biilou par son 
frere le Gapitaine aux Gardes, afin qu'il le montrat å Son 
Altesse Royale^). 

Quelques Jours aprés il revint pour m'annoncer l'agréable 
Nouvelle, que Msgr. le Prince Royal avoit å la fin resolu de 
suivre mon Gonseil, et qu'll l'avoit declaré å Ses Amis, que 
Msr. de Biilou me confia alors étre, outre Msr. de Slanbusch 
qui precisement dans ces mémes Jours devoit quitter la Gour 



») Trykt i det følgende, blandt Aktstykker IV. 



50 Fremstillinger og Optegnelser. 

du Prince, Ib Valet de Chambre Bodendick, le Precepteur des 
Pages de la Reine Riegelsen, les deux freres Gom tes de 
Reventlou de Christianssapde et de BrahetroUebourg, le General 
de Huth, et le Comte Ernst Schimmelmann , qui étoient in- 
formez de tout le Plan, et qui étoient en Correspondance å 
eet égard avec Msr. le Comte de Bernstorff, et Msr. de Biilou 
me lit sur tout cela beaucoup de Details. Eflfectivement peu 
de Jours aprés, les deux Comtes de Reventlou et le Comte 
de Schimmelmann vinrent chez moi^ chacun separement, sans 
doute sur ce qu'Ils avoient appris par Msgr. le Prince Royal, 
pour me tout avouer, pour justifler leur Plan et pour me 
promettre qu'ils Tabandonneroient parceque je ne Tapprouvois 
point. 

I'ecrivis lå-dessus une seconde Lettre au Prince le 17 fe- 
vrier, pour le remercier de ce qu'Il avoit daigné suivre mon 
Conseil et pour lui faire indirectement toutes les Exhortations, 
que je croyois etre necessaires å]Son jeune Coeur et dans la 
Situation ou II Se trouvoit. 

Le 14 Mai's, Msgr. le Prince eut la Bonté de me marquer 
Son Contentement de mes deux Lettres par un Billet ecrit de 
Sa propre Main, que Msr. de Bulou me remit. 

Msgr. le Prince m'ayant fait ordonner quelque Téms 
aprés de dresser un Memoire sur quelquesuns des principaux 
Abus dans l'Administration d'alors, afin de pouvoir s'en garan- 
tir et y remedier un Jour, je m'en acquittai le mieux que je 
pus, en adressant un tel Memoire å mon Ami Msr. de Biilow, 
pour qu'il put en faire la lecture å S. A. R*®, et je priai en 
méme téms Msr. de Bulou de recommander au Prince la 
Lecture du Livre admirable. Institution d'un Prince par 
TAbbé Duguet. 

Pendant tout le reste de cette Année il ne se passa rien 
de remarquable entre Msgr. le Prince et moi, si ce n'est que 
Msr. de Biilou vint me voir de Téms en Téms par ses Ordres, 
tantot pour me donner quelques Informations de ce qui regar- 
doit S. A. R^® et nommement lorsqu'il s'agissoit de detourner 
le Voyage en Allemagne, que la Reine s'etoit propose de faire 
eet Eté-lå, et tantot pour me demander mon Avis sur un ou 
autre Cås, et dans deux Audiences particulieres que S. A. R. 



IV. Optegnelse af Schack-Rathlou. 51 

m'accorda avant mon Depart pour la lutlande et aprés mon 
Retour, du squ du General d'Eickstædt, nous n'eumes ni le 
Téms d'entrer en matiére sur la grande Aflfaire qui se pre- 
paroit, ni nous ne nous erumes assez en Sureté pour cela, 
crainte que quelqu'un ne fut aux ecoutes. Trés-souvent, mais 
surtout aprés le Retour de la Cour en Ville dans l'Arriere- 
Saison, S. A. R^® me fit proposer d'avoir des Entretiens secrets 
avec Elle, mais je les detournai tant que je pus, pour ne pas 
exposer notre Secret sans necessité, jusqu'å ee qu'enfin vers 
le Téms de la Gonfirmation du Prince, savoir aux Mois de 
Fevrier et de Mars 1784, je crus moi-méme necessaire de 
m'aboucher quelques fois secrettement avec Lui, ce qui se fit 
a dififerentes Reprises tantot dans la Ghambre de Msr. de 
Biilou et tantot dans celle que j'avois au Ghateau å coté de 
la grande Salle des Ghevaliers, par laquelle S. A. R. pouvoit 
passer de son nouvel Appartement chez moi, sans étre vu de 
personne. 

Dans ces Gonversations , que je me rappellerai toute ma 
Vie avec un Plaisir infini, parceque j'y decouvris dans Msgr. 
le Prince Royal toutes ces grandes et belles Qualitez qui ne 
pourront manquer avec l'Assistance divine de rendre l'Etat 
heureux et de le combler Lui-méme de Gloire, je regus succes- 
sivement ses Ordres relativement å tout ce qUi regardoit les 
Mesures å prendre tant pour le Moment decisif méme, que 
pour les diflferents Changements qui devoient necessairement 
s'ensuivre pour consolider TAffaire, et j'eus tout lieu d'ad- 
mii-er la lustesse de Son Esprit et la Bonté de Son Goeur, 
ainsi que Sa Fermeté, Son Sens froid et cette Sage Prevoyance, 
qui loin d'etre l'Effet de la Grainte est la Preuve certaine du 
Courage, avec lequel on se propose de vaincre les Dangers 
qu'on a prevu. 

Dans ce méme Téms je dressai par ecrit le Plan de tout 
ce qui devoit se faire le Jour méme de TEntrée de Msgr. le 
Prince Royal au Gonseil, ainsi que la Minute du Memoire 
qu'Il vouloit presenter å Roi son Pere, et celle de l'Ordre å 
la Ghancellerie Danoise que S. A. R^® proposeroit å Sa M*« de 
signer, et ce Plan, aprés avoir été cependant rectifié par les 
autres Confldents de Msgr. le Prince, fut approuvé et ensuite 

4* 



52 Fremstillinger og Optegnelser. 

execute par S. A. R^« le 14 Avril 1784, en plein Conseil et 
en ma Presence, avec toute la Dignité et toute la Fermeté 
imaginable, et en méme Terns avec tout le Respect possible 
pour le Roi. Le Ciel, qui couronna cette Journée memorable 
du succes le plus complet, achevera certainement son ouvrage, 
en conservant jusqu'å Tage le plus reculé la Personne pre- 
cieuse de son Altesse Royale, et en benissant toutes les Entre- 
prises pour le Bonheur et la Gloire des l'Etåt. 

a Gopenhague 
le 15. Avril 1784. Schack Rathlou. 

Original paa brækket Folio, fundet blandt Kong Frederik VI's 
Papirer. 



V. Optegnelse af G. L. Stemann. 53 



V. 

Optegnelse af G. L. S tern an n, vedrerende hans Udnævnelse til 

Statsminister in. m. 1784. 



P. M. 



Meine Ernennung zum Statsminister, Beabschiedigung 
etc. betr. 

Etwa im Anfange des Jahres 1784 sagte der H. Geh. R. 
Hoegh Guldberg mir, dass die konigl. Herrschaften woUten, dass 
ich zu Ostern in den Staatsrath treten soUte, weil man bestan- 
dig mit mir zufrieden und ich in einer Reihe von Jahren Chefs 
verschiedener Departements gewesen und nun Finanz Minister 
wåre. Ich soUte aber alle meine ubrigen Geschåfte beibehalten. 
Er redete in der Folge mehrmals mit mir dariiber und ver- 
sicherte auf meinem Befragen, dass Seine k. Hoheiten der Gron 
Prinz es ebenfals wiisten und wollten, und Gnade und Zu- 
trauen zu mir hatten. Keiner der konigl. Herrschaften åusserte 
sich gegen mich, bis der Erb Prinz konigl. Hoheiten mir etwa 
14 Tage vor Ostern sagte," dass Sie bald Gelegenheit haben 
wiirden mir Gluck zu wiinschen. Niemals hatte ich directe oder 
indirecte vor irgend jemand ein Mahl den Wunsch geåussert, 
in den Stats-Rath zu kommen und bin also bei allem passive 
gewesen. Am 6 Aprill 1784 bekam ich das anliegende konigl. 
Hand-Schreiben aus des Koniges eignen Hånden, und nach- 
mahls die Bestallung. 

Am 14 April 1784 war der gesamte Staats-Rath und zum 
ersten Mahl die 3 neuen Staatsminister, ich, der H. Geh. R. 
H'Guldberg und der H. Geh. R. Graf Rosencrone in dem Ge- 
mache des Gron-Prinzen konigl. Hoheit, wo Hochst dieselben 
zum ersten Mahle Sitz nahmen, versamlet. Alle Sachen wurden 



54 Fremstillinger og Optegnelser. 

wie gewohnlich von den beiden Canzeleien und den beiden 
Militairdepartements referiret. Selbigen Nachmittags versam- 
melte der Staats Rath sich bei des Konigs Maj. Des Gron 
Prinzen konigl. Hoheiten fingen damit an, eine in Ihroselben 
Nahmen an den Konig gerichtete Vorstellung aufzulesen, und 
darauf anzutragen, dass das Cabinet mochte abgeschaft und 
dass die Geh. Råthe Rosencrantz, Bernstorff, Stampe und der 
General Huth mochten in den Staats-Rath gesetzet werden. 

Sle verlangten zugleich, dass S. M. eine Ihroselb. vorgelegte 
Ordre an die dånische' Canzelei gleich unterzeichnen hiochten. 
Der Protestation und Bitte des Erbprinzen K. H. ungeachtet, 
dass man in einer so wichtigen Sache den Konig nicht uber- 
eilen mochte, unterzeichnete I. M. solche und der H. Geh. R. 
Schack-Rathlou nahm sie aus des Gron Prinzen konigl. Hoheit. 
Hånden und ging damit ins Vor-Zimmer, um sie nach der 
Kanzelei zu senden. 

Damit war der Staats Rath aufgehoben, und seine K. Ho- 
heit der Gron Prinz befahlen uns allen in Ihroselben Vorgemach 
zu gehen. Nach etwa einer Viertelstunde kamen Hochst die- 
selben daselbst zu uns. Es waren schon verschiedene mehrere 
Departements-Ghefs, der Herzog v. Bevern, General Huth und 
andere daselbst versamlet. 

Zu vorderst machten S. K. Hoheit des Konigs Willen bekant, 
dass keine konigl. Befehle, die nicht von dem Konig und Ihnen 
unterschrieben waren oder aus den Departements eingingen, 
weiter gelten sollten, weil das Gabinet aufgehoben wåre. Dar- 
auf kundigten Sie dem Geh. R. Hoegh Guldberg, dem Geh. R. 
Graf Rosencrone, mir, und^dem Geh. R. Gr. Moltke an, dass 
der Konig uns aus unsern Diensten entlassen hatte und wir 
unsern Abschied suchen sollten. Letztres befolgte ich gleich 
des folgenden Morgens mittelst des anliegenden Gesuches, wor- 
auf ich am 15 April Abends meinen Abschied erhielt. Am 
folgenden Sonnabend d. 17 Apr. hatten alle Beabschiedigte 
Audienz bei des Gron Prinzen konigl. Hoheit., jeder einzeln. 
Ich versicherte S. K. H. in den letzten 10 Jahren von allen 
Ghargen, die ich gehabt, nicht eine einzige directe oder in- 
directe gesucht zu haben und dass ich die bei den Finanzen 
wider alle meine Proteste aus blossem Gehorsam iibernommen 



V. Optegnelse af C. L. Stemann. 55 

hatte. Mit Dingen, die ausser meines Faches gewesen, hatte 
ich mich nie befasset, ich berief mich auf das Zeugniss alier 
und jeder, die S. K. Hoheiten. deshalb zu fragen geruheq wollten. 
Ich hatte bisher gesucht durch Treue und Fleiss den Beifall 
der koniglichen Herrschaften zu erwerben; ich wunschte ein 
gleiches in Ånsehung S. K. Hoheiten und nur die Gelegenheit 
dazu. S. K. Hoheiten åusserten Sich auf die gnådigste Weise, 
dass Sie gar nichts gegen meine Persohn hatten, dass Sie 
wussten, dass ich ein geschickter Årbeiter wåre, dass Sie fiir 
mich und auch fur meinen åltesten Sohn, den ich Ihroselben 
besonders empfohlen hatte, Gnade haben wurden. 

Am 19. ejusd. ward ich zum Amtmann in Hadersleben 
mit 2000 Rthr. Gage bestellt, und mir zugleich die mundliche 
Versicherung auf die Dohm-Probstei zu Hamburg ertheilt. 

Von meiner Diensterlassung håbe ich, so oft ich mich 
aiich vorgestellet, dass ich in dem mislichen Posten, worin ich 
als Finanz Minister war, mich besonders bei unseren ver- 
f allenen Finanz Umstånden in der Lange unmoglich souteniren 
konnte und wiirde, nicht das allérmindeste, bis den Augen- 
blick, da sie mir angekiindiget ward, erwartet oder gemuth- 
masset. Es war mir mehrmahlen gesagt worden, dass viele 
unzufrieden wåren, dass Verånderungen erfolgen wurden, so 
bald S. K. Hoheiten der Cron-Prinz zu den Geschåften kame. 
Meine Antwort war immer: das kann gem seyn, das sind 
Sachen, die mich nicht angehen, ich bleibe bei meinen Ge- 
schåften und bin sehr ruhig. Was geschehen soli und Gott 
will, das wird geschehen und von Menschen nicht abgewandt 
werden. Ich verhalte mich dabey^eben so, als wenn ich in 
der Ferne ein Gewitter am Himmel sehe. Mehrere, gegen die 
ich mich so geåussert, konnte ich nahmhaft machen. Ich håbe 
die Zeit, da des Gron Prinzen konigl. Hoheiten Theil an den 
Geschåften nehmen wurden, nie gefurchtet, vielmehr das Gegen- 
theil nach meiner Ueberzeugung gegen mehrere geåussert. Ich 
bin mir keines einzigen Versehens weit weniger Vergehens in 
alier meiner Dienst-Zeit bewust. Einsichts Fehler kann ich be- 
gangen haben, zumahlen da ich oft zu Geschåften gebraucht bin, 
wozu ich mich unter den Geschåften erst die Kentnisse håbe 
erwerben miissen. Keine meiner Handlungen in und ausser 



56 Fremstillinger og Optegnelser. 

meinen Aemtern gereuet mich. Ich wiirde geråde noch so 
handeln, wie ich gehandelt håbe, wenn noch res integra wåre, 
wenn ic^j auch den gegenwårtigen Ausfall gewusst hatte. Ich 
danke meinem Gott, dass er mich auf eine solche Art der 
schweren Burden der so hochst verantwortlichen Geschåften 
entlediget und mich hier her nach Hadersleben gefuhrt hat, 
wo ich in meinem Posten so nutzlich als moglich zu werden 
suchen will und einst meine Gebeine in Ruhe nieder zu legen 
hoffe. Er hat iiberschwenglich in dieser Welt an mir gethan. 
Ihm sei Lob , Preis und Ehre. Mit dem Vertrauen auf ihn, 
das nie zu Schanden werden låsst, empfehle ich mit frohem 
Herzen selner Gnade meine zahlreiche FamiUe. Fur mich 
und meine Persohn hat er alles (iber all mein Denken und 
Wiinschen wohl gemacht. 

Hadersleben d. 20. August 1784. 

C. L. Stemann. 

Original Koncept blandt (1 L. Stemanns Papirer. 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 57 



VI. 

Den engelske Afsending Hugh Elliots Fremstilling af Begiven- 
hederne 1782—84. 

Depecher til Statssekretæren Lord Garmarthen. 



A. 

Copenhagen, Sept«" 1«*, 1784. 

My Lord, 

I have no other apology, for having so long delay'd 
transmitting to your Lordship a full account of the late total 
Revolution in the Government of this Country than a chain 
of circumstances , which, unavoidably, oblige nie to postpone 
Mr. Johnstone's journey to England. ^ 

Your Lordship has, in the meantime, been made ac- 
quainted v^ith the principal events which attended the Prince 
of Denmark's confirmation and entrance into the Gouncil. I, 
consequently, flatter myself that no inconvenience hath arisen 
from my not having given a more minute detail of the origin, 
progres and conclusion of a transaction equally important to 
the interior politicks of this Gourt and to those foreign Nations 
who are interested in its publick concerns. 

Since the Revolution which was effected in 1772, the only 
hope of overturning a system of Government, no less detri- 
mental to the most distinguished Families than destructive to 
the Gountry, rested entirely on the preservation of the Prince 
and His arrival at the legal age of majority. He was not 
entitled to a seat in the Gouncil before confirmation; and, 
though the Law enacts that a Prince of the Biood may be 
admitted to that Geremony at thirteen-, yet the Party in 



1 



58 Fremstillinger og Optegnelser. 

power succeeded in protracting the time till His Royal High- 
ness had attained his sixteenth year. 

It is not requisite to trace through so long an interval 
the numberless instances of incapacity, profusion and extor- 
tion by which this Kingdom has been impoverished and nearly 
ruined. It is sufficient to observe that, after a peace of above 
sixty years, its finances are in great confusion, its specie anni- 
hilated, the necessaries of Jife at an exorbitant price, the 
principal merchants on the brink of insolvency and both the 
naval and military force reduced to a state of weakness and 
langour unknown in any former Reign. The Queen Dowager 
and her son, from the year 1772, continued to direct the 
wheels of Government through the same means by which they 
got into power. They flattered themselves with the hopes of 
overpowering even the Prince Royal, by beeing able to com- 
mand the signature of an infortunate Monarch, whose pen 
was guided by those in possession of his person. 

It is evident, that the King of Denmark is deprived of 
the use of reason; and his insanity is of that species, which 
le.aves no lucid intervals. In any private rank of life he would 
have been withdrawn from the publick eye. Upon the throne 
it has been judged expedient to oblige him to go through the 
pageantry of so elevated a station; and by long habit his 
subjects have become less sensible to the striking improprieties 
of his demeanour than Foreigners, who are not accustomed 
to so melancholy an exhibition of diseas' d understanding. 

The constitution of Denmark is purely despotic, and the 
will of the sovereign, expressed either by word or writing, 
supersedes law. In the Council, the King's uttering „Le Roi 
le veut" puts a close to discussion. A royal mandate with 
the sign manual affixed, is absolute, and this, particularly 
distinguished by the appellation of an order of Cabinet, is 
the instrument by which Denmark has been governed for 
many years. As soon as the Queen Dowager had, in 1772, 
gained the uncontroled disposal of her Stepson, she consigned 
him over to the management of M. de Schach, late Great 
Marshal of the Court. That gentleman never quitted his 
Sovereign night nor day, and, by the treatment usual in 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 59 

similar cases, established an authority so arbitrary, that he 
cou'd make him apply his remaining powers of action to 
any purpose for which they were still competent. It is well 
known that even compulsion was sometimes exercised to get 
the King to copy a letter, or to teach him a phraze which he 
was to repeat. M. de Schach, while in this office, shewed 
himself devoted to the views of the Queen Dowager, and 
received every reward of rank or fortune which she could 
bestow. In return, he was assiduous in preventing all access 
to his Danish Majesty, and in procuring his subscription to 
any papers which required the Royal sanction. 

The Queen Dowager is not possessed of talents for busi- 
ness, tho' she is intriguing and has a great share of artifice 
and cunning. Her son, Prince Frederick, who.appeared as 
the ostensible agent in publick afifairs, was still less able to 
conduct them. M. de Guldbei^ was, in faet, sovereign in 
Denmark. From having been private preceptor to Prince 
Frederick, he acquired, not only the confidence, but also the 
entire direction, both of the Queen and of her son. He was 
thus raised from the humblest situation to be Secretary to 
the Gabinet, and the supreme Minister of his country. 

M. de Guldberg did not trust solely to his own credit, 
but was supported and seconded by all the weight pf the 
King of Pmssia, who rivetted His influence over the Queen 
by peculiar attentions to Her Favourite. He frequently corre- 
sponded with him, and was not sparing of eveiy species of 
adulation that was adapted to dazzle an aspiring mind. He 
was also more liberal in the presents He made on different 
occasions than was consistent with His usual parsimony. By 
these nieans the King of Prussia acquired the compleat direc- 
tion of the Gabinet of Gopenhagen. In all matters of conse- 
quence he was consulted, and His advice implicitly foUowed. 
Every secret communication entrustened to the Danish Mini- 
stry was conveyed to Potsdam; and whatever opinion or 
proposition came from thence was adopted. He was at the 
same time very cautious in not interfering with any views of 
Russia , . being too well apprized of the weak and defenceless 
state of this Gountry not to know that its existence, as a 



60 Fremstillinger og Optegnelser. 

separate Power, depends upon the protection of the Gourt of 
Petersburg. Concealing, therefore, as much as possible, his 
intimate correspondance with te Queen and her Favourite, he 
directed all his intrigues at Copenhage^n to the attainment of 
commercial advan tages and other more private and secondary 
objects. 

This system prevaile(^ from the time the Queen Dowager 
seized the reigns of Government tlll the Prince Royal asserted 
his own Rights and entered himself upon the management of 
publick affairs, an event which, tho long preparing, through 
many secret causes, was little expected by those who were 
not immediately in the confidence of His Royal Highness. 
From the instant that M. de Guldberg began to grasp at the 
uncontrouled power which he nearly reached, he took measures 
for gradually removing from Gourt and publick øffice those 
of the Nobility whose Opulence or abilities he had reason to 
dread; and in pursuing this end exhibited great exertions of 
deceit and low cunning. 

Gount Bernstorff was the most formidable object of his 
jealousy, and stood principally in his way. That Nobleman's 
distinguished fortune, reputation, and talents enabled him, for 
some time, to support the interests of the Nobility and the 
Nation against a system which the Queen Dowager was endea- 
vouring to establish upon the ruin of booth. 

The person in high office who, next to Gount Bernstorff*, 
enjoy'd the most general estimation in point of capacity, 
was M. de Schach Rathlow. In order to gain his assistance 
in the removal of that Minister, Mr. de Guldbcrg amply pro- 
vided for the numerous class of M. de Schach's relations and 
dependents, who either needed or were ambitions of employ- 
ment in the State. 

Your Lordship is well acquainted with the real origin of 
the Neutral League, and the manly resistance made by Gount 
Bernstorff to a combination subversive of justice and the 
faith of Treaties. Your Lordship also knows that, tho' the 
Empress of Russia at last adopted that system as her own, 
yet it was first started at Berlin, and the principal emoluments 
arising from it accrued to His Prussian Majesty. Naturally, 



VI. Fiemstilling af Hugh Elliot. 61 

therefore, Count Bemstorflf's opposition drew upon him the 
resentment of that Monarch; and Duke Ferdinand of Bruns- 
wick, after having been at Potzdam, was sent to Copenhagen 
with no other errand than to effectuate the dismission of a 
Minister who had dared to withstand a measure no less 
beneficial to His Prussian Majesty than injurious to the interests 
of Denmark. The Count has since informed me that Duke 
Ferdinand, upon his arrival at Copenhagen, assured him that 
if he would meet the wishes of the King of Prussia he would 
have the full countenance and support of that Monarch. This 
proffer M. de Bernstorff rejected, and accordingly he soon 
after received his dismission from all his piaces. 

After this event M. de Guldberg appeared to have esta- 
blished his ascendancy in the Danish Counsels upon a founda- 
tion not to be shaken; and it was soon manifest to M. de 
Schach Rathlow that he was marked out as the next victim. 
His Genius, therefore, naturally versatile, easily led him to 
foUow the biass of his interest, and to connect himself with 
the Friends of Count Bernstorff, in order to overthrow a 
favourite whose ambition knew no bounds. 

At the time of my arrival in Denmark in 1782 Count 
Bernstorff was settled upon his estate in Mecklenburg, M. de 
Schach Rathlow hardly retained a shadow of his former im- 
portance, and M. de Guldberg as Ministre d'Etat, and Secretary 
of the Cabinet, acted with exclusive ministerial power. 

M. de Rosencrone, formerly my Colleague at Berlin, had 
been appointed Secretary of State for the Foreign Department. 
The principal reason for this choice was because that Gentle- 
man and his Lady had formed very intimate connexions with 
the Queen of Prussia and the Ladies immediately attached 
to the Prince of Prussia's eldest daughter, whom the Queen 
Dowager already looked upon as the future Consort of the 
Prince of Denmark. Upon this Marriage she intended to lay 
the foundation of her influence when the| Prince Royal should 
have attained the age of Majority. So early as the year 1779 
the King ofDenmark's hånd had been used to ask the Princess 
of Prussia for his Son; and, at the age of tbirteen, the Prince 



62 Fremstillinger og Optegnelser. 

hlmself was prevaiPd upon to send a letter of his own writing 
for the same purpose. 

Notwithstanding the pains which had been taken to 
protract the Prince's childhood and to cramp his Genius His 
Royal Highness possessed, almost from infancy, an uncommon 
share of penetration, firmness, and self-command ; he sensibly 
felt the treatment he met with, but concealed those feelings 
till the opportunity of emancipation occurred. Here may I beg 
leave to insert an anecdote which shews how soon thé Prince 
was determined to assert that preeminence and dignity so 
justly due to his Birth. 

He had been taught to kiss the hånd of Prince Frederick. 
The Queen Dowager, either from vanity or from a desire of 
impressing the Nation with a sense not only 6f her own 
superiority but also that of her Son, insisted upon the Prince's 
continuing that mark of respect much longer than is usual 
here even among private Families. She carried this so far 
that the heir of the Danish Throne was compelled to submit 
to this etiquette openly, at the play, in the presence of his 
Father, and before his own future subjects. The publick 
could not abstain from discovering symptoms of dissatisfaction 
at a ceremony which they consider'd as degrading and impro- 
per. The Prince soon perceived the general impression, and 
resolved at once to rid himself of a piece of homage to 
which, tho' with reluctance, he had long complied. Prince 
Frederick one evening presenting his hånd his nephew threw 
it from him with such violence as nearly overturned his Uncle, 
who is both feeble and deformed. These and similar demon- 
strations of resolution encouraged the discontented to turn 
their views towards His Royal Highness. 

I. entered upon my Mission at the Court of Denmark 
under circumstances so little favorable to myself, on account 
of my sudden and unexpected recall from Berlin, that I was 
not consider'd as enjoying the particular confidence or appro- 
bation of my superiors. I had therefore little reason to expect 
that men embarked in measures big with danger to themselves 
wou'd venture to make me their confidant. Neither was 
there at that time to the publick eye any symptoms of those 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 63 

■ 

changes which have since taken place, nor had the least 
intimation been given to me that designs existed which escaped 
the observation of even those whose interests were most 
deeply concerned. 

During the Spring in 1783 I began to entertain suspicions 
of the good intelligence that subsisted aniong the remaining 
members of Count Bernstorffs Party, and consequently exerted 
myself to obtain a farther insight into their views. Count 
Schira melman was the first who v^rith great caution surmised 
the hopes they .rested upon the Prince Royal's secret support, 
and I collected from him that there was a regular intercourse 
kept up between Count Bernstorff and certain individuals of 
great note at Copenhagen. He also repeatedly expressed a 
wish that I had been personally known to that Minister. 
The very perilous situation in which' from this moment I saw 
the Prince of Denmark and his adherents placed determin' d 
me not to neglect a suggestion of such consequence. 

Having soon after been obliged to go to Berlin upon 
business of a private nature which had attracted the general 
attention of the publick, I proflted of the opportunity to eflfec- 
tuate an interview with Count Bernstorff. I had no reason 
to repent the trouble I had taken in returning round through 
Mecklenburg, where I passed some days with the Count on 
pretence of hiring his Villa near Copenhagen. He gave me 
as explicit an account of the Prince Royal's plan and of the 
state of their Party as was consistent with his duty. He 
was also pleased to mark out the line of conduct most ad- 
viseable for me to pursue, in order to forward the success of 
measures he represented as not indifferent to the interests of 
Great Britain. These Communications were however made to 
me conditionally and upon a supposition that they were to 
serve merely as a rule for my conduct, but not to be disclosed 
to any person whatever. 

I must acknowledge that, on reflecting how much the 
chance of success depended upon the discretion and resolution 
of a young Prince in his fifteenth year, I could not help 
distrusting the issue. I learned, besides, that some of those 
in whom Count Bernstorff was obliged to repose the greatest 



64 Fremstillinger og Optegnelser. 

• 

confldénce were persons who had contributed to his own 
dismission — who were in full credit with the Queen Dowager, 
and who had taken an active part in the most odious trans- 
action of her government. I even understood it was princi- 
pally to them I was to address myself; and, by entering 
into jntimate habits of society with them, to quiet their 
apprehensions of any remains of resentment that might still 
be entertained in England. On my return to Copenhagen, 
therefore, I connected myself as much as possible with the 
Queens party, and succeeded so far as to have been useful 
in preventing any suspicions of the plan going forward, or 
that I was co-operating in its execution. I am happy to say 
that my conduct in this respect has since met the warmest 
thanks of Count Bernstorff and of some of his Friends, as 
having been of essential service. 

My next object was to shew great attentions to M. de 
Schach Rathlow, a most necessary and important instrument 
for the execution of His Royal Highnesses designs. This 
gentleman, naturally suspicious and distrustful, had borne too 
open and too unjustiflable a share in the fatal transaction 
from which the misfortunes of this country are to be dated 
not to be alarmed at the thoughts of overtuming a system 
he had so rnuch contributed to establish. I perceived that 
noting would encourage him so much to go through with the 
intended revolution as a certainty that it would be agree- 
able to Great Britain'; and that the part he might aet in it 
would entirely obliterate the remembrance of what was past. 
I believe, my Lord, I may with truth arrogate to myself a 
degree of merit in having strengthened the resolutions and 
fixt the purposes of a wavering mind, without his being able 
to discover that I had any knowledge of the plan in agitation 
farther than what I could infer from his own Communications. 

Although I was apprized thas other individuals were 
privy to the Prince's designs. I studiously avoided any con- 
versation concerning them. I thought myself the more obliged 
to maintain this reserve, by Mr. Fox's answer of August 26*^, 
1783, to my Dispatch Nr. 23 of Aug* 5*^. I considered that 
letter of Mr. Fox's as an instruction not to intermeddle in 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 65 

the interior politicks of this Couii^ and, therefore,' conflned 
myself merely to observe the secret directions I had reæived 
from Gount Bernstorflf, without seeking to obtain information 
from other quarters. 

For some months previous to the Revolution the Prince 
Royal seemed to grow more and more attach'd to those 
very people whom he had determined to overthrow; and in 
proportion as he approached that period of life which would 
entitle hi'm to a share in the administration, M. de Guldberg 
grew more impatient to get quit of all those who were not 
thoroughly of his own party. I was every day witness to 
the dismission of persons upon whose presence at Copenhagen 
I had reason to think everything depended. M. de Numsen, 
a near relation of M. de Schach Rathlow, was abruptly, and 
to the general surprise, displaeed from office. Knowing this 
gentleman to have been one upon whom C* Bernstorflf had 
a principal reliance , I attributed his disgrace to M. de Guld- 
berg's having discoveréd their connexion. Every subsequent 
change was adapted to support the interests of the party in 
power; and the Prince, even after his confirmation, aflfected 
the appearance of so much unanimity with his uncle that it 
was generally supposed his unexperienced mind had been 
gain'd over by the art and cunning of the Queen Dowager. 
M. de Rosencrone having also about this time informed me 
that a clandestine correspondence between Gount Bernstorff 
and some people in Gopenhagen had been detected, I consi- 
dered the attempt as now in a great measure defeated, and, 
accordingly, expressed to your Lordship my doubts of its 
success. 

The Queen Dowager and M. de Guldberg thought them- 
selves so sure of commanding the Prince's concurrence that 
they had not scrupuled to new-model the Gouncil, and to fill 
it entirely with their own creatures. When they came, howe- 
ver, to take their seats on the 14*^ of April, the very hour 
they looked for as the hour of Triumph, put a termination 
to their power, and covered them with ridicule and disgrace. 

Notwithstanding the specious appearances, which had 
iniposed upon the publick, the event demonstrated that the 

5 



G6 Fremstillinger og Optegnelser. 

young Prince remained faithful to the plan which Gount 
Bernstorff had made me acqualnted with. His Royal Highness, 
tho' .only in his thiiieenth year at the dismission of the Gount, 
had given that nobleman a promise that he might rely upon 
his future countenance and proteetion; and such trust had 
Gount Bernstoi*ff in the steadiness of the Prince that he, some 
time after, began a private correspondence with him upon 
the most important subjects. 

Although Gount Bernstorff pays too great respect for the 
secrets of others to add to his own reputation by detailing 
the share he had in the whole of so important a Transaction, 
yet I think myself authorised to affirm that for two years he 
contrived to furnish daily directions for His Royal Highness, 
and which he implicitly foUow'd. There were but two me- 
thods of communication, the one by writing, the other through 
the medium of those who had an opportunity of appearing 
in the Prince's presence. I am informed that the packets 
were delivered by * * * *^ a valet de chambre ior the Prince ; 
and that His Royal Highness, after perusaU immediately 
committed them to the flames, trusting to his own memory 
for the contents. When it is recollected that General Eichstedt, 
his Governor, and M. de Sporon, his private preceptor, both 
equally creatures of the Queen, were constantly about the 
Prince's person, it is astonishing that he should have succeeded 
in concealing, through so long an interval, not only the cor- 
respondence with Gount Bernstorff, but also with others whom 
the Prince, by that nobleman's advice, had gradually attached 
to his cause. There is sufficient reason to suppose that 
Gount Schimmelman, Avith the Brothers Gount Ghristian and 
Gount Louis Reventlow, were the chief agents who were, 
from the beginning, entrusted with Gount Bernstorffs verbal 
Communications. 

I am not exactly apprized at what time the Prince had 
been induced to turn his eye towards M. de Schach Rathlovv, 
but that Minister has since acquainted me the first letter he 
received from His Royal Highness was dated a year and a 
half before the accomplishment of the Revolution; and that 
during* this period not a week had past, while he was at 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 67 

Copenhagen, in which he had not private conference with 
the Prince. Some nionths before the Revolution the persons 
who, to iny knowledge, had embarked in it were Count 
Bernstorflf, M. de Schach Rathlow, M. de Stampe, and General 
Huth,' members of the new Council , together with Count 
Sehimmelman, the two Count Reventlow's, General Haxt- 
hausen, M. de Numsen, M. de Bulow, one of the Prince's 
Chamberlains, besides other inferior Agents. Among those I 
consider General Huth, Count Sehimmelman, and the two 
Count Reventlow's as particularly attaehed to Count Bern- 
storff. The Prince of Hesse was indeed acquainted with 
what was going forward, but, being at a distance, he had no 
immediate concern in the execution. 

In the present unhappy situation of the King of Denmark 
there could be no doubt of the legal right the Prince Royal 
had to åssume the reins of Government. as soon as he had 
been confirmed. But as the Queen Dowager and M. de Guld- 
berg were sensible that not only their importance but even 
their safety depended upon their continuation in power, so 
it was to be imagined they would exert every means to up- 
hold the Fabrick they had so artfully erected. Many acts of 
their administration, particularly in regard to finance and 
expenditure of the publick money, were highly criminal, and, 
if rigidly enquired into, might have exposed several to capital 
punishment. No motive, therefore, but the conviction that 
the Prince Royal wou'd, by compliance, add strength to her 
Party, could have induced the Queen to consent to his taking 
a seat in the Council. She trusted to the youth of the Prince 
for preserving the unlimited influence she had hitherto enjoyed. 

The Queen Dowager and M. de Guldberg had now reigned 
with unquestioned sway for fourteen years. During this in- 
terval they had founded an authority so absolute that the 
property, liberty, and lives of the principal Malcontents might 
have been forfeited had their designs been diclosed before 
they had brought over a sufficient military force to secure 
the palace and tlie Capital. General Huth, seconded by 
M. de Schach Rathlow's brother-in-law. General Haxthausen, 



5* 



68 Fremstillinger og Optegnelser. 

who commanded the Norwegian life guards, were entrusted 
with this commission, and succeeded in il beyond expectation. 

As violence is usually einployed to overturn a legal 
constitution, so power is necessary to preserve a Government 
founded upon injustice. It is seldoin that those in possession 
of usurped authority rely on mere habits of obedience. The 
Qiieen Dowager and her party did not seem attentive to this 
maxim, and, consequently , peglected the proper precautions. 
They did not apprehend that their designs could possibly 
meet with any check which they cou'd not irhmediately sup- 
press by the supreme command of the King. They were, 
therefore, so little watchful of the Prince Royal's secret motions 
that his party had secm'ed the assistance of the Norwegian 
Guards, of the Artillery, and of the Garrison in the Citadel 
some time before their help was actually requisite. It must 
be owned that the situation of people so deeply engaged in 
this transaction was exceedingly hazardous, because an order 
of the King might either have put the Prince Royal in arrest 
or sent him to travel till his marriage with the Princess o 
Prussia had beén concluded — and, indeed, this last was an 
expedient often in agitation. A similar mandate would have 
been sufficient to have sent all his Partizans to confinement. 
I am assured by Count Reventlow and General Huth that 
they are now certain, had they been discovered, imprisonment 
at least would have been their fate. 

About a week before every thing was ripe for execution 
the discontented had fmally settled upon the best measures 
for bringing their purposes to a happy termination. During 
this short space they were, however, much alarmed by several 
accidents. I had , as mentioned before , been acquainted by 
Count Rosencrone that the Queen Dowager certainly suspected 
the correspondence with Count Bernstorff, and had even put 
some very home questions to the young Prince on the subject. 
His Royal Highness did not lose his presence of mind, but 
answered with so much unconcern and adroitness that he 
dispelled every suspicion. Another incident occured a few 
days afterwards that disconcerted his Party not a little. The 
Prince Royal's adherents Avere assembled at Count Schimmel- 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 69 

mans to agree upon the decivise exertion, when an unexpected 
message arrived from the Queen desiring Gount Louis Revent- 
low to come forthwith to the Palace, which was the more 
striking as he had never before been sent for in that way, 
nor cou'd they conjecture any plausible reason for such a 
summons. It happily turned out in the sequel that the mes- 
sage originated from some trivial incident, and occasioned no 
farther apprehension. I was myself witness to a more trying 
case the very evening before the Revolution. M. de Schach 
Rathlow, who was still acting in the most unsuspected confi- 
dence with the Queen Dowager's Party, was conversing with 
the Minister of the Finances, M. de Stemman, one of M. de 
Guldberg's confidants, when a number of Papers were brought 
in and delivered by a Servant to M. de Schach Rathlow. 
M. de Stemman expressing some surprise, M. de Schach Rath- 
low with great composure, drew oflf his attention by some 
sudden break in the conversation , and, dispossing of the pa- 
pers in different pockets, contrived to leave the room without 
allowing the other time to ask any farther questions. He 
told me, a few days afterwards, that these were the very 
papers which were to be sign'd the next evening by the King 
in Gouncil, and which, hy mistake, instead of having been con- 
veyed privately, were delivered openly at an assembly. 

On the 14*^ of April M. de Guldberg and his Friends 
took their piaces in the Gouncil. There were present the 
King, the Prince Royal, Prince Frederick, Gount Gotsche 
Moltke, M. de Guldberg, M. de Schach Rathlow, and M. de 
Stemman. This last Gentleman held some writings in his 
hånd, which he was preparing to lay before the Gouncil, 
when the Prince Royal, rising from His Ghair, desired to 
read a memorial he drew from his bosom where it had been 
concealed. 

This instrumen contained in general the reasons he was 
pleased to alledge in order to prove the necessity of a total 
change in the measures of Government, as also the names of 
those His Royal Highness entreated his Father to call into 
the Gouncil. 

When the Prince had finishedyhe stretched out the paper 



70 Fremstillinger og Optegnelser. , 

to ihe King begging that it might have his royal sanction. 
Prince Frederick endeavoured to make sonie opposition, but 
the Prince insisting with vvarmth the King took the Paper 
frorn the hånd of his son and sign'd it. 

His Royal Highness then produced a second Memorial, 
which was drawn up with a view to regulate the use of the 
Orders of Cabinet. and which provided that no Order of the 
King should in future be valid which was not both signed 
by His Danish Majesty and countersigned by the Prince Royal. 
The King having also subscribed this, orders were drawn up 
to acquaint the heads of the principal Departments with its 
purport, and these papers were all delivered by the Prince 
Royal to M. de Schach Rathlow , the only Minister of the 
Council in his confldence. M. de Schach Rathlow carried 
theni to the outer Ghamber, where they were put into the 
hånds of M. de Bulow to be forwarded to the diflferent Chan- 
ceries. 

The Prince's manner in this trying moment was full of 
dignity and flrmness. M. de Schach Rathlow assured me that 
it struck all present with astonishment , and did not a little 
contribute to prevent them from making any immediate attempts 
to withstand this decided measure. 

His Royal Highness next waited upon the Queen and 
acquainted her himself with what had passed. As Her Maje- 
sty's passions are naturally strong, she could not refrain from 
tears and invective, and indeed for several hours after there 
was a good deal of confusion in the Palace. 

I was that ovening, with many of the Danish nobility, at 
Count Moltke's Assembly. when the news was brought of the 
unexpected Revolution. At first it was not credited , but 
Count Moltke receiving certain intelligence of its having taken 
place, and that his son was dismissed from the Council, he 
appeared to be much agitated, and said to me, with visible 
emotion, that the King's signature might again be made use 
of to reverse any innovations. Reports were soon propagated 
of there being nmch tumult in the Palace. It was not till 
near midnight that my apprehensions Avere quieted by the 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 71 

following note from one of my intimate friends most deeply 
concerned. 

A 11 heure et demi. 

Je ne rentre chez moi que dans ce moment, et Je ne 
puis m'arréter que quelques minutes. Tout est heureusement 
achevé — le Gomte Bernstorff est rapellé, le courier est deja 
parti — le General Huth, Stampe, et Rosencrantz sont nommé 
Ministres de Conseil — M. de Guldberg, Stemann, et le Gomte 
Moltke ont leur congé — aucune mesure violente n'a eu 
lieu — personne n'est ni exilé ni arreté — la Providence 
voudra achever son ouvrage, et faire en sorte que ce qui doit 
fonder le bonheur futur du Dannemare ne fasse le rnalheur 
d'aucun iridividu. 

The Prince Royal, after having seen the Queen, insisted 
that a ball, Avhich had been announced at Gourt for that 
evening, should not be interrupted, and assisted at it with so 
much coolness and composure as greatly animated his parti- 
zans. For greater security Gount Schimmelman and Gount 
Reventlow passed the flrst, and some of the ensuing nights, 
in the Prince's apartments ; and for several mornings his Royal 
Highness walked through the town, attended by Baron Bulow 
and a single running footman. He was followed by a great 
concourse of people, who expressed the highest satisfaction at 
the publick appearance of their Prince, tho' the more brilliant 
demonstrations of joy had been strictly forbidden in order 
to prevent all disturbance. 

M. de Schach, Marshal of the Gourt, was removed from 
the King's presence, and his place filled by M. de Numsen, 
who, with four Ghamberlains , was charged with the delicate 
commission of attending the King. 

An express had been sent to Gount BernstorflF on the 
evening of the 14th to call him to Gopenhagen, and the de- 
partment of Foreign Affairs; but it unfortunately happened that 
that minister was conflned by a fit of the gout, and seventeen 
days elapsed before his arrival. In that interval, serious ap- 
prehensions were entertained. by some of the Prince Royal's 



V 



72 Fremstillinger og Optegnelser. 

nearest adherents that the Queen Dowager might recover her 
power by getting possession of the King, and I did not look 
upon the Revolution as compleat till M. de Bernstorff had 
entered into office. He immediately remov'd Mr. Guldberg, 
Gount Gotssche Moltke, and M. de Stemman from Copenhagen. 
With great address he next prevailed upon the Queen Dowager 
to separate her summer residence from that of the Prince 
Royal, and employed every proper means for giving stability 
to the new Government. 

Before I conclude may I beg leave to call your Lord- 
ship's attention, once more, to the singular feature in the 
Prince Royal's character, which enabl'd him, at the age of 
sixteen, to liberate himself from the fetters into which he 

« 

had been so artfuUy entangled. He not only kept his own 

secret for two years, but carried on private Communications 

and secret correspondences through that period with various 

individuals, till the hour came when he was to display as 

much vigour as he had formerly done pliancy and discretion. 

If his Royal Highness is so fortunate as to escape the dangei; 

he is exposed to, from being not only his own master at so 

early a period of li fe, but also in possession of uncontroulable 

dominion, it may well be expected that his reign will be 

equally glorious to himself and to his kingdoms. Denmark is 

at present low in the scale of Europe, but it may soon rise 

again, to be an object worthy of the politicai attention of 

greatest Powers. 

I have the honor to be with 

the greatest truth and respect, 

Your Lordship's 

Most obedient . 

Humble Servant, 

H. Elliot. 
Endorsed: 

Copenhagen, Sept*" Ist, 1784. 
Mr. Elliot 
R. 28th 

by Mr. Johnstone, 

(A.) 
The Right Honorable the Marquess. of Garmarthen. 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 73 

B.. 

Private. Gopenhaj?en, 1 September 1784. 

My Lord, 

I have, in a former letter, had the honor of laying before 
your Lordship an account of the late Revolution in the Danish 
Government. I shail now proceed to state, more particularly, 
some circumstances I think worthy of attention, and beg leave 
to explain, at the same time, the Part I have acted in so 
important a transaction. 

Your Lordship will have perceived that M. de Schach 
Rathelow was a decisive Agent in the accomplishment of the 
Prince Royal's measures, and indeed they could hardly have 
succeeded without his concurrence and co- operation. The 
necessity of securing hira to the Prince's Interests made it 
indispensably requisite for His Royal Highnesses other adhe- 
rents to be very careful not to alarm the timidity natural to 
this Gentleman, and which at this conjuncture he might ratio- 
nally be allowed to entertain. I am here obliged to recur 
to that fatal incident ofhis Danish Majesty's Reign, which 
involved this Gourt in a continued scene of Intrigue, Gonfu- 
sion an Distrustr 

M. de Schach Rathelow embarked with warmth into the 
Views of the Queen Dowager when first she seized the Reins 
of Government by getting Possession of the King. His name, 
from that Period, has ever been quoted by the Publick, as 
one whose Conduct, in several instances, had been conspi- 
cuously reprehensible. A singular Anecdote may have reached 
your Lordship's knowledge, and which if true, would have 
been sufficient to render all connections between him and the 
Prince highly improper. It is, however, no more than a duty 
I owe to truth when I assure your Lordship of my having 
the greatest reason to believe, that what has been alledged 
upon that point was not only exaggerated, but even fabri- 
cated long after the date at which it was supposed to have 
taken place. Gount Bernstorff Himself, aware of the bad 
impression that the general belief of this Story might have 
made in England, once more took the liberty of mentioning 



74 Fremstillinger og Optegnelser. 

a transaction to me, which, by Mutual Stipulation between 
the two Courts, was never more to have been made the sub- 
ject of future discussion. The Count, in whose veracity and 
integrity I cannot but have the most perfect reliance, ex- 
pressed a desire that I would do justice to M. de Schach 
Rathelow, whom He now considers as thoroughly attached 
to the good Cause, and I Avould endeavour to prevent any 
false surmises that might be carried to England tending to 
excite Prejudices in the Bosoni of my Royal Master. Without 
entering more circumstantially into this Matter , I beg leave 
to assure your Lordship that I consider the Imputations parti- 
cularly alledged against M. de Schack-Rathelow as groundless; 
and that I* look upon Him as a Person who should, by eveiy 
means, be convinced that no resentment is harboured against 
Him in England. 

I know this Gentleman was long persuaded that all future 
Connection between the Courts of Great Britain and Den- 
mark was impracticåble, and that many Individuals here could 
never be forgiven. Hence it is not surprising that He conti- 
nued to espouse the Queen Dowager's System as long as it 
suited His Personal safety and the convenience of His family. 
Had not the Plenitude of Power, which the Queen and Her 
Favourite attained, infatuated their Judgement, they never 
would have ventured to disgust the only Man of rank and 
ability who remained steadfast to their Party. M. de Schach 
Rathelow had not only approved but even furthered Count 
Bernstorffs dismission; and it was the discovery that He 
Himself was destined to be the Next Victim, which at length 
forced Him to take refuge under that very Minister to whose 
disgrace He had contributed. I must repeat that it was Pique 
against M. de Guldberg, joined to a fear of falling Himself a 
Sacrifice to the Arrogant Ambition of the Favourite, which 
prompted M. de Schach Rathelow to close in with His pre- 
sent Connections. I have thought it the more necessary to 
state this circumstance fuUy, as the recoUection of it will evi- 
dence to your Lordship with what great delicacy it vas neces- 
sary to proceed, that neither M. de Schach Rathelow's feelings 
should be hurt nor His Apprehensions awakened. It seemed 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 75 

also essential to explain fuUy the grounds upon whieh He 
acted, as this, added to the knowledge of His private Cha- 
racter, will account for the anxiety of the Prince's Adherents, 
during the interval which elapsed between the Revolution and 
the Arrival of Count Bernstorff. 

In niy first letter I have had the honour of acquainting 
your Lordship that I had, Agreeably to the Wish of Count 
Bernstorff expressed to me while in Mechlenbourg, been very 
assiduous in my attentions to M. de Schach Rathelow. I 
have often taken upon me to insinuate, indireetly, that degree 
of encouragenient which circumstances permitted, in order to 
abate the uneasiness He evidently felt with respect to Eng- 
land. But the only one of Count BernstorflTs Partizans with 
whom I maintained a real and uninterrupted Intercourse, at 
Copenhagen, was Count Schimmelmann. To Him I made no 
Secret of the Progress I made upon M. de Schach Rathelow, 
"or of any other information I thought of Importance. He, in 
return shew'd me the utmost Confidence. It was from Him 
I received the Note transcrlbed in my former letter; and I 
also, without losing a moment, communicated to Him my 
Conversation with Count Moltke on the 14 of April, and the 
very remarkable observation of that Nobleman: That a new 
order from the King might reverse what His Majesty had 
then just signed. 

The Situation of the Prince Royal was from that instånt 
most critical. The whole Court then resided in the same 
Palace; all the officers and servants had been placed by the 
Queen Dowager. Had she' therefore attempted any violence 
thcre was in my opinion within the Walls of the Palace a 
force fully sufficient to have put Her again in possession of 
the King's Person and to have obtained His Signature to an 
Order for annulling what had been done. 

As a proof what little dependence was to be put upon 
the military in case the Queen Dowager had made any sudden 
Exertion, I had it in my power to inform Count Schimniel- 
man of a Circumstance which showed the Necessity the Adhe- 
rents of the Prince were under of trusting solely to them- 
selves for His Royal Highnes's Preservation. 



76 Fremstillinger og Optegnelser. 

The very Offlfcer who was to have been upon Guard in 
the Prince's Anti-chamber, the night of the Revolution, had 
endeavoured to excuse Himself on pretext of Sickness. As I 
thought it of material Importance to be exactly informed of 
the Disposition of the Norvvegian Guards, I learnt from a 
Person whom I employed to frequent a House where their 
Officers generally resorted that the Gentleman above men- 
tioned had acquainted some of His Brother Officers that He 
was much averse to the whole Business, since He believed 
all those engaged in it would be totally ruined. As His 
family Connections were themselves interested in the success 
of the Revolution, I was the more alarmed at His Gonduct. 
I must say that on this, as well as every other occasion, ♦ 
Gount Schimmelman neglected no Hint nor Information which 
could be of Use, but without delay took proper measures for 
remedying unforeseen Accidents. 

In this Crisis I also spared no means of acquiring hourly 
Intelligence of every thing transacting in the Palace. I did 
not even scruple to concert measures for securing a rein- 
forcement, which, coming from an unexpected though hearty 
quarter, might have added considerable strength to the Prince's 
Party, had that violence been attempted to which the Queen 
was instigated by some of Her Dependants; 

Gount Schimmelman communicated to me the foUowing 
instance of the Prince's Intrepidity. When His Royal High- 
ness was going to bed His attendants, among whom was the 
Gount, were desirous of securing the Door, but were not a 
little disconcerted at finding the Bolts had been removed. 
They proposed to have them instantly replaced, when the 
Prince said that he should be ashamed to betray any symp- 
toms of Fear, as He trusted sufficiently to the Justice of His 
Gause and the Precautions His friends had taken; adding 
that, although the Emperor had often exposed Himself for 
the good of His Subjects, yet that He had escaped any Harm. 

Next forenoon, while His Royal Highness was proceeding 
through the Streets, in order to show Himself to the Publick, 
I went to the Russian Ghai^é des Aflfaires and took Him 
with me to the great Place through which the Prince wass 



VI. Fremstilling af Hugh EUiot. 77 

to pass. I walked arm in arm with this Gentleman till the 
Prince arrived, when We saluted Him conjointly in the pre- 
^ seiicé of the concourse of People assembled there. 

The general Impression produced by this Step was on 
the folio wing day much increased by the distinguished Notice 
His Royal Highness was pleased to take of me, when again, 
attended by many folio wers, He stopt to address me, and 
graciously accepted a Compliment which I made Him suitable 
to the occasion. The Idea which from thence universally 
prevailed that the Courts . of London and Petersbourg were 
privy to the Revolution strongly contributed to damp the 
Spirits of the opposite Party, and to encourage those who 
favoured the Prince. With a view to conflrm these Senti- 
ments in the Danish Nation, the first time His Royal High- 
ness went to the Play I appeared in the most conspicuous 
Box to pay my respects to Him in the face of the Publick. 
This attention was the more remarked, as none of the other 
Foreign Ministers were there, and especially as the Prussian 
Envoy declared He did not think it decent for Him to show 
that mark of respect so soon after the treatment the Queen 
Dowager had met with. Prince Frederick, who indeed from 
the beginning of my Mission was jealous of my frequent 
conversations with the Prince, could not abstain from saying 
harsh things to me in consequence of this unequivocal sup- 
port of His Nephew's Cause ; but, as I knew it was the inten- 
tion of Count Bernstorff to gain over that Prince for future 
Purposes, I avoided betraying the least resentment. 

I have in another place acquainted your Lordship that 
M. de Numsen, one of M. de Schack Rathelow's nearest Rela- 
tions, had been appointed Great Marshal immediately upon 
the Revolution, and that the custody of the King's Person 
had been principally committed to him. M. de Numsen, 
therefore, was obliged to give up a large Hotel he occupied 
upon the great Square. I did not hesitate to hire it, and 
bought all His furniture at His own Price, notwithstanding I 
already possessed a smaller House in a more retired situa- 
tion of the town, and which was more suitable to my private 
circumstances. I did this, not merely for reasons which I 



78 Fremstillinger og Optegnelser. 

thoiight essential in other respects, but also that I niight add 
additional strength to the sentiments now prevalent among 
the Publick, by receiving in my House with due distinction 
and without loss of time, the Prince's adherents, and by 
adopting every method of keeping up that Harmony and 
Good Humour, among themselves so very neeessary for the 
final success of their undertakings. I likewise relinquished 
my intentions of spending the Summer in the Country, where 
I had already procured a House by the advice of my Physi- 
cians for the recovery of my Health. 

The Prince. Royal , having eluded the danger of the vio- 
lent measures which for some days were dreaded, was ex- 
posed to new and unforeseen difficulties. Gount Bernstorff 
was, unfortunately, laid up with a fit of the Gout when the 
express arrived at His Seat in the Country with an account 
of the Revolution. As this prevented His coming to Copen- 
hagen, the management of every thing in the Interim devol- 
ved upon M. de Schach Rathelow. The Queen Dowager ably 
profited of this' circumstance, and began to operate upon His 
timid and suspiciqus mind. I was very early apprized of Her 
Intrigues, and did not fail to impart them to Count Schimmelman. 

The Moltke family^ of great weight and influence in this 
country, was the only pne which had remained attached to 
M. de Guldberg's Administration. Count Gotschje Moltke, son 
to the celebrated Minister of that name, had been, as men- 
tioned before, dismissed from the Council. He was the Agent 
employed to address Himself to M. de Schach Rathelow; and 
had made considerable progress upon M. de Rosencrantz, a 
Member of the New Council. Count Schimmelman took the 
alarm, and thought it not improbable that M. de Schach 
Rathelow might give way, or be awed into compliance. One 
Evening in particular He was so much agitated that He ex- 
pressed to me the strongest regret He had not placed a large 
sum of money out of the country, and asked whether, in 
case of misfortune, He might rely upon the Protection of my 
most gracious Sovereign. He remained firm, however, and 
gave me assurances that if any attempt was made against 
the Prince He, and some others, were determined rather to 



VI. Fremstilling af Hugh Elliot. 79 

perish than to surrender Him into the Hånds of those whose 
vengeance He was persuaded would not even spare the life 
of His Royal Highness. 

I again in this emergency desired Gount Schimmelman 
to let the Prince know that I should eertainly be ready to 
second His Royal Highness with all the force I could com- 
mand ; and I am happy to say that, although this force would 
not have been inconsiderable, yet the Publick have never 
gained any knowledge of the resources I had secretly pre- 
pared. I hope, therefore, my Lord, that I shall not be sub- 
jected to the imputation of imprudence in the arrangement 
of so delicate a Business. 

In the- mean time I exerted myself more assiduously than 
ever to counteract the effect of the Queen Dowager's Intrigues 
with M. de Schach Rathelow, and to keep Him true to the 
cause he Had espoused. I pressed upon Him the littie hope 
that those engaged so deeply in the Revolution could have 
of the Queen's forgiveness, and demonstrated in the most 
feeling manner that His own safety deperided upon the con- 
tinuation of His present connections. 

Thus, although by various means every essential change 
was prevented, during the seventeen days that elapsed before 
Count Bernstorffs arrival, yet I am convinced nothing but 
that Minister's presence could have given stability to the new 
system of Government. ' 

I have the honour to be, with the greatest truth and respect, 

' My Lord, 
Your Lordship's 
most obedient 

humble servant 

Endorsed: H. Elliot. 

Copenhagen, Septr. 1«S 1784. 

Mr. Elliot 
R. 28th. 

by Mr. Johnstone. 
(B.) Private 
The Marquess of Garmarthen. 

Efter Oscar Brown i ng, The politi cal memoranda of 
Francis fifth Duke of Leeds, Appendix. (1884). 



80 Fremstillinger og Optegnelser. 



VIL 
Af Joh. BUlows Optegnelser om Begivenhederne 1783—84. 



1783. 



D. Sdie Febr. Da Kronprintsen første Gang aabenbarede 
mig sine Hensigter med at ville strax confirmeres og derpaa 
at tage Sæde i Stats-Raadet og Deel i Regieringen, blev min 
Forundring stor. Han sagde, at Grev Bernstorff, hvis Ven 
Han vidste jeg var, som da opholdt sig paa sine iGodser i 
Holsteen, havde Han længe staaet i nøje Brevvexling med, 
og at Grevep ganske bifaldt Hans Planer i den Henseende. 
Brevene vare besørgede ved Kammerjunker Slanbusk, Dron- 
ningens Page -Hofmester N. Riegels, Dr. Munter, og Pro Gans. 
Cramer i Kiel m. v. — Medviderne vare foruden disse: Greverne 
Christian og Ludvig Reventlouerne, Geheimer. Stampe, Gen. 
Major Sehested fra Norge, og Kr. Pr. Kammertiener Boden- 
dick. Jeg yttrede megen Tvivl om, at Bernstorff saaledes 
bifaldt Sagen sorn Pr. fortaalte mig den, og spurgte om jeg 
maatte læse hans Breve? — Pr. tillod mig det strax, og de 
bleve mig derpaa leverede af Slanbusck, som i de Dage var 
syg, og havde dem i Foi-varing. — Efter at jeg havde læst 
dem, fandt jeg at en Deel af min Formodning var ganske 
grundet. Til Slanb., som søgde at overtale mig til at bifalde 
Sagen og tage Deel deri, sagde jeg: „For at de kan vide 
hvorledes jeg tænker om den Sag, saa vil jeg reent ud sige 
dem: at jeg ikke allene ikke vil faeilitere det Foretagende, 
men jeg vil endog søge af alle Kræfter at fraraade Kron- 
printsen det Foretagende, og hvis han ei forandrer sine Tanker 
og sit Forsæt, da forlanger jeg min Afskeed uden Betingelser, 



VII. Af Joh. Bulows Optegnelser. 81 

Og skal være tilfreds med 100 Rdlr. om Aaret naar jeg kan 
fortære dem med en god Samvittighed." 



D. 5 Febr. Det var en Gang da jeg paa Fredensborg 
1781 var syg af Ørepine, at der var ved Kronprintsens Taffel 
en ubetydelig Ord Strid mellem Ham og Geh. Raad Guldberg. 
— Følgen blev, at Pr., efter Hans Oberhofmester Gen. Eich- 
stedt og fleres Godtbefindende , maatte skrive G. R. Guldberg 
et Slags Undskyldnings Bret' til, som giorde den sidste meget 
ondt, men hvorover Pr. blev saa fortrydelig, at han, ophidset 
af K. J. Slanbuseh, og efter dennes Forslag, paadrog ham at 
tilskrive Gr. Bernsdorflf, for ved dennes Hjelp at giøre en For- 
andring i Ministerio. — Slanbuseh skrev derpaa til Gr. Bern- 
storff, og Pr. Selv skrev 2 Breve, hvorpaa Berns, svarede og 
indlod sig i Sagen. — Slanbuseh reiste til Pyrmont, i For- 
aaret 1782, med den Sehestedske Familie*), og havde -under- 
veis et Par Timers Samtale med Gr. Bernsdorfif 2) , hvorved 
en Plan til en Forandring blev aftalt, og siden skriftlig* opsat 
af Bern.; Gr. E. Schimmelmann, den yngste Gr. L. Reventlau^), 
Bodendick, Printsens Kammertiener, Riegels, og flere bleve 
deelagtige i denne Intrigue. — Imidlertid havde det Kongel. 
Herskab længe været misfornøjet med Slanbuseh, da de, ikke 
uden Grund, mistænkte ham for at lære Printsen det, og 
forebringe ham det, Han ikke burde, tillige var det dem be- 
kiendt, at Slanb. havde haft løsagtig Omgang med et berygtet 
Fruentimmer, der var Stuepige ved Hoffet, som ved ham 
havde faaet et Barn, og som paastod det var skeet under 



*) Han var forlovet med Datteren, som han siden blev gift 
med. 

2) Han, Slanb., talte Fransk med Gr. Bernstorff; men denne 
bad ham at tale Dansk, saa vilde han svare paa Fransk. 
Dette fortaalte Kr. pr. at SI. havde selv sagd ham. 

^) Som ved Pagehofmester Riegels fik adresse til Gr. Bernst. 
ved Dr. Cramer i Kiel. Brevene til Cramer bleve be- 
sørgede af Dr. Munter, Præst ved Tydsk Kirke i Kiøben- 
havn. 

6 



82 Fremstillinger og Optegnelser. 

Ægteskabs Løfte, tillige vidste de, at han meget ofte forsømte 
Opvartningen saavel Nat som Dag, og at han, isteden for at 
passe den, svirede i Klubber og hos Kiøbmand Lykke o. s. y., 
at han længe var bekiendt for at være forfalden til Drik, 
endog førend han kom til Sorø Academie, hvor han havde 
studeret. — Dette sammenlagt virkede, at hans Afgang blev 
besluttet, og Gen. Eichsted, som var noget beslægtet med ham, 
og den der havde skaffet ham ansat hos Printsen, blev selv 
den der paatog sig at rydde ham af Vejen. — Dette blev 
iværksat med Kpr.s Bifald og C. Rd. Sporons Samtykke og 
Mellemhandling, da Page Harbou, ved den Sidstes Anbefaling, 
blev Kammerpage i Slanbusches Sted. 

Riegels var Kongens Geburtsdag inde i Kongens Gemakker 
for at'eftersee Laasene, om der var Skodder paa Dørrene, og 
med hvilke Slags Nøgler de kunde oplukkes o. s. v. for at 
give Rapport derom til Goalisionen — saaledes kaldte de For- 
bundne, sig. — Han fik og en gammel Hoved -Nøgle til de 
Kongelige Værelser af Etatsraad Jessen i Helsingøer, som denne' 
havde Tgiemt fra den Tid han var Kammertiener hos Kong F 5. 



D. 15 Febr. Kammerh. Eyben, vores Minister i Regens- 
borg, ved sit Ophold paa Fredensborg om Sommeren 1781, 
fik der Comission af Printsen ved Slanbusch at tale med 
Grev Bemsdorff paa hans Rejse igiennem Holsteen, men 
Eyben reiste, og man hørte ikke noget fra ham siden. 

D. 1 Marts. Da Krpr. kom fra Dronningens Taffel, var han 
meget ilde til mode, og forefaldt da følgende Samtale imellem 
os: „Nu har Dronningen sagd mig, at Kongen har skrevet til 
Kongen af Preusen, -at Formæhlingen nu skulde declareres 
imellem Printsesse Frederique og mig, hun vilde dog Først 
sige mig det, og vide hvorledes jeg var fornøjet dermed, men 
jeg maatte ikke sige det til noget Menneske. — Jeg svarede 
Dr., at naar det var Kongen, min Faders Villie, maatte jeg 
vel tie; jeg spurgte hende derpaa, hvori Declarationen skulde 
bestaae? — og hun sagde: at det blev meldt til alle Hoffer, 
og saa blev jeg gratuleret dertil. — Hvordan skal jeg nu 
forekomme denne Ulykke; thi jeg bekvemmer mig aldrig dertil. 



VII. Af Joh. Bulows Optegnelser. 83 

hielp mig nu ud deraf." — Jeg svarede: Her er Spørgsmaal 
om De vil have hende eller ikke? — I første Tilfælde kan De 
kuns tie, men i sidste er det høyst nødvendigt, at forebygge 
Brevets Afsendelse med Posten i Aften, thi jeg formoder det 
endnu ikke er afsendt, og dertil har vi kuns ^U Time. — De 
vil erindre, at jeg aldrig har til- eller fraraadet Dem at tage 
hende til Gemahlinde, men da De Selv har kaldet hende 
Printsesse Muller, og har en Slags Modbydelighed for hendes 
Person, saa, ønsker jeg kuns at der i dette Øieblik ei skeer 
noget som siden kan fortrydes. „Jeg vil absolut ikke have 
hende,, svarede Printsen, og hvorledes kommer vi nu ud af 
det Hr. von BiilowV" — Saa maa De strax sende Bud til 
Oberhofmesteren, Gen. E., og betro ham Sagen, og sige ham 
Deres Mening o. s. v. Beqvemmer han sig ikke , da med en 
ferm Tone declarere, at De ei tillader, at der foretages det 
mindste Skridt i denne Sag, førend efter Deres Confirmation, 
og at De strax vil gaae op til Dronningen og sige hende det 
samme, og hvis han eivil gaae med, da at gaae aliene. — 
Dette bifaldt Pr., hvorpaa der strax blev sendt Bud efter 
Oberhofmesteren, som kom, og smigret ved Printsens For- 
trolighed, bifaldt Sagen, og fulgte strax op med Pr. til Dron- 
ningen, hvor alt blev afgiort efter Printsens Ønske. 



D. 16de April var jeg hos G. R. Stampe. — Han sagde 
at have altid anseet det kuns for Narrerie — med Goalisionens 
Hensigt — og troet, at der vilde komme saa mange Hin- 
dringer i Vejen, at den hele Sag vilde falde bort af sig selv. 
Man havde ikke sagd ham noget om det Brev som Kongen 
havde skrevet til E., og siden den Tid at Ludv. Reventlou 
havde yttret for ham, at man kunde befrygte, at Dronningen 
og Arveprintsen vilde forgive Kronprintsen (græsselige Tanke!) 
— som Gen. Huth meente, saa havde han, Stampe, ei vildet 
have mere med dem at bestille, og ei mere talt oprigtig med 
dem. Han, S., havde bedet L. Reventlau ei at komme til 
ham uden meget sielden. — Stampe sagde mig endvidere, at 
han aldrig havde sagd andet og meent, end at Printsen blot 
som Auscultant skulde sidde i Stats-Raadet, uden nogensinde 

6* 



84 Fremstillinger og Optegnelser. 

at yttre sin Mening, og at han selv det maatte begiære. Jeg 
svarede: at man beraabte sig paa, at der ingen Konge var 
uden allene Kronprintsen og at man erkjendte ingen anden 
derfor end ham. Stampe giensvarede: at Lud. Reventl. havde 
en Gang sagd dette til ham, men han havde sagd: deri gaaer 
I meget for vidt, og lagde til, at det var kuns unge Mennesker 
o. s. V. Jeg sagde Stampe, at da man altid beraabte sig paa 
ham i alle disse Tilfælde, at han bifaldt deres Mening, om 
jeg da maatte føje det Spørgsmaal til første No., om Kron- 
printsen allene var at ansee for Konge? — Nej! det maa De, 
Sikkerlig, ikke, svarede Stampe ; thi det underskriver jeg ikke. 
Man kan ei saa let bevise at Kongen er gal. I Konge-Loven 
nævnes intet om det Tilfælde, og Følgerne kunde blive skrække- 
lige for Kronprintsen selv. St. var og af de Tanker, at Berns- 
dorff maatte allene blande sig i de udenlandske Sager. St. 
bad mig tilsidst at komme ofte tilfsig, og laante mig nogle 
Bøger for at læse for Printsen. Da jeg meldte Printsen min 
Samtale med Stampe, sagde jeg ham m. m. at han maatte 
behandle Kongen hans Fader saaledes, som han Selv ønskede 
at blive behandlet af den tilkommende Kronprints. 



D. 30te Oct. Bad Geheimer. Høeg-Guldberg mig, at komme 
til sig i Pr. Frederichs Cabinet, hvor jeg om Aftenen havde 
følgende Samtale med ham: Gul db er g: Jeg har vigtige Ting 
at sige dem, bedste Ven, men jeg taler paa Herskabets Vegne, 
og af samme har jeg Ordre at tage det Løfte af dem, at de, 
som Gavalier, giver mig deres Æres-Ord, og for Guds Ansigt, 
ei at aabenbare for andre end dem som jeg tillader, hvad 
jeg nu her har at sige dem. De har i lang Tid ei vidst hvor- 
ledes de var med mig, og en Hob Omstændigheder har giort, 
at jeg ei har kundet være det jeg vilde, men jeg har i lang 
Tid prepareret det som jeg nu vil sige Dem, men glem ikke 
det Løfte som De har giort om Taushed! De skal være Mar- 
schal hos Printsen, og jeg gratulerer Dem af mit ganske Hjerte 
og ønsker Dem Guds Velsignelse dertil! — Herskabet vil selv 
sige Dem det. — Geheimeraad Schack og Conferentzraad Sporon 
har arbeidet paa det samme som jeg, og disse to kan De 



VII. Af Joh. Biilovvs Optegnelser. 85 

tale reent ud med i denne Materie. De have Begge ønsket 
det, og fornøjer sig derover. Jeg anbefaler disse som Mynster 
at følge i den Forfatning De kommer. Geh. Rd. Schack ham 
saae jeg og kiendte, og han har aldrig svigtet mig, ligesom 
jeg er igien hans bedste Ven. Hans Exempel maa De i et 
og alt følge, forstaaer De migV — og da vil De blive rolig 
og lykkelig som han. En Hofmand bør ei blande sig i Affairer ; 
thi han kan ei følge dem. Lad dem som kan følge dem blive 
derved, og ieklag dem for deres Aag. Det Schack har været 
mig, det maa De være Sporon. Jeg kan nu og sige Dem at 
han skal være Cabinets-Secretair hos Kronprintsen , og man 
er lykkelig i ham at have truflfet den Mand som man kunde 
betro det til. Herskabet ønsker tillige, at De ei siger noget 
om vor Samtale til Kronpr. og ikke betroer noget af samme 
til nogen Ven. Jeg gratulerer Dem, lille kiære Hr. Kammer- 
junker endnu en Gang, og nu haaber jeg, at have givet Dem 
Beviis paa, at jeg er Deres Ven! Nu kan De og tænke paa, 
at tage sig en lille Kone, De har før talt til mig derom, og 
jeg skal giøre alt dertjl som staaer i min Magt. — Jeg seer 
at vor Samtale giør Indtryk paa Dem, afficerer den Dem kuns 
ikke form eget? Maa jeg give Dem et Glas Vand? — Jeg kan 
ikke sige Dem, hvor glad jeg har været siden i Tiirsdags, da 
jeg fik Tilladelse at sige Dem dette, jeg udbad mig det som 
en Naade, at jeg siger Dem det just i Dag, vil De finde er 
det største Beviis paa mit Venskab for Dem : thi det er skeet, 
for at De desto bedre kunde vogte sig for at føde en Mis- 
tanke som. visse Liaisons har paadraget Dem. De er blandt 
andet meget lieret med Numsen, tildeels og med Schimmel- 
mann og mindre med Christian Reventlau — hvad den første 

angaaer" Jeg: Nu maa Deres Excellence tillade mig, at 

jeg falder Dem ind i Talen, thi det er mig ikke ligegyldigt, 
om jeg giver Dem Oplysning nu strax eller siden: Geh. Rd. 
Numsen var Major i Garden, da jeg blev sat i den som . 
Lieutnant, han, tog sig af mig og har siden den Tid altid 
været artig og viist sig venskabelig mod mig. Om D. E. har 
han altid talt med megen hengivenhed. Nu seer De Grunden 
til mit Venskab for ham. Jeg veed vel, at Herskabet ei er 
tilfreds med ham nu, men det er mig jo en ganske uved- 



86 Fremstillinger og Optegnelser. 

kommende Sag, og var han end nok saa ulykkelig, kunde det 
ikke formindske mit Venskab for ham. Nu tror jeg D. E. vil 
finde jeg ikke har Uret. — Han: „Jeg har nok troet, at der 
har været noget anterieur i Deres Venskab, men De maa nu 
vel vogte sig. Herskabet er ikke fornøjet med ham, og har 
ikke heller Aarsag til at være det. Jeg har og altid holdt 
meget af ham, og jeg har givet ham de største Prøver der- 
paa, men siden Januarij M. dette Aar, kiender jeg ham ikke 
mere, men det er ikke ham selv, men en Søster — (Geheime- 
raadinde Løwenskiold) — som er Skyld deri, og der kunde 
jeg da sige meget mere. Nu maa De søge Lejlighed til at 
tale med Sporon og Schack, og med disse kan De tale reent 
ud. Naar De vil tale med mig, saa kan De komme herop, 
og skal De altid finde Deres Ven. Nu vil vi sidde ned et 
Øjeblik. Men nu maa De vogte Dem for General Eichstedt: 
De veed denne Gamle har Spioner overalt. Jeg veed hvor- 
ledes De tænker om ham; jeg har og undertiden sagd Her- 
skabet noget af vore Samtaler paa hans Chapitre, da vi boede 
lige over for hinanden paa Fredensborg. Nu kjender man ham 
nøje." — Jeg: Numsen skal være hæftig syg. — Han: „Ja! 
det giør mig meget ondt. Han tilligemed nogle andre deres 
Opførsel er mig ubegribelig; jeg kan ikke faae dem til noget; 
alt hvad jeg har giort siden Nye Aar har været blot Nød- 
værge. Vær De forsigtig, bedste Ven, vogt Dem for Venner, 
jeg har prøvet mange. Jeg har ret meget gode Tanker om 
Deres Prints. Dronningen er og særdeles fornøjet med ham. 
Jeg har nyeligen talt med ham, og sagd ham: at han var 
lykkeligere end mangen en Kronprints at komme saa tidlig 
til Afifairerne, og dem skal han faae nok af, ja lige op til 
begge Ørene. — Nu! — jeg kan ikke sige, hvor det fornøjer 
mig, at Herskabet har bifaldet denne Sag med Dem, da jeg 
har været den som har skaffet Dem til Printsen." 



D. 21. Nov. Var jeg hos Gen. Huth. „Han var ei for 
det gamle Conseils Indsættelse. Har Krpr. endnu et Grevskab 
at give til Moltke, som allene har tænkt paa at berige sig og 
sin Familie? Den gamle Reventlau i Kiel var en haard Mand 



VII. Af Joh. Bulows Optegnelser. 87 

som Kongen vilde skielve for at see igien. Man maatte være 
paa Vagt for Krprs Liv, som let kunde staae i Fare. Dron- 
ningen kan foretage og tillade sig alt for at regiære, og for 
hendes Søn, som da blev Konge. Naar man betænker hvad 
der er skeet i Rusland, siden den Tid kan man tænke sig alt 
mueligt." ~ Jeg: Det er umueligt at kunne mistænke Dron- 
ningen for sligt etc. saameget mere som hun har kundet giort 
det for længe siden, og har havt god Lejlighed dertil, endog 
uden at giøre sig mistænkt. Dr. kan ikke vente mere Op- 
mærksomhed af Pr. end han nu viser hende, og som jeg 
haaber han stedse vil vise hende, det har jeg ofte bedet ham 
om, og vil herefter igientage. — H. : „Printsessen af Preussen 
var smuk, men — , han vidste ikke hvorledes Pr. skulde giøre 
sig løs fra hende, man talte oflfehtlig derom, endog i Brunsvig. 
En elskværdig Printsesse var i Brunsvig^), og mindre farlig 
naar man valgte hende selv, og da havde hun ikke at takke 
Dronningen for sin Lykke. — Projectet hvorledes Forandringen 
skulde gaae for sig — at læse Weltbegebenheiten im Groszen. 
Schack Rathlau vilde have Numsen til Oberhof Marschal, men 
han, Huth, vilde at jeg skulde være det." — J.: jeg takkede 
•ham, men forsikrede, el at ville modtage den Post, om man 
tilbød mig den. — - „Spørgsmaal om Forandringen skulde skee 
første Gang Pr. kom 1 Statsraadet." — Han, H., var af den For- 
mening, at den el maatte skee strax, men nogle Dage derefter 
ved en beqvem Lejlighed, som strax vilde gives. S. Rathlou 
vilde ikke skrive noget om Forandringens Maade o. s. v. men 
havde overladt det til de andre." — J.: I Henseende til etPartie 
mellem Prlntsessen af Preussen og Brunsvig, da er det i det 
Tilfælde el godt at raade^ men bedst at overlade det ganske til 
Kr. Pr. hvad han herefter vilde beslutte, — maaske vælger han 
da selv den sidste, hvis Fødsel man el mistænker. 

D. 24de Nov. Havde jeg en kort Samtale med Schack 
Rathlou, som spurgte mig, om Krpr. endnu var af samme 
Tanker som før? — Jeg maatte paa min Samvittighed sige 
ham, om Pr. havde Lyst til at occupere sig, den gi. Gr. Moltke 

^) Som siden blev Dronning i England (d. e. Karoline, 1768— 

1821; ægtede 1785 Georg IV). 



88 Fremstillinger og Optegnelser. 

havde forsikret ham, at han ingen Lyst havde dertil. Lan- 
dets Tilstand var yderlig — han havde endnu i Dag sagd til 
sin Kone, at han takkede Gud for at være saa gammel, og 
haabede ei at opleve Landets endelige Undergang — Geh. 
Rd. Stemann giør nu meget Cour til Gh. Rd. Rosenkrantz 
som støber mange af de Kugler der blive skudte, og var nok 
den der havde hiulpet til at skafiFe Numsen bort, for at faae 
den Kapital eftergivet som han skyldte Kongen, hvoraf der 
endnu restede meget, og hvis Eftergivelse han ofte søgte om. 
(Anm. Rosenkrantz havde laant 130,000 Rdlr. af Kongen for 
at betale sin Gield med — tildeels giort da han var Minister 
i ^^ngeland — Deraf skulde der staae 50,000 Rdlr. i Barretskou 
i Jylland, og til at afbetale det øvrige, skulde han levere 
Tømmer af sine Skove til Flaaden, og af det Hele ingen 
Renter betale. Det har saaledes. henstaaet i mange Aar). 
S. Rathlou ønskede at Kammer- og Jagtjunker Holst maatte 
blive Kammerjunker hos Kronprintsen ! — Han sagde, da jeg 
beklagede mig over den ubehagelige Forfatning at være imellem 
to Ilde — Herskabet forsikrede mig stedse om tilkommende 
Lykke og talte fortrolig med mig — jeg maatte tænke paa 
Landets Vel, det hele velsindede Publicum stolede paa mig, 
og naar jeg altid vedblev at have Gud for Øjnene, saa vil 
han vel hielpe mig godt ud af de fortrædelige Omstændigheder 
som jeg nu er i — jeg: havde jo aldrig ønsket at giøre 
nogen ulykkelig men det modsatte, det ønskede han ikke heller; 
jeg maatte kuns vogte mig for at indlade mig i nogen For- 
trolighed med dem, saa behøvede jeg ikke at frygte for, at 
man kunde beskylde mig for noget Duplicitet. I Fald man 
proponererede noget imod Krpr., da reent ud at afslaae deres 
Begiæring. Altid beholde, som hidtil, en god Samvittighed, 
saa vil Forsynet stedse staae mig bi — menagere Gen. Eick., 
som ei var tilfreds med mig endnu, og som man maa søge 
at conservere endskiøndt et slet Menneske, fordærvet paa 
Siæl og Legeme, da Pr. kunde vist have megen Nytte af ham 
i Øjeblikket. S. Rathlou blev uforanderlig af den Mening, at 
det gamle Gonseil maatte restitueres — Tildeels vare de 
gamle Folk som ei længe" kunde leve, og i Førstningen giøre 
stor Nytte. Dersom Hoffet ikke haVde vidst, at Krpr. havde 



VII. Af Joh. Bfilows Optegnelse!'. 89 

Fortrolighed til mig, havde man vist jaget mig bort. Han 
indsaae meget vel, at Pr. for nærværende Tid ei kunde ind- 
rette det anderledes med sin Information — Tiden tillod det 
ej, og ikke maatte man bryde med Sporon. Juridisk Kundskab 
maatte Pr. vel have mere af, men det var allerede meget, 
at have læst Hesselbergs Collegium. Med det lugement og 
Hukommelse og Årbeidsomhed vilde det med Guds Hjælp 
gaae godt." 

• 

Efter Schack Rathlous Mening skulde Statsraadet bestaae 
af Kronprintsen , Arveprintsen , Gr. Bernsdorf, Thot, Stampe, 
Eicksted, Stemann, den gi. Gr. Ad. Moltke, hans Søn Gr. 
Godsche Moltke, Rosenkrantz, Gr. Reventlau, Guldberg, Rosen- 
ørn, Huth og ham selv. 



D. 8de Dec. Var jeg hos Stampe. „Han vedblev sin 
Mening, at det var godt at indsætte det gamle Gonseil, da 
det var saa „comode" for Pr., thi saa var det ny med det 
samme afsat** — Herimod anførte jeg de Grunde som jeg 
under Lit. A. har indgivet og tillagde flere. — „Søe-Etaten \ar 
i saa yderlig Forfald, at han troede at intet var bedi*e for at 
ophielpe den, end at Rosenkrantz, der havde været deri i 11 
Aar og kiendte den, kom igien deri. Han maatte da have 
det Departement og sidde i Gonseillet. Det var og den bedste 
Maade at skille sig af med Godsche Moltke, og saa „comode" 
for Krp. Cabinets Ordrene maatte strax afskaffes. 



Gr. C. Reventlow havde talt til ham om Pr.s Information, 
at han maatte forlange at blive underviist i det juridiske af 
C. Rd. Erichsen, i Navigationen af Lous, i Physiken af Krat- 
zenstein o. s. V., men han. Stampe, svarede, det burde Pr. ikke 
giøre; thi da vilde det strax bryde med Sporon, siden det 
var ham , der skulde lære ham alle Ting. Sporon havde 
offentlig sagd, at Pr. stod sig meget godt med Dronningen, 
og det var ham, Sp., der var Aarsag deri. Sporon var en 
stolt indbildsk Mand, og som ei duede til Forretninger. Etats- 



90 ' Fremstillinger og Optegnelser. 

raad Schow i Cancelllet, som var Juge competent, og havde 
lagd paa CoUegium med ham, havde sagd, at Studenterne 
ikke kunde lide ham for hans store Mod. 



D. 14 Dec. Krpr: „Dronningen talte om S. Rathlou 
gaar og roste ham meget for sin Forstand og Duelighed, men 
tilføyede, at han var saa vankelmodig — Hun proponerede 
tillige Dem til Marschal, Lud. Brochenhuus og v. Krogen til 
Kammerjunkere, Giedde til at gaae af med sin Gage som 
Pension og Kammerherre til et Amt blev ledigt" — hvilket 
Printsen alt bifaldt, men foreslog 1000 Rdlr. til Giedde. 
Dronningen foreslog ligeledes Gen. Eickstedt til Oberkammer- 
herre; beholde sin hele Gage som Pension, boe frit paa Slottet, 
men ud af Statsraadet. Endnu sagde Dr. at have noget at 
tale om, men det vilde hun bie med. Pr. spurgte hvad det 
varV Det var om Printsessen af Preussen. — Ja! det har min 
naadige Grand Mama lovet ei at tale om førend jeg er con- 
firmeret. 



D. 15 Dec. Samtale mellem Krpr. og mig. Kronpr. 
„Dronningei\ har i Dag talt om det tilkommende Statsraad 
og proponeret G. Rd. Guldberg og Stemann dertil. Man 
havde kuns S. Rathlovv og G. Moltke, thi paa Thot kunde 
man ikke giøre Regning," hvortil jeg svarede: „Ja, meget 
gierne; det var jo ret godt!" — Jeg: om De tillader mig at 
sige min Mening, da var det ret ilde, efter det Forsæt De 
haver at lade dem gaae strax ud igien af Statsraadet; thi 
naar De en Gang har givet Dergs Bifald utvunget dertil, saa 
er De pligtig til at holde det, og handler ikke vel naar De 
siden beafskiediger dem. Kpr. „Ja, det er sandt, nu indseer 
jeg det! Jeg kan ikke begribe, hvorledes jeg kunde være saa 
dum?" — J. De udsætter Dem nu for, at man ei foretager 
sig det ringeste uden at spøi^e Dem først derom, og da maa 
De altid sige ja i Blinde, for ei at udsætte Dem for Mistanke, 
da Dronningen nu siger at kunne vikle Dem om en Finger; 
De udsættes for, at man foreslaaer at ophæve Gommerce 



VII. Af Joh. Bulows Optegnelser. 91 

Gollegium, og da maa De jo samtykke i at Schimmelmann 
faaer sin Afskeed, hvilket De dog ikke gierne vil — naar 
Stemann skal blive i Statsraadet , saa kommer Bernstorff 
maaske ikke og Schimmelmann gaaer til sine Godser. Hvad 
Deres Hofstat angaaer, da er det en anden Sag, det angaaer 
Deres Person ; men alt andet er endnu uden for Dem. K r p r. 
„Det er sandt, men hvorledes skal jeg nu komme ud af det, 
hvad raader Hr. v. Biilow mig nu tilV" J. De bør, naar Do 
vil blive Deres Forsæt tro, aldrig sige: Ja! eller Nej! naar 
man foreslaaer Dem noget, men sige: det kan jeg ikke svare 
paa, jeg kan ikke bedømme det, jeg kiender det ikke, og 
naar De kommer til Dronningen igien, og hun atter spørger, 
da svare saaledes, og lægge til: det kan jeg ligesaalidt svare 
paa, som hvem der kan komme i Conseillet, og derved faaer 
De da Leilighed til at explicere Dem i den Materie, og saa 
maa De tale saa reent ud, at der ikke kan tales mere om det. 
Man ønsker rimelig intet mere end at De vil give Deres Bifald 
til alle de Fordringer man vil giøre; thi saa har De intet at 
forekaste dem siden, og hvad vilde Publicum sige? og hvad 
vilde De sige Dem Selv? Man maa altid lade dem blive i Uvis- 
hed, i det mindste i Uvished om hvad Deres Tanker ere — 
Det er tungt nok at man nu nødes til at handle saaledes — 
thi saa kan De siden altid giøre hvad Ret er. Jeg vil tillige 
raade Dem, at sige til Pr. Frederich i Morgen Aften paa 
Komedien, i hvilken Forlegenhed Dronningen havde sat Dem 
o. s. V. Han vil da strax sige det til Dronningen og Guldberg, 
og saa faaer De Leilighed at sige Deres Tanker og da har Do 
intet at forekaste Dem. Krpr. „Ja, det vil jeg giøre. De 
skal have Tak! Sporon talte i Dag om den preusiske Print- 
sesse Frederique, at man maatte tænke paa det skulde decla- 
reres til Paaske, hvorpaa j«g svarede, at Dronningen havde 
lovet, der ei skulde tænkes paa før efter Paaske." J. Det 
var vel, og det maa De blive fast ved, da kan De giøre siden 
hvad De vil. At tilraade Dem, for resten, at giøre eller lade 
det, kan jeg vist ikke, det kommer an paa Dem Selv; men 
spurgte De mig tilraads om at tage Printsesse Marie af Hessen 
i Slesvig, da vilde jeg endskiøndt det skal være en vel op- 
draget og smuk Printsesse, raade mindre dertil end til det 



92 Fremstillinger og Optegnelser. 

andet. ~ Hun er i Deres eget Land , Familien er stor o. s. v. 
Hvortil Printsen ganske gav mig sit Bifald. 



D. 16 Dec. . . . Om Middagen. Krpr. og jeg: Krpr. 
„Nu har jeg været hos Dronningen, og sagd hende alt efter 
vor Aftale, og da Dronningen Selv ingen Anledning gav mig? 
saa begyndte jeg af mig selv og sagde: Jeg har i Gaar sagd 
noget som giør mig ondt fordi jeg ei burde sige det, da jeg 
aldrig har eller endnu vil melere mig med noget. Det vilde 
være ligesaa slet af mig om jeg nu bekymrede mig om Regie- 
ring, som om jeg ikke vilde det, naar jeg kommer i Stats- 
raadet, og jeg veed ikke om det er godt at Guldberg og 
Stemann sættes i Statsraadet. Dron. svarede, at det var 
Tegn til min Godhed, og at jeg vilde forsvare Souverainiteten, 
men man kunde derfor nok sige sine Tanker. Jeg svarede: 
xVej! det kan jeg slet ikke; thi jeg har ingen Tanker i den 
Sag, jeg kan ikke dømme derom, og siger hverken at jeg er 
fornøjet eller ikke fornøjet dermed at Guldb. og Stem. komme 
i Statsraadet — Dronningen svarede: Numsen og Schimmel- 
mann og Reventlow^ var det dog umuligt at sætte ind i St. 
Rd.! — Jeg svarede: det veed jeg ikke!" Samme Formiddag 
havde jeg været hos Gr. G. Reventlow. Rev. viiste mig den 
Plan som han i sit og Schimmelmanns Navn vilde sende til 
Gr. Bernstorff. Deres Tanker vare, at den gamle Gr. Moltke 
og Rosenkrantz skulde i Stat-sr, uagtet alle den sidstes slette 
Egenskaber. Rosenkrantz vilde blive farligere uden for end i 
Raadet, ved de sourde Intriguer som han vilde spille med 
Moltkes Families Hielp, tildeels, som han giorde det til sin egen 
— Rosenkrantz havde antaget sig deres Børn som han havde 
fundet Forstand hos og hans Tænkemaade liig, for at ind- 
prente dem sine Principer for siden at benytte sig deraf. 
Schimmelmann vilde i Forvejen vide om Stemann skulde blive 
i Gonseillet, for saa vilde han strax tage sin Afsked, som han 
ei saa godt kunde giøre efter Confirmationen for det Skin af 
Disgrace. 

Da Krpr. og jeg talte om Gonseillet, var han af den. 
Mening, „at der maatte flere deri end S. Rathlow og Bernstorff. 



VII. Af Joh. Balows Optegnelser. 93 

Thot Og Pr. Frederich kunde man ikke regne paa — men 
kunde ei bestemme sig til nogen viss. Unødig vil han beholde 
Gr. G. Moltke og ingenlunde have Rosenkrantz. Ligel : un6dig : 
Blome, Gr. Haxthausen, Gr. Scheel, Rosenørn etc. Schack, 
Oberhofmarschal, og G. R. Jacobi kunde blive, men man kunde 
tage Kj. Høeg til at ligge om Natten hos Kongen og blive 
der om Formiddagen til Schack afløste ham, at Kongen ei et 
Øjeblik blev allene. 

D. 19de Dec. Jeg var hos Gen. Huth, som gav mig sin 
Plan til Tingens Execution — han sagde at S. Rathlow var 
ganske af hans Tanker. Han blev ganske imod det gamle 
Conseil — Reventlow havde sagd ham, at han og de andre 
havde Carte blanche, hvorover han, Huth, var meget bekymret. 
Samme Dag var jeg hos Schimmelmann, som gav mig en Af- 
handling paa Fransk om Finantz Sager, som jeg havde bedet 
ham om til Printsens Afbetiening. Han var ganske indtaget 
af Printsen som havde forklaret ham, ved Taffelet, den aero- 
statiske Machine af Mongoltier. 



1784. 

D. 8de. Jan. Pr. stod op som sædvanlig Kl. 7. Vi 
holdte Bøn. — Kl. 10 V4 kom Sporon, hvorefter jeg gik hen 
at besøge Gr. Ludvig Reventlow, som nyelig var kommen til 
Byen. Han bragte mig en Hilsen og en Betænkning fra Gr. 
Bernstorff, samt et Brev fra G. R. Numsen. Fra 4 til 5V4 o- 
Eftermid. var Bastholm hos Printsen. Om Aftenen talte Pr. 
og jeg om adskilligt: at laane Millioner, om det behøvedes, 
for at anvende paa Agerdyrkningens Forbedring; sætte Søe- 
Etaten i deflfensiv og offensiv Stand; Land Etaten i deffensiv 
Stand; Liden Armee, men vel exerceret og bedre lønnet, 
strax marschfærdig ; Landværn oprettet i Danmark; Gaserner 
for L£uid-Etaten med Tiden i Kiøbenhavn — flere Nyboder; 
Tarvelighed — Jeg tilraadte og Printsen at lære det Svenske 
Sprog, og indføre det Danske i Hertugdømmerne lidt efter lidt. 



94 Fremstillinger og Optegnelser. 

D. Ode Jan. . . . Om Formid. besøgte Geh. Rd. Stemann 
mig. Vi talte om mange Ting — om S. Rathlow , som han 
sagde siden 4 Uger var kommen ham saa underlig for — Han 
var ganske derouteret, han talte saa meget med Gen. Eickstedt 
og dog ilde om ham naar han var fraværende — S. R. talte 
og om at rejse bort. Stemann sagde at Dronningen og 
Arveprintsen vilde, efter Paaske, ikke blande , dem i Stats 
Sager mere o. s. v. 



D. 10de Oct. Sch. Rathlow havde en Samtale med Dron- 
ningen hvori hun viste sig meget opbragt imod Kr. Pr. og 
alle som ere om hans Person. Hun sagde: Ich håbe Ihn aus 
einem Tiger zu einem Menschen gemacht. Fiir ihn will ich 
nicht beten. Fiirs Land will ich beten; aber fiir ihn gewiss 
nicht. Man hat mir als ein Hund tractirt. Gott behiitte! — 
Gott wird sie schon alle strafen. Der Prinz weiss nichts, er 
ist ganz unwissend, es komt daher, weil er in den letzen 3 
Jahren hat nichts lernen wollen — er hat den Kopf voU von 
Regierung — gehabt, man hat ihm nur davon gesprochen, die 
schlechten Leute die um ihn sind! Oberhofmarschal Numsen 
spurgte Hende derefter: om hun vilde see Cour hos sig? men 
hun svarede: mein Gott! Ich bin ja nicht gekommen um Cour 
zu sehen, sondern um Cour zu machen. 



1786. 

D. 30 Decbr. ... Da Departement -Cheferne d. 14 Apr. 
kom op til Kronpr., sagde den gi. Brochenh., ganske be- 
styrtet over det hændte: Jeg holder dog med K. P. de 
maa saa sige hvad de vil, hvilket blev et Ordsprog. For- 
modentlig tænkte han paa de mange Gange han havde listet 
sig op til Dronningen og Kammerfruen og frygtede for Hevn. 

787 

D. 11 Jan. Hos Geh. Rd. Holmskiold var jeg, som 
fortaalte mig mange Ting: At Slanbusch havde allerede i 



VII. Af Joh. Bulows Optegnelser. 95 

Aaret 1782 talt meget med ham om det der skeedte 14 April 
1784. At SI. var ofte kommet til ham i samme Ærinde, men 
de vare siden efter blevne brouillerede for Lector Vahls Skyld, 
hvorefter SI. var blevet Holmsk. fiendsk. Holmsk. havde ad- 
varet Dron. og Guldberg mange Gange, iligemaade Eickstedt. 
At denne havde lovet at tale med Dronningen, men kom ikke 
førend hun havde ladet ham kalde for den Sags Skyld. At 
Dron. vilde have haft mig og Slanbusch bort, for at ansætte 
lutter nye Individer hos Krpr., men adskillige havde fraraadet 
det. Dron. havde havt megen Tiltro til Kronpr., og Guldberg 
havde ladet alting komme an paa Forsynet. Slanb. havde i 
adskillige dubber talt om det der hændte d. 14 Apr. Dron. 
var nu ikke mere vred paa mig, den hun nu var meest op- 
bragt imod, var hendes egen Sønnek(one) S. F. 



D. 29 Jan. Kongens G. Dag. Cour og Bal parée i Ridder- 
Salen. Om Aftenen sagde Md. Gr. Juel mig, paa mit Spørgs- 
maal, at Slanbusch havde paa Torsing, ved sin Giennemr. 
1783 fortalt til hende i hendes Børns Nærværelse, alt hvad der 
siden gik for sig d. 14 Ap. — iligem. havde han engang paa 
Gieth(uus) Ballet talt i den Tone. 



D. 9 Martii, blev jeg kaldet til Dronningen, som vilde 
reise til Fredensborg dagen efter. Hun talte meget om den 
14 April, at hun havde vidst hvad der skulde gaae for sig i 
3 aar, men havde ikke troet det, da Kronpr. ikke behøvede 
det, for han kunde have faaet det som han selv vilde, og 
havde altid ladet at være fornøyet med alle Ting, Giedde 
havde Printsen havd stor fortrolighed til, og denne havde talt, 
saavel som Slanbusch, i Klubberne om hvad der skulde skee; 
at Sporon havde været i med, og ladet sig trække i Snaren^ 
og Sporon havde været Skyld i, at da Printsen da han var 
11 aar havde overgivet hende den Bog som Sporon havde 
skrevet om Kristendommen for Ungdommen, saa havde Printsen 
bedet om at blive confirmeret, hvorpaa Dr. havde sagd, at 
det kunde ikke gaae an, for, naar du bliver confirmeret saa 



96 ' Fremstillinger og Optegnelser. 

kommer du i Afifairerne, og saa maa du ikke være der som 
en Uvidende, for du maae hjelpe Kongen. Kongen er ikke 
heller blevet confirmeret saa tidlig — ; den Gang man havde 
sagd det til Sporon, saa havde han svaret, han vilde være 
fordømt, om han var Skyld deri, saadanne Talemaader havde 
han — . Man fik ei saa let at vide, om hun saa maatte sige, 
hvad den lille Mand (Krpr.) tænkte, han var saa tilbageholden 
etc. Hun var og fornøyet med, at jeg havde givet Krpr. 
Reise-Route til ham, at han kunde levere den Selv til hende. 
Jeg undgik at svare meget herpaa, jeg havde kun et Aar vidst 
noget deraf; Giedde havde jeg ei troet havde saameget haft 
hans Fortroelighed, men Slanbusch havde vidst alting. Sporon 
havde jeg aldrig troet var vidende om nogen Ting. 



1789. 

D. 15 Maj. Greve Godsche Moltke besøgte mig. En 
havde, d. 15de April 1784 spurgt ham: hvad han tænkte om 
Forandringen der var skeet i Ministerio Dagen før, hvorpaa 
han svarede: La Farce est la méme, mais les acteurs sont 
differents etc. 



1792. 

D. 24de Juny, i Hoved Qvarteret ved Leiren ved Møibull. 
Talte jeg med Gonferentzraad Sporon, han fortaalte mig, hvor- 
ledes hans Afskeed havde været med Kronpruitsen , da han 
sidste Gang var hos ham som Informator. Da han lagde 
Bogen sammen, sagde han til ham: da Aristoteles forlod 
Alexander, vilde han give ham en Regel, og gav ham den: at 
holde sig fra Vrede og tælle til 20 etc. — jeg vil give Dem, 
m. n. H. , en anden Regel; hvorpaa han opslog i Bibelen og 
forelæste ham: Alt hvad De giør, det giør i Jesu Navn (St. 
Pauli Ep. til de Colosser. 3. C. 17. v.) Printsen græd meget 
derved, men vilde ikke, efter Sporons Spørgsmaal hvorfor? 
svare derpaa. Sp. sagde: han vidste, at der var meget i 
Giære, Schimmelmann, Reventlow o. s. v. og fleere som han ei 



VII. Af Joh. Biilows Optegnelser. 97 

vidste (vare deri), men han bad ham dog at opsætte alle Hoved 
Forandringer endnu i 2 Aar, da han i den Tid kunde giøre sig 
bekiendt med Sagerne, og tillige lære de Folk at.kiende som 
han kunde bruge. Pr. græd ved alt dette meget, uden at 
ville videre udlade sig, og Sporon sagde videre til ham: at 
han haabede, at han ei giorde ham ont, thi han havde ikke 
fortient det, og han vilde derved paadrage sig Himelens ret- 
færdige Hevn, han bad ham ikke derom for sin egen Skyld 
aliene men for hans, Printsens Skyld. Da Sporon derpaa gik 
bort fra Kronprintsen sagde han til H. S.: nu nedlægger jeg. da 
mit Embede; hidtil har jeg befalet, fordi Kongen har befalet mig 
det, nu er jeg D. K. H. Tiener og skal udrette Deres Befalinger; 
han vilde kysse Printsens Haand, som han ikke før havde 
giort; men Pr. omfavnede ham med megen Graad. 

(Guldberg sagde i Apartement Sablen d. 14. Apr. til 
Sporon et Øjeblik førend Gonseillet begyndte: nu, Hr. Confe- 
renzraad! nu skal det snart smelde; men de skal giøre en 
Skade, naar de ikke har Kronprintsen med; har de ham med, 
saa er der intet at sige. — Sporon svarede : nu, i Guds Navn ! 
De Efterretninger som de den Gang havde om det som skulde 
skee, troede Sporon vare fra Berlin. 

Nogen Tid efter Bernstorffs Afgang 1782 [d. e. 1780] 
mærkede Sporon en stor Forskield i Kronprintsens Application. 
Han vilde ikke lære som forhen. Han sagde derfor engang 
til ham: jeg troer, for Gud, m. n. H. , at De er forbyttet, jeg 
kiender Dem ikke mere. Og i det Mellemrum fra d. Confir- 
mation til d. 14 April, naar Sporon forelæste ham noget, 
gad han ikke høte det, viiste Fortrædelighed og Ulyst, var 
dog for resten høflig imod Sporon, han gik i saa dybe Tanker, 
som gav Anledning, at Sporon spurgte ham hvad feiler De, 
m. n. H. , De seer jo ud , som om de havde giort noget ont, 
eller vilde giøre det. Printsen svarede ikke, men blev meget 
rød derved.) ^ 

NB. til min Veninde! 

Det er en saare vigtig Sag for mig, at det bliver an- 
mærket, at jeg efter d. 14. April bad Kronprintsen at sige til 



98 Fremstillinger og Optegnelser. 

G. Rd. Guldberg, ved Audiencen den sidste før hans Afreise, 
at jeg havde været hans Ven; at Pr. virkelig efterkom min 
Begiæring, og at Guldberg — efter Pr. Sigende til mig -- 
svarede ham: „at han var viss derpaa, og hold De paa Biilow, 
det er en ærlig Mand og han er Dem tro**, o. s. v. Ligesom 
at Pr. sagde til Hertuginden af Bevern, at, ifald han havde 
giort noget godt, da havde han nn'g at takke derfor. 



En af de Hændelser som giorde Dronningen meget op- 
mærksom paa Kronprintsen , og foraarsagede mange Delibera- 
tioner og Gisninger for Fremtiden, var en ringe Ting: Ved 
Taffelet hos Dronningen paa Fredensborg, d. 4 Juny 1782, 
nødte Dronningen Kronpr. meget til at spise ; men denne, som 
havde spiist en god Frokost i Forvejen, kunde ikke spise mere, 
og blev kiæd af den megen Nøden, svarede temmelig hastig: 
I Appetitten kan man allermindst rette sig efter andres Ho- 
veder. 

(Anmærkning til et Udkast af Riegels om Kronprinsens 

Opdragelse). 

„Misgiæminger" kan man vel ikke beskylde ham^) for, 
men billig Daddel udsatte han sig for , naar man vidste at 
han mangen en Aften tilbragte med Sviren, saa at han under- 
tiden ikke kom før langt ud paa Natten og ofte beskiænket 
hiem, da han dog, som Kammerpage, burde være ved Print- 
sens Afklædning og sove i hans Forgemak. I Kiøbmand Lykkes 
Huus søgte han sit sædvanlige Selskab. 

Den sande Aarsag hvorfor Schl. kom fra Krpr., var nok 
den , at han havde talt om de Forandringer der skulde skee 
d. 14 Apr. og brugt uforsigtige Udtryk om Dronningen, Arve- 
printsen, Guldberg o. f. Dette havde Frøken Sehestedt, hans 
Forlovede, hørt, betroet det til Frue Lærke, fra hvilken Dron- 
ningen fik det at vide, han maatte derfor saasnart bort, og 
Gen. Eickstedt, som selv havde anbragt ham som Kjunker hos 

M Talen er om Schlanbusch. 



VII. Af Joh. Bulows Optegnelser. " 99 

Printsen og hvis Beslægtet han var, var selv villig dertil. Som 
Paaskud brugtes en Skiøge, Stuepige paa Slotten, som han, 
efter hendes Sigende, under Ægteskabs Løfte havde besvangret. 
Hun søgte hos Guldberg om at blive nobiliteret for at blive 
værdigere til hans Haand; men Gen. Eickstedt lod hende 
komme til sig, og afkiøbte hende alle hendes Prætensioner 
for 24 eller 30Rdlr. 



Frygtsomhed har man og mistænkt mig for. Viiste jeg 
Frygtsomhed, da jeg alene omstyrtede hele Coalitionens umodne 
Projecter, i Anledning af d. 14. Aprils Begivenheder, hvorved 
jeg udsatte mig selv imellem 2. Ild, og lagde mig ud med to 
meget gieldende Partier? Paa den ene Side: Dronningen, 
Arveprindsen, Guldberg, Sporon, Moltke, Steemann, Rosencrone 
m. fl., og paa den anden Side : Christian og Conrad Reventlou, 
Schimmeimann, Gen. Sehested, Slanbusch, Riegels, Bodendich 
m. fl. med hvert Parties Tilhængere. Jeg stod i Førstniijgen 
med Sandheden alene paa min Side. Men den og min gode 
Sag stod mig bi , og jeg udrettede det jeg ønskede til Print- 
sens Vel og Tilfredshed. 

Dels efter Orginalen, dels efter Bulows egne senere Afskrifter. 



7* 



100 • Fremstillinger og Optegnelser. 



VIII. 
Optegnelser af B. V. L u x d o r p h i hans Skrivkalendere. 



1780. 

13. November. Paa Gancelliet blev den uforventede og for mig 
endnu fast ubegribelige Tidende bekiendt, at Grev 
Bernstorff hår faaet sin Afsked. Tingen er vis, men 
Omstændightederne fortælles paa adskillig Maade. 

16. s. M. Besøgt Bernstorff om Formiddagen. Meget rørende. 

24.'fe. M. I Societetet^) Guldberg udvalgt til Membrum hono- 
rarium. 

1781. 

4. Februar. Spiist om Middagen hos Schimmelmann med 
Sprengtporten , Sacken, Schack, Bernstorff, Godsche 
Moltke, Numsen, Guldberg, Jansson, Ludv. Juel, Aa- 
gaard, Holm, Kaas, Krabbe, Storm, Schimmelmann 
fra Vestindien etc. etc. Rosencrone. 

21. s. M. Spiist om Middagen til Stampes .... med Sacken, 

Grev Scheel, Stemann, Lerche Guldberg og 

Frue. 

Siden spiist ved Kongens Taffel med Bernstorff .... 

7. August. Reist til Fredensborg. Herskabet spiiste i Haven, 

og Jeg i mit Kammer. 

8. s. M. Spadseeret om Morgenen i Haven og mødte Oberhof- 

mesterinden. Refereret i Stats Raadet præs. Principe, 
Moltke og Eichstedt. Frokost hos Eichstedt. Besøgt 
K Jkr Bulow, som er syg. Spiist ved Kongens Taffel 

^) Videnskabernes Selskab, hvor L. nylig var bleven Præsident. 



VIII. Optegnelser af B. V. Luxdorph. 101 

om Middagen med Moltke, Ahlefeldt, Numsen og Schutz. 
Reist til.Næmm. 

1784. 

4. April. Været ved Kronprintzens Confirmation. Han svarede 
med megen Færdighed og især giorde sin Bekiendelse 
med Rørelse. Den heele Aet varede omtrent SVz 
Tiime, Overhøringen ITiime, fra 4 til 6S'2 Eftermiddag 
i Slotskirken af Dr. Bastholm. 

10. s. M. Om Aftenen Audientz hos Printz Fridrich , som be- 
falede at Extracten eller Rotulus skulde sendes ham 
hver Mandags Aften. 

14. s. M. Stærk Tøe med Blæst. Refereret i Stats Raadet i 

Kron Printzens Gemak. Præss. Begge Printzer, Schack 
Rathlow, Moltke, Stemann, Guldberg, Rosencrone. 
Spiist ved Kongens Taffel med Hertug og Hertuginden 
af Bevern, Ahlefeldt, Guldberg, Krabbe, Fontenay ; . . 
Siden besøgt Eichsted. Stampe kom med en aaben 
Ordre underskrevet af Kongen og parapheret af Kron- 
printzen, at Gabinettet skulle ophæves og alle Ting 
gaae igiennem Gollegieme, samt Rosencrantz, Bern- 
storif, Huth og Stampe gaae ind i Stats Raadet, 
hvilket strax er bekiendtgiort Vedkommende. Senere 
besøgte Jeg Frue Hielmstierne, som vidste det. Voltelen 
var her og fortaalte, at Kronprintzen havde sagt til 
Stads Hauptmand, at ingen Ordre galt herefter, uden 
den var parapheret af Kronprintzen. 

15. s. M. Kronprintzen besøgte Thott, som har parapheret de 

4 Stats Ministres Ordres, og Schack. Moltke, Steman, 
Guldberg og Rosencrone forlange og faae deres Afskeed. 

16. s. M. Været længe hos Grev Thott. 

18. s. M. Giort Visiter. Huth, Moltke, Rosencrone toge imod. 
Schack, Rosenkrantz og Guldberg ikke. 

21. s. M. Refereret i Stats Raadet præss. Begge Printzer, 
Rosenkrantz, Schack Rathlou, Huth og Stampe. Rosen- 
crone besøgte mig. 

23. s. M. Gude besøgte og fortaalte, at Printzen d. 14. Aprilis 
længe havde gaaet og grædt, men da Schack og 



102 BYemstillinger og Optegnelser. 

Reventlau havde været hos ham, strax faaet sin 
Munterhed igien. 
26. s. M. Sehested Juell skal komme i Told- og Reventlau 
i Rentekammeret. 

1. Maj. Bernstorff kom om Aftenen. Rosenkrantz og Schack 

vare strax hos ham, og de fremmede Ministre siges 
at have modtaget ham i Roskilde. 

2. s. M. Været hos Bernstorff og siden til Cour. Baade Dron- 

ningen og Printzen vare ude. 

5. s. M. Refereret i Stats Raadet præss. begge Printzer, Rosen- 
krantz, Schack, Bernstorff, Huth og Stampe. 

10. s. M. Bulow og Lowtzow faae Baandet. 

18. s. M. Der siges, at Guldberg reiser, enten til Jægerspriis 
eller Jylland. 

20. s. M. Spiist til Frue Hielmstiernes om Middagen med 
Hersleb .... og om Aftenen med Bulow, Suhm og 
Fruen . . .: for at tage Afskeed med Rosencrone og 
Frue, som reise paa Løverdag. 

24. s. M. Været hos Guldberg, som ville slæt ikke være hiemme, 
og derpaa spadseret i Kongens Have. 

7. Juni. Guldberg lod indlevere en trykt Seddel pour prendre 
congé. 



IX. Optegnelser af A. Hennings. . 103 



IX. 
Optegnelser af A. H e n n i n g s. 



Åvant propos aux „annales, dédiées å la posterité, 
écrites par Auguste. 1777". ' 

. . . . A peine j'étais entré dans ma carriére nouvelle 
[1777] que j'appergus deux maux que j'avais å combattre: le 
plan absurde et la marche insensée de Schimmelmann et 
rindolence de son fils. Quant au premier, Ernst*) étant d'ac- 
cord avec moi, ou plutot c'était lui qui me mettalt sur la 
voie. Combien de fois ne s'est il plaint des entraves que son 
pére mettait å ses vues et å la prospérlté de l'Etat. Si je 
taehais d'y remedier, si j'en pariais å Guldberg, je n'etais que 
l'interpréte de ses idées. On peut bien se figurer que jamais 
l'idée ne pouvait venir ni å Ernst, ni å moi, de nuire person- 
nellement å Schimmelmann ou de le mortifier. Nous voulions 
seulement le faire revenir de ses idées extravagantes, les sou- 
mettre aux notres, le forcer pour son propre bienétre å suivre 
nos plans et nos vues, et å sauver ainsi la patrie de la ruine 
qu'il préparait. 

Guldberg était entété du systeme de Schimmelmann. 
Un aveuglement qu'il croyait lumiheux fascinait ses yeux. Il 
était enchanté de l'idée de convertir le papier-monnaie en 
vaisseaux, et puis aprés en poissons, et ceux-ci en or & en 
argent. J'avais beau lui representer qu'une richesse prématuré 
qui n'est pas le resultat des travaux & de Tindustrie, appauvrit 
le pais, dut-elle étre tirée des mines de l'Amérique comme en 
Espagne, et moins encore å coup sur, une richesse imaginaire^ 
basée sur du papier. Que le numéraire excessif qu'il répan- 



') D. e. den yngre Schimmelmann, H.'s fortrolige Ven. 



104 Fremstillinger og Optegnelser. 

dait était une avance qu'il faisait å la valeur veritable, ane 
dette que l'Etat contractait, et dont il assignait le payement 
sur des gains futurs. Qu'avant que d'atteindre ces rentrées, 
I'affluence du numéraire animerait le luxe et la dépense de 
maniére qu'aprés avoir converti les poissons en piastres, le 
devoir se trouverait de beaucoup au dessus de l'avoir. En 
vain je priais le Sécrétaire d'Etat de considérer l'espace du 
temps qui s'écoulerait jusqu'å la realisation des fonds, les 
incidents imprévus, les dépenses qui surviendraient, les chances 
auxquelles la navigation et la commerce étaient exposés. 
Tout fut en vain. Ge qu'on nomma alors les grandes 
vues, ce qu'un Ministre avait projetté qui possédait au fond 
le talent de s'enrichir, mettait bien å l'écart les idées mes- 
quines d'un mince conseiller. Ge n'etait qu'aprés la mort de 
Schimmelmann que Guldberg m'avoua qu'il avait été le dupe 
de son aveugle cjonfiance pendant douze [o: diz] ans, qu'å 
present il y voyait clair, qu'il se chargerait lui méme de la 
conduite des affaires.et que tout irait mieux. Pauvre mortel! 
Il déchira le bandeau pour en prendre un autre plus épais 
encore. Je le lui fis entendre, je voyais qu'il allait se jetter 
entre les bras de Stemann. Pour bien juger les qualités d'un 
homme, lui disais-je, voyez les dégrés par lesquels il s'est 
élévé. Schimmelmann doit son elevation å des vues mercan- 
tiles, il a un génie admirable pour en saisir les avantages. 
Mais de cette tournure d'esprit il a du resulter un double 
désavantage pour l'homme d'etat, premiérement parceque les 
spéculations d'un banquier ou d'un négoci^nt sont par leur 
nature bien diflférentes du coup d'oeil d'un ministre, seconde- 
ment parceque le penchant naturel et l'habitude d'acquérir 
prédomineront toujours et feront jouer un role sécondaire et 
souvent nul å l'intéret du pais. Voyez Stemann. Il a regu 
son éducation dans les bureaux. 11 est rompu dans l'expé- 
dition journaliére des affaires. Jamais il n'a fait un vol au 
delå. On ne lui connait aucun champ ou il a étendu ses 
idées. Il a du plomb ou il faut en avoir pour étre gi-and 
travailleur, jamais je ne lui [en] ai trouvé dans la tete ou dans 
le cerveau. Il est bon a exécuter, å faire observer les ordon- 
nances, il est incapable d'en inventer. Lorsque je pariais 



IX. Optegnelser af A. Hennings. 105 

ainsi, je prévoyais les suites qui devaient naitre de la jalousie 
qui regnait entre Ernst et Stemann, un des deux devait l'em- 
porter, et sans doute Ernst eut été bien préférable. C'etait 
alors la veille de rémancipation du prince royal. Guldberg 
aurait pu se sauver s'il avait pu se resoudre å rappeler le 
Comte de Bernstorff et å se rapatrier avec Ernst et son . . 
ami le Comte de Reventlow. Il ne voulut point en entendre 
parler. A ma demånde: Qu'avez Vous contre Bernstorff, c'est 
rhomme d'Europe, si ce n'est le votreV II me répondit ces 
propres mots: „Tro mig, min Kjære! han er underfundig." 
Pour le prouver, il assura que Bernstorff avait intrigué pour 
nous entrainer dans une guerre contre la France. Quant å 
Schimmelmann & Reventlow il me disait: je ne leur ferai 
aucun mal, je les laisserai dans leur poste, mais quand le 
prince royal sera å la tete des affaires il s'appercevra bientot 
de leur incapacité. 

On sera moins surpris des discours confidentiels entre 
Guldberg & moi en apprenant qu'aprés l'éloignement de Bern- 
storff j'avais été l'agent intermédiaire entre Guldberg et Schim- 
melmann. Vous qui étes l'ami de la maison de Schimmel- 
mann, me dit Guldberg, dites-moi quelle est la cause de l'al- 
tération subite et totale que je trouve dans la conduite de 
Schimmelmann envers moi, je n'ai rien å me reprocher, je 
lui ai toujours témoigné la méme contiance. Je promis d'étre, 
autant que je pouvais, le médiateur de paix. Ayant fait mes 
ouvertures j'étais étonné de voir l'ame de Schimmelmann si 
fort émue. Bernstorff a été de tout temps mon ami affidé, 
je ne cesserai pas de regretter sa perte, elle me conduira au 
tombeau. „Sein Verlust ist ein Nagel zu meinem Sarge." Je 
lui représentais que, quelque déplorable que fut l'éloignement 
du Gte. de Bernstorff, il n'y avait que le rétablissement d'une 
intelligence parfaite et confiance pléniére entre les ministres 
du Roi pourraient faire bien aller les affaires de TEtat. Il en 
convint, mais les sensations du coeur Temportaient sur les 
calculs de Tesprit. 

Arkivfuldmægtig J. Blochs Afskrift efter Orginalen 
i Professor W. Wattenbachs Eje. 



106 Fremstillinger og Optegnelser. 



X. 



Udtalelser og Optegnelser af Hertuginde Louise Augusta 

og Konferensraad L. Engel s toft. 



Augustenborg ^^/^ 41. 

Hr. Conferenzraad! 



Har De læst Steffens was ich erlebte? I mine Tanker 
taler Manden vel meget om sig selv, og alt hvad der siges om 
andre Mennesker, eller om Begivenheder, som han har oplevet 
i Forening med andre, meget fejlagtigt. F. Ex. at de kongelige 
Prindser bleve confirmerede med de øvrige Gonfirmanter af 
Slotsmenigheden. Jeg skal ej nægte, at jeg finder de Grunde 
paa hvilke St. bygger sin Forestilling derom meget gode og 
antagelige, dog bør man ej skrive en Fortælling som man 
tænker og ønsker sig den, men saaledes som den er. Ligeledes 
er hans Beskrivelse om den 14 April, ganske fejlagtig. Hr. 
Professoren glemmer aldeles, at enhver Gonfirmant gaar først 
til Alters, inden han indlemmes i noget borgerligt Samfund, 
idet han siger at Gr. Pr. Dagen efter sin Gonfirmation tog 
Sæde i Statsraadet og gjorde den Forandring, som da hendte. 
Dernæst er Udførelsen af denne rolige Revolution aldeles fejl- 
agtig fortalt. Det var ingen vagthavende Officeer, som 
fraholdt Enkedronningen at gaae ind til Kong Ghr. 7 ; hvem 
der kjendte Loealiteterne paa Ghristiansborg Slot vidste alt 
for vel, at der stod ingen Vagt ved Kongens indre Gemakker, 
til hvilke Dronning Juliane, som vi alle havde fri Adgang. 
Det var den gamle Hertug afBevern, Stadens Gouverneur 
og Dronning J's Fætter, som Kronprindsen sendte til hende 



X. Optegnelser af Louise Augusta og L. Engelstoft. 107 

for at formaa hende til Rolighed og hindre hende fra at gaa 
ind til Kongen, som var i Statsraadet, og som underskrev de 
ham af Kronprindsen forelagte Ordrer. Naar De engang taler 
med Statsminister Møsting om den Begivenhed, i hvilken han 
selv deltog, saa vil han vist erindre, at jeg har ret i min Paa- 
stand om St. Utilforladelighed. Kuns en Begivenhed eller 
Szene fortæller han rigtig: det er den Aften 1787, da han saae 
Gustav 3 i Skuespillet. 

Med langt meer Interesse har. jeg læst Carl Bernhards 
Gamle Minder; de ere smukt fortalt og med megen Delica- 
tesse 

Gandske Deres hengivne 
L. A. 



Augustenborg d. *®/»41. 

Hr. Gonferenzraad! 

Jeg takker Dem forbindtligst for de to saa interessante 
Breve, som jeg med de sidste Poster har modtaget fra Dem 
og iler med at besvare disse for ei at være alt for længe 
Deres Skyldner. Meget spændt er min Forventning paa Deres 
Erindringer om den 14de April. Statsminister Steemann vil i 
følge det han har erfaret ved sin Fader, vel ogsaa give Dem 
interessante Data til denne mærkelige Dag. Han selv var i 
første Øjeblik vist uvidende om , hvad der var skeet. Han 
dandsede med største Munterhed paa Ballet den Aften, senere 
har jeg erfaret at hans Lystighed kom deraf at den 14 April 
var hans Fødselsdag, og at han netop fyldte paa samme sit 
20de Aar. løvrigt var det unægtelig et stort Misgreb at af- 
skedige Steemann og Godske Moltke, som upaatvivlelig vare 
langt bedre Statsmænd end de i deres Sted indsadte Rosen- 
krantz og Stampe. Ventelig har man befrygtet, at de hørte 
til Dronning Julianes Partie. Dagbladene beskieftige sig meget 
med det Guldbergske Ministerium og med hans Person i denne 
Tid. Det havde sikkert været klogere om Generalmajor Guld- 
berg^ ei havde offentlig yttret sin Ømfindtlighed over den Dom, 



108 Fremstillinger og Optegnelser. 

der fældtes over hans Fader i Folkecalenderen , men denne 
gode Mand er vel hidsig. 

Med sand Hengivenhed forbliver jeg 

Deres oprigtige Veninde 

Louise Augusta. 



Udkast af L. Engelstoft, med Randbemærkninger af Hertuginden. 

(Efter mundtlig Relation). 

Det var Onsdagen den 14 April 1784, første Statsraadsdag 
efter at Kronprindsen Søndagen den 4 ApriP) var bleven 
confirmeret og næste Søndage) havde communiceret i Slots- 
kirken, at der om Eftermiddagen som sædvanligt blev holdt 
Statsraad i Kongens Overværelse, senere skulde der være Hof- 
ball^). Under 6 April var der bleven udnævnt to nye Stats- 
ministre, Steemann og Guldberg f), foruden at Grev Rosencrpne 
nu ogsaa var bleven udnævnt til ordentligt Medlem af Stats- 
raadet, da han hidtil kun havde taget Sæde deri som Minister 
for de udenlandske Anliggender. Disse nye Ministre skulde nu 
for første Gang tage Sæde i Konseilet, og havde derfor ind- 
fundet sig med de øvrige. Det hørte til, at de nye Stats- 
ministre skulde som saadanne aflægge en egen Eed. Den 
sædvanlige Regel var imidlertid, at Formularen dertil fra Kan- 
celliet sendtes til Underskrift, men denne Gang vilde de, for 
større Høitideligheds Skyld, selv oplæse og aflevere Eden i 
Statsraadet. Stemann som den ældste skulde først begynde 
dermed, og dermed Statsraadet aabnes. 



1) Palme Søndag. 

-) Skiertorsdag derefter. 

^) det sædvanlige Onsdags Ball. 

^) tre nye Statsministre, St., G. og Grev Gottske Moltke, den 

Tid Chef for Rentekammeret. Artiklen angaaende Gr. 

Rosencrone er fuldkommen rigtig opfattet. 



X. optegnelser af Louise Augusta og L. Engelstoft. 109 

^ Kongen (Christian?), Kronprindsen, Prinds Frederik, de 
gamle og nye Statsministre havde taget Sæde. Stemann som 
den ældste af de nye Ministre begyndte nu at ville tale i sit 
og de øvrige nye Ministres Navn. Men Kronprindsen afbrød 
ham strax, idet han fremdrog et Papir og sagde (omtrent): 
Behag at bie lidt ; jeg har først Noget at tilkjendegive fra min 
Fader. Kronpr. oplæste da i Kongens Navn en af Kongen 
underskreven Discours, hvori han gav tilkjende, at han ansaae 
adskillige Forandringer for nødvendige med Hensyn til Rege- 
ringen, at Hs. M. i denne Anledning havde ganske ophævet 
det hidtilværende Kabinet, samt besluttet at foretage en 
Forandring med sit Statsraad, og i Forbindelse dermed at 
fritage de sidst udnævnte Ministre for videre Pligt og Forret- 
ning i denne Egenskab, hvoraf da ogsaa fulgte, at ingen Eds- 
aflæggelse vilde have Sted. En Expedition til Cancelliet an- 
gaaende Kabinettets Ophævelse blev med det Samme forelagt- 
Kongen til Underskrift, undertegnet tillige af Kronprindsen, 
Schack-Rathlou og Thott som Statsministre. I Kancelliet, hvor 
Stampe fungerede som Præsident, og allerede iforvejen* var 
indviet i den hele Plan, var han og Kancelliets øvrige Med- 
lemmer samlede for at modtage det kongelige Rescript, og 
uopholdelig at lade Bekjendtgjørelse udstæde. Stemann, Guld- 
berg og Rosencrone havde altsaa været første Gang tilstede 
kun for at erfare deres Afskedigelse, hvorfor de Dagen efter 
gave deres Dimission. Det Hele havde iøvrigt været saa klogt 
og hemmeligt forberedt, at hverken Dronning Juliane eller 
Nogen af hendes Partie havde anet det Mindste; ja Dronning 
Juliane skal endog have været ganske beroliget og tryg, forsaa- 
vidt hun tidligere havde havt nogen soupcons. Man mente, 
Kronpr. havde il^ke Sands for andet end det Militaire, hvor- 
med han kunde vedblive at amusere sig, og deri bestyrkedes 
man efter Sigende, ved hans Lærers, Sporons Yttringer. Til de 
faa indviede hørte, foruden Stampe og Schack-Rathlou, ogsaa 
Kronprinsens Kammerjunker Joh. Biilow og en Offlcier i Gar- 
den, Rømeling, som den Dag ogsaa havde jour, og paa hvem 
man i fornøden Fald kunde stole, hvis noget skulde komme 
i Bevægelse fra Dronningens Side. Saasnart Kongen (Ghrist. 7) 



110 Fremstillinger og Optegnelser. 

i Statsraadet havde, underskrevet det ham forelagte Document, 
bortfiemede han sig som sædvanligt strax og gik ind i sit 
Kabinet eller Værelser, der nok vare i Forbindelse med Stats- 
raadsværelset. Men ligesaa hurtig ilede Pr. Frederik, som 
nok havde mærket, at der var noget paa Færde, men nok 
egentlig ikke havde ret forstaaet, hvad det var, og i alt Fald 
var bleven bange, bag efter ham (Kongen), og lukkede Døren 
af, saa at han og Kongen nu vare indesluttede, uden at nogen 
kunde komme ind til dem. 

Imidlertid var Kronprindsen gaaet ud i et Gemak eller 
Apartement, som førte Navn af l'eremitage, hvor flere af de 
højere Hofbetjente m. v. vare forsamlede — maaske ogsaa i 
Anledning af det forestaaende Bal. Her kom Enkedronningen 
der havde under Statsraadet været i sine egne Gemakker, men 
nu havde faaet Nys om, at der var skeet noget Mærkeligt, — 
hvilket øjeblikkelig udbredte sig paa Slottet — i stor Bevægelse 
ind, og idet hun saae Kronprindsen, henvendte hun sig umid- 
delbart til ham med de Udtryk: was ist's denn? was ist hier 
geschehen? hvorpaa Kpr. skal have svaret med megen Rolighed : 
Nichts, Mama^), der Konig (eller: mein Vater) hat eine Verån- 
derung in seinem Statsrathe gemacht — das ist alles. Men 
hvad dette var, maatte Guldberg nærmere sige hende og var 
hun derefter i kiendelig Oprør. Hun sagde til Kronprindsen, 
at hun havde en forskrækkelig Hovedpine og kom ikke til 
Ballet i Aften. Men Kronprindsen svarede hende meget fattet 
og med sin sædvanlige Aabenhed, at han haabede det vilde 
gaa over, og at hun ikke maatte giøre Skaar i Aftenens For- 
nøjelse ved at blive borte. „Kommen Sie ja!" sagde han til 
hende, „auf den Bal, ich bitte Sie recht sehr; Sie werden 
mir ein grosses Gefallen thun** ; hvorpaa Dronningen svarede 
meget spodsk, men dog eftergivende: „Ja, wenn Eure k5nig- 
liche Hoheit es befehlen, dann ist es w^as ånders.** Virke- 
lig kom hun ogsaa, var ved Gouren før Ballet, giorde sit 
Partie som sædvanligt, og Ballet selv var et af de muntreste, 



^) „Ihre Majesteten"; ingen af os kaldte hende Mama. 



X. Optegnelser af Louise Augusta og L. Engelstoft. 1 1 1 

man længe havde seet*). Sophia Frederikke var virkelig 
upasselig og derfor ikke tilstede. ^) 

Men imidlertid havde Kronprindsen efter Statsraadet, da 
Arveprindsen havde indesluttet sig med Kongen i dennes 
Værelse, været meget urolig over, hvad Prinds Frederik der 
foretog sig med Kongen. Han henvendte sig derfor til Guld- 
berg, som var tilstede, med de Ord: Kan De sige mig, hvad 
mon vel min Oncle bestiller derinde hos min Fader V hvor- 
paa Guldberg svarede tres naivemertt: „Slet intet. Deres 
Kongelige Højhed." Enkedronningen havde ogsaa villet ind 
til Kongen og Arveprindsen, men var bleven afvist med den 
Erklæring, at de havde lukket Døren af, og Ingen kunde 
komme ind. løvrigt varede det ikke længe, inden den hele 
Spænding blev opløst derved, at Kongen lukkede op for at for- 
lange Thee og Prinds Frederik, som nu havde tabt Frygten, 
kom ud. 2) 

*) 1 en Renskrift af denne Fremstilling, som i flere Exemplarer findes 
blandt P.L. Stemanns Papirer, har denne hertil føjet: „urigtigt". 

^) høifrugtsommelig, hun nedkom samme Aar den 3die Mai 
med en Prindsesse, som døde den :28de Oktober samme 
Aar. 

-) Han løb op til Prindsessen, strax efter at han kom fra 
Kong Ghr. 7-, gav hende et Glas Vand, paa det hun ei 
skulde forskrække sig , dog uden ret at kunne forklare " 
hende, hvad skedt var. Derpaa gik han meget agitert 
til Dr. Jul., lod sig aarelade og kom til anden eller tredie 
Dands, som jeg havde den Ære at dandse med ham. — 
En Anecdot angaaende Confirmationsdagen, kan jeg ikke 
undlade at anføre her, fordi den charakteriserer den Aand, 
som herskede i Dron. Julianes Regiering, og i Særdeleshed 
den gamle Theolog Guldberg, som iøvrigt var en honett og 
godmodigMand, som tillige besad megen Resignation*). Kort 
efter at vi alle havde forladt Kirken og at den kongelige 
Familie var samlet i det saakaldte hvide Gemak, og der 
havde lykønsket Kronprindsen til den foregaaende hellige 
Handling, gav Dr. Juliane et Vink til ham, og til Arve- 
prindsen om, at følge hende ind til Kong Ghr. 7., som alt 
tidligere havde forføied sig i sine indre Gemakker. Der 



112 Fremstillinger og Optegnelser. 

løvrigt skal der til Udførelsen af dette Slag i Begyndelsen 
have været udkastet en anden, mere dristig, et formeligt 
Regentskab etablerende Plan, men som den kloge Schaek- 
Rathlou, gjennem Johan Biilow, skal have fraraadet, menende 
at det Såmm^ lettere og sikkrere vilde opnaaes paa en Maade, 
der i Formen mindre havde Udseende af en Regeringsforan- 
dring. 

forelæste Guldberg for de høie Herskaber et Formanings- 
brev til Kronprindsen, underskrevet af Kongen hans Fader, 
i hvilket hans tilkommende Virkekreds og Adfærd be- 
stemtes, og hvori fandtes følgende mærkelige Ord: „Som 
vi hidindtil have været Tre i Et, saa ville vi fremdeles være 
Fire i Et". Alt hvacl jeg her har optegnet, angaaende den 
J 4de April, er mig fortalt af min salig Broder, Frederik 6. 
Thi omendskiøndt at Dr. Juliane i det hun bon gré mal 
gré sluttede Fred med ham, udtiykkeligen paalagde ham, 
intet at meddele mig om det forefaldne, saa var han 
dog saa god at indlemme mig i den hele Sag, saasnart 
han fandt en passende Leilighed dertil, dog med det For- 
bud at tale derom til nogen. . 



*) Da Guldberg kom ud af Statsraadsværelset d. 14. April 
sagde han til de Personer, som vare i Kongens Forgemak, 
med megen Rolighed: ,Es ist aus, es ist ganz aus**. 



Aktstykker. 



8 



I. Bernstorffs Afskedigelse og dens nærmeste Felger. 



Oversigt over de vigtigste Stats- og Hofembedsmænd 

den 12. November 1780. 

Gehejme Statsraadet. 

[Kongen og Arveprinsen]. 

Grev Otlo Thott, Statsminister, Gehejmeraad. 

Joakim Otto Schack-Rat h lo u, Statsminister, Gehejmeraad. 

Hans Henrik Eick stedt, St. Min., General i Kavalleriet, Oberstlieutenant 

ved Hest-Garden, Over-Hofmester hos Kronprinsen. 
Grev Andreas Peter Bernstorff, St. Min., Geh. R., Minister for de 

udenlandske Affærer, Direktør i tyske Kancelli. 

Danske Kaneelli. 

Bolle ViHum Luxdorph, Geh. R., Deputeret. 
Peter Aagaard, Konferensraad, Deputeret. 
Henrik Stampe, Geh. R., Generalprokurør. 

Tyske Kancellv 

A.P.Bernstorff, Statsminister, Direktør. 
AdolfGotthardt Carstens, Konf. R ., Ovei-prokurør. 

Departementet for de udenlandske Affærer. 

A. P. Bernstorff, Statsminister, Minister for d. u. A. 

Generalitets- og Kommissariats-Kollegium. 

Vilhelm v. Huth, General i Infanteriet, Chef for Inj-reniørkorpset og 

Artilleriet, første Deputeret. 
A. Hauch, H. A. Ahlefeldt, H. J. Schultze, G. Pentz, H. F. Stange, 

Deputerede. 

8* 



116 Aktstykker. I. 

Admiralitets- og Kommissariats-Kollegittm. 

Fredrik Christ. Kaas, Admiral, første Deputeret. 
K. Schindel, F. M. Krabbe, A. F. Moltke, Fr. Heventlau. H. Lunde, 
Deputerede. 

Finans-KoUeginm. 

Grev Joakim Goske Moltke, Geh. R., første Deputeret. 
Grev Ernst Henrik Schimmelmann, Geh. R., ± Dep. 
Christ. Ludvig Stemann, Gehejraeraad, 3. Dep. 
Lo rens Prætorius, Konferensraad. 4. Dep. 

Rentekammeret. 

J.G.Moltke, første Deputeret. 

F.Bardenfleth, A.Berner, J.Erichsen, Deputerede. 

Yestindisk-gaineisk Rente- og Oeneral-Told-Kammer. 

Ghr. L. Stemann, første Deputeret. 

H. H.Schilden, D.Schleth. Deputerede. 

8konomi- og Kommerce-KoUegium. 

E. H. Schimmelmann, første Deputeret. 

P.H. Glassen, Grev Ghr. Ditlev Reventlou, Deputerede. 

Bergværks Direktorium. 

J.G.Moltke, C. D. Reventlou, L. Prætorius, Deputerede. 

Stats-Balance- og Over-Skatte-Direktion. 

O. Thott, H. G. Schimmelmann, Schack-Rathlou, A.P.Bernstorff, 
H. Stampe, J. G. Moltke, E. H. Schimmelmann, C. L. Stemann, 
L. Prætorius. 

Skat-Kammeret. 

Direktører: O. Thott, Grev Henrik Carl Schimmelmann, Geh. R. og 

Skatmester, Schack-Rathlou. 
Assessorer: O. H. Guldberg, E. H. Schimmelmann. 

Banken. 

Direktører: O. Thott, H. Stampe, E. H. Schimmelmann. 



Bernstorffs Afskedigelse m. m. ] 17 



Over-Hofmarskal. 

Engel Karl Ernst Schack, Geh. R., daglig opvartende Kammerherre, 
Ordenssekretær. 



Over-Kammerjunker. 

Chr. Fr. Nu;nsen, Geh. R., Direktør ved Øresunds Told. 

Stats- og Gehejme Kabinets-Sekretær. 

Ove Hoegh Guldberg. 

Kronprinsens Hofetat. 

H. H. Eickstedt, Statsminister, Overhofmester. 
Johan Biilovv, V. H. B. R. Gedde, Kammerjunkere. 
Benjamin Georg Sporon, Etatsraad. Prof., fnformator 
Theodor Georg Schlanbusch, Kammerpage. 
Joh. (Ih r Bodendick, Livkirurg. 

Arveprinsens Hofetat. 

Kabinetssekretær og Kasserer. 
O. H. (Uildberg, Stats- og Geh. Kabinetssekretær. 



118 Aktstykker. I. 



10. November 1780. 

1. Memoire sur les reproches de Mr. le G*° de Panin. renfermés 
dans le rapport de Mr. Schumacher du 13 8^'° 1780. Af A. 
P. Bernstorff indleveret til det Gehejme Statsraad. Trykt i 
Hist. Tidskr. 3. Række V. lr)4-64. 



11. November 1780. 

m 

2. Schack- Rathlou til Guldberg: Imod den i Anledning af For- 
holdet til Rusland paatænkte Afskedigelse af Bernstorf. Dat. 
Kbhvn. Fransk. Optaget i G. D. Biehls Hi.storie ^) ; derefter 
trykt i Hist. Tidskr. 3. Række. V. 295 ff. 



) Om en formentlig dybere liggende Grund til Bernstorffs Afskedigelse 
haves der flere Udtalelser fra Samtiden. Saaledes findes der i C. D. 
Biehls senere Fremstilling af Tidshistorien følgende Randbem.Trk- 
ning. 

„Den egendtlige Aarsag til Grev Berndorffs Afgang bestod deri, 
at han en Dag i Sommeren 1780 paa Fredensborg talte fortroelig med 
Eichstedt om Kabinets Ordrenes Skadelighed og Kronprindsens Con- 
tinnation og sagde til Generalen, at om han vilde foreslaae det i 
Statsraadet, saa vilde han understøtte det, og saa for fremtiden med 
forenede Kræfter sætte sig imod Gabinets Ordrene. Eichsted blev 
eenig med ham, men gik derpaa strax hen og aabenbarede det til 
Guldberg, som blev meget oprørt derover. Grev Bernstorff fik endnu 
samme Middag at vide, at han var forraadt, thi Greve Godske Moltke, 
som havde faaet et Nys af det, der var bleven talt og den For- 
skrækkelse og Opmærksomhed det havde foraarsaget, talte med Grev 
Bernstorff om Sagen uden at vide, det kom fra ham; og fra det 
Øyeblik af var Bernstorffs Afskeed besluttet." 

I sit Mindeskrift om B. siger Eggers ligeledes, at den ydre 
Politik kun var et Paaskud, medens den egenlige Grund laa i For-" 
holdet til Guldberg („Denkwurdigkeiten", S. 142 fl.). Samme Op- 
fattelse har Rasmus Nyerup („B.'s Eftermæle"* I 99 fl.). 






Bernstorffs Afskedigelse m. m. 1 19 

n. Nov. 1780. 
3. Kabinetsordre til Bernstorff med Paalæg om at søge sin Afsked. 

Mon cher cornte de Bernstorff, (skrevet med Hans Maje- 
stels egen Haand) L'arrangement, que j'ai fait avec le Roi de 
la Grande Bretagne, n'a rien, qui de raison puisse choquer la 
Cour de Petersbourg et faire soupconner la fidelité des engage- 
mens, que j'ai pris avec elle et celle de Suéde. Je ne doute 
pas non plus, que je ne réiississe å La faire revenir de la 
fausse idée. qu'elle s'est faite sur la nature et sur les suites 
de l'explication d'un article équivoque et toujours contesté. 
Mais cette Cour a une méfiance, qui date de plus loin et 
découle d'une toute autre source. La paix, qu'elle fit avec 
les Tures, et celle, qu'elle négocia å Teschen conjointeraent 
avec la France, eurent sur les dispositions de cette Cour une 
influence trés-défavorable pour les Anglois. On formå chés 
nous le projet d'une médiation armée, dont le but seroit de 
faire conserver å la Grande Bretagne ses possessions erx 
Amerique et sa superiorité en mer. On souhaita de la faire 
gouter å la Russie; et la Russie n'etoit plus dans les interéts 
Anglois. Le ministére de Londres nous fit des oflfres des 
subsides; on vouloit me les faire accepter. La Russie, qui ne 
pouvoit Tignorer, devient mefiante. C'est vous, qu'on croit 
moins neutre, et å qui on donne une pente vers les Anglois. 
Ma conviction de votre probité et de votre zéle pour mon 
service ne peut Vous rédonner la conflance de mon Allié et 
pourroit me faire risquer l'intimité, que je veux avec cette 
Cour. L'animosité, que Vous aves prise contre le Comte de 
Panin, ami prouvé du Danemarc, et qu'annonce hautement 
Votre mémoire lu avanthier dans le conseil, me fait craindre 
pour mes Etats les mémes suites, dont les Anglois font 
l'épreuve. Le Code maritime, que médite la Russie, et qui 
rend nécessaire la confiance la moins génée , aménera des 
négociations et des arrangemens, pour lesquels il faut entre 
ma Cour et celle de Petersbourg une identité de principes 
et de mésures. C'est lå, mon cher Comte, que je prévois, 
que Votre sistéme ne sera pas le mien, et qu'un conflit des 
sentimens chés nous embarassera mes resolutions, dont la 



120 Aktstykker. I. 

suite sera une frbideur en Russie, toujours fort nuisible å mes 
interéts. L'ensemble de ces raisoris doit Vous porter Vous- 
méme å désirer de prévenir å terns un éclat, et de me dé- 
mander d'abord, que je Vous permette de me rendre les 
charges que je vous ai confiées. Vous quiterés Votre place, 
en conservant pleinement les bonnes graces de Votre Mai tre, 
qui vous fera une retraité honnéte et cbnvenable, jusqu'å ce 
que je trouverai occasion de vous offrir dans mes duchés un 

« 

poste assorti å celui, qui désormais n'auroit eu pour Vous 
que des désagremer(s et des inquiétudes. Vous pouiTés étre 
persuadé, que je me plairai å Vous donner des marques de 
mon estime et de ma bienveillance, étant vraiment Votre tres 
aflfectionné Roi 

Christian R. 

(Ihristlansbourg ce 12^6 Xov. 1780. 

(Græve Bernstorff begierte sin Afskeed Morgenen derefter 
og fik den.) 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 



4. Kongen til Statsministrene om Foi retningernes Førelse. 

Clhristiansborg d. 12. Novb. 1780. 

Min(e) kiere Statsminister(e). De Aarsager ere Dem alle 
bekiendte, hvorledes Jeg har befalet Græve Bernstorfl at begiere 
sin Afsked og jeg nu har tilstaaet ham samme, hvor høit jeg 
ellers agter hans Indsigter, Nidkierhed og Arbeide. Min For- 
trolighed er til Dem og Deres Erfaring, Redelighed og Enighed. 
Til at forestaae Departementet for de Udenlandske Afairer* 
har jeg bestemt min Envoié i Berlin, Kammerherre Rosencrone, 
og allerede med Gaardags Post derfor tillagt ham Befaling 
ufortøvet at komme. Indtil hans Ankomst ville jeg, at min 
gode og troe Græve Thott paatog sig alt det Udvortes af 
Departementet, saa at bekiendtgiøre strax for Departementet 
og for de Udenlandske Ministre ligesom og for mine Ministre 
ved de fremmede Hoffer denne .Forandring med alt andet i 
saadant Tilfælde sedvanligt: ogsaa er jeg vis paa, at han seer 



Bernstorffs Afskedigelse m. m. 121 

iYiiidlertid* een Gang, hølst to, tie fremmede Ministre. Jeg er 
og ovei'bevist om, at min redelige Geheimeraad Schack Rath- 
lou vil giøre sig en Fornøielse af at lette i hvad der kunne 
i denne Tid behøve at skrives og besørges. Sin gamle værdige 
Collega, og at min kiere og tilforladelige General Eickstedt vil 
med Raad og Daad foreene sig med de Andre paa det alt 
kand gaae ordentligere, og det Bedste opnaaes, da Jeg med 
den fuldeste Tillid altid vil være 

Deres gode og bevaagne Konge. 

Koncept med Rettelser, skrevet med Guldbergs Haand. Ejes af v. 
.Schack til Niistrow. Afskrevet 1885 af V. A. Secher. 



5. Bernstorffs Afskedigelse. 

a Christiansbourg d. Nov. 1780. 

Mon cher Gomte de Bernstorff. Je recois Votre demission, 

• 

affligé sur le concours des circonstances, qiXi m'a mis dans la 
triste nécessité de l'agréer. Vous emporterés avec Vous mon 
estime et les bonnes graces d'un Maitre, qui reconnoit sincére- 
ment la fidélité de Vos services et le zéle infatigable, qui a 
caracterisé Votre ministére. J'irai au devant de toutes les 
occasions, qui se présenteront pour contribuer å Votre con- 
tentement et au bonheur de Vos enfans, et je ne veux point, 
que Vous cessiés un moment de me regarder comme celui qui 
est et sera toujours Votre trés-affectionné Roi. 

Koncept, skrevet med Guldbergs Haand. Ejes af v. Schack til Nii- 
strow. Afskrevet 1885 af V. A. Secher. 



13. November 1780. 

(). Enkedronning Juliane Marie til Bernstorff, med Beklagelse over 
hans Afskedigelse. Dat. Christiansborg. Fransk. Optaget i 
G. D. Biehls Historie; derefter trykt i Hist. Tidskr. 3. Bække 
V 299. 



122 Aktstykker. I. 



14. November 1780. 



7. O. H. Guldberg til A. P. Bernstorff, med Beklagelse over hans 
Afskedigelse. Dat. Christiansborg. Fransk. Optaget i G. D. 
Biehls Historie; derefter trykt i Hist. Tidsskrift 3 Række V 302. 

16. November 17S(). 

8. Kabinetsordre om Tyske Kancellis fremtidige Styrelse. 

Til Vores Tydske Gancellie. 

Da Vores Statsminister Græve Bernstorff allerund. har be- 
giert sin Afskeed, og Vi i denne duelige, retskafne og kyndige 
Mands Sted ville strax see Vores Tydske Gnncellie forsynet 
med en Directeur af Indsigt og Tilforladelighed: saa ville Vi 
dertil herved have udnævnt Vores Geheimeraad Garstens, der 
tillige bliver ved at være Ober-Procureur, og som haver, hvad 
Directionen angaar, nøie at holde sig efterrettelig den Instruc- 
tion, som Vi desangaaende havde tillagt Græve Bernstorff. 
Referatet for Os Selv, som fra Gancellierne skeer ved een af 
Vore Ministre, bliver herefter paa samme Maade, og skal det 
nødvendige desangaaende nærmere blive bestemt. 

Ghrist. d. lf>. Nov. 1780. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 

14. November 1780. 

9. F. L. Stolberg til sin Broder Ghristian, dat. Kjøbenhavn. 

Ich werde Dich nicht so bald sehen , w^ie ich glaubte, 
aber ofter, hoffe ich, 'und auf långere Zeit. Mein Schwager 
hat seinen Abschied. Auf ausdriickliches Verlangen des Hofes 
reist er erst gegen den Friihling. Der Konig von Preuszen 
hat durch den Prinzen Ferdinand die Sache gemacht. Der 
Hof ist beschåmt, die ganze Stadt bestiirzt. Ich bitte heute 
um meinen Rappel. Rosencron succedirt ihm. Uebermorgen 
haben wir Conferenz bei Thott; der gute Greis ist gezwungen 
worden, das Portefeuille zu iibemehmen; Schack hat es aus- 
driicklich refiisirt. Viele werden Bernstorff folgen. Die ganze 
Schimmelmann'sche Familie ist åuszerst besturzt und betriibt. 
Ich zweifle, dasz Baudissin noch etwas bleibt, lange gevvisz 



Bernstorffs Afskedigelse ni. ni. 123 

nicht. Niemand dauert mich so wie Ernst. Die konigliche 
Familie iiberhåuft Bernstorff mit Freundschaftsprotestationen. 
— Vor 14 Tagen hat ohne Bernstorff's und Schimmelmann's 
Wissen Kaas Ordre gekriegt, 20 Kriegsschiffe und 10 Fre- 
gatten zu equippiren^). — La Houze und Sacken haben wohl 
mittramirt, vielleicht auch Rismark; die Andern sind furieux. 



• Dr. J. H. Hennes, Ans F. L. v. Stolber;j:s Ju^endjahren (187()) 

S. 136 f. 



14. November 178(). 

10. Den Oldenburgske Afsending, Grev F. L. Stolbergs Depeche til 
sin Minister, Grev F". L. v. Holmer, dat. Kjøbenhavn. 

Vorgestern Naehmittag erhielt der Herr Graf von Bern- 
storff einen Brief des Konigs, worin Se. Majeståt ihm erklårt. 
durch die Umstånde genothigt, ihn bitten zu miissen, seine 
Entlassung zu verlangen; er versicherte ihn dabei in den leb- 
haftesten Ausdriicken seiner Hochachtung und gnådigen Ge- 
sinnungen. Als er seine Entlassung erhielt, empfing er Briefe 
des Konigs, der Konigin und des Prinzen Friedrich, såmmt- 
lich voller Achtungs- und Freundschaftsbezeugungen. Alle be- 
klagten das Zusammentreffen der Umstånde. die den Konig 
nothigten, diesen Schritt zu thun. 

Es ist der Konig von Preuszen, von dem dieser Schlag 
herkommt. Franzosisch gesinnt mit Herz und Seele, trachtet 
dieser Fiirst darnaeh, Ruszland und Danemark dahin zu 
bringen, sich mehr fiir Frankreich als fitr F]ngland zu er- 
klåren, statt bei gånzlicher Neutralitåt zu beharren. Er sah 
keine Hoffnung, dasz Danemark auf seine Absichten einging, 
so lange der Graf von Bernstorff an der Spitze der Geschåfte 
wåre. Der Prinz Ferdinand, Bruder der Konigin, hat hier im 
Sinn des Konigs eingewirkt; wåhrend ihrerseits der Marquis 
de la Houze und Herr von Sacken aller Wahrscheinlichkeit 
nach in Uebereinstimmung mit dem Prinzen gehandelt haben. 

*) Kabinetsordren om at forberede, at man til Foraaret , betids kan have 
20 Skibe af Linien med behørige Fregatter i Søen", er af 8. November. 



124 Aktstykker. I. 

HeiT von Sacken komite die Verlegenheit nicht bergen, in 
welcher er einige Tage vorher sich betand; und man weisz, 
wie sehr Graf Panin in alle Ansichten des Konigs von Preuszen 
eingeht., 

Graf Thott, ehrwiirdig durch das Verdienst eines langen 
fleckenlosen und dem Staat gewidnieten Lebens, ist genothigt 
worden, das Portefeuille so lange zo ubeniehmen, bis ein 
Xachfolger den Grafen von Bernstorff ersetzt. Man wollte 
Herrn von Schach-Rathlow interimistisch damit beauftragen; 
aber er hat erklårt, nicht auf eine Viertelstunde werde er es 
iibernehmen. Ich weisz auch, dasz er schriftlich die stårk- 
sten Vorstellungen zu Gunsten des Grafen von Bernstorff ge- 
macht hat. 

Erst jetzt hat man erfahren, dasz der Konig vor 14 Tagen 
einen Kabinetsbefehl an den Chef der Admiralitåt Herrn von 
Kaas erlassen hat, i20 Linienschiflfe und 10 Fregatten auszu- 
riisten, ohne dasz weder Graf Bernstorff noch Graf Schimmel- 
mann auch nur ein Wort davon gewuszt. Der letztere ist in 
Verzweiflung, und scheint entschlossen, sich bald von den Ge- 
schåften zuriickzuziehen. Herr v. Rosencrone, der Gesandte 
in Berlin, ist zum Chef des Departements der auswårtigen 
Angelegenheiten ernannt, ohne erst Mitglied des Staatsraths 
geworden zu sein. Er steht nach seinen Gesinnungen und 
Talenten auf einer noch niedrigern Stufe, als er es seiner 
Herkunft nach ist. Im Publikum ist diese Wahl noch nicht 
bekannt. 

Die ganze Stadt ist bestiirzt, und selbst der Hof verhehlt 
nicht, dasz er es ist. Der gesammte Adel kommt zum Grafen, 
ihm sein Bedauern auszudriicken. Die Kaufleute fiirctiten fur 
den Handel, der unter der Administration des Grafen bliihend 
war; der oflfentliche Gredit leidet schon fiihlbar, und gestern 
sind an der Borse gar keine Geschåfte gemacht worden. 
Gleichwohl weisz das Publikum noch nichts von der schrecken- 
erregenden Ausrustung der Schiflfe. Die vom vorigen Jahre, 
die geråde nur halb so stark war, hat alle Matrosen nothig 
gehabt, an denen es sogar zu fehlen anfing; und es ist kaum 
zweifelhaft, dasz man genothigt sein wird, die Kaufifahrtei- 
schiffe des besten Theils ihrer Bemannung zu berauben. 



Bernstorffs Afskedigelse iii. nj. 125 

Man hat verschiedene Vermuthungen iiber diese Aus- 
rustung. Einige glauben, man werde sich bei der geringsten 
Veranlassung oflfen gegen England erklåren. Andere sind der 
Meinung, man woUe nun in Uebereinstimmung mit Ruszland 
vor der bewaffneten Neutralitåt mehr Furcht einfloszen. End- 
lich behauptet man auch, der Hof, dessen gewisz, dasz man 
•England erziirnen werde, indem man den Grafen Bernstorff 
den Interessen Frankreichs opferte, wolle sich in die Lage 
setzen, von dieser Seite her nichts furchten zu miissen. 

Der Konig gibt dem Grafen Bernstorff eine Pension von 
4000 Thlm., und von 1000 Thlrn. einem seiner Sohne; ein 
anderer von seinen Sohnen soli dienstthuender Kammerherr 
und ein dritter Kapitån bei der berittenen Garde werden. 

Der KOnig, die Konigin und Prinz Friedrich haben den 
Grafen dringend gebeten, bis zum Friihjahr hier zu bleiben, 
damit seine Dimission nicht als Ungnade angesehen werde etc. 

Hennes, anf. Skrift, S. 133 ff. 



18. November 1780. 
li. F. L. Stolberg til Holmer. 

Vorgestern hat Graf Schimmelmann seine Entlassung 
verlangt, und er hat sie sogleich erhalten, unter der Be- 
dingung jedoch, mit seinen Erfahrungen und Einsichten noch 
bei der Ausriistung der Flotte behulflich zu sein. — Herr v. 
Karstens, fruher Generalprocurator der deutschen Kanzlei, ein 
ehrenwerther Greis, der alt geworden ist in diesem GoUegium, 
ist an Bernstorffs Stelle zum Director derselben ernannt worden. 
— Die Indischen Actien sind seit Montag um 20 Procent ge- 
fallen. — Herr v. Sacken hat am Mittwoch einen seiner Gesand- 
schaftssecretåre als Kurier nach Petersburg geschickt. Gestern 
erhielt er einen Kurier mit einem schonen Kåstchen fiir Herrn 
V. Guldberg, vvas zu mehrern falschen Vermuthungen Anlasz 
gegeben hat. Unabhångig von dem, was eben vorgegangen, 
hat man ihm dies Geschenk gelegentlich des Etablissements 
der Prinzen von Braunschweig geschickt. 

Hennes, anf. Skr. S. 138. 



\i& ^ Aktstykker.' I. 

i21. November 1780. 
12. F. L. Stolberg til Holnier. 

Die Motive der Entlassung Bernstorffs, so weit ich sie 
angeben kann, sind diese. Der Konig von Preuszen hat mehr- 
mals Gelegenheit gehabt, anzurennen vor der Festigkeit dieses 
Ministers. Immer eine Bahn verfolgend und nur Danemark'^ 
Wohl im Auge haltend, sah Graf Bernstorff sich oft in die 
Nothwendigkeit versetzt, den Hof von Kopenhagen abzuhalten, 
in die Ansichten des Konigs einzugehen. Dieser hat mit Frank- 
reich einen Tractat geschlossen, worin er sich verpflichtet, 
ihm zehn Jahre hindurch Schiflfbauholz zh liefern, jedes Jahr 
fur zwei Millionen Thaier. Er wollte, dasz der Hof hiesige 
Kaufleute ermåchtige, den Holztransport zu (ibernehmen. Dem 
widersetzte sich Graf Bernstorff, indem er bemerklich machte, 
dasz man, ohne die Neutralitåt zu verletzen, fiir die man sich 
erklåi't hat, den militårischen Bediirfnissen einer der krieg- 
fiihVenden Machte nicht Mittel herbeischafifen diirfe. Ueber 
die Vereitelung seines Vorhabens aufs åuszerste verletzt, hat 
der Konig von Preuszen auf eine Gelegenheit gelauert, dem 
Grafen zu schaden, und eine solche st elite sich bald genug ein. 

Im Handelsvertrag zwischen England und Danemark war 
der Artikel, die Gontrebande betreflfend, welche die Schiife 
der einen Macht den Feinden der andern nicht verschaflfen 
soUten, Gegenstand vager und endloser Erorterungen geworden. 
Der schwåchere Theil hatte den Nachtheil davon; England 
nahm den Dånen mehrere Schiffe weg. Seit drei Jahren hatten 
die beiden Hofe dariiber in's Reine zu kommen gesucht; aber 
England beeilte sich dabei keineswegs; und gestattede unter 
dessen fortwåhrend seinen Caperschiffen , Beute zu machen, 
gestiitzt auf die Unsicherheit der Rechte Danemarks. Lord 
Suffolk's Tod brachte neue Verzogerung. Endlich, vorigen 
Sommer, verståndigte man sich iiber jenen Artikel, in einer 
Weise die Danemark nichts zu wiinschen iibrig liesz; indem 
der Handel seiner Kaufleute gesichert v^^urde gegen die An- 
grifle der Englischen Caper, den einzigen Fall ausgenommen, 
dasz man dem Feind Kriegsbedarf, als Waffen, Tauwerk, 
Schiffsbauholz etc. liefern wollte. Diese neue Convention 



Bernstorffs Afskedigelse m. m. 127 

ward geschlossen, zur Zeit wo die drei nordischen Måchte 
ihr Project einer bewaflfneten Neutralitåt veroffentlichten. 

Graf Bernstorff begniigte sich, den beiden andern Hofen 
die Convention raitzutheilen; und handelte, ohne sie zu Rath 
zu ziehen. Man wuszte es dahin zu bringen, dasz dieser 
Schritt in einem fur Ruszland gehåszigen Lichte angesehen 
wurde ; und benutzte den Moment, um dem Hofe von Peters- 
burg, demjenigen von allen Hofen Europa's, der am meisten 
eifersiichtig in Betreff seines Einflusses ist, Misztrauen einzu- 
floszen. 

Der Hof von Kopenhagen fiihlte sich nicht stark genug, 
dem Andringen, das von zwei Seiten auf einmal kam, zu 
widerstehen. 

Voll Hochachtung fiir den Grafen, sah er zugleich in ihm 
den einzigen Mann', der unerschutterlich war jeder Gunst so- 
wohl als Ungnade gegeniiber. Nie von sejnen Grundsåtzen 
abweichend, hatte er oft miszfallen; und da er nie eine Blosze 
gab, reizte er um so mehr die Ungeduld derer, die ihm schaden 
wollten. 

Allgemein ist der Unmuth des Publikums. Mehrere Kauf- 
leute, die auf Unternehmungen sich einzulassen versprochen 
hatten, haben dem Hofe erklårt, dasz sie auf ihr Vorhaben 
verzichteten. Ein iiberzåhliges Schiflf der ostindischen Com- 
pagnie soUte bemannt werden. Die Gesellschaft wollte die 
Ruhestorung in Europa benutzen, um mehr Geschåfte zu 
machen als bisher; aber jetzt hat sie den dazu gegebenen 
Befehl zuriickgenommen. Der Hof ist sehr empfindlich iiber 
die Entmuthigung der Kaufleute, die man als bosen Willen 
ansieht. 

Hennes, anf. Skr. S. 138 ff. 



:2!2. November 1780. 
13. Guldberg udnævnes til Geheimeraad; 

Vi have 'af Ilte Octbr.^) 1780 fundet for godt aller- 
naadigst at udnævne Vores Stats- og Geheime-Gabinets Secre- 



') Arveprinsens Fødselsdag. 



128 AkMykker. I. 

taire, Ridder af Dannebrog Hoegh Guldberg, til Vores Geheime 
Raad; thi skal Vores Cancellie herom udfærdige Bestallingen 
og Os tilsende, da Vi ham den gratis forunde ville. 

Christiansborg Slott d. 22 Nov. 1780. 

Christian Rex. 



Til 
Vores Danske Cancellie. Originalen med Aneprinsens 

Haand. 

24. November 1780. 
14. Kabinetsordre ti) Schack-Rathlou. 

Til Vores Statsminister Gehraad Schack Rathlau. 

Da det ikke er mueligt for vores Statsminister Græve 
Thott at overkomme sine Forretninger og antage endnu til- 
lige flere, Saa have vi den Tillid til Vores Statsm. Graad 
Schack Rathlaus altid viste Nidkierhed for Vores Tienéste, at 
han paatager sig Referatet for Statsbal.- og Over-Skatte Direc- 
tionens samt Skatkammerets Sager, da disse Ting ei kand af 
nogen anden bedre og mere Os til Fornøielse blive foredragen. 

Ghrist. d. 24 Xovbr 1780. 

Guldbergs Kabine tsprotokol. 



15. Guldberg udnævnes til Statsminister. 

Christiansborg d. 1 Dec. 1780. 

Til min Geheimeraad og Stats Secretaire Hoegh 
Guldberg. 

Kiære Hoegh Guldberg. 

Ligesom Jeg har med sand glæde for Din Uegennyttig- 
heds skyld udnævnet Dig til Geheimeraad; saa har Jeg og 
den Tillid til Dig herved at lade Dig vide, at Jeg har udseet 
Dig til medlem af Mit Geheime Statsraad, fra denne Dags 
dato af, dog befaler 'Jeg nærmere naar du skal tage ordentlig 
Sæde i samme. Din Post som Du til Mit bifald forestaar og 
som Jeg vil at Du skal endnu vedblive, har alt fuldkommen 
tilberedet Dig til dette mit Øiemaal: Din Troskab som J^ 



Bernstorffs Afskedigelse m. m. .129 

har prøvet, skal Jeg altid vide at paaskiønne og stedse ved- 
blive at vise Mig som 

din naadige Konge 

Christian Rex. 

(Herpaa har Stats-Secretairen skriftlig aflagt Taksigelsen til 
Kongen) 

F. 

Med Arveprinsens Haand indført i Guldbergs Kabinetsprotokol. 



16. Kabinetsordre til Guldberg. 

3. December 1780. 

For Vores Geheimeraad og Stats-Secretaire 

Høegh Guldberg. 

Da Vi agte det høist fornødent, at Vores Kammerherre 
Baron Rosencrone, hidtil Vores EnvoTé Extraordinaire ved det 
kongl. Preussiske Hof, og som vi have bestemt til Vores Mi- 
nister for Vort udenlandske departement, bliver fuldkommen 
underrettet om Vores sande politiske System, og Vores Stats 
rette Forhold til de fremmede Magter, paa det han nøie kand 
vide Vores Villie, og strax kiende den Plan, han skal arbeide 
efter: saa ville vi, og herved befale Dig, Vores Geheimeraad, 
at Du, som Vores Stats-Secretaire, og som den, der kiender 
Vores Villie og Vores Tænkemaade, strax opsetter dine Tanker 
kort og fuldstændigen over denne vigtige Sag, hvorpaa, Du 
haver, saa snart dette Arbeide er fuldført, at overlevere det 
til Vores Hr. Bi:oder, som vil i Vores Statsraad nærmere lade 
det tage i Overvejelse og derfra med dets paategnede Betænk- 
ning til Vores forventede Approbations Erholdelse besørge det 
Os allerund. forelagt, da Vi siden ved en Ordre fra Os selv vil 
herom give bemeldte Minister for Vores udenl. Depart. Vores 
allerhøieste Villie tilkiende. 

Ghrist. d. 3. dec. 1780. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 



130 Aktstykker. I. 

17. Bernstorff afløses formelt af Rosencrone. 

4. December 1780. 

Til Vores Finants-GoUegium. 

Da det allernaadigst har behaget Os under Dags dato at 
beskikke Vores Geheimer. Baron Rosencrone, hidtil Vores Envoié 
Extr. ved det Kongl. Preussiske Hof til Vores Minister for Vores 
udenlandske Departement, saa have Vi og fra Dags dato til- 
lagt ham den for hans Embede bestemte Gage af 8000 rdr. 
uden Afkortning. Og indtil denne 4 dec. skal Vores Gh.- 
Gonfer. Græve Bernstorflf udbetales, hvad han deraf kand til- 
komme. Ligeledes ville Vi, at fra samme 4 dec. skal Græve 
Bernstorffs yngste Søn anføres i det extraord. Regi. for 1000 rdr., 
hvilke tages af de 3000 rdr., som Vi den 28 Apr. 1780 be- 
falede Vores Fin. Goll. aarlig til Ghatol-Gassen at erlegge. Disse 
1000 rdr. beholde denne unge Bernstorff, indtil han kand i 
Vores Tieneste med Gage emploieres : hvorom nu og Golleg. 
underretter hans Fader. 

Christ. d. 4 Dec. 1780. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 



18. Rosencrones Udnævnelse. 

4. December 1780. 

Da det allernaadigst har behaget Os, at udnævne Vores 
Kammerherre Baron Rosencrone, hidtil Vores Envoié Extra- 
ordinaire ved det Kongelige Preussiske Hof til Vores Geheime- 
raad under Dags dato: saa bliver Bestallingen ham herpaa 
gratis at expedere. Ligesaa have Vi endvidere under samme 
Dato beskikket denne Vores Geheimeraad til Vores Minister 
for Vores udenlandske Departement, da han og i disse uden- 
landske Sager haver at bivaane Vores Statsraad; thi haver 
Vores Danske Gancellie i nøie Overeensstemmelse hermed 
strax at udfærdige ham gratis Bestallingen. 

Christiansborg d. 4. Dec. 1780. 

Ghristian R. 

Til 
Vores Danske Gancellie. O. Høegh Guldberg. 



Biernstorffs Afskedigelse m. m. 131 

6. December 1780. 

19. ^Danmarks Forhold d. 6. December 1780 til de fremmede 
Magter", Afhandling, udarbejdet af O. Høegh-Guldberg, tiltraadt 
af O. Thott, Schack-Rathlou og Eichstedt i det Geheime Stats- 
raad paa Christiansborg, d. 8, s. M. , og s. D. bifaldet af 
Kongen. 

Trykt hos H. P. Giessing, Struensee og Guldberg, 
* (1849), S. 171--i03. 



9* 



132 Aktstykker. II. 



II. Forholdet til Rusland og Preussen 1780—83. 



1. Kong Frederik II af Preussen til Enkedronning Juliane Marie. 

ce 31 d'Sber 1780. 

Madame nia Soeur. 

La Goutte dont j'ai eté jusqu'ici cruellement incomodé 
m'a empeché de repondre plustot aux deux Lettres de ma 
chere et Incomparable Reine. Mon Silance m'a d'autans plus 
humilié qu'il etoit involontaire ; je me faisois neanmoins des 
réproches de ne pouvoir satisfaire a mes plus tendres Desirs. 
Votre Majesté entre avec tant de bonté dans les Idées, que 
je lui ai exposées, que je ne trouve point de termes pour Luy 
en temoignér ma reconoissance. On a projeté Le Mariage de 
la princesse de Wirtember^) avec le Prince Royal de Danne- 
mare presque en meme tems que j'avais penssé a cette alliance ; 
La Grande Duchesse a ecrit a ce sujet au Duc son pere, et 
pour fortifiér la cour de Petersbour et le Conte Panin dans 
ce Dessein j'ose bien confiér a mon Incomparable et fidelle 
amie, que j'ai fait repressentér au Conte Panin, qu'apres que 
la Russie avoit confié Les dessendans du malheureux Antoine 
Ulric aux Soins de Votre Majesté elle n'avoit rien a risquér 
pour le pressent, mais qu'en suivant Les regles de La pru- 
dence il convenoit a la Russie de s'assurer egallement de 
L'avenir, ce qu'elle ne pouvoit faire avec plus de Sureté qu'en 
mariant La Soeur de La Grande Duchesse avec L'heritiér pres- 
somptif du Tronne du Dannemare. Cela est si vrai et si con- 



^) Elisabeth, Datter af Hertug Fred. Eugen af W. og Søster til Sofie 
(Storfyrstinde Maria FeodoroWna) , g. m. Pavl (I) af Rusland. Hun 
ægtede 1788 Frans (I) af Østrig. 



Forholdet til Rusland og Preussen. 133 

forme aux interets de La jeune Cour que je ne doute nuUe- 
ment, que ces Raissons ne frapent Le Conte Panin et L'obligent 
d'agir en Gonsequance. Ma chere Reine aura par ce Moyen 
une petite fille, sur La quelle Elle pourra comptér, et Les 
Liens de La Russie et du Dannemare se ressereront, ce qui 
convient egallement aux deux puissances; que ma chere Reine 
ne s'inquiete pas d'ailleurs, je me conformerai si bien a ses 
Intentions, que tout Viendra de La part de La Russie et que ce 
sera Le Conte Panin, qui entamera cette negotiation. J'avoue 
toutefois que je ne Suis pas entierement tranquile du Coté du 
Mombelgard jusqu'a La Reponse, que j'atant de La bas ne 
m'ait entierement rassuré. J'ai eté bien senssible au Souvenir 
du prince de Danemarc et du cher Prince Ferdinand; ce 
Derniér sera au Comble de ses voeux se trouvant chez Son 
Auguste et Incomparable Soeur. Je remets entre les Main s 
de ma chere Reine La Lettre qu'Elle a eu la bonté de 
m'ecrire et je L'assure, que rien n'egalle ma reconoissance," 
mon tendre attachement et La haute Consideration avec la 
quelle je Suis etant 

Madame ma Soeur 

De votre Majesté 

Le fidele frere et beaufrere 

Federic. 



"2, Frederik U til Juliane Marie. 

ce 19 9ber 1780. 

Madame ma Soeur. 

Mon incomparable Reine s'interesse avec trop de bonté a 
La Santé d'un vieillard infirme, incapable de Luy en temoignér 
toute sa reconoissance; j'ai payé cetté année mon Dividende 
a La Goutte, ce qui me fait esperér qu'elle attendra jusqu'a 
L'echéance du Terme, l'année prochaine, et que rien jusqu'a 
ce terns ne m'empechera d'ecrire a Mon Auguste et chere 
Amie. Je me Suis conformé en tout, Madame, a Vos Volontéz 
et aux Sages Messures, que vous avez daigné me prescrire et 
j'ai Lieu d'esperér que La cour de Petersbourg suivra La 
marche La plus naturelle dans la Negotiation, qu'elle se pro- 



1 34 Aktstykker. II. 

posse d'entamér. Nous perderons ici avec regret Le Baron de 
Rossencron, mais Comme il peut rendre de plus grand Ser- 
visses a Son Maitre et a Sa Patrie dans Le Poste, qu'on Luy 
Destine , je Grois devoir preferér Les avantages permanants 
du Danemarc a ma Satisfaction personelle , et je fais Mille 
Voeux pour qu'il reussisse dans Son Nouvel Emploix a La 
plus Grande Satisfaction du Gouvernement Du Roy et de l'Etat. 
J'ai L'honneur d'informér en meme tems mon incomparable 
Reine que mon Neveu de Prusse est de retour de la Russie. 
Il ne Sauroit assez Se Louér de L'accueil et des bontéz de 
L'imperatrisse, et il est tres Gontent d'un Voyage ou il a pu 
admirér de prets tant d'eforts D'Industrie ét de Genie par Les 
quels L'Imperatrisse a Su ellever sa nation au haut periode de 
Gloire ou elle brille maintenant; mon age m'interdit ces sortes 
de Goursses, j'admire L'Imperatrisse de Loin, je benis et cheris 
egallement de Loin une Gertaine Grande Reine De Danemarc, 
et je me rejouis avec une satisfaction interieure en me rapel- 
lant Le bonheur dont j'ai joui dans ma jeunesse, de La voir, 
de L'entendre, et meme d'avoir eu quelquefois Le bonheur 
de Danssér avec Elle a Salzthal et Antoineten Ruh. Apres- 
sent mes beaujours Sont passéz, La fortune m'a tourné Le 
dos, mais je Lis et relis encore avec un Gontentement infinis 
Les Lettres, que mon Incomparable Reine Daigne m'ecrire, 
et je questionne avec Empressement Geux, qui ont eu Le 
bonheur de se mettre a Ses pieds. Voila, Madame, ma Situa- 
tion pareille a Gelle des bons Gretiens, ils adorent Dieu dans 
Ge Monde, et ils ne jouiront que dans L'autre De La Vision 
beatifique, qui Les recompensera de leur perseverance. G'est 
eu faissant mille voeux pour mon Incomparable Reine que 
je La prie de me Groire avec le plus tendre attachement et 
La plus haute Gonssideration 

Madame ma Soeur 
De votre Majesté 
Le fidele frere et beaufrere 
Federic. . 



Forholdet til Rusland og Preussen. 135 

3. Frederik II til Juliane Marie. 

ce 23 9ber 1780. 

Madame ma Soeur. 

La bonté que Votre Majesté me temoigne de me Gonflér 
Les Motifs qui ont porte Le ministere du Danemarc a Signér 
une accomodement avec L'angleterre, ces bontéz, di je, me 
sont d'autant plus Sensibles, quelles servent de nouvelles 
marques de L'arnitié de mon incomparable Reine, et je dois 
Lui dire avec La meme Gonfiance, que cette transaction avec 
L' Angleterre avoit paru a Petersbourg un engagement qui 
annulloit presque entierement Le Code maritime et L'assossia- 
sion des Puissances que L'Imperatrisse de Russie projectoit 
pour assurer Le Comerce Des Puissances du Nord, et si mon 
incomparable Reine veut bien me permettre de Luy parlér Sans 
Deguisement, je regarde Le Renvoy du Gonte de Bernsdorf 
Gomme Le Moyen Le plus eficasse de Gonsservér La bonne 
Union entre Le Danemarc et la Russie, union qui difficillement 
auroit pu Se Soutenir si ce Gompte etoit resté dans Le mini- 
stere de Gopenhague. Il ne me Gonvient pas d'entrér dans 
une plus grande exsplication , toutefois Sui-je perssuadé que 
Votre Majesté Gonsoit tout ce que je pourois ajoutér a Geci. 
je suis 

Madame ma Soeur 

De Votre Majesté 

le fidelle freré et beaufrere 

Federic. 



28. November 1780. 

4. O. H. Guldherg til den danske Afsending i St. Petersborg, 
A. . Schumacber. 

Høiædle 

Allerhøistærede Hr. Legationsraad. 

Ogsaa maae De i et Brev til mig omstændeligen fortælle, 
hvad Indtryk Græve Panin og alt Vigtigt i Petersborg har 
følt ved Forandringen med Græve Bernstorff. Det er under- 



136 Aktstykker. II. 

rettende og tillige værdt at vide. Dette Beviis paa det Konge- 
lige Herskabs Tænkemaade og Uiyggelighed og Myndighed hos 
Sig Selv tænker jeg kand være nok for at overbevise Rusland 
om, hvor sikker man kand regne paa os. Hvad den store 
Familie-Sag angaaer, saa er vel nu og al Betænkning ophørt 
at legge Haand paa Sagen efter den Plan, som er bleven 
insinueret: jeg troer da, at her vil findes al Villighed; kun 
man ville følge den angivne Plan, hvis Bevæggrunde den 
kloge Græve Panin strax mærker 

De ville forsikre H. Exe. Græve Panin om min høieste 
Ærbødighed, og troe, at af Deres Velbaarenhed er jeg den 
oprigtigste Tiener 



Ghrist. d. 28. Nov. 1780. 



O. H. Guldberg. 



5. Guldberg til Schumacher. 
Monsieur. 



9. December 1780. 



Pour Vous méme et pour Votre zéle patriotique et pour 
la fidélité inébranlable, que Vous aves montrée dans nos 
aflfaires épineuses, soiés assuré, mon cher Schumacher, qu'on 
Vous rend justice, et que Vous en aurés avant la fin de 
l'année des preuves non équivoques. Notre bonne et inésti- 
mable Reine m'a ordonné de Vous garantir Son souvenir 
gracieux; et notre Prince Patriote Vous prépare les bontés 
de notre Maitre. Le ministére d'aujourdui Vous chérit et a 
beaucoup de confiance en Votre merite, en Votre probité et 
dans la situation ou vous étes å Petersbourg. On vous lais- 
sera lå jusqu'å la bonne saison; mais on aura soin de Vous 
aussi par raport au travail ou l'on ira Vous soulager soit par 
M. Konnemann, soit par quelque autre qu'on Vous enverra 
au plutot. Mr. de Rosencrone, qui nous est arrivé et que le 
Roi a nommé Son Gohseiller Privé et Son Ministre pour le 
departement des affaires étrangéres, et qui en cette qualité 
assistera dans ces affaires au conseil d'Etat, Vous connoit 



Forholdet til Rusland og Preussen. 137 

déja et apprendra de moi å connoitre Votre riierite. Gette 
Excellence nous convlent tout å fait: elle est de coeur et 
d'ame dans notre sistéme: le concert est parfait dans les 
déliberations, et j'éspére de la bonté divine, que tout ira bien. 
Je suis persuadé, que le grand Ministre^ le seul accompli, que 
je connois, a appris avec satisfaction, mais aussi avec étonne- 
ment le changement inattendu que le Roi fit dans Son Mini- 
stére. Les vents contraires, qui arreterent si long tems le 
Courier de M. de Sacken å Stokholm , ont retardé de huit 
jours une nouvelle aussi importante, et qu'on eut désirée le 
méme jour å Petersbourg: personne n'en a été plus affligé 
que moi vu l'embarras que j'ai compris, qui genåt toutes les 
mesures du digne Gomte Panin. A present nous sommes å 
attendre les nouvelles que Vous nous donnerés taht de l'im- 
pression, que eet évenément aura causée lå, que du plan å 
former et de tout le reste. ^ 



Votre trés-hunible et 
trés-obéissant serviteur 
a Ghristiansbourg . q Høegh Guldberg. 

ce 9 d'Dec. 1780. ^ ^ 



6. Frederik II til Juliane Marie. 

4 

Madame ma Soeur. 



10. December 1780. 



Tout ce que monsieur de Rosencrone a Dit a Mon In- 
comparable Heine, tout ce que je peu Luy ecrire ne Luy 
peindra que faiblement le tendre attachement que je Luy ai 
voué pour La Vie, Elle merite de Gaptiver Les Goeurs et 
amoins qu'ils n'ayent La Dureté du bronsse. Mon Incompa- 
rable Reine doit Les amolir et Les Subjuguér. Toute L'Eu- 
rope aplaudit au Ghangement de Ministere de Gopenhague et 
regarde cette revolution aussi utille a La politique exsterieure 
qu'interieure du Danemarc, Les Operations precedentes de 
l'exministre avoient causées une sensation facheuse a Peters- 



1 38 Aktstykker. IL 

bourg, qui maintenant est entierement effacée et de la maniere 
la plus Satisfaisante pour La Russle. 



Federic. 



7. Dronning Juliane Marie til Kejserinde Katrine II. 

ce 23') Decbr 1780. 

Madame ma soeur. 

La confiance qu'il a plu a V. M. L de me temoigner et 
que je m'empresserai de conserver avec un soin religieux et 
inalterable m'inspire la hardiesse de m'ouvrir å Elle au sujet 
d'une aflfaire importante pour nous et (graces å Ses bontés 
envers nous) pas indifferente pour Elle. Nous avons i;iotre 
Prince Royal qui va bientot avoir treize ans, que nous avons 
elevé avec soin et qui repond tres bien å notre esperance. 
Dans quelques années d'ici le Roi ira lui donner une epouse, 
mais toute Princesse ne^convient ni å nous, ni å lui ni å 
l'état. Il m'est venu dans l'esprit que la soeur cadette de la 
Grande Duchesse nous accomoderoit å tous égards et que ce 
mariage seroit le sceau de l'amitié entre nos deux maisons 
et de l'alliance entre nos deux etats. Leur age ne differe 
gueres et. ils professent aussi la meme religion, qui est aussi 
celle du Pais, et V. M. I., qui a tout fait pour fortifier lo 
sistemie du Nord auroit le plaisir de couronner son ouvrage 
par cette alliance qui parait s'oflfrir d'Elle meme å nos voeux. 
Si c'est que V. M. trouve cette idée raisonnable et dans son 
plan, j'ose esperer qu'elle daignera me faire part de Ses 
Volontés (quoique je prevoys que Sa delicatesse s'y opposera) 
et comment Elle veut que nous entamions cette affaire. Sa 
bonté excusera la liberté que j'ai prise de deposer dans Son 
coeur genereux ce secret du mien. Elle ne sauroit qu'aimer 
une franchise qu'Elle a encouragée Elle meme et qui n'est 



') Rettet til 29. 



Forholdet til Rusland og Preussen. 139 

que le fruit de ramitié qu'Elle nous a toujours temoignée et 
å moi bien particulierement. 

Afskrift ved det fra Kejserinden modtagne Svar. 

8. Kejserinde Katrine II til Dronning Juliane Marie. 

5. Januar 1781. 
Madame ma Soeur. 

Aussf Sensible a la nouvelle marque de confiance que 
Votre Majesté vent bien me temoigner par Sa lettre du 28 
Decembre, qu'a toute celle que j'ai regue de ^a part, j'ai a 
la remercier de l'amitié avec laquelle Elle a jugée de propos 
de me communiquer le projet dont Son arne est peinée. Si 
parmi les particulier le mariage est regardé comme raffaire 
la plus importante de la vie, combien ne le devient il pas 
lorsque l'interet d'un Etat si trouve engagé. Si la Prudence 
a dicté a Votre Majesté de penser des apresent au choix 
d'une princesse. qu'elle desireroit pour Epouse au Prince 
Royal, Tage de Son Altesse Royale, Lui donne encore tout le 
tems d'aprecier Son choix Sans rien precipiteri d'autant plus 
que mon amitié me dicte d'avouer franchement å Votre 
Majesté qu'il y a aparence que les Parens de la Princesse de 
Wirtemberg Sont a la veille d'entendre pour la meme Prin- 
cesse des propositions de mariage de grande importance aussi 
pour leurs maison. C'est en Vous demandant la continua- 
tion de Votre amitié Madame que je Suis avec la plus haute 
consideration l'estime et l'amitié la plus constante Madame 

Ma Soeur 

De Votre Majesté 

La bonne Soeur 

a St. Petersb. ce 5 Janvier 1781. Catherine. 



9. Frederik II til Juliane Marie. 
Madame ma Soeur. 



7. Marts 1781. 



On m'ecrit de Russie que L'Imperatrisse n'avoit point 
agréé le mariage de La princesse De Wirtember avec Le 



140 Aktstykker. II. 

prince Royal de Suede, cela ni'å fait venir ime Idée que je 
proposse a ma chere et Imcomparable Reine comme a ma 
bonne et fidele ami, et Elle aura la bonté de rae repondre 
sans se genér en aucune fasson; comme nous devons empecher 
de toute maniere L'alliance de L'Autriche avec une Soeur de 
la Grande Duchesse, il m'est venu dans L'esprit de la de- 
mandér pour mon petit neveu de Prusse, et j'ai imaginé de 
meme que peutetre ma petite Niesse de Prusse, qui est Egalle- 
ment celle de Votre Majesté, pouroit peutetre convehir au Pr. 
R. de Danemarc. Ma chere Reine me repondra tout ce 
quelle jugera apropos Sans que cela ne change en rien Le 
tendre Devouement, que j'ai voué a Sa Perssonne. . . . . 



Federic. 



10. Frederik II til Juliane Marie. 

'IL Marts 1781. 

Madame ma Soeur. 



Au reste j'ai Gru ma Demarche peutetre trop Temeraire 
en propossant a mon Incomparable Reine le Mariage du 
Prince Royal de Danemarc avec ma petite Niesse. Je suis 
d'autant plus charme de ce que le Roy et mon Incomparable 
et chere Araie L'ont agréé. Je me flatte et j'espere qu'ils 
n'auront pas Lieu de s'en repentir, par ce que cette jeune 
perssonne est bien ellevée et Surtout qu'elle aura Le plus 
respectueux attachement pour son Auguste grand Tante. Il 
ne Dependera que de mori Incomparable Reine de conclure 
La chose, quand Elle Le jugera apropos, d'autant qu'etant 
vieu mon age m'oblige d'achever au ' plustot ce qu'il y a 
de bon a faire. Tous les jours me fournissent des nouveaux 
sujets de reconnoissance envers ma chere pressieuse et Auguste 
Amie, qu'Elle Soit aumoins perssuadée qu'Elle peut entiere- 
ment Gompter sur moi, et que personne n'est avec un 



Forholdet til Rusland og Preussen. 141 

plus tendre attachement ni avec une plus haute Considera- 

tion que 

Madame ma Soeur 

De votre Majesté 

Son fidele frere et beaufrere 

Federic. 



11. April 1781. 
11. Kronprins Frederik til sin Farmoder, Dronning Juliane Marie. 

Deres Majestet 
Min Naadigste 

Grand-Mama ! • 

Med dén hierteligste Taksigelse erkiender jeg Deres Maje- 
stets mig stedse beviste Bevaagenhed og moderlige Kierlighed, 
som i alt øvrigt, saa i Særdeleshed i den saa vigtige Sag, mit 
Giftermaal i Tiden angaaende: en Sig hvorpaa den timelige 
Velfærd for mig, og tillige en Deel af Statens Vel, beroer. 
Jeg overlader med Tryghed den Sag til min Naadigste Grand- 
Mama, men da Der'es Majestet Befaler, at jeg med mig selv 
skal overlægge det, Saa har jeg med min Overhofmester 
igiennemgaaet Tabellerne over de Kongelige og Fyrstelige 
Huse: og da skeedte det, at ved et Sted standsede min Op- 
mærksomhed første Gang, og blev siden, ved iglentagen 
Giennemlæsning, ved samme Sted staaende. Jeg fandt det jeg 
ønskede, og troede at være best, nemlig: Alder med mig selv; 
en priselig, og, (hvilket jég ogsaa meget ønskede), med min 
naadigste Grand-Mama saa nær beslægtet Stamme. Hvad kan 
jeg andet, end ønske dette: og Hvad skulde jeg kunne ønske 
bedre? Seer jeg til det Politiske; synes og efter menneskeligt 
Øiesyn intet Parti for mig meere passende. Jeg meener her- 
ved Prindsessen i Preusen Friderica Charlotta Ulrica, en 
Datter af Kongens Broders Søn. Jeg tør da vel haabe, at 
^min Naadigste Grand-Mama vil bevise mig den Naade, at 
foreslaae denne Prindsesse i denne Henseende for Hans Maje- 
stet Kongen min Fader. Dette er mit Ønske: dog saaledes, 
at om min Naadigste Grand -Mama ei fandt dette mit Valg 



14^ Aktstykker. II. 

overeensteminende med Deres Majestet's fuldkoinnere Indsigt og 

Overlæg, da er det mig en glædefuld Pligt, at overlade Min 

Naadigste Grand-Mama mit gandske valg. Jeg er da forsikret, 

at jeg i den Henseende bliver lykkelig. 

Med en sønlig og fuldkommen Ærbødighed henlever jeg 

fremdeles 

Min Naadigste 

Grand-Mama 

Deres Majestets 

Lydigste Søn 

Christiansborg Frederik, 

den 11 >) April 
1781. 



12. Kristian VII til Frederik II. 
Monsieur mon Frére! 



10. April 1781. 



L'ancienne amitié qui subsiste heureusement entre les 
etats de Dannemare et de Prusse, et que V. M. a bien voulu 
conserver pendant tout le cours de son glorieux regne: le 
méine sistéme politique que nous professors, et qui affermit 
la tranquillité du Nord, et les alliances que nos deux maisons 
ont accoutumé de rénouveller de siécle å siécle, tous ces motifs 
m'ont inspire le désir de recevoir des mains de V. M. l'épouse du 
prince roTal, mon fils. Sa petite Niece la Princesse Friderique 
Charlotte Ulrique, Fille ainée de S.A. R. le prince de Prusse 
étant du méme age que mon fils nous convient préférerable- 
ment, si V. M. veut bien nous Taccorder. La bonne education, 
qu'elle a et ses agrements personelles assureront å mon fils 
son bonheur doméstique, et la satisfaction que nous aurons 
d'avoir parmi nous une si proche parente , garantira å V. M. 
ce projet de mariage. Je me flatte d'obtenir son consente- 
ment, qui resserera nos liens et augmentera, s'il est possible, 

') Rettet fra 10. 



i 



Forholdet til Rusland og Preussen. 143 

Tamitié sincére et la consideration infinie avec lesquelles je 
serai toujours 

å Ghristiansbourg a 10 Avril 1781. 

Monsieur mon Frére 
de Votre Majesté 

å S. M. le roi de Prusse. '^ ^^" ^^'^^^ ^^ ^™ 

Efter Koncepter af Arveprinsen og Guldberg. 



10. April 1781. 

13. Kristian VU til Prins Frederik Vilhelm af Preusen. 

Monsieur mon Frére et Cousin! 
En recevant cette lettre Votre Altesse Roiale saura déja 
par Son Auguste Oncle, de quoi il s'agit. Je Lui demande 
Son consentement pour le mariage futur de S. Alt. R. la 
Princesse Friderique Sa Fille ainée avec le Prince Roial mon 
fils, dans l'espérance certaine, que sa Majesté Prussienne 
voudra bien nous accorder Son aprobation Roiale. Il nous a 
paru ici, que ces deux jeunes Personnes- Se conviennent å 
tous égards: méme age, méme religion, amitié constante et 
ancienne de Leurs families: tout cela concourt pour designer 
Leur union. Son Alt. R. retrouvera chés nous Ses parens, et 
nous aurons pour Elle toute- la tendresse qu'inspire le sang 
et que Ses belles qualités meritent. En mon particulier il me 
sera bien agréable de voir un jour chés moi une Belle fille, 
qui est la Petite Niece d'un Grand Roi, que je vénére, et la 
Fille d'un Prince, qui marche avec gloire sur les traces de 
Ses Augustes Ancétres, et qui a pour nous Leur inclination 
et Leur attachement. Voila, Monsieur, ma demande et mes 
sentimens: ceux-ci me vaudront Taccomplissement de nos 
voeux; et l'estime que je Vous ai vouée, Vous sera le gage 
de l'amitié, qui me fera étre å jåmais 

a Ghristiansbourg Monsieur mon Frere* et Cousin 

ce 10 d'Avril 1781. ^^ Votre Altesse Roiale 

le bon Frere et Cousin 

Efter Koncepter af Arveprinsen og Guldberg. 



144 Akfstykker. II. 

21. April 1781. 
14. Frederik IFs Svar. 

Monsieur mon frére! 

C'est avec une satisfaction trez particuliére, que j'ai vu 
par la lettre, que V. M. vient de m'ecrire en date du 10 
. d'Avril, qu'elle medémande en mariage pour le Prince Royal 
son fils ma pétite niece la Princesse Friderique Charlotte, fille 
de mon neveu le Prince de Prusse. Je consens avec d'autant 
plus de plaisir et d'empressement å cette démande que les 
motifs que V. M. veut bien alléguer dans sa lettre sont trez 
conformes å mes sentiments et que je régarde avec Elle 
cette union un des moyens les plus heureux et les plus pro- 
pres å resserrer de nouveau les liens d'amitié et d'alliance, 
qui ont subsistées dépuis tant de siécles sans interruption 
entre nos maisons royales å leur avantage réciproque. Le 
caractére personel et l'éducation du prince et de la princesse 
doit nous promettre le succes le plus heureux pour ce ma- 
riage. Je suis infmiment charme que nos sentiments se sont 
rencontrés de part et d'autre dans une occasion si agréable, 
et qu'elle me fournisse le plaisir de pouvoir rénouveller non 
seulement l'assurance mais aussi une preuve des sentiments 
invariables d'amitié et d'éstime avec lesquels je suis 

å Berlin ce 21 d'Avril 1781. 

Monsieur mon frére 
de Votre Majesté 
le bon frére 
å S. M. le roi de Danemarc. Frederik. 

Efter A. B. Rothes Afskrift. 



21. April 1781. 
15. Prins Frederik Vilhelm af Preussens Svar. 

Sire ! 

J'ai SQU par le roi mon Oncle ce que la lettre de Votre 
Majesté vient de me confirmer, L'intention ou Elle est d'unir 



Forholdet til Rusland og Preussen. 145 

le prince son fils å ma fiUe ainée la princesse Friderique. 
Je consens de tout mon coeur å la démande que V. M. m'en 
fait, sachant d'ailleurs que le roi l'approuve avec plaisir. 
J'espére ainsi que V. M. que cette union ne sauroit étre 
qu'heureuse par les offres obligeants de V. M. en faveur de 
ma fllle. Je me flatte qu'elle ne s'en rendra pas indigne et 
que ses sentiments répondront toujours aux miens, qui sont 
ceux de la haute considération et de Tattachément le plus 
•parfait avec lequel je suis 

a Potsdam ce 21 d'Avril 1781. 

Sire 
de Votre Majesté 
le trez afifectionné serviteur et Cousin 
Frederic Guillaume. Pr. de Pr. 

å S. M. le roi de Danemarc. 

Efter A. B. Rothes Afskrift. 



23. April 1781. 
16. Frederik II til Juliane Marie. 

Madame maSoeur. 



C'est en Remerssiånt encore Mon Incomparable Reine de 
Toute Les bontéz qu'EUe me temoigne et des noeuds d'une 
Union plus etroite qu'elle Daigne resserer par Le Mariage de 
ma petite Niesse entre Le Danemarc et la Prusse que je prends 
La Liberté de Luy renvoyér en Cette inclusse Les reponsses 
plaines de reconoissance de tout .mes parents. Etant avec Le 
plus tendre attachement et La plus haute Considération 

Madame ma Soeur 
De votre Majesté 
Le fidele frere et beaufrere 
Federic. 



10 



146 Aktstykker. IL 



17. Katarina II til Juliane Marie. 



a Czarskoqelo ce -^a" 1781. 



Madame ma Soeur. 



La Satisfaction que Votre Majesté veut bien me marquer 
par Sa lettre du 10 d'Avril n. St: Sur les arrangemetis que 
j'ai prise pour faire payer les dettes de premier etablissement 
des Princes et Princesses Ses Neuveux et Niéges, qui demeu- 
rent a Horsens, ne peut que m'etre inflniment agreable. Je 
prie Votre Majesté de vouloir bien en recevoir les assurances 
par celle qi^ de meme que mes remercimens de la confiance 
et candeur avec lesquelles Elle me fait part des nouvelles, 
qu'Elle a re^ues de Montbeillard. Il faut avouér, que cette 
Princesse de Wurtemberg, Sans etre une aussi riche heritiére 
que l'étoit Marie de Bourgogne ou la Reine Elisabeth d'Ang- 
leterre ne manque pas de pretendant. Elle a le choix des 
Couronnes. Je confie a Votre Majesté, que TEmpereur par 
mon Organe vient de lui proposer le fils ainé du grand Duc 
de Toscane. S'étoit la les propositions désquelles j'ai parlés 
a Votre Majesté et que j'entrevoyois, mais que je ne pouvois 
Lui nommer par ce que S'etoit le Secret d'un autre. Je ne 
puis au reste que feligiter Votre Majesté du choix qu'Elle est 
intentionnée de faire et de proposer au Roy Son fils pour le 
Prince Royal Son Petit fils, de la Princesse fille ainée du 
Prince de Prusse. Cette Princesse appartient de Si pres a 
Votre Majesté, Elle est élevée sous les yeux de la Reyne sa 
Soeur, que je nedoute nuUement que cette alliance projetté 
ne tourne au contentement et a la Satisfaction de Votre 
Majesté. Qu'Elle veuille bien etre persuadée d'avance de la 
part que mon amitié pour Elle m'y fait prendre, et des voeux 
sincere(s) qu'en bonne et fidele Allié(e) du Roy Son fils je fais 
pour la prosperité de Son Royaume et de Sa famille en 
particulier etant avec la plus haute considoration , Madame 
Ma Soeur, 

De Votre Majesté 
La bonne Soeur 
Catherine. ' 



Forholdet til Busland og Preussen. 147 

4. September 1782. 

18. Ministerresidenten i Petersborg A. Schumacher udnævnes til 
Envoyé extraordinaire m. m. 

Da Vi have al Aarsag at være fornøiet med Vores 
Etatsraad Schumacher, Vores Ministre-Resident ved det Rus- 
sisk-Keiserlige Hof, og Vi til den Ende haver under Dags 
Dato udnævnet ham til Vores Envoié Extraordinaire ved be- 
meldte Hof: Saa have Vi og fundet nødvendigt end videre 
at beskikke ham til Conferentsraad og tillegge ham Rang med 
General-majorer: hvorpaa Vores Bestalling saa hastig som 
mueligt giøres færdig fra Cancelliet og Os tilskikkes. Ligeledes 
have Vi ophøict ham i Adelstanden, da han beholder sit 
Navn, og naar han haver giort sit allerunderdanigste Forslag 
til sit Va'aben, udstædes ham gratis Patentet. 

Fredensborg d. 4. Sept. 1782. 

Christian R. 

O. Høegh Guldberg. 
Til 

Vores Danske Gancellie. 



18. Februar 1783. 
19. Frederik II til JuHane Marie. 

Madame ma Soeur. 

Si quelque fois le sentiment m'emporte et que j'exsprime 
une Partie de mon admiration a mon Incomparable Reine, 
j'ose Luy avancér que tous ceux qui comme moy ont le 
bonheur de La Conoitre doivent penssér de meme, L'aimer, 
L'honorér, La benir, je respecte Sa modestie exstreme Sans 
quoi j'ajouterois ce que les aplaudissemens de tout T Univers 
repetet d'éloges sur Son sujet; je me gardrois bien d'exsaltér 
de meme L'alliance des deux Cours Imperialles, c'est La 
Liaisson de deux Voleurs de grand chemin qui veuillent de- 
pouillér un Etrangér qu'il guettent; Selon Mes Conjectures le 
Prince Conis fera Son posible pour detournér cette guerre, 

10* 



148 Aktstykker. II. 

par rentremise de la france il a exstorqué de la Porte une 

reponse tres douce' aux propositions que la Russie luy a fait, 

le pr. Conits a perssuadé a la france de faire quelques 

ostentations guerieres pour que L'empereur ait une pretexste 

a faire apréhendér a la Pantocratrisse les Dangers dont Son 

projet pouroit estre suivi, et Les chosses en Russie etoient la 

deniiere poste en un etat de Grise, dont un Gaprise que Lon 

ne peut prevoir Decidera. Si La guerre se fait contre les 

Tures La prusse gagne uh repit de 8 ou 10 ans, Si la paix 

continue L'empereur tachera de brouillér L'Imperatrisse avec 

ses annsiens alliéz, et ausitot il nous declarera la guerre; Voila 

mon Incomparable Reine La veritable Situation des diferentes 

Cours de l'Europe, La fortune desidera de ce qui en sera 

pour L'avenir. Je suis tres obligé a mon Incomparable Reine 

de La bonté qu'Elle a de me comuniquér Les desseins da 

Roy de Dannemare sur Le Pr. Royal, nous pouvons tres bien 

attendre jusqu'apres Paques, pourvu qu'allors ces Liens soyent 

rendus publics, par ce que beaucoup de Princes recherchent 

ma niesse, et qu'on est ambarassé a Leur repondre avant que 

tout soit reglé. J'espere que cette jeune personne se rendra 

digne des bontéz de son Auguste Grande Tante, elle a un 

bon caractere et La Reine s'est donné tous Les Soins pos- 

sibles pour perfectionér son education. C'est en assurant mon 

Incomparable Reine du plus tendre attachement et de la 

plus haute Gonsideration que je La prie de me Groire 

• 

Madame ma Soeur 

De votre Majesté 

Le fidelle frere et beaufrere 

Federic. 



25. Marts 1783. 
20. Frederik II til Juliane Marie. 

Madame ma Soeur, un fort acces de goutte au brads. 
au genoux et au pied gauche m'a empeché de repondre plus- 
tot a mon Incomparable Reine, ce n'est encore qu'avec peine 
que je puis ecrire, ce qui m'obligera de me resserrer pour 



Forholdet til Rusland og Preussen. 149 

pouvoir la finir. 11 parait tout Decidé que Les deux Cours 
Imperialles vont Entamér la Cour Imperialle de Gonstantinople. 
Cet Evenement ne tardera pas d'ariver, et sans doute qu'il 
s'ensuivera un changement Total dans Le Sistheme Politique 
de L'Europe. Ma tres chere Reine doutoit que L'Influance de 
L'Empereur a Petersbour iroit si loin, mais Ge prince a si 
bien engoué L'Imperatrisse qu'il ne faut pas s'atendre de 
sitot qu'elle en reviene a ses Defuds(?) alliéz. Les anglais se 
sont atiré tout le Mal, qu'ils endurent, c'est une suite d'une 
Gonduite ni Galculé ni raisonable, Le tenis, et les Tresorts 
des Indes Orientales pouront les remettre avec Le Terns. 
Les francais sont egallement acablé du poid de leurs Deptes 
et L'Europe aura bessoin de repos pour retablir ses forces. 
Tandis que les Gours Imperialles epuissent les leurs, le reste 
des Potentas pourra respirér librement. Nous attenderons 
Madame sans Impaciance Les Paques de TAnnée 1784, Gomme 
vous daignéz L'Indiquer pour publiér Le marriage que vous 
avéz voulu agreér, charme de me conformér en toute occasion 
a vos volontéz assurant mon Incomparable Reine que per- 
sonne n'est avec un plus tendre attachement ni une plus 
haute consideration que 

Madame ma Soeur 
De Votre Majesté 
Le fidele frere et beaufrere 
Federic. 



11. April 1783. 



:2l. Frederik II til Juliane Marie. 
Madame ma Soeur. 



Pour le Mariage de ma petite Niesse, je m'en remets 
entierement Sur ce que ma chere Reine a trouvé apropos de 
regler. Je Grains, je L'avoue, que La Majorité du jeune 
Prince ne cause quelques mouvements a Gopenhague, mais 
je ne doute pas que mon Incomparable Reine n'ait prit des 



Ii50 Aktstykker. II. 

Mesures Convenables pour contenir chaqun dans ses bornes. 
C'est en faisant Mille Voeux pour la Divine Julie que je La 
prie de me Croire avec Le plus tendre attachement et La 
plus haute Consideration 

Madame ma Soeur 
De votre Majesté 
Le fidele frere et beaufrere 
Federic. 



5. Maj 1783. 
22. Frederik II til Juliane Marie. 

Madame ma Soeur. 

Apresent me Voila entierement rasuré par mon Incom- 
parable Reine au sujet de Sa Santé, et Ce qui met Le comble 
a ma joye c'est que c'est de sa propre main que j'aprends 
ces bonnes nouvelles; il est vray que j'ai remarqué avec 
chagrin que tout le Monde ne s'interesoit pas ausi vivement 
que je Le fais a La conservation des Jours de la Divine 
Julie, et je trouve que ma chere Reine fait tres bien de pensér 
a L'avenir et de S'atachér Le prince son petit fils autant par 
La reconoissance, qu'il Luy doit, qu'il doit L'estre par Les 
Liens du Sang. Moy, qui Suis L'ami de Coeur et d'Ame de 
mon Incomparable Reine je La prie et La Gonjure de Veillér 
avec Vigilance sur une faction que je soubsonne se formér en 
Danemarc, et principallement sur Ceux qui entourent Le Pr. 
son petit fils, afin que la Malignité des Cabaleurs ne perver- 
tissent pas Son Inocence. J'avoue, que je desire beaucoup 
que Le moment de Sa majorité arive et se passe, Sans que 
des Gens ambitieux et mal Intentionéz n'y portent Le trouble. 
Ma chere Reine voit que ce moment S'approche et je ne 
doute nulement que Sa Sagesse et Sa prudence Luy sugere- 
ront de si bonnes mesures, que tout se passera a Son plus 
grand Gontentement et a celui de Ses vrais amis, a la Tete 
des quels je La prie de me Gomptér. G'est en faisant mille 



Forholdet til Rusland og Preussen. 151 

voeux pour Sa prosperité que je La prie de me Croire avec 
Le plus tendre attachement et la plus haute consideration 

Madame ma Soeur 
De votre Majesté 
Le fidele frere et beaufrere . 
Federic. 



23. O. H. Guldberg til A. Schumacher. 

10. Maj 1783. 

Høivelbaarne 

Allerhøistærede Ven. 



Skulle en Dansk Statsminister dandse fra sin Post, naar 
en Russisk Envoie ei maatte begegne ham med Grovhed: saa 
farvel Fædreneland ; men dertil er vi endnu ikke kommen, 
og aldrig skal komme. Jeg veed ikke meer, hvor Sindighed 
er, og jeg frygter, at saadan Paastand er en Spaadom. 

Skal en Statsminister ei troes, naar han under fire Øine 
maae handle, og skal han have Vidner for at troes; han, der 
ingen Vidner kand have: saa kand ingen nogensteds handle 
med en fremmed Minister. Jeg forsikrer Dem, min Ven, at 
den Sindighed, som Rosencrone viiste, havde jeg aldrig havt, 
og havde Sacken kneppet med Fingrene for min Næse , og 
spurgt: est-ce ainsi que vous repondés au Ministre de la 
RussieV Allés porter des plaintes sur moi, elles s'en iront 
en fumée; comme celles que Vous portates dernierement å 
ma Cour; havde han saa svart mig og saa behandlet mig, 
jeg veed ikke hvad Enden havde blevet. Rosencrone tog vist 
det bedste Partie, det nemlig, at spørge ham med samme 
gestus,, om det var den, han brugde, naar han tracterede om 
Affairer, hvorpaa Sagen endtes. Siden har han truet med at 
skulle forjage Rosencrone; og endelig er han bleven stillere, 
og har nok faaet fra sit Hof en god Mercuriale. Saadan er 
Sagen, min Ven, som jeg vil, at De maae vide; dog nu uden 
at tale videre derom; thi deels er Sagen høist forargelig, og 
bør ikke nævnes; deels vil vi ikke her giøre en Mand, ellers 



15i2 Aktstykker. II. 

god som B. Sacken, ulykkelig; hvilket vi krympe os meere 
for, end man der har giort ved at give baade mig og Rosen- 
crone en dementi. Men det er et stort Hof, og vores et lidet: 
Sacken har sagt Schach Rathlov^ det eengang; og enfln vi vil 
huske det, og det skal vist blive husket • • • 

Endeligen er jeg med den sandeste Høiagtelse og et 
ærligt Venskab 

Deres Høivelbaarenheds 
oprigtige Ven 

Christiansborg d. 10. Mai 1783. O. H. Guldberg. 

Gid man engang, naar S. konuner bort, ville giøre Czeka- 
lewski til Envoié, saa ville Tingene gaae overmaade got. See, 
at De derhen kunne lede det. 



24. O. H. Guldberg til-A. Schumacher. 

13. Maj 1783. 

Høi-Velbaarne 

Allerhøistærede Ven. 

Deres Brev af 22. Apr. har jeg rigtig bekommet, og hvor 
ondt jeg endog for Forretninger har i derme sidste Uge, 
Kongen er i Byen, at finde Tid til at svare Deres Høivelb., 
vil jeg, og bør jeg dog giøre det. Men taal, at jeg giør det i 
korte Setninger. 

Vistnok har Hoflfet selv stødt sig over den stærke Be- 
giering, at give en Statsminister Afskeed, fordi han ikke grovt 
har villet lade sig af en Russisk Envoié begegne. Thi vær 
De vis paa, at Ghr. Rosencrone skeer aabenbare Uret, og 
at Kongen aldrig enten kand, eller vil, eller bør tænke ander- 
ledes. Men jeg har derom sagt alt, og Sagen kand jo nu 
staae saaledes, som Kongen sidst har befalt. Deres Høivelb. 
nævner den ikke meere der, men stille opbier Keiserindens 
egen Foranstaltning. Her skal jeg tale med Hr. Baron v. 
Sacken, naar han forlanger det, og altid med den Høflighed, 
som jeg skylder en fremmed Minister, og det fra et aUieret 
Hof. Hoffet selv vil og saaledes begegne ham. Ghr. Rosen- 



Forholdet til Rusland og Preussen. 153 

cioiie, skiøiit haardeligen saaret, lader det ikke en public 
mærke; men videre kand han ikke gaae. 

Den gode B. v. Sacken har (Gud veed hvorfor) troet, at 
han ei skyldte Ghr. v. Rosencrone nogen besynderlig Agtelse, 
og det fra første Øieblik af. Dette veed vi alle, og ingen 
bedre end jeg. Men at forklare sig over alt dette og forme- 
ligen opregne alle B. Sackens Underligheder, det har Hoffet 
forbudet, fordi det er nedrigt, og om man endog tillod mig 
det, giorde jeg det ikke, fordi Manden har aldrig viist mig 
uden Venskab, og jeg vil ei skade ham; ikke skrive om ham 
meer, end jeg haardt har været nødt til. 

Hvad det endog nyttede, har min Ven selv seet; tlii mit 
Brev er jo lige saalidet troet som Ghr. Rosencrones. 

De kand vide, hvad Mand Sacken er at tale med, naar 
han kand troe, at B. Rosencrone er Preussisk sindet. Dem 
kand jeg nu i al Fortrolighed sige, at han hverken er det 
eller har været det meer eller andet, end enhver Dansk Mi- 
nister, som kiender sit Lands sande Interesse bør være det, 
og som løber ud paa denne liden Setning: Det er os høist 
tienligt, at Rusland og Preussen ere allierte, og at vi er det 
med Rusland. Man maae jo være dum eller rasende klog, 
naar man kand troe, at andet er os tienligt. 

Og De veed, at jeg endog troer, at det er til Ruslands 
sande Sikkerhed og Høihed og Overvægt i Europa, at dyrke 
og vedligeholde denne Alliance med Preussen: og jeg torde 
saaledes bevise og oplyse denne Setning, at jeg gad seet den 
Russiske Minister, som kunne gjendrive den. Rusland ska 
tabe hvert Aar af sin Overvægt i Europa, som den handler 
anderledes. Saa tænker jeg, saa tænker B. Rosenkr., saa 
tænker Hoffet; saa tænker Ministerium. Men man skal vel 
herefter vogte sig, at tale endog med eet Ord fortroligen i 
disse ømme Materier. Tænk, min Ven, at endog jeg har af 
den oprigtigste Hengivenhed for Rusland to Gange holdt, over 
alt dette, Gollegium for Sacken. Har De aldrig mærket noget 
derafV Har De ikke giort det, spørg da ei derom. 

Græve Bernstorff tiltroede sig den største Siel, og skrev 
derfor over alt i Verden til vore Ministre, og giorde Systemer 
å perte de vue. Bar. Rosencrone tiltroer sig den smide For- 



154 Aktstykker. II. 

stand, og den er varsom. Han skriver mindre; men tænker, 
jeg tør sige det, rigtigen: han agter ikke at kaste, som hans 
Formand, Europa i et andet System; men at vedligeholde 
vores og hvad dertil hører. Han har derfor mindre Aarsag 
til at bebyrde Posten : Græve Bernstorff ville have Os, Rusland, 
Keiseren og Engelland foreente; og Frankerige-, Preussen og 
Sverrige. Frankeriges Søemagt skulle ecraseres; og Preussen 
bringes til det point, som Seculum begyndte med. Engelland 
hvis sande Minister han var, skulle have og beholde sin 
superiorité til Søes, og give Alle Magter Love. Tænk, min 
Kiere Hr. Conferentsraad , hvad det var for et System, og 
hvor Dansk det var; og det som endnu deri meest glædede 
mig, han ansaae dette som den rette Grundvold for la liberté 
du Gorps Germanique, og for la tranquillité du Nord. Kand 
De heri finde enten vores eller Ruslands Vel! 

Hvad det angaaer, at Ghr. Rosener, ei skriver ofte les 
nouvelles du tems: saa veed De Selv, hvor man vover sig 
ved at skrive til Rusland, hvor man slet glemmer, og let 
kiøber; og endnu eet: i Ruslands besynderlige nu værende 
Forbindelser veed man ikke, hvad man tør skrive. At rose 
alle disse Baand med Keiseren, bør man ikke, og at dadle 
dem, tør man ikke. Hverken i Frankerige, Spanien, Engel- 
land, eller Holland og end ikke i Preussen (hvor den gamle 
Konge vil bie efter Udfaldet) nævner man snart Rusland: saa 
aldeles er dette Land som glemt. Men det, jeg nu med Vis- 
hed kand sige Dem, er at Sverrig har faaet og faaer store 
Subsidier fra Frankerige for at sette sin Flode i en mægtig 
Stand; og at Sverrig ved disse Penge har i et Aar bygget 2 
Skibe af Linien og to svære Fregatter; at et Skib af Linien 
og 1 Fregatte til Mikkelsdag igien ere færdige; at overmaade 
meget Sølv fra Frankerige over Hamborg adresseret meesten 
altid til Kiøbmænds-Huse, i et Aar er gaaet til Sverrig; at 
det skal være vist, at et got Gampement i Aar skal være i 
Finland ; men at det andet er en Sandhed, som Græve Revent- 
lau, der med permission er her, har bekræftet os, og som jeg 
fra en anden Side har nu al Vished om. Hvad nu Udfaldet 
bliver med den besynderlige Tyrke -Krig, fæstes nu hele Eu- 
ropæ Agtsomhed. Jeg troer her ikke førend jeg seer; men 



Forholdet til Rusland og Preussen. 155 

Tyrkerne skal dog ruste sig, og iiiaae vel. Frankriges Taus- 
hed er forunderlig. Aldrig har jeg saa længtes efter en Knudes 
Opløsning som nu. Endelig slutter jeg med et: lev vel. Her 
er Hof og Ministerium med Dem sær fornøiet, og B. Rbsen- 
erone og: bliv ved at dyrke hans Venskab: han fortiener det: 
og i det øvrige lad os nu lade Keiserinden i Roe, og have 
selv Tid til at tænke, og handle. Maaskee jeg havde skullet 
i mine Breve lade mig legge for hendes Majestets Fødder og 
takke for al Tillid og Naade; men jeg har troet, at dette ikke 
skikker sig for en Undersaat mod en Souveraine: jeg har der- 
for kun bevidnet for hendes Ministerio min store Erkiendtlig- 
hed. Overalt har De vel Selv vidst at opfylde al min Mangel. 
Til Hr. Bezborodka beder jeg Dem at sige det allerforbind- 
ligste. Si res sit in integro, skal jeg tale for Hr. Groot; men 
jeg frygter, at Sagen er anderledes afgiort: det giør mig ondt. 

Bliv altid ved at elske Deres 
d. 13. Mai 1783. sande Ven. 



19. August 17S:^ 
25. O. H. Guldberg til A. Schumacher, 

Høivelbaarne 

AUerhøistærede Ven. 

Kun to Ord i Dag. Tak for Deres meget vigtige Brev. 
Endog Herskaberne have befalet mig at takke Dem derfor. 
See, om De kand faae at vide, hvem der her ere saa ivrige 
Venner af Bernstorff og det Østerrigske System, og meld mig 
det da; men for alting søg det ikke uden ved Leilighed. 

Det Østerrigske System for Danmark er ret smukt. Vores 
Hertugdømme og Jylland ere da exponerte, og ikke kan sikres 
uden ved en Armée; thi Preusserne have der fri Indgang. 
Kort sagt: vi skal blive Offer for et Constantinopolitansk 
Keiserdømme, men dertil ere vi ikke Tosser nok. Ogsaa giør 
Rusland falsk Regning, om det tænker, at ville sette eller af- 
sette Ministre hos os: endog Græve Bernstorff skulle have 
.staaet, om en fremmed Magt ville, at han skulle have faldet. 



156 Aktstykker. II. 

Min Ven uiaae kun troe alt dette uforanderligt. Skye her- 
efter alle Discourser om Saeken; nævn ham ikke: hans Ind- 
flydelse her er en Latter. Men De maae for den Svenske 
Sag bie i Petersborg. Gud bevare Deres Helbred: vær De 
kun der behagelig; men følg nøie Deres Ordre; og vær altid 

forvisset om, 

at jeg er 

Deres 

Fr. d. 19. Avg. 1783. (). H. G. 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 157 



III. Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 



4. April 1781. 
1. J. G. Moltke udnævnes til Statsminister fra 1. Maj. 

Min kiere Geheimeraad Græve Moltke. 

De Indsigter, Du har erhvervet Dig i de forskiellige 
Departemens, som Du har været i, og har forestaaet, den 
Flid og Nidkierhed, Vi altid have fundet hos Dig, og den 
Klogskab og Sindighed , , som udmærke Dig og Dine Hand- 
linger, alt dette haver bestemt Os til at udnævne Dig herved 
til Vores Statsminister og Medlem i Vores Statsraad, hvori 
Du fra 1. Mai af tager Sæde. Og er det Vores Villie, at naar 
Vores Statsminister Græve Thott for sin høie Alder skulde 
hindres fra at kunne foredrage for Os det Danske Gancellies 
Sager, Du da antager Dig denne Forretning, ligesom Vi og 
ville, at Du efter ham samme skal beholde, saavelsom og 
General -Postamtets Sager. Ligeledes seer Vi gierne, at Du 
bliver ved under Din besynderlige Omhu at have Vores Store 
Bibliothek og Vores Medailler og Mønter med hvad didhen 
hører. løvrigt ere Vi forvissede om og af den bedste Er- 
faring vide, at Du i denne vigtige Post, som Vores fulde 
Tillid har givet Dig, skal fortiene altid at have i Os 

Din gode og bevaagne Konge 
nu • ^- u 1 i A iTOi Christian R. 

Christiansborg d. 4 Apr. 1781. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 



n 



158 Aktstykker. III. 

4. April 1781. 
:2. F. G. Numsen sættes fra sin Hoftjeneste ind i Generaltoldkamret. 

Til Vores Geheinieraad og Ober-Kammerjunker Numsen. 

(Ordren siger, at i Geheimeraad Stemanns Sted skal Ge- 
heimeraad Numsen til 1. Mai som første Deputeret antage sig 
det Vestindisk-Guineiske Rente- og General-Toldkammer, men 
at Island, Færøerne og Finmarken gaae over til Rente- 
kammeret. Ober-Kammerjunker Tienesten nedle^es, men 
Geheimeraad Numsen bliver ved at være Directeur for Øre- 
sunds Toldkammer med de dertil lagte 2000 Rdlr. og be- 
holder denne Tieneste som en Retraite, saa at Kongen nu til 
disse 2000 Rdlr. føier, hvad der til den første Deputeredes 
Gage behøves.) 

Ghr. d. 4 Apr. 1781. 

Saaledes i Uddrag i Guldbergs Kabinetsprotokol. 



18. April 1781. 
3. Kabinetsordre om Forandringer i Kollegiernes Personale. 

Da Vores Geheimeraad Græve J. G. Moltke træder ud 
fra de GoUegier, hvor han hidtil har været den første, og 
Vores Geheimeraad Græve Ernst Schimmelmann har faaet et 
besynderligt Tilsyn ved Vores Skatkammer: Saa 

1) flyder deraf i Vores Finants-Gollegio følgende Forandringer: 

Vores Geheimeraad Stemann bliver i dette GoUegio 

Første Deputeret; da 
Vores Kammerherre Hans Henrich Schilden, og 
Vores Etatsraad Aggersko vv, hvilken Vi tillige herved 
udnævne til Vores Gonferentsraad af Dags dato, 
hvorpaa Vores Bestalling gratis udstædes, blive 
tilligemed i samme GoUegio Deputerte. 

2) Hvad Vores Rente-Kammer angaaer, da have Vi udnævnt 

Vores Geheimeraad Stemann til at være Første Depu- 
teret ; 

Vores Kammerherre H. H. Schilden til at være Anden 
Deputeret i Vores Kammerherre Bardenfleths Sted, 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 159 

som længe haver ønsket Åndensteds at bruges, og 
nu af Os allernaadigst er tilstaaet sit Ønske. 

Vores Gonferentsraad Berner bliver ved at være Tredie 
Deputeret. 

Vores Etatsraad Erichsen ligeledes at være Fierde 
Deputeret, som Vi tillige af Dags dato med fri Be- 
stalling beskikke til Gonferentsraad; og 

Vores Kammerherre Joh. Ludvig Græve af Reventlau 
bliver Femte Deputeret, men uden Gage, indtil 
nogen Deputerets Gage bliver kdig, da Vi Selv 
ville fastsette, hvad han skal have. 

3) An^aaende Vores Bergværks Directorium, da sette Vi deri 

Vores Geheimeraad Stemann til Første Deputeret, 
Vores Etatsraad Andreas Holt til Anden Deputeret, og 
Vores Etatsraad Garsten Ancher, der hidtil har i 
Gommerce-Gollegio været Gommitteret, til Tredie 
Deputeret. 

Da de andre hidtil i dette GoUegio værende 
Assessorer have andre vigtige Forretninger, saa 
blive de i al Naade entledigede fra Bergværks 
Sagerne og beholde i øvrigt alt, hvad de hidtil i 
Gage haver havt. 

4) Til Vores Vestindisk -Guineiske Rente og General -Told- 
Kammer beskikke Vi følgende: 

Vores Geheimeraad og hidtil værende Ober- Kammer- 
junker Numsen bliver Første Deputeret. 

Vores Etatsraad Schleth Anden Deputeret, og tillige 
af Dags dato Gonferentsraad med fri Bestalling. 

Vores Kammerherre Rosenørn, hidtil i Gommerce- 
Gollegio Gommitteret, Tredie Deputeret. 
Endvidere er herved at agte: 

Kammerraad Ove Malling bliver som Femte Gommit- 
. teret strax efter Justitsraad Hansteen introduceret i 
GoUegio; men da Vores Villie er, at han endnu for- 
bliver ved Kammer-Secretariatet, tiltræder han saa 
længe ikke nogen af en Gommittertes Forretninger, 
men erholder alleene derved ancienneté i GoUegio, 
og siden og til Gage som Gommitteret. 



160 Aktstykker. III. 

Da Conferenlsraad Schleth nu nedlegger sin Post 
som Tydsk Committeret, træder Kammerraad og 
Renteskriver Georg Frid. Frelse som Tydsk Com- 
mitteret ind i Collegio, og bekommer Sæde efter 
Kammerraad Malling. Kammerjunker Niels Sehe- 
stedt, hidtil Auscultant i dette Collegio., beskikke 
Vi og sammesteds til Committeret. 

5) Vi komme nu til Vores General-Land-Oeconomie og Com- 
merce-Collegium : Da Vi deri have en anden Bestemmelse 
med Vores Kammerherre Græve Reventlau^): Saa be- 
skikke Vi 

Vores Etatsraad Hennings til Tredie Deputeret 

Og i de tvende udgaaende Committertes Sted 

Kammerraademe Westermann og Lavåtz, som Vi her- 
ved beskikke tillige til Justitsraader gratis; men de 
tage Sæde i Collegio efter de Anordninger, som 
allerede ere dette Collegio meddeelte. 

Justitsraad Reinhard udnævnes og til Committeret; men 
beholder de Tydske Brand-Sager som Secretaire. 

6) Vores Geheimeraad Stemann træder i Gehejmeraad Græve 
Moltkes Sted tillige ind i Vei-Commissionen. 

Alle disse af os herved befalte Forflyttelser og Embeds- 
Forandringer i disse Vore Collegier tage deres Begyndelse den 
1 Mai førstkommende; thi til denne Dag forbliver enhver paa 
sin nuværende Post. 

Saa haver da Vores Danske Cancellie i Overeensstemmelse 
hermed ufortøvet at bekiendtgiøre for Geheimeraademe Ste- 
mann, Numsen og Schimmelmann disse de dem bestemte 
Departemens vedkommende Forandringer, og saa at besørge, 
saasnart mueligt kand være, alle de øvrige og fornødne Ex- 
peditioner. 

Christiansborg d. 18. Apr. 1781. 

Christian R. 

Til 

Vores Danske Cancellie. O. Høegh Guldberg. 

Samtlige Bestallinger, af 28. April s. A. i Sjæll. Tegn. 
^j Ghr. Ditlev R.. hidtil tillige Deput. i Bei^værkskoU. Sml. Nr. 5. 



Forandringer i tlen indre Styrelse 1781—83. 161 

30. April 1781. 
4. Reskript om Søetatens fremtidige Bestyrelse ved to Kollegier. 

Da Vore Rigers Beliggenhed og Sikkerhed og Anseelse 
forene sig for at giøre Vores Flodes Styrke til eet af Vore 
vigtigste Øiemeeder, og Vi for at opnaae samme have efter 
den nøieste Undersøgelse ved en af Os nedsat Commission 
dertil lagt en god og passende Plan; Saa for at see samme i 
alle sine Deele omhyggeligen og nøife udført er det, at Vi 
AUemaadigst finde for got, at deele de til Vores Søe-Etat 
henhørende Sager imellem tvende Collegier; eet Admiralitets 
Gollegium og eet Søe-Commissariats Collegium, paa det ethvert 
for .sig, naar det kun haver de sig egentlig tilhørende Ting, 
kan med des større Opmærksomhed følge dem, og ved at 
have Tid til at sørge for Orden, Hurtighed og Forbedring i 
enhver Deel, befordre det hele Søevæsens fulde Vel. Til Søe- 
etaten hører Folk og Skibe: de første skal haves, dannes og 
gives Kundskab, Duelighed og Mod: De sidste skal bygges, 
bevares, og have alt nødvendigt i Beredskab. Disse to saa 
meget forskiellige Ting, og som fordre en lige nøie, bestandig 
og omstændelig Omhu, vil Vi nu betroe hver til sit eget be- 
synderlige Opsyn, forvissede om, at efhvert Collegium, naar 
det har under sig ei meere end det kan omfatte, skal være i 
Stand til at sette Os en Etat, som Vi besynderligen elsker, i 
den Virksomhed og Anseelse, Vi attraae. Det er Os og det 
kiere Fædreneland saa vigtigt, at have et klækkeligt Antal 
Matroser, og derimellem en god Andeel Befarne. At see begge 
Slag formeerte: at have dem tilrede, naar de skal bruges og 
at udtænke de bedste Midler dertil og følge dem i deres Iverk- 
settelse med et stadigt Øie: at have et got Forraad af gode 
Artillerister til Flodens Tieneste, og vaage over, at dette Antal 
haves, og see til, at denne Duelighed kan blive imellem Vore 
Søe-Folk meere udbredt: at være sikker paa Cadetternes ret- 
skafne Opdragelse og stadige Øvelse: at holde de unge Offi- 
cierer i Arbeide og besørge dem Indsigter og Erfaring; og 
endelig at befordre Orden, Lydighed og Duelighed i den hele 
Etat. Dette bliver det store og svære Arbeide, som Vi i Freds 
Tider vil, at Vores Admiralitets Collegium skal giøre til sin 

11 



16:2 Aktstykker. III. 

besynderlige Omhu, og som kan give Tre eller Fire værdige 
Officierer, der deri ere Vore Deputerte, dagligen nok baade 
at tænke og besørge. Ikke mindre ere de Forretninger, som 
høre under Vores Gommissariats CoUegio. Holmen, Vort hele 
Skibs-Byggerie, alle Magaziner, den hele Oeconomie indeholde 
saa mange, store og forskiællige Ting, at naar det hele Arbeide 
skal drives med Eftertryk, Orden holdes i alle Deelene, og 
den for Vores Gasse saa nødvendige Sparsomhed, der er en 
rigtig og klog Anvendelse af Fonden til dens sande Bestemmelse, 
blive iagttagne, behøves vist Tre eller Fire Deputerte til et 
Tilsyn, saa stort og mangfoldigt. Af disse vigtige Aarsager er 
det, at Vi allemaadigst have besluttet, at deele de til Søe- 
etaten henhørende Sager efter deres egen naturlige Forskiellig- 
hed under et Admiralitets GoUegium og et Søe-Gommissariats 
GoUegium, og derfor ved denne Vores AUerhøieste Befaling 
nu saaledes fastsette ethvert GoUegii Forretninger. 



Christiansborg d. 30. April 1781. 

Ghristian Rex. 
Friderich. 



O. Thott. Schack Rathlou. Eickstedt. 
For 
Vores Admiralitets Gbllegio og for Vores 
Søe-Gommissariats GoUegio. 



O. Høegh Guldbei^. 

30. April 1781. 

5. Geheime-Raad Hr. Ghristian Ditlev Greve af Reventlou an- 
langende at være Deputeret udi Søe-Gommissariats-Gollegio. ^) 

Ghristianus septimus. 

V. S. G. T. Vi give Dig hermed tilkiende, at vi aller- 
naadigst have antaget og beskikket, ligesom vi og hermed 



^) Under 4. April var der udfærdiget en Kabinetsordre til R., i hvilken 
„Kongen bifalder, at han villig vil som anden Deputeret gaae ind i 
det Søe-Gommissariats Gollegio, som skal oprettes, og derfor lover 
ham at ville have ham til Befordring som Chef for et Departement, 
i besynderlig Erindring." (Guldbergs Kabinetsprotokol). 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 163 

antage og beskikke Dig til at være Deputeret udi vores nu 
oprettede Søe-Commissariats-CoUegio. 

Thi haver Du Dig i samme Embede med al Troeskab og 
Vindskibelighed at lade finde efter den Eed Du os derpaa 
afledendes vorder, saa og rette Dig efter de, angaaende be- 
meldte GoUegio ergangne Befaling[er], saa viit Dig kand ved- 
komme; Bef. etc. — 

Christiansborg den 30te April 1781. 

Danske Kancellis Sjæll. Tegneiser. 



18. Februar 1782. 

6. Kabinetsordre, fremkaldt ved Skatmester, Grev Schimmelmanns 
Død. 

Til Vores Stats- Balance- og Ober Skatte-Direction og Ge- 
heimeraad Græve Schimmelmann (Græve Schimmelmann Skat- 
mesteren døde d. 15 Febr. Kl. IIV2 før Midnat). En Raport vil 
Kongen have fra Directionen om hele' Tilstanden i Ober-Skatte- 
Directionen, og vil have den saa hastig som mueligen fra Direc- 
tionen: for at befordre denne Raport paatager Græve Schimmel- 
mann og Ghr. Steman sig det dagl. Årbeide dermed og til den 
Ende dispenseres fra deres GoUegiers Forretninger. Kongen vil 
for Foraarets Nærhed denne Raport hastigen; thi alle den SI. 
Skatmesters gode Planer vil Kongen have fulgt. Den offentl. 
Gredit maae vaages over ; og til de Tilfælde, hvor hastig Hielp 
og Taushed behøves, skal Statsministeren Ghr. Schack Rathlau 
og Ghraaderne Schimmelmann og Stemann og Høgh Guldberg 
besørge dette alleene, og have umiddelbar Referat. 

Ghr. d. 18 Febr. 1782. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 



4. Marts 1782. 

7. Der nedsættes en Kommission til Overvejelse af Finansvæsenets 
fremtidige Bestyrelse. 

Da Vi nu saavel fra Vores Fiiiants-Gollegium, som fra 
Vores Stats-Balance Direction og Skatkammer, allerunderdanigst 

11* 



164 Aktstykker. III. 

have faaet indsendt Tilstanden af de derhen hørende Gasser 
i Henseende til sammes Indtægt, Udgift og Beholdning: Saa 
agte Vi det for Høistnødvendigt, paa det ikke alleene dette 
indeværende Aars Udgifter i alle deres Deele kand vorde 
ordentligen og efter Muelighed paa det bedste besørgede, men 
og, saavidt det nogensinde lader sig giøre, en vis stadig Plan 
lagt til Vores Udgifters ordentlige Bestridelse og til Gieldens 
Afbetaling saavel ved Stats Ballance-Directionen, som ved 
Vores Finants-Gollegium, at nedsette en Gommission, som 
skal bestaae af Eder, Vores Statsminister Geheimeraad Schack- 
Rathlou, og Vore Geheimeraader Græve Schimmelmann, Første 
Deputeret i Vores Gommerce-GoUegio, Stemann, Første Depu- 
teret i Vores Finants og Rente - Kammer -Gollegio, og Høegh 
Guldberg, Vores Stats -Secretaire. Vi kand med Tillid og 
Sikkerhed betroe til Eders Tavshed, Indsigter og Redelighed 
disse for Staten betydelige Sager, og denne allervigtigste Under- 
søgelse, hvilken fordrer: 

I) At naar Gommissionen paa det nøieste har giennem- 
gaaet bemelte trende Gassers nuværende Tilstand i Henseende 
til de paa dem for dette Aar hvilende Byrder, samme da 
søger at udfinde og Os allerunderdanigst foreslaae, hvorledes 
og hvorvidt sa.mme Udgiftter for dette Aar at bestride kand 
blive mueligt. Til den Ende, og paa det Gommissionen kand 
blive underrettet om alle extraordinaire til dette Aar hen- 
hørende Reqvisitioner ville Vi 

(a) nedsende til Gommissionen alle i Gabinettet værende og 
til den extraordinære Gommission indkommende Sager, 
ligesom Gommissionen selv [kand forlange fra Vores SI. 
Skatmesters Stervboe sig udleveret alle de til samme 
extraordinaire Gommission der værende Papirer. 

(b) Bemyndige Vi Gommissionen at fordre fra alle Vore De- 
partements og Directioner, hvilke de endog ere, alle Op- 
lysninger og Papirer, som den agter sig nødvendige, lige- 
som at indbyde til sig de første Deputerte, og hvem 
anden den vil, for at handle med dem om de fore- 
faldende Ting. 

II) Men da det er Os af yderste Vigtighed, at og for 
Fremtiden en Plan til Stadighed, saavidt de menneskelige 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 165 

Ting tillade, bliver lagt: saa ville Vi og vente, at Commis- 
sionen til saadan Ende tager i nøieste Overveielse Fiire Ting: 

(a) Hvorledes Finants-Coltegium kand settes istand til at faae 
ligevægt i sine Indtægter og Udgivter, og afhielpe den 
farlige Undervægt, som Vi seer hos samme. 

(b) Hvorledes Statens Gield, der er saa betydelig, kand dog 
engang vorde betalt. Herved give Vi Gommissionen aller- 
naadigst tilkiende, at den SI. og for Vores Tieneste saa 
ivrige Skatmester havde med Vores fulde Samtykke ud- 
arbeidet en Plan, hvorefter en vigtig og til Gieldens Af- 
betaling successive i nogle Aar klækkelig Andeel af de til 
Stats- Balance -Directionen lagte Indtægter skulle over- 
drages til Banco Contoiret, og under en derfor og for 
Banquen sat Direction aliene til Gieldens Afbetaling an- 
vendes. Vi havde end mere befalet Selv Vores Skatmester 
just over denne Plan at yttre sig til Gommissionens Med- 
lemmer. Og nu ville Vi, at I ved Dig, Vores Græve 
Schimmelmann, seer til, imellem Skatmesterens Papirer at 
finde bemeldte Plan, den I tage i Overveielse, og derved 
da tillige agte, at Vores udtrykkelige Villie er, at af Stats- 
Ballance-Directionens Indtægter det fornødne til Gieldens 
Betaling skal til Banco-Directionen , som Vi ville oprette, 
henlegges, og Os derover fra Eder en Plan forelegges: 
end videre skal af Stats-Ballance-Directionens øvrige Ind- 
tægter En Deel overdrages til Skatkammeret, og en anden, 
som skal være den største, legges til Finants-CoUegium. 
Hvorpaa Stats -Balance- og Ober Skatte -Directionen op- 
hører; men naar, i hvad Orden, og hvorledes alt dette 
kand skee, derover forvente Vi Os Commissionens gode 
Forslag. 

(c) Ligesom Gommissionen agter paa, og Os forelegger, hvor- 
ledes Vores Forbindtligheder kand blive opfyldte mod de 
nu oprettede Gompagnier: saa haver den og at tage i 
nøie Betragtning de nye og af Os allerede besluttede 
Gompagniers Octroier, hvilke Vi tillade Gommissionen, i 
hvorvel de af Os allerede ere approberede, dog paa nye 
at undersøge, og derover, førend de maae bekiendtgiøres, 
Os deres Betænkning at foredrage. Ligesaa maa Ganalens 



166 Aktstykker. III. 

Fuldfærdigelse med Omhu haves til Øiemeed, og det 
Skibsbyggerie ved Canalen, samt de Pakhuses Opførelse, 
som ere tænkte paa, ei tabes af Sigte, 
(d) Vores uigienkaldelige Villie er, at Skatkammeret skal med 
sine Indtægter blive staaende urørt, og samme endog 
efter den anden foregaaende Post forøges. 
Endeligen III) tillade Vi allernaadigst Commissionen , da 
adskilligt kand under dette Finants- Væsenets almindelige Under- 
søgelse forekomme, som Vi her ikke have nævnet, dog ikke 
allene i dens Forestilling at tage det med, men og at ud- 
strække dertil med fuld Rettighed Sin Undersøgelse. 

Det staaer til Commissionen at antage og bruge, hvilke 
Secret airer den vil, men det ville Vi udtrykkeligen, at da Vort 
heele Finants Væsens Tilstand vil ved Hoved Forestillingen 
og de dertil hørende Bilager blive kiendt, maa den Secretaire, 
som dertil skal bruges, ikke alleene varsom vælges, men og 
give til Gommissionen sin eedelige skriftlige Tavsheds For- 
pligtelse. 

Christiansborg d. 4. Mart 1782. 

Christian Rex. 

O. Høegh Guldberg. 

Til Vores Geheimeraader Statsminister Schack-Rathlou, Græve 
Schimmelman, Steman og Høegh-Guldberg. 



8. April 178± 
8. Kongelig Resolution paa Finans-Kommissionens Indstilling. 

Vi have allernaadigst ladet os foredrage Vores, an- 
gaaende Finantsvæsenet anordnede Commissions allerunder- 
danigste Forestilling af 2den April sidstleden, og paa Commis- 
sionens derudi fremlagte Betænkning og Forslag Allernaadigst 
resolveret saaledes: 



12) Vi ville Allernaadigst, at Ober Directionen for Vores 
octroyerede Banque skal bestaae af Nie Lemmer, Banquens 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 167 

3de Stands Gommissarier iberegnede, og udnævne Vi dertil 
Allernaadigst følgende : 

Vores Statsminister, Greve Thott, 

Vores Statsminister, Geheime Raad Schack Rathlou, 

Vores Geheime Raad Stampe, 

Vores Geheime Raad Numsen, 

Vores Geheime Raad, Grev Schimmelmann, 

Vores Geheime Raad Steraann, 

Vores Geheime Raad Høegh Guldberg, 

Vores Geheime Raad, Grev Reventlow, 

Vores Kammerherre von Schilden; 
hvoraf .Vore Geheime Raader, Grev Schimmelmann og Stemann 
skal med en besynderlig og daglig Omhu antage sig Direc- 
tionens Sager; ligesom Vores Statsminister Schak Rathlou, naar 
Grev Thotts Svaghed ham det ei tillader, skal for Os referere, 

< 

hvad af Os Selv skal besluttes og befales. 

13) Vi ville Allernaadigst, at Etats Raad Wendt skal være 
den af de nuværende 2de bestandig administrerende Bank 
Gommissarier, der skal bivaane Ober Directionens Samlinger, 
der føre ProtocoUen, og besørge alle Expeditioner , og derfor 
aarlig fra 1ste April dette Aar nyde 300 r. i Tillæg. 



20) Vi ville allernaadigst udnævne en separat Ober Lotto 
Direction, som skal bestyre de 3de Lottos, det i Kiøbenhavn, 
det i Altona, og det i Wandsbek, dog skal deres Indbringende 
flyde i Skatkammerets Gasse. 



22) Skiønt den af Gommissionen allerunderdanigst fore- 
slagne Plan ikke skal ganske fuldføres, førend med 1783 Aars 
Begyndelse, saa ville Vi dog Allernaadigst, at Vores Stats- 
Balance- og Ober Skatte -Direction, naar den har afleveret, 
baade til Ober Directionen af Vores Banque de bemeldte 
Banque i Valuta for den paatagende Gield overdragende 
Effecter, som og til hvert Gollegium eller Direction de, til 
hver af de imellem dem fordeelte Indretninger henhørende 
Papiirer og Documenter, skal. ophøre, og at Skatkammeret 



168 Aktstykker. III 

skal for indeværende Aai* have alle Indtægter, og bestride 
deraf alle Udgifter, som forhen vare henlagte til Stats-Balance- 
Directionen. Til hvilken Ende Vi Allernaadigst ville, at Vores, 
ved Stats- Balance -Directionen forhen ansatte, Underbetiente 
skal, under deres hidindtil havte Vilkaar, ved Skatkammeret 
ansettes som et nyt og separat Comptoir, der tillige under 
Skatkammerets Direction i Fremtiden haver at besørge alt, 
hvad Vi af Stats-Balance-Directionens Sager der have henlagt, 
at beregne alle bemelte Directions med Skatkammeret for- 
eenede Indtægter og Udgifter, og at aflevere det aarlige Over- 
skud til Hoved Gassen. 

Banquens Ober Direction forvalter imidlertid Banquen 
efter forrige Maade, indtil den nye Indretning med 1783 Aars 
Begyndelse linder fuldkommen Sted. 



Christiansborg Slot, i det geheime Stats-Raad, 
den 8de April 1782. 

Christian Rex. 
Friderich. 



O. Thott. Schack Rathlou. Eickstedt. J. G. Moltke. 



10. April 1782. 
9. Personalforandnnger m. m. i de finansielle Kollegier. 

P^or at see de adskillige Deele af Vore Finantser under 
et paalideligt og dagligt Opsyn har det allernaadigst behaget 
Os at lade Vores Geheimeraad Stemann træde fra Rentekam- 
meret, saa at han alleene herefter af sine hidtil havte Forret- 
ninger beholder Finants-GoUegium og Bergværks-Directorium, 
men i det Sted bliver tillige Med-Directeur i Vores Skatkam- 
mer, i Vores Banco- Direction, ligesom og i Vores Banco- 
Gontoir. 

I hans Sted træder igien Vores Geheimeraad Numsen som 
Første Deputeret til Vores Rente-Kammer, og saaledes forlader 
Vores Vestindisk-Guineiske Rente* og General-Told-Kammer. 



Forandringer i den indre Styrelse 1781— 8B. J69 

Til dette sidste Kammer som Før§te Deputeret ville Vi 
have forflyttet Vores anden Deputeret i Søe-Gommissariats 
Gollegio Geheimeraad Græve Reventlau. Thi haver Vores 
Danske Gancellie herefter de fornødne Bestallinger at udstæde, 
og det,saa snart mueligt, for enhver af de Vedkommende. 

Endvidere have Vi for at udtrykke de vigtige og besyn- 
derlige Forretninger, som Vi nu betroe Vores Geheimeraad 
Stemann, (villet) tillegge ham det Navn af Vores Finants- 
Minister; ligesom Vi og af samme Aarsag tillegge Vores Ge- 
heimeraad Græve Schimmelmann Navn af Vores Gommerce- 
Minister, siden han foruden sine Forretninger i Skatkammeret 
tillige træder ind i Directionen over Banquen og Banco-Comp- 
toiret, og med Geheimeraad Stemann skal over disse Ting 
have det daglige og besynderlige Tilsyn. 

Christiansborg d. 10 Apr. 1782. 

Christian R. 



Til O. Høegh Guldberg. 

Vores Danske Gancellie. 

Bestallingerne af 13. April i Sjæll. Tegneiser. 



20. April 1782. 
10. (Iver Kr.) Malling udnævnes til Sekretær ved Kabinettet. 

Ordre og Instruction for Vores Gasserer og ved Gabinettet 
ansatte Seer. Kammerraad Malling. 

Da Vi paa det gode Vidnesbyrd, som Vores Stats Secre- 
taire bliver ved at give dig, allernaadigst haver udnævnet 
dig til Gasserer ved Vores Ghatol- Gasse og tillige ansat dig 
som Secretaire ved Vores Gabinet med en ved Finants-GoUegio 
fra 1 Apr. 1782 reglementeret Gage af 700 Rdlr., uden Afkort- 
ning, og 100 Rdlr. til en Fuldmægtig, ligesom du og, som en 
betroet Embedsmand, skal undertegne den sædvanlige Eed: 
Saa haver du og allerunderdanigst denne Vores Instruction i 
alle sine Poster at holde dig efterretlig. 



170 Aktstykker. III. 

1) Vores Stats-Secretaire og Geheime-Gabinets Secretaire 
er og bliver din Chef, under hvilken du staaer, og hvis An- 
ordning over alt Arbeidet du haver at følge, da du skal tro- 
ligen i alt, som han giver dig at giøre, gaae ham til Haande. 

2) Regnskabet for Chatol -Gassen, at det føres rigtigen 
paa den af Os foreskrevne Maade, bliver du herefter eene 
ansvarlig for; hvorfor du og parapherer de ugentlige og aar- 
lige indgivne Regnskaber, og derfor faaer ogsaa Vores Eegen 
aarlige Qvittering. 

3) Af det Arbeide, som forefalder ved Gabinettet, giør 
du saameget, som Stats- og Geheime-Gabinets Secretairen dig 
betroer, og det saaledes, som han det anordner: i sær skal 
du, naar han saa foreskriver, indføre i Gabinets-ProtocoUen 
de udgaaende Ordrer. Men til den Ende haver du nu strax 
til Vores Gabinet at indlevere din besynderlige Tausheds Eed. 

4) Saalænge Vores Hr. Broder kand og vil, bliver du 
ved tillige paa den Maade, som hidtil skeet er, at forestaae 
Høisammes Gasses Regnskab; men da Vi med Hans K. Høihed 
er kommen overeens om, at Fuldmægtigen Secretaire Bugge 
ogsaa skal gaae dig til Haande i dine Forretninger: saa skal 
han nyde det 100 Rixdaler, som Vi til en Fuldmægtig haver 
udsat; Hvorimod du fra H. K. Høiheds Gasse beholder igien 
det lOORdlr., som du hidtil haver havt, og Høisamme dig 
Naadigst endnu vil forunde. Thi haver du dig efter denne 
Instruction i alle dens Poster og dens hele Mening med al 
Troskab, Flid og Ærekierhed allerunderdanigst at rette. 

Ghr. d. 20. April 1782. 

Guldbergs Kabinetsprotokol 

(Mallings Haand). 

4. September 1782. 
1 1 . Udenrigsminister Rosencrone faar Sæde i Statsraadet. 

Det har allernaadigst behaget Os at beskikke Vores 6e- 
heimeraad Baron Rosencrone, Vores Minister .for det Uden- 
landske Departement, til at være tillige Vores Statsminister; 
dog da han selv allerunderdanigst har indstændigen været 
begierende, at maatte beholde sin nu værende Rang, og at 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 171 

være fritagen fra at bivaane Statsraadet i de indenlandske 
Sager: saa ville Vi og indtil videre have ham allernaadigst 
denne hans Begiering og Beskedenhed tilstaaet : hvilket nu 
ogsaa i Overeensstemmelse hermed skal nævnes og anføres i 
den Bestalling, som Cancelliet haver at udfærdige og ham til- 
stille. 

Fredensborg d. 4. Sept. 178:2. 

Christian Rex. 

Til "o. HøeglTGuTdbei^." 

Vores Danske Cancellie. 



Oktober 17S-i. 

12. Optegnelse af Schack-Rathlou om hans Udtrædelse af Bank- 
direktionen m. m. 

Da imod min paa fuldkommen Overbeviisning grundet 
Meening i en Sag, betræflfende eet stort Penge-Laan af Banquen, 
(jeg troer af 70,000 Rd.) som det von Hemmertske Huus her 
i Staden ansøgte om, Hds. Mayst* havde tegnet approberet paa 
Memorialet , hvilket saaledes paategnede Memorial Geheime- 
Raad Guldberg heel uventet, og ikke førend vi længe havde 
disputert om Sagen, producerte i Ober Banque Directionens 
forsamling paa Fredensborg d. 17de Octobr. 1782, maatte jeg 
naturligviis lade mig det gefalde; men den 20de eiusd. be- 
gjærte jeg i eet Memorial til Kongen, under Paaskud af mit 
svage Helbred, som og virkelig var meget maadelig den gang, 
at gaae ud af bemelte Direction, saavell som af Skatt-Gam- 
meret, af den Extraordinaire Commission og af Directionen 
for det Westindiske Handels Selskab. Jeg ledsagede dette 
Memorial med eet Skrivelse til H. K. H. Arve-Prinzen, og skrev 
tillige eet Brev dets angaaende til Geheime-Raad Guldberg. 

Derpaa fik jeg* den 22de Octobr, eet preliminair Svar fra 
H. Kgl. H., at Kongen formodentl. vilde accordere min Ansøg- 
ning, hvilket Geheime-Raad Guldberg ogsaa meldte mig den 
samme Dag, og den 26 Octobr. entledigede Hds. Mayst« Selv 
i et meget naadig Brev mig fra ovenmeldte 4. Commissioner. 



172 Aktstykker. III. 

Dette var det første Laan, som blev accorderet eet Kjø- 
benhavns Handels Huus af Banquen, og som meget blev 
understøttet af Geheime-Raad Grev Reventlou og Etats-Raad 
Wendt, og hvorpaa Tiid efter anden mange fleere bleve bevil- 
gO^de ; hvilket jeg forudsaae, og derfor søgte at befries for alle 
forrettninger i Hds. Mayst*« Penge Sager. 

Hist. Tidskr. 3 R. V 445. 



Oktober -November 1782. 
13. Akterne i den H,emmertske Sag. 

15. Okt. 1782: „Kiøbmændene Joost von Hemert & Sønners 
allerunderdanigste Ansøgning om et Laan af 80000 Rdr.- 
af Hans Majestæts egne Gasser." 

Paategning (med Guldbergs Haand): 
„Et godt Huses Betryk; Greditens store Svækkelse, om 
det brast ; alle Magters og Vore egne foregaaende Exempler ; 
samt Frygt, at man ved at holde Hielpen tilbage, vovede 
ulige meere; alt dette bevæger Os til at ville her bønhøre. 
Sikkerhed sørges for; og Tilbagebetalings Tid og Terminer 
fastsettes efter bedste Overlæg. 

Fredensborg d. 16. Oct. 1782. 

Christian R." 

24. Oktober forelagde Wendt Overdirektionen denne Ordre 
(tillige med en anden) med Indstilling til Kongl. Korrobora- 
tion. Herpaa voterede Medlemmerne saaledes: 

Schack-Rathlou : Imod denne forestillings Goncept kand 

intet være at erindre. 
H. Stampe: eenig med begge Deele. 
Stemann: lige saa. 
O. H. Guldberg: ogsaa jeg. 

C. D. Reventlov: Endskiønt ieg er af den Formeening, 
at naar Etatz-Raad von Hemmert kunde bevise, at 
hans Formue er henimod 500000 Rd., og naar han 
vilde forbinde sig til inden een kort fastsettende 
Tiid at betale det ansøgte Laan og dertil strax at 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—88. 17H 

begynde at realisere, Ober Banque-Directionen havde 
haft vigtige Aarsager til bgsaa uden kongelig Ordre 
at bevilge det ansøgte Laan og derved, at forebygge 
eet saa stort Huuses Fald; saa dog da det er 
Oberdirectionens Pligt at søge at forekomme alt, 
hvad der kunde give Anleedning til Afvigelser .fra 
den til Banquens Bestyrelse lagte Plan og de til 
sammes Sikkerhed foreskrevne Regler, holder ieg 
for, at i Anleedning af det til Banquens Oberdirec- 
tion d. 13. April a. c. ergangné Rescript, hvorudi det 
paalegges samme at holde over at det i alle Maader 
forholdes paa det nøyeste efter Octroyen, Oberdirec- 
tionen i Forestillingen burde bemerke, at da denne 
allernaadigste Forskrifts Efterfølgelse er grundet paa 
Banquens Natur, saa maatte Directionen ved saa- 
danne kongelige Befalinger som denne siste, hvis 
Tverksettelses Hastighed ikke tillod samme forud 
at indkomme med allerunderdanigst Forestilling, 
frygte ikke, som den ellers bestrebede sig efter, at 
kunde gandske opfylde de af Hans Mayestet samme 
til Banquens og Statens Sikkerhed paaliggende 
Pligter. 

E. H. Schimmelmann: Jeg er saa meget meere af Hånds 
Excellentz Geheimeraad Reventlous Meening, da jeg 
befrygtede, at dersom i Vores nærværende Forfat- 
ning eet af de solideste og ældste Kiøbmands Huuse 
kuldkastedes, maatte Vores Credit endnu derved 
svækkes, og hvad Hans Excellentz Anmærkning i 
Henseende til den medfølgende Forestillings Goncept 
angaaer, biefalder jeg den aldeles, da Hans May. 
. haver allernaadigst befalet at Banquens Ober-Direc- 
tion skulde forestille Banquens Interessenter. 
31. Okt. forelagde Wendt'en ny Forestilling med det af Re- 
ventlov konciperede Tillæg; derpaa voteredes: 

Stampe: Jeg er gandske eenig med Gr. Schimmelmand 
og Gr. Reventlaw 

Numsen : Jeg er aldeles eenig med, at saadan forestilling, 
som Hs. Excl. Herr Greve Reventlaw haver fore- 



174 Aktstykker. III. 

slaaet , maatte fra Directionen allerunderdanigst 
forelegges Hans Majestæt. 

Guldberg: ogsaa jeg. 

Stemann: ligesaa holder ieg med fuld Overbeviisning 
for, har og airede tiidt givet mine Tanker tilkiende, 
at det er af den høieste Nødvendighed for Statens 
Vel, at Banquen bestyres alleene efter Octroyens og 
Gonventionens Forskrift og Tilhold, og at alle Af- 
vigelser og Undtagelser, ligesom og Banco-Sædelernes 
Forøgelse, hvis ganske uforholdsmæssige Mængde 
vel for største Deelen er Kilden til deres for Landet 
saa skadelige Mis-Gredit og til den meget ufordeel- 
agtige Vexel-Gours, er og vil være af de ubehage- 
ligste Følger og giøre det umuelig nogensinde at 
. ophielpe Banquens nu værende, os alle bekiéndte, 
Forfatning. D. 5 Nov. 
Den „allerunderdanigste Forestilling" er dateret 2. Nov.; Kon- 
gens Resolution er undertegnet 25. November. 



20. Oktober 1782. 
14. Schack-Rathlous Ansøgning om Afsked fra Bankbestyrelsen. 

Stormægtigste 
AUernaadigste Arve-Konge og Herre! 

Ingen Glæde var større end min, da jeg eflfter at have 
havt den Lykke at tiene Deres Kongl. Maystt. i 15 Aar paa 
een gandske liden Mellemrum nær i den forrige Stats-Balance 
og Ober-Skatte-Direction , og i 8 å 10 Aar deels i det Kongl. 
Skatt- Kammer og deels i den Extraordinaire Gommission, 
kunde i dette sidste Foraar, tillige med de tree andre af 
Deres Kongl. Maystt. dertil AUemaadigst anordnede Gommis- 
sarier, nedlægge for Allerhøystsammes Fødder een fuldstændig 
Rapport om bemelte Stats-Balance og Ober-Skatte-Directions 
samt Skatt-Kammerets Tilstand, og tillige een Plan til Deres 
Kongl. Maystts. Financers Regiering for Fremtiden, som fandt 
AUemaadigst Bifald, og hvis nøyagtige Befølgelse under den 
Høyestes Bistand gandske tilforladelig , skiøndt med noget 



Forandringer i den indre Styrelse 1781 — 83. 175 

langsomme Skritt, som i saa vigtige Sager altid pleye at være 
de sikkreste, vill give de behageligste Udsigter til Statens 
Gields Betaling og til alle de deraf flydende herlige Fordeele. 

Men da saaledes nu een heel nye Epoque i Deres Kongl. 
Maystts. Finance-Væsens Bestyrelse har taget sin Begyndelse, 
hvilken heldst i de første Aar vill udkræve den allerstørste 
Nøyagtighed og giøre Arbeydet i den nye anordnede Ober- 
Banque-Direction samt i Skatt-Gammeret og i den extraordi- 
naire Gommission overmaade vidtløfftig og bestandig vedhol- 
dende, og mit Helbred, som allerede i nogle Aar, men i sær- 
■ deleshed fra Januarii Maaned af, har været bestandig svag, alt 
meere og meere svækkes, hvilket baade betager mig Kræfter 
og Munterhed til eet saadant bestandigt og uafbrudt vigtigt 
Arbeyde; Saa indflyer jeg til Deres Kongl. Maystts. Naade, 
for Allerunderdanigst at udbede mig, at jeg, nu den nye Plan 
allerede er i fuld Driflft, maa blive dispensert fra bemelte 
Departements og fra det Vestindiske Handels-Sellskabs-Direc- 
tion, og at mig saaledes alleene maa forbeholdes den mig 
AUernaadigst betroede Plads i det Geheime Stats -Raad og 
det for omtrent 2 Aar siden dertil lagte Referat af det Kongl. 
Tydske Gancellies Sager samt mit Sæde i Ganal-Gommissionen. 

Deres Kongl. Maystt. vill, ved at bønhøre denne min 
Allerunderdanigste Ansøgning, beviise mig en Naade som vill 
giøre mig langt mere skikket og beqvem til bemeldte mig til- 

■ 

overs blivende Embeds -Forretninger, og hvilken jeg, da jeg 
anseer dette, som een for min Sundhed uomgiængelig nødven- 
dig Lettelse, saa længe jeg lever med den Allerunderdanigste 
Taknemmelighed skal erkiende. 

I dybeste Submission forbliver jeg til min sidste Aande- 

drætt. 

Stormægtigste 

AUemaadigste Arve -Konge og Herre, 

Deres Kongl. Maystts. 

Allerunderdanigste troepligtskyldigste 

Tienner og Undersaat 

Schack-Rathlou. 

Kiøbenhavn d. 20de Octobr. 17^2. 

Indlæg til Sjællandske Tegneiser. 



176 , Aktstykker. III. 

28. Oktober 1782. 
15. Forandringer i Bankens BestyroJse. 

Da Vores Statsminister Geheinieraad Schack Rathlou i 
vedlagte Memorial har allerunderdanigst været begiærende, at 
maatte, siden hans Helbred paa et Aar har været saa slet 
og ingen Bedring synes at kunne ventes, løslades fra den 
Extraordinaire Gommission, Skatkammeret og Ober-Banque- 
Directionen: Saa have Vi paa hans indstændige og vedholdende 
Begiering, som hans kiendelige Svaghed fornyer, ikke kunnet 
andet, end herved befale, at Vores Danske Gancellie til Vores 
allernaadigste Underskrift udstæder Vores Tilladelse til, at 
han fra disse tre Gommissioner udtræder. Til disse' Forret- 
ningers Besørgelse 

1) I den Extraordinaire Gommission og Skatkammeret ind- 
træder igien Vores Statsminister Geheinieraad Baron Ro- 
sencrone, som Medlem i Begge. 

2) og i Over-Banque-Directionen ville Vi til Medlem have 
beskikket Gonferentsraad Agerskow, tredie Deputeret \ 
Vores Finants-Gollegio; thi besørges til Begge de sedvan- 
lige Expeditioner. 

Christiansborg d. 28 Oct. 1782. 

Ghristian Rex. 

Til O. Høegh Guldberg. 

Vores Danske Gancellie. 



19. August 17^3. 
16. H. Stampe afskediges fra Bankens Bestyrelse. 

Til Vores Geheinieraad Stampe. 
Min kiære Geheimeraad Stampe. 

Da det høistvigtige Banque- Finants- og Gredit- Væsen for- 
drer saavel til enhver Tid som især under den Handelens 
Forvirrelse, der nu er i Europa, og den Forlegenhed, hvori 
Vores Handlende, ja Staten selv befinder sig, at dette hele 
Væsen maae dagligen med uafbrudt Omhue hurtigen og mo- 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 177 

digen følges; Saa i Betragtning af Din Alder og Din Svaghed, 
som ikke tillader Dig nieere, som Du gierne ville, enten at 
bivaane Directionens Samlinger eller at give til disse Ting 
den uafladelige Opmærksomhed, de behøve, haver Vi herved 
af besynderlig Naade villet fritage dig for den følgende Tid 
fra alle Over-Banque-Directionens og Banquens Forretninger, 
men ville, at Du til et Beviis paa Vores vedvarende Naade 
skal fremdeles beholde, hvad Dig for disse Forretninger har 
været tillagt, ligesom Vi og altid bliver ved at være 

Fredensborgd. 19Aug. 1783. Din naadige Konge 

'Christian Rex. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 



19. August 1783. 
17. Numsen afskediges fra Bankens Bestyrelse. 

Til Vores første Deputeret Geheimeraad Numsen. 
Min kiære Geheimeraad Numsen. 

Det høistvigtige Banque- Finants- og Credit- Væsen for- 
drer saavel til enhver Tid som især under den Handels-For- 
virrelse der nu er i Europa, og den Forlegenhed, hvori Vores 
Handlende, og hvad mere er. Staten selv befinder sig; at 
dette heele Væsen maae styres efter de samme Grundsetninger 
eenigen, og med uafbrudt Omhue og med det Mod, som aliene 
kahd hielpe det vanskelige og «være tilrette. Derfore er dét, 
at vi som veed, at et saa vigtigt Gollegium som Vores Rente- 
kammer kand fordre Din heele Siæls Opmærksomhed, og som 
desuden ikke er ukyndig om, at Du med Frygt og Tvivl har 
taget Deel i disse Banque-Sager, har besluttet at løslade Dig 
fra Over-Banque-Directionen, ligesom Vi og herved og fra nu 
af fritager Dig derfra, forvisset om, at Du med saameget større 
Lyst og Iver anvender Tid og Kræfter paa det andet Dig 
betroede betydelige Embede, og i saadan Overbevisning er Vi da 

Fredensborg d. 19 Aug. 1783. Din naadige Konge 

Christian Rex. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 

12 



178 Aktstykker. III. 

19. August 1783. 
18. H. E. Schimmelmann afskediges fra Bankens Bestyrelse. 

Min kiære Græve Schimmelmann. 

De høistvigtige Deliberationer, som angaaende Banken og 
det dermed forbundne Gredit og Finantz -Væsen hyppigen i 
nogle Maaneder ere forekomne, have viist mig, at Du med 
' nogle Flere af Over-Directionen have visse Grundsetninger, 
som ikke alleene bestrides af andre Medlemmer, men som, 
hvad meere er, paa ingen Maade kan foreenes med den Plan 
Vi Selv have foresat Os, og de Hensigter, som Vi have og bør 
have som Konge. Skiønt Jeg da nu ingenlunde haver tvivlet 
om, at jo Du tilligemed dem, som have været af Din Mening, 
have fulgt Eders bedste Overbeviisning , indseer Jeg dog fuld- 
kommen, at det store Finants- Væsen ingenlunde kan bestyres 
af Mænd, der have de meest stridige Grundsetninger, og at 
Vi nødvendigen maae betro det til saadanne, der ere overtydede 
om Vore egne Grundsetningers Rigtighed; derfore er det, at 
Vi herved løslader dig, Vores Gommerce-Minister, fra alle de 
Forretninger, som Vi have paalagt Dig i Vores Banque og 
Banque-Gomptoir, i Vores Skatkammer og Extraordinaire Com- 
mission, ikke af nogen Unaade, men fordi Tingenes foranførte 
Natur saaledes fordrer, og siden Du i et vist Tilfælde selv 
endog haver begiert af Os at maatte forskaanes fra al Deel- 
tagelse. 

løvrigt ere Vi, hvad Vi altid har været, 



Fredensborg d. 19 Aug. 1783. 



Din naadige Konge 
Ghristian Rex. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. |179 

19. August 1783. 

19. G. D. Reventlov afskediges fra Bankens Bestyrelse. 

Til Vores Geheimeraad og første Deputeret Græve 

Reventlau. 
Min kiære Græve Reventlau. 

(Begyndelsen ligelydende med ovenstaaende Skrivelse til 
Grev Schimmelmann) — Derfor er det, at Vi herved løslader 
Dig, kiære Græve, fra den Forretning, som Vi hidtil i Vores 
Over-Banque-Direction haver givet Dig, og det giøre Vi ikke af 
nogen Unaade, men alleene (det Du selv ogsaa begriber) fordi 
Tingenes ovenanførte Natur saaledes fordrer. 

I alt øvrigt er Jeg, som Jeg altid har været, 

Fredensborg d. 19 Aug. 1783. 

Din naadige Konge 
Christian Rex. 

Guldbergs Kabinetsprotokol. 

23. August 1783. 

20. Forandringer i Bankens Bestyrelse. 

Da Vores Geheimeraad Stampe for sin svagelige Alder, 
og Vore Geheimeraader Numsen, Schimmelmann og Reventlau, 
for at kunne anvende al deres Tid paa de dem allernaadigst 
betroede Departemens, ere med Vores Villie traadne ud af 
Vores Over-Banque-Directionen: Saa have Vi iglen i deres 
Sted, til den Anden Plads' i bemeldte Direction næst efter 
Vores Statsminister Græve Thott udnævnt Vores Statsminister 
General J]ickstedt ; og til den femte Plads næst efter Vores 
Stats-Seer. Geheimeraad Høegh Guldberg, Vores Statsminister 
Geheimeraad Baron Rosencrone; og siden, efter Vores Con- 
ferentsraad Agerschow, Vores Gonferentsraad og Vice-Geiieral- 
Procureur Bang og Vores Etatsraad og Professor Juris Gol- 
biørnsen, hvilke da saaledes tage Sæde og Stemme i bemeldte 
Vores Direction. End videre ville Vi, at i Banquen som 
Stands -Gommissairer indtræde i de Afgaaendes Sted Vores 
Statsminister Baron Rosencrone og Vores Anden Deputeret 

12* 



180 Aktstykker. III. 

Kammerherre Schilden; hvilket Vi denne Gang og uden Følge 
saaledes beslutte. 

I øvrigt, saavidt Tid og Embede det tillade, forblive for 
Vores Finantsminister Geheimeraad Stemann samme Forbind- 
ligheder i Henseende til Banquen som forhen. Men det ville 
Vi herefter fritage Stands Gommissaireme fra at have nogen 
Andeel i Banque-Gontoirets Bestyrelse, hvilket deres andre 
Forretninger dog ikke vil tillade dem at giøre naed den Nøi- 
agtighed som de ianske. Vi betroe derfor bemeldte Gontoir til 
Vores Finantsminister, og ville Vi, at Justitsraad Frisch skal 
træde derind næst efter Justitsraad Thulstrup, da Vi ere for- 
vissede om, at den duelige Etatsraad Wendt med disse andre 
ogsaa duelige Mænd skal under bemeldte Vores Finantsminister 
svare aldeles til Vore Hensigter. Skulle ellers ved Gontoiret 
i Altona, hvis Handlinger aldeles fra det KiøbenhavnskeBanque- 
Gontoir maae og skal bestyres, nogen Forandring behøves, da 
ville Vi, at Os derom Forestilling skal giøres. Referatet i 
alle de Sager, som fra Directionen Os allerunderdanigst bliver 
at foredrage, kand herefter beqvemmest skee ved Vores 
Finantsminister Geheimeraad Stemann, da Vores Statsminister 
General Eickstedt haver bedet derfor at være befriet. Ende- 
ligen vil det være fornødent at Gommunication om denne 
Vores Villie strax besørges giort til alle Vedkommende. 

Fredensborg d. 23 Aug. 1783. 

Ghristian R. 



Til O. Høegh Guldberg. 

Vores Over-Banque-Direction. 



21. E. H. Schimmelmann til A. Hennings. 

Lindenbourg, le 28 d'Aout 1783. 

Votre lettre m*est parvenu fort tard aujourdhui å Wild- 
mosenhoff ou je m'occupe de Tagriculture et de Toubli des 
bommes. Il y a huit jours que Tordre du Roi. et la lettre du 
Prince Frédéric qui me donne å connaitre ma demission m'est 
parvenu; le premier moment cela m'a frappé, mais pas sur- 



Forandringer i den indre Styrelse 1781—83. 181 

pris. On me reproche une opposition dans les principes de 
Finance, je me reprocherai toujours trop de complaisance et 
trop de ménagements. Je sais qu'on parle toujours d'aflfaires 
et que les vues persqnnelles décident. L'époque parait d'ailleurs 
assés bien choisi de me sacrifier å Mr. Stemann, quand les 
aflfaires parraissent se debrouiller et quand les difficultés presque 
insurmontables semblent s'applanir. 

Je ne saurais étre ebranlé ni agité de ce qui vient d'ar- 
river, ce n'est pas, comme on croit, mon aisance, mais ce 
sont mes sentiments qui me font pas attacher un plus grand 
prix å ce qui vient d'arriver. 

Je n'ai pas encore demandé ma demission, je ne pourrais 
juger que par les conséquences de ce qui vient d'arriver, si 
je dois, OU si on veut me forcer de prendre ce parti. 

Votre lettre est remplie d'inquiétude, Vos plalntes m'affli- 
gent et me navrent, ne puis-je Vous convaincre que Votre 
bonheur m'est cher. 

Vous m'obligerez si Vous vouliez me donner des nouvelles 
de la ville et de la Cour, tout le monde me croit instruit et 
de cette maniére je ne saurais Tétre. Je crois que Vous feriez 
bien d' adresser Vos lettres å M. de Buchwald ou aussi a 
rinspecteur Andkier å Lindenbourg. Il faut prendre quelque 
précautions avec les disgraciés. 

E. H. Schimmelmann. 

P. S. Pour plus d'éclaircissement je Vous envois la copie 
de rOrdre du Roi et de la lettre du Prince^); la derniére ligne 
de l'ordre du Roi vise sans doute å mon sentiment que la 



') Sml. Nr. 19. Arveprinsens Brev lyder saaledes: 

Kjære Gommerce Minister Schimmelmann. Jeg tror, at De længe 
selv har ønsket at gaa ud fra en Bestyrelse, hvor De ikke har kunnet 
have de Grundsætninger, som Vi have villet, at der skulde følges. 
Derover tænker jeg, at De selv er fornøjet, at De nu er entlediget 
derfra. Thi Kongens Naade og min Yndpst ville De som tilforn regne 
paa, da jeg i Sandhed er 

Deres meget bevaagne 
Friderich. 
Fredensborg d. 19. Aug. 1783. 



182 Aktstykker. III. 

banque devait étre aussi sacrée maintenant que si elle était 
un bien privé. 

Arkivfuldmægtig J. Blochs Afskrift 
(sml. S. 105). 

3. November 178:^. 

22. G. Fr. Numsen meddeler Joh. Biilow , at han efter et Sammen- 
stød med Arveprinsen og Guldberg venter sin Afsked. (Sml. 

foran S. 6 ^). 

Trykt i Hist. Tidskr. 3. Række, V 446 f. 

4 November 1783. 

23. Forandringer i Rentekammeret. 

Da Vi have fritaget Vores Geheimeraad Numsen fra sit 
Embede ved Rentekammeret: saa have Vi i hans Sted beskikket 
Vores Kammerherre Schilden til Første Deputeret; Gotiferents- 
raad Erichsen til igien at oprykke, og Kammerherre Græve 
Reventlau^) til igien at tage Conferentsraad Erichsens Plads; 
thi haver Vores Danske Cancellie at udstæde de derhen hørende 
fornødne Bestallinger. 

Christiansborg d. 4 Nov. 1783. 

Christian R. 



Til O. Høegh Guldberg. 

Vores Danske Cancellie. 

Bestallinger af 8. Nov. i Sjæll. Tegneiser. 



') Den her omtalte Kabinetsordre blev iøvrigt først under 3. April 1784 
forelagt Kongen til Stadfæstelse, med en Forestilling, i hvilken Rente- 
kammeret retfærdiggjorde sin Skrivelse af 25. Okt. som den eneste 
rigtige Afgjørelse efter den bestaaende Lovgivning. Den kongelige 
Resolution herpaa er af 5. April og lyder saaledes: „Indbemeldte 
Vores Cabinets Ordre af 3. November forrige Aar, hvorefter Bonde- 
karlen Lars Willumsen fra det Kronborgske District er afgivet til 
Vores elskelige kiære Herr Broders Regiment , stadfæstes herved , og 
have Vi ladet Os foredrage de herudi indeholdte Oplysninger." 

^) Johan Ludvig R. 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 183 



IV. Kronprins Frederik fer Konfirmationen. 



1. B. G. Sporons Optegnelse onfi Kronprinsens Opdragelse i de 
første Aar. 

Den store Forandring var skeet 1772 den 17. Jan. Og 
der maatte iblandt de første Ting tænkes paa den unge 
Kronprinds. Han var indtil den Tid bleA^en opdraget i en 
Haardhed uden Lige. Man kiendte da temmelig almindelig 
Virkningerne af en Forkiælet Opdragelse: men ingen kunde 
bifalde den Maade som mod ham blev brugt, hvilken end ikke 
var overeenstemmende med Dyrenes Omsorg for sine Afifød- 
ninger. Med et halv nøgent Legeme og et bart og blottet 
Hoved blev han udsat for Kulde og Frost, lis og Snee, ikke i 
kolde Gange, men ogsaa i aaben Luft paa Altaner og ube- 
dækkede Svaler. I Selskab aleene med en ung Dreng om- 
trent paa hans Alder, eller lidt ældre, blev han overladt til 
sig selv og til den Adfærd, som imellem saadanne Børn kunde 
falde. De kivedes og sloges: og endskiøndt Carl (saa hedde 
den fremmede Dreng) enten han selv begreb Sammenhængen 
eller og var bleven derom underrettet, gav efter saa vidt hans 
Bårne Alder vilde tillade, forefaldt dog Optrin imellem dem, 
som ingen for sin Søns Vel omhyggelig Fader havde villet 
tillade. Man gav dem Grød i en Skaal hensat paa Gulvet, 
som de da kunde gaae til at spise af, naar deres Lyst tilsagde, 
hvoraf Virkningen blev den, at de sloge Grød og Skeer af 
Munden paa hinanden, naar Maden gik til Bunde, eller den 
eene troede at den anden fik for meget. Mælk gav man dem 
i en Flaske, som snart blev slaget i tu: og disse Børn gik da 
med bare Fødder imellem Glasskaarene. Saadant Væsen 



184 Aktstykker. IV. 

• 

kunde man i Byen ikke andet end forfærdes over. Alle talede 
derom: men det var ikke mueligt at frembringe Forandring 
deri. Thi Struensee, som eene raadede herfor, raabte stedse 
paa en stærk Opdragelse og at skaffe Prindsen et sund 
Legeme. Dog lod det, som der paa det sidste skeete nogen 
Forandi'ing formedelst Forestilling af Etatz R. Christ. Joh. 
Berger, hvilken formedelst en ubegribelig Lyst til Hoflevnet, 
eller hvad anden Aarsag det maa have været, havde forladt 
sin ærefulde og rige Praxis i Kiøbenhavn og begivet sig i 
Hoffets Tieneste med en maadelig Gehalt, hvoraf Virkningen 
blev den, som han burde forudseet, at han blev trukket ind i 
alt det lumpne Tøi, som gik for sig, og som han vel ikkun 
havde liden Deel i, men kunde blevet uden for. 

Saa snart den mærkelige Handling paa 17 Januar 1772 
var gaaet for sig, blev strax tænkt paa en sømmelig Opdragelse. 
Prindsen blev givet en Overhofmesterinde, Feldmarskalkinde 
Numsen, en aldrende. Forstandig og sleben Dame. En Læse 
Mester fik Prindsen ogsaa, hvortil blev antaget en Søn af 
Provst Hee til Holmens Kirke, i øvrigt et skikkeligt Menneske 
af ingen synderlig Duelighed, men gandske skikket hertil for- 
medelst Stilhed, Flid og Taalmodighed. Det kan og ikke 
nægtes , at der jo blev i denne Tid giort med Kronprindsen, 
hvad der var mueligt efter den Tilstand hvori han befandtes. 
Overhofmesterinden sørgede strax for at hans forkomne Legeni 
og Helbred kunde bringes tilrette efter Lægernes Anviisning. 
Og efter nogen Tid saae man Hævelsen og Frosten i Hænderne 
og Fødderne at forgaae, saa at enhver glædedes over at see 
at der dog var Haab, at Kronprindsen skulde igien bekomme 
en sundt og stærk Legeme. Hans Kongelige Høihed opvoxede 
saaledes frisk og sund og lærede Børnekundskaberne — Hof- 
statens Forandring var fastsat at skulle skee fra den Tid om 
to Aar, det er at sige ved Foraaret 1774. Jeg blev strax af 
alle, inden noget derpaa var tænkt af Herskabet selv, peget 
paa som hans tilkommende Informator, og inden noget til 
mig derom kunde været talet af dem, som det tilkom at tale 
derom, var det almindelig afgiort. Dertil giorde nu en stor 
Deel det Bekiendskab jeg længe tilforn havde giort med Hans 
Kongelige Høihed Arveprindsens Informator Professor Guldbei^, 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 185 

som i den bekiendte Forandring 17 Jan. 1772 var et af de 
store Hiul, hvortil kom at det var en bekiendt Sag, at jeg 
som Pagernes Hofmester hos Hendes Majestæt Dronning 
Juliane Marie og hans Kongelige Høihed Arveprinds Ftederik 
havde havt den Lykke at erhverve mig alles Yndest, og i sær 
at ingen var uvidende om, at jeg endog i de urolige Struen- 
seiske Tider baade hemmelig og aabenbare havde holdet 
stedse, endog førend min Ansættelse ved Dronningens Hofstat, 
Parti imod det daværende Struenseiske. Imidlertid vidste jeg 
intet deraf førend den 20 Maj 1773, som var Christi Himmel- 
farts Dag. Jeg besøgte da min gamle Ven Etatz Raad Guld- 
berg, som da sagde mig, at han ved den Leilighed vilde 
sige mig det, som han havde Befaling og Tilladelse af Hans 
Kongelige Høihed Arveprindsen at forekomme mig om, at jeg 
var udseet til at være Kronprindsens Informator, og at det 
blev, mig sagt, paa det at jeg endnu maatte eftertænke i For- 
veien, hvorledes jeg til det Øiemeed kunde indrette mine 
Studeringer. Dette sagde han da vilde skee, som oven er 
anført, næstkommende Aar 1774 ved Kongens Afreise paa 
Landet. 

Men samme Sommer skeete paa Fredensborg en Ting, 
som giorde Forandring deri, hvilken jeg her ikke kan anføre, 
da jeg derom aldrig har kunnet faae andet end en mørk og 
utydelig Kundskab. Saa meget syntes at være vist, at Kron- 
prindsens Overhofmesterinde Fru Numsen tilligemed nogle 
fleere havde anrettet en Kabale imod Guldberg for at støde 
ham fra den Tillid, han havde hos Arveprindsen, hvoraf nok 
skulde været en Følge, at Kronprindsen skulde været givet en 
udenlandsk Informator og hans Hofstat indrettet efter den viis 
som denne nye Kabale fandt for got. • 

Da kom der om Sommeren et uformodenlig Bud til mig, 
at jeg havde at holde mig færdig til strax at tiltræde denne 
Post, naar det maatte mig befales, uden at skyde paa Op- 
sættelse, og derfor om der skulde være private Ting, som jeg 
behøvede at reise til Kiøbenhavn for, maatte det ske nu, da 
det ikke kunde vides, naar Ordren vilde komme for mig at 
tiltræde denne Post. 

Koncept paa brækket Folio. 



186 Aktstykker. IV. 

6. September 1773. 

2. Det paalægges Statsministrene at udtale sig om Kronprinsens 
fremtidige Opdragelse. 

Mine kiere Geheimeraader. Den Omhue, jeg har for 
min Søns Cronprinzens Opdragelse, der er saa vigtig for mit 
Folk, giør, at jeg ikke kand dølge for dem den Bekymring, 
jeg føler baade som Fader og Konge. Hånd er i een gammel 
Kones Hænder, der, endog med god Villie, ikke kunde længere 
have den tilbørlige Åarvaagenhed over ham; hånd maa lære 
noget, og holdes til den sande Anstændighed. Alt dette giør 
det nødvendigt, at hånd gaaer over til de Mand-Folk, hvor- 
under hånd skal blive. Dog da Sagen er een sand Staats- 
Sag, vil jeg, at I, mine kiære og troe Mænd, strax skulle 
give mig skriftelig Eders Tanker, om I ikke troer, at denne 
Forandring, er saa nødvendig, at den endog bør skee før min 
Indreise til Byen, og om I ikke meene, at jeg sikker kand 
betroe min Søn til den gode og ærlige General Eichstedt. 

Jeg er Eders bevaagne Konge. 
Christian R. 

Friedensborg den 6te Sep* 1773. 
Udenpaa : 

Til 

Mine Staats-Ministrer Grev 

Thott: Schack Rathlou: 

Rømling og Bernstorff. 

strax at aabnes af Græv Thott. 

Originalen er skreven egenhændig af Kongen. 



8. September 1773. 

3; Statsministrenes Forestilling og Kongens Resolution om Kron- 
prinsens Opdragelse. 

Stormægtigste, AUernaadigste Arfve-Herre og Konge! 

Det har behaget Eders Kongl. Mayt. allemaadigst at be- 
fale os, skriflftligen at tilkiendegifve vores uforgribelige tancker. 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 187 

om vi icke eragte nødvendigt at Hånds Kongl. Høyhed Kron- 
Printzen, endog før Deres Mayts. indreyse til Byen gaar 
ofver til de Mandfolck, som med Hånds opdragelse herefter 
skall hafve Opsigt, samt om dette med sickerhed kand betroes 
General Eichsted. 

Vi erkiende m^d allerdybeste ærbødighed og Tacknemme- 
ligheds rørelse Deres Kongl. Mayts. vidtudbredte og høyst- 
priseligste Forsorg for sit Fokkes sande Beste, som i alle andre, 
saa og i særdeleshed i dette Tillfælde. 

Da Hånds Kongl. Høyheds Undervisning og videre op- 
dragelse er af alleryderste Vigtighed for disse Rigers og Landes 
Velfært i tillkommende Tidsalder, saa kunde vi ey rettere 
skiønne, end at det er nøttigt og fornødent, at Høystsamme 
med forderligste, og forinden Deres Mayts. indkomst till Byen, 
ofverlefvferes til de Mandfolck, som allernaadigst maatte be- 
troes, dermed at hafve Indseende. Vi troe ogsaa, at General 
Eicsted besidder de Egenskaber, som dertill udfordres. 

Vi forblifve i allerdybeste Underdanighed til vores dødsstund, 

Eders Kongl. Mayts. 
allerunderdanigste troe. Pligtskyldigste Tienere 

O. Thott. Schack Rathlou. Rømeling. A. P. Bernstorff. 

Fred. 8 Sept. 1773. 

Vi igientage og stadfæste Vores Forsett i Henseende til 
Vores elskelige kiære Søns Vackre Opdragelse, og vilde at de 
dertil, fornødne Ordrer strax udfærdiges. 

Fredensborg d. 8. 7»>re 1773. 

Christian R. 

Forestillingen er skreven af Thott, Resolutionen 
egenhændig af Kongen. 



188 Aktstykker. IV. 

11. September 1773. 
4. Kongen til Arveprins Frederik. 

Allerkiæreste og allerdyrebareste Hr. Broder. 

Ligesom jeg allereede under 6te og 9de Sep. har erklæret, 
at min Søn Cron-Printsen skal til 15de Octobr. gaae over til 
Mand-Folk, og at jeg og tiisamme Tiid vil betroe Ham til 
Gen. Eichstedt som hans Oberhofmester : saa er end videre 
min Tanke, at der hos Ham skal settes 

1. Til Cammer- Junkere de tvende: Urne, som er ved den 
kiære Moder, og den Lieutenant Biilow, som er i min 
Liv-Vagt. 

2. Til Informator: Hofmester Sporon, der skal gives Navn 
af Professor. 

3. Til Cammer Page: Pagen Gedde. 

4. De toe Pager skal fra Cadetteme requiréres, ligesom det 
er hos mig Self. 

5. Til Kammer-Tiener: Majol, min Søns Fyrbøder. Bach, 
min Friseur, skal og være Kronprintsens med Navn af 
hans Cammer-Tiener, og Hundrede og Halvtredsindstiuve 
Rthlr Gage. 

6. Een af min Søns Laquaier, om hånd dertil er duelig, 
skal være hans Fyrbøder. 

Overalt vil jeg bede Dig, min kiære Broder, baade nu 
pg siden, at have Omhue for Din Neveu, og see til, at ingen 
uden gode Folk er i hånds Tieneste. Dersom Du troer, at 
disse af mig her nævnte Folk at være gode, saa kunne Du 
til deres Antagelse giøre, naar Tiid er, de fornødne Anstalter. 
Derved forbinder Du mig, der alltiid er 

din 

oprigtigste, hengivenste 

og takskyldigste Broder 

Christian R. 

Fredensb. d. Ilte Sep. 1773. 

Originalen er skreven egenhændig af Kongen. 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 189 

1. Oktober 1773. 
5. Kongl. Reskript om Ejonprinsens fremtidige Opdragelse. 

Da Vores Elskelige og Kiere Søns Kronprintsens Op- 
dragelse fortiener al Vores Kongelige og Faderlige Opmærk- 
somhed, og er for disse Vore Lande og Riger af høieste Vig- 
tighed. Saa have Vi, for at opnaae des kraftigere Vort Øie- 
meed og Vore Undersaatters Ønske og Haab, allerede besluttet 
til nu forestaaende 15de Octobr. at overgive Vores Hr. Søn 
til den Opdragelse, hvorunder han herefter skal forblive, og 
derfor udnævnt Vores Statsminister General Eickstett, til hvis 
Troskab, Danske Hierte og fornuftige Omhyggelighed Vi med 
al Føie sette Vores Lid, til at være tillige Kronprintsens Ober- 
hofmester, ligesom Vi og til Hans første Kammerjunker have 
beskikket den hos Hendes Majestets Vores Elskeligste Frue- 
Moders Hof staaende Kammerjunker Urne, og til den Anden 
den i Vores Liv -Vagt til Fods tienende Premier -Lieutenant 
Biilow, som og til Hans Informator Page-Hofmester Sporon, 
hvilken Vi tillige herved udnævne til Professor med samme 
Rang, som* Universitetets Professorer er tillagt. Thi skulle 
Vores Danske Cancellie hertil besørge de sædvanlige Bestal- 
linger, som alle Vedkommende gratis skal tilstilles, og derhos 
forsyne Enhver med de Instructioner , som Vi Selv allernaa- 
digst ville tilsende Cancelliet. 

Fredensborg i Vores G. St. Raad 
d. 1. Oct. 1773. 

Christian R. 



Friderich. 



O. Thott. Schack Rathlou. Rømeling. A. P. Bemstorf. 



For 
Vores Danske Cancellie. 



Originalen med Guldbergs Haand. 



I 



190 • Aktstykker. IV. 



6. O. H. Guldberg til Kronprinsen. 



5. Marts 1782. 



Deres Kongelige Høihed. 

Naadigste Kronprints og Herre. 

En Gave meere hellig for min Ærbødighed og kier for 
mit Hjerte har Deres Kongelige Høihed ikke kunnet glæde 
mig med. Deres Skilderie, saa ligt, er en Skat for den, der 
under sine Arbeider saa gierne sigter til Deres Kongelige 
Høihed, og som finder en sød Lettelse i at vide, at De, Dyre- 
bareste Herre, med Naade anseer hver Bestræbelse for det 
Folks Bedste, der hører Dem til, og for det Fædrenelands, som 
De føler med ^aa megen Ømhed. Min Siel, som kiender 
denne Gaves hele Værd, er giennemtrængt af den sandeste 
Taknemmelighed. At vise denne Erkiendtlighed i den oprig- 
tigste Underdanighed for Deres Kongelige Høiheds hellige 
Person, det er mig ligesaa naturligt som alle gode Danske; 
men ville den Allerhøieste vande alle de Planter, som Kongen 
Deres Hr. Fader haver sat og agter i sin Orden at sette, og 
maatte Deres Kongelige Høihed engang treffe dem i den fro- 
digste Vext, og ved Siden paa dem og med en viis Omhu 
for dem opelske mange andre flere: da opfyldes mit fulde 
Hiertes hele Ønske; da hviler over vor elskede Kronprints de 
bedste Velsignelser, og da skal jeg frydefuld døe det, jeg med 
den inderligste Hengivenhed, samt skyldigste og dybeste Ær- 
bødighed har levet, 

Deres Kongelige Høiheds 

Min Naadigste Kronprintses og Herres 

allerunderdanigst ti'oe Tiener 

O. Høegh Guldberg. 

(Christiansborg den o. Mart. 1782. 

7. Kongl. Tilkjendegivelse til Eickstedt om at Kronprinsens Konfir- 
mation og Indtrædelse i Statsraadet er fastsat til Paaske 1784. 

Christiansborg d. 13 Jan. 1783. 

Min Kiære Statsminister General Eickstedt. Da min 
Kiære Søn Kronprintsen nu nærmer sig til den Alder, hvor 



Kronprins Frederik føi* Konfirmationen. 191 

Jeg selv blev confirmeret, saa er det min fulde Agt, at han, 
om Gud vil, mod Paaske i Aaret 1784 skulle offentlig aflegge 
Reede for sin Troe, og fornye sin vigtige Daabs Pagt med 
Gud. Det vil da blive hans Informators Sag med den be- 
synderlige Flid, han hidtil har redeligen viist, nu at see denne 
min elskelige Søn fuldkommen grundet i Sandheden, og Sand- 
heden til et Gudeligt og lykkeligt Liv lagt paa hans unge 
Hierte. Men da Du og. Min kiære General, hidtil har med 
den bedste og roesværdigste Omhu anført min kiære Søn til 
at tænke og anstændigen at udtrykke sig, saa at Jeg efter 
hans Alders Maade til min si:ore Glæde og din sande Ære 
finder megen sund 'Forstand hos ham, ligesom hans Kiære 
Grand-Mama og Onckel giver ham det mig behagelige Vidnes- 
byrd, at han i det sidste Aar meget har tiltaget i Sindighed 
og Beskedenhed: Saa vil Jeg af den fulde Tillid, som Jeg 
har til Dig, endvidere tilkiendegive Dig, at Jeg har foresat 
mig, saasnart han efter Conflrmationen har med Os commu- 
niceret, at give ham Sæde i mit Statsraad, paa det at han 
strax kan komme i Forretninger, og efterhaanden til min 
Trøst og Landets og hans egen Nytte danne sig til alt det 
gode, som Jeg saa inderlig ønsker ham. Men denne min Be- 
stemmelse med ham fordrer nu og, at dette hele Aar, og 
hvad der kan overskyde, maa med den ømmeste Flid an- 
vendes paa at styrke og samle de Kundskaber, som behøves 
høyligen om Vore Lande og deres Forfatning, om de Euro- 
pæiske Staters Natur og deres Sammenhæng med os, om 
Vore Nséringsveye , om de rette Stats og Finants Principer, 
om den sunde Klogskab og Varsomhed, om Religions og Dyds 
Nødvendighed, og Jivad meere, der endelig maa ligge til 
Grundvold, for at kunne bivaane nyttigen Vores- Statsraad. 
Desuden maatte min kiære Søn dagligen øve sig i at skrive 
Breve, og engang i det mindste om Ugen korteligen selv op- 
sette sine Tanker over een eller anden Materie. Jeg veed at 
han selv med den priseligste Flid vil arbeyde paa, at dette 
vigtige og fornødne Aar, som ogsaa bliver det sidste han skal 
have en Oberhofmester og Informator, omhyggeligen til dette 
Vort gode Øyemeed anvendes, og at alt andet derefter ind- 
rettes saaledes, at Kronprintsen kan frisk og munter komme 



192 Aktstykker. IV. 

og blive ved samme. Du maae fra mig tilkiendegive Etatsraad 
Sporon, at jeg i Henseende til denne overmaade vigtige Un- 
derviisning setter til ham og hans Nidkiærhed den bedste 
Tilliid, og derfor eene vil betroe ham og samme, paa det min 
Elskeligste Søn ikke skal, som ofte er skeet, forvirres ved for- 
skiellige og stridige Grundsætninger; og Jeg er overbeviist om, 
at Du i alt ømmeligen seer til, at Kronprintsen endnu til alt 
andet beholder til sit eget Huus den kiærligste Hengivenhed, 
hvilken vil være Guds og min Glæde og befæste hans egen 
daglige, ja heele Landets Lyksalighed, thi hvor kand han have 
eller finde bedre og fastere Venner? og det er min inderlige 
Fryd at see og ofte at høre, hvorledes han heri nu opfylder 
mit Ønske. Jeg hans Fader velsigner ham derfor, og tilbeder 
ham af Vore Fædres Gud al Naade og Lyksalighed, da Jeg 
og altiid vil taknemmeligen erkiende Din Omhu og Bestræbelse 
for hans min kiære Søns Bedste, ligesom og alle deres som 
retskaffen tiene mig og ham. Endeligen lader Du min Søn 
selv læse og afskrive dette mit Faderlige og under Sinds-Rørelse 
skrevne Brev, at hånd kan læse og følge det, og nyde af Gud 
min Faderlige Velsignelse, som jeg i Opløftelse til Gud skienker 
ham. Jeg er med det bedste Hierte 

Din meget naadige Konge 
Christian R. 

P. S. Min allerkiæreste Søn, skal beholde originalen, og 
Du til en glædelig Erindring hans Afskrift. 

Baade den egenhændige Original og 
Kronprinsens Afskrift findes. 



30. Januar 1783. 

8. „Spørgsmaale forelagte af Gr. Ludv. Reventlau for Geh. R. 
Stampe til sammes Besvarelse". 

1ste Qvæstion. Om det ikke maatte eragtes rimeligt og an- 
stændigt, at Hans Kongelige Høihed Kron Printsen, som 
nu gaaer i sit 16de Aar, blev jo før jo hellere confir- 
meret? 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 193 

Svar. Da de specielle Omstændigheder, som her mueligt 
maatte være forhaanden, ere mig aldeles ubekiendte, saa 
maa jeg abstrahere derfra, og alene overveie Qvæstionen 
i Almindelighed, og, naar jeg da betragter: 

a. At hos os tilforn ikke var fastsadt nogen vis Tid til 
Ungdommens Confirmation, men at det dependerer 
af Vedkommende dertil at presentere sig, naar de 
formeente sig tilstrækkelig preparerede; 

b. At det ved Forordningen af 25 Maji 1759 er fastsat, 
at Ungdommen ikke maa confirmeres, førend de ere 
14 til 15 Aar gamle; 

c. At den Alder derved er bleven den , i hvilken de 
fleste confirmeres, naar der ikke ere specielle Om- 
stændigheder, som ofte giøre, at Confirmation læn- 
gere udsættes; 

d. At det i nærværende Tilfælde ikke kan fattes paa 
grundig Underviisning , ligesom man og (Gud skee 
Lov) er forvisset om , at det her ikke fattes paa 
Genie og Lærvillighed; 

Saa kan jeg ei skiønne rettere, end at det under de fleste 
forhen ommelte Vilkaar vilde være rimeligt og anstændigt, 
at Hans Kongelige Høihed, som nu har fyldt sit 15de Aar, 
jo før jo heller blev confirmeret. 

2den Quæstion. Om det ikke var rimeligt og nyttigt, at 
Hans Kongelige Høihed jo før jo heller tog Deel i alle 
Aflfairer af Vigtighed og altsaa Sæde i det Geheime Con- 
seil? 

Svar. Efter mine Tanker staaer denne Qvæstion just ikke i 
nogen nøye Connexion med den foregaaende, men be- 
roer fast alene paa de specielle Omstændigheder, i hvilke 
vi befinde os, og som ikke ere mig videre bekiendte 
end af de almindelige Rygter, og, naar jeg da ifølge deraf 
skal sige min Mening (hvorved jeg atter ma^. igientage, at 
de specielle Omstændigheder ere mig ubekjendte), kan jeg 
ikke skiømje rettere end at det ville være baade nyttigt 
og billigt, at Hans Kongelige Høyhed jo før jo heller tog 
Deel i alle Sager af Vigtighed, saa at samme blev venti- 
lerede i hans Overværelse, og af Vedkommende for ham 

13 



\ 



1 



194 Aktstykker. IV. 

forklarede, saavel de Grunde de havde for deres Mening, 
som hvad de havde imod, og Uleiligheder, som de skiøn- 
nede, at kunne flyde af eet eller andet, da det forstaaer 
sig selv, at enhver vilde giøre sig en Fornøyelse af at 
forklare for Hans Kongelige Høyhed Grunden til Alt, som 
blev foretaget, og den Nytte, man deraf kunde vente. 

Kjøbenhavn d. 30 Januarii 1783. 

Stampe. 

Dette blev mig givet af Gr. E. Schimmelmann til at af- 
skrive d. Ilde Apr. 83. 

Dette Document dicteret Gr. L. R. af Stampe, blev efter 
L. Rev. instændige Regiering til St., forandret saaledes som 
det her oven for staaer^ da der forhen [stod: jo før jo heller 
fik Kundskab i alle Sager etc. Stampe paalagde ham 
at vise mig begge Originalerne, for at jeg kunde deraf vælge, 
hvilket jeg vilde viise Printsen; men man viiste mig kun 
dette, det andet saae jeg hos Stampe d. 18. April 83. 

Riilow. 

I Biilows Afskrift, i det Kongl. Bibliothek. 



2. Februar 1783. 
9. Schack Rathlous ,, første Brev** til Kronprinsen. 

Monseigneur ! 

Je comprends tres-bien Monseigneur, que V. A. R. , tant 
qu'Elle avoit lieu de Supposer, qu'on reculeroit le Téms de 
Sa Confirmation au delå des Rornes ordinaires, pour L'eloigner 
par lå d'une Participation directe aux Aflfaires, pouvoit en 
étre affectée, et pouvoit desirer de prendre des Arrangements 
qui La rapprocherirent de Son Rut, quoique j'avoue trés-res- 
pectueusement et avec cette Franchise, avec laquelle par 
Devoir et par Conscience je dois parler å V. A. R^® , que Si 
Elle ra 'avoit fait l'Honneur de me consulter lå-dessus, j'aurois 
également été d'une Opinion differente. 






Kronprins Frederik før Konfirmationen. 195 

Mais actuellement , et depuis que la Lettre ecrite par le 
Roi Son Pere au General d'Eickstædt fixe le Terns ou Elle 
sera confirmée pour les Påques dePAnnée qui vient, et an- 
nonce méme qu'imniedlatement aprés Elle sera admise aux 
Deliberations du Conseil sur les Aflfaires del'Etåt, je ne vois 
plus rien du tout, absolument rien Monseigneur, V. A. R^® me 
permettra de lui le dire, qui puisse ou qui doive L'engager 
a accelerer TArrivée d'un Jour, que la Provideilce Elle-méme 
semble avoir fixe dans ce Moment-?i , pour tirer V. A. R** de 
toute Incertitude å eet égard, et pour prevenir par lå tous 
les Inconvenients qui auroient pti resulter d'une plus longue 
Durée de cette Incertitude. 

Une Année, une seule Anne Msgr, s'ecoule bien rapide- 
ment, et avec les Talents heureux dont le Ciel Vous a doué 
et l'Application soutenue et infatigable avec laquelle Vous 
travaillez tous les Jours å augmenter vos Connoissances, Vous 
employerez si utilement cette Année et Vous Vous y preparerez 
avec tant d'Ardeur et avec tant de succes a bien remplir un 
Jour la Place si distinguée dans le Monde pour laquelle le 
Ciel Vous a fait naitre, que ce petit Delai ne pourra tourner 
qu'å Votre plus grande Gloire personnelle et au Bonheur 
d'autant plus grand d'autant plus assuré dePEtåt qui sera le 
Votre et que Vous desirez si viveraent de rendre heureux, de 
sorte que Vous ne serez certainement jamais dans le Gas de 
regretter ce Delai. Peut-étre méme que Vous le benirez un 
Jour. 

Mais quand je pourrois supposer, que V. A. R^« ne put et 
ne voulut point se resoudre å ra,ccorder, ce que j'aime pour- 
tant å me promettre de la Bonté de son Coeur et de la 
Glemence divine. Elle me permettra de lui demander avec le 
plus profond Respect, puisqu'EUe m'a ordonné de lui ouvrir 
mon Avis sur cette Aflfaire importante, de quels Moyens pour- 
roit Elle se servir pour obtenir son But sans faire naitre des 
Inconvenients peutétre bien plus grands encore que ceux 
qu'Elle desire de prevenir? Les Moyens de la Persuasion, 
depuis que la Parti de diflferer la Confirmation de V. A. R^® 
jusqu'å l'Age ou le Roi fut confirmé lui-méme, a été decisive- 
ment pris et annonce, n'opereroient probablement rien et V. 

13* 



196 Aktstykker. IV. 

A. R^® n'en seroit que d'autant plus peinée de les avoir em- 
ployez, et pour des Moyens moins doux et accompagnez d'un 
Eclat quel qu'il put étre, je ne puis jamais me les representer 
comme admissibles, et moins encore rae permettre de lui 
conseiller de s'en servir. Quand ils réuissiroient Monseigneur, 
Votre Altesse R^® ne tarderoit pas de regretter qu'Elle les eiit 
choisis, et ne se les rappelleroit jamais qu'avec Douleur. Il 
faut que TEpoque fixée par la Providence, ou V. A. R. com- 
mencera å travailler directement au Bonheur del'Etat, soit 
marquée au loin d'une Benediction universelle, et aucun 
Nuage ne doit obscurcir une si belle Aurore. V. A. R^® vou- 
droit-Elle, que ses sujets futurs, que toute TEurope, et que la 
Posterité puissent douter un Instant, que le Desir de faire le 
Bien eut été son seul Guide? Non, Elle ne le voudra assuré- 
ment point. 

Je supplie done V. A. R^®, je L'en conjure méme å Genoux, 
d'atteMre encore cette seule Année. Elle sera alors confirmée 
å la face de ses Sujets futurs, dont la Joie sera extréme de 
voir THeritier du Trone, qui dejå est l'Objét de leur Ten- 
dresse et de leurs Esperances, preter eet Hommage å TEtre 
supréme, par lequel les Rois regnent et qui seul peut rendre 
leur Administration heureuse; Elle entrera alors au Conséil, 
appellé par le Roi son Pere, qui dejå Lui l'a promis et qui 
L'y recevra avec le plus grand Plaisir, la plus grande Ten- 
dresse, quand II pourra lui-meme y assigner la Place a V. 
A. R^®, et la Benediction du Ciel promise å ceux qui ne don- 
nent que des sujets de Joie et de Satisfaction å TAuteur de 
leurs Jours, ne pourra manquer de rendre cette Place glorieuse 
pour V. A. R^®, heureuse pour les Peuples, et memorable dans 
les Annales du Dannemare; Elle pourra alors, sans donner 
aucune secousse å l'Etåt, ou tout Changement subit peut 
devenir nuisible, redresser facilement tous les Abus qu'Elle 
pourra trouver et operer tout le Bien, que les Cii-constances 
rendront possible, le tout avec Bonté et avec Douceur, sans 
affliger personne; En un mot Monseigneur, les Choses reste- 
ront alors dans leur Cours naturel, qui sans contredit est 
toujours le meilleur, et auquel on fait toujours bien d'adapter 
Ses Demarches et Ses Operations. Il en est des Affaires 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 197 

comme de tant d'autres Ghoses dans le Monde; il faut qu'elles 
murissent pour reuissir. 

Voila Monseigneur, tous les Avantages [qu'offre å V. A. 
R^« le Delai que j'ose Lui proposer, au lieu que tous le Desa- 
grements opposez et mille autres qu'il n'est pas possible de 
prevoir peuvent rendre les Suites d'une Demarche plus vive 
et pas tout å fait reguliére, excessivement facheuses, contre 
les Intentions et les propres Voeux de V. A. R^®. 

Puisse ce Gonseil, que je viens d'ouvrir selon les Ordres 
exprés de V. A. R^®, avoir le Bonheur d'étre approuvé d'EUe; 
P/uisse son Efifét, si Elle daigne Tagréer et le suivre, n'avoir 
pour Elle comme j'en suis intimement convaincu, que les 
suites les plus heureuses et les plus agréables, ainsi que pour 
TEtåt; Et puisse la Franchise et l'Epanchement de mon Coeur, 
avec lesquels j'ai ouvert mon Avis dans une Affaire aussi 
decisivement importante, au moins Vous prouver Monseigneur, 
que je n'ai consulté dans tout ^ec^i que mon zéle pour le 
Bonheur et pour la Gloire de V. A. R. ma Fidelité pour le 
Roi, et mon Desir de voir l'Etåt heureux; trois Objets si 
etroitement unis, que je ne saurois manquer å l'un d'eux sans 
manquer en méme Tems aux deux autres. 

Egenhændig Afskrift, funden blandt 
Kong Frederik VFs Papirer. 



5. Februar 1783. 
10. Schlanbusch fjernes fra Kronprinsen. 

Da Vi have bestemt og udnævnet den hidtil som Kammer- 
Page ved Vores Kiere Søns Kronprintsens Hof-Stat staaende 
Kammerjunker Schlanbusch til Assessor i Vores Ober-Hofret 
i Norge: Saa have vi og fra denne Dag af bestemt ham en 
Gage af 800 Rd. uden Afkortning, saaledes at forstaae, at 
hvad der i disse 800 Rd. mangler af den Gage, han nyder i 
Ober-Hofretten , skal ham suppleres paa Skatkammeret. Med 
allerførste bliver en Plads i bemeldte Ret ledig, saa ham da 



198 • Aktstykker. IV. 

i Retten tilfalder den underste Gage. Thi haver Vores Skat- 
kammer da saadant at iagttage. 

Christiansborg d. 5 Febr. 1783. 

Christian R. 

Til 6. HøeghGuldberg. 

Vores Skatkammer-Direction. 



17. Februar 1783. 
11. Schack-Rathlous „andet Brev," til Kronprinsen. 

Monseigneur ! 

Jamais je ne saurois exprimer å V. A. R^® toute TEtendue 
et toute la Vivacité de ma Joie de ee qu'Elle a bien voulu 
re^evoir avec Bonté les tres humbles Representations, qu'en 
oonformité de ses Ordres j'ai pris la Liberté de lui faire dans 
ma Lettre precedente, et les Arguments sur lesquels j'ai fonde 
mon Opinion, qu'il ne convenoit point d'anticiper sur le Terns 
fixe par le Roi Son Pere pour Sa Confirmation et pour Son 
Entrée dans leConseil, mais qu'il est å tous égards confonne 
au Bien de la Chose et å la propre Gloire de V. A. R^® d'at- 
tendre tranquillement l'Arrivée de cette Epoque si peu eloignée. 

Je rends Graces å Dieu Msgr., d'avoir ouvert å eet égard 
un Avis, qui a eu le Bonheur de meriter 1' Approbation de 
V. R. A^®, tant parceque je suis intimement convaincu, qu'Elle 
n'aura jamais Lieu de regretter qu'Elle l'a accordée, que 
parceque cette Approbation prouve evidemment, comme je 
n'en ai pas douté un Instant, que non seulement Elle desire 
d'approfondir la Verité, mais aussi qu'Elle ecoute sa Voix 
avec Plaisir et s'y conforme sans Peine, méme dans des Gås 
OU au premier Aspect il pourroit paroitre plus agréable de 
s'en ecarter que de la suivre; Disposition aussi heureuse que 
rare, et dont je ne puis qu'augurer avec Certitude que le 
Dannemare jouira un Jour de tout le Bonheur possible sous 
le Sceptre d'un Prince doué de tant de Sagesse. 



Kronprins Frederik før Konfirmationen, 199 

J'invoque le Giel avec cette Ardeur, que rimportance del' 
Objét et mon trés-respectueux Åttacheraent personnel pour 
V. A. R^® m'inspirent , pour qu'Il L'aflermisse de plus en plus 
dans des Sentiments si vertueux et si dignes d'EUe, qui assu- 
reront å jamais Son Bonheur et Sa Gloire, ainsi que la Fe- 
licité du Roi et de la Maison Royale, et qui acheveront de 
lul gagner les Coeurs dé tous les Sujets de Sa M'®, qui dejå 
sont pénetrez du plus tendre Respect pour Elle, dans la douce 
Certitude ou ils sont, que la Crainte de Dieu, le Desir de 
remplir tous les Devoirs de Son Auguste Vocation, et PAmour 
pour Ses Peuples regleront constamment toutes Ses Demarches. 

Mon zéle m'a peut etre trop entrainé Msgr. en m'enga- 
geant å entretenir V. A. B}^ sur les Objéts , sur lesquels je ne 
puis certainement rien Lui dire de nouveau et qu'EUe ne 
sache et ne sente EUe-méme, mais Elle me le pardonnera en 
faveur de ce zéle, qui est au dessus de toute Expression, et 
qui ne auroit étre égalé que par le profond Respect, avec 
lequel autant par Penchant que par Devoir je Lui serai invio- 
lablement attaché jusqu'au dernier Jour de ma Vie. 

Egenhændig Afskrift, funden blandt Kong^ 
Frederik VFs Papirer. 



7. Marts 1783. 
1 2. Kronprinsen til A. P. Bernstorff. 

Da jeg er kommen i Erfaring om alle Kammer Junker 
Slangenbuskes slette og ildemeente Streger; saa beder jeg 
Deres Excellence, at De vil vare sig for ham, ifald han reyste 
til Dem. Skulde han tale til Dem om sin Fuldmagt^ da vil 
jeg sige Dem, at han haver den ikke meere. Mine Tanker 
om Dem bliver stedse de samme og jeg ønsker intet meere 
end ofte at kunde give Dem Prøver derpaa. 

Jeg forbliver altiid deres Ven 

Kbhvn., den 7 Martii 1783. 

Friderich. 

Hist. Tidsskr. 3 R. V 360. 



200 Aktstykker. IV. 

Marts 1783. 
13. Schack Rathlou til Kronprinsen. 

Med den dybeste Ærefrygt har jeg imodtaget Deres Kgl. 
Høyheds naadigste Skrivelse, som inderiig har glædet mig, 
deels fordi det indeholder saa naadige forsikkringer om den 
Bevaagenhed Høystsamme beærer mig med, og deels fordi den 
naadige Velbehag, med hvilken De har anseet mine tvende 
underdanige Breve, er eet Beviis paa, at Deres Kgl. Høyhed 
elsker Sandheden, og vill at man uden Undseelse skal fore- 
stille Dem Tingene saaledes som man troer dem at være. 

Lykkeligt det folk, som forsynet har bestemt een saadan 
Regent, og lykkelige de Mænd, som i sin Tiid skal tiene een 
saadan Herre. ^ 

Gud Selv befæste Deres Kgl. Høyhed fremdeles i een saa 
ypperlig, og Dem saa værdig een Tænkemaade; Hånd leede 
alt meer og meer Deres Hierte til Sig og til Hånds sande 
Tieneste; Hånd forøge daglig den Kiærlighed som De bærer 
for Deres Nation, som allereede elsker Dem saa høvt i den 
visse forhaabning ved Dem at blive lykkelig og hvis Kiærligjied 
vill tiltage alt som den herefter seer dette sit Haab voxe; 
Hånd afvende • fra Deres Kgl. Høyhed , fra det Kgl. Huus og 
fra de Danske Stater alt hvad som kunde giøre ringeste 
Skaar i Deres fuldkommenste Lyksalighed ; Og Hånd giøre den 
Deeltagelse, som Deres Kgl. Høyhed nu snart skal paatage 
Sig i de offentlige Sagers Bestyrelse og eengang, naar den 
Tiid kommer. Deres egen Regiering saa priisværdig, saa lykke- 
lig og saa velsignet, at den Tiids- Punkt altiid maa vorde 
anseet som een af de herrligste og meest ærefulde i den 
Danske Historie. 

Min ' snart tilstundende Alderdom og mit svagelige Helbred 
betage mig det Haab selv længe at være Vidne til alt det 
Gode vi love Os af Deres Kgl. Høyhed, men mine Ønsker og 
mine Bønner for Dem skal derfor ikke være mindre ivrige 
og anholdende; Og den glade forvisning at mit saa kiære 
fædreneland eengang igien skal opreises af den beklagelige 
Tilstand, det nu i saa mange Aar og i saa mange Henseender 
har befunden sig udi, og at een saa lykkelig forandring skal 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 201 

være frugten af Deres Kgl. Høyheds Bestræbelser, vill giøre 
mine sidste Dage lige saa fuldkommen glædelige som om jeg 
selv i mange Aar kunde deele mine Medborgeres Lykke. 

Kiøbenhaun d. Mart. 1783. 

underdanigst 
Schack-Rathlou. 



5. April 1783. 

14. Schack-Rathlou til Joh. Biilow: Vidtløftigt Memorandum om de 
vigtigste Regeringsprinciper, til Brug for Kronprinsen. Fransk. 
15 Sider i stor Folio. Afskrift i det Kongl. Bibliothek. 



1(). April 1783. 
1 5. H. Stampes Svar paa et af J. Biilow forelagt Spørgsmaal. 

Qv. Var det anstændigt og antageligt, om Hans Kongelige 
Høyhed Kron Printsen, efter den Kgl. skriftlige Forsikring 
om at blive confirmeret og at tage Deel i Stats Raadets 
Forsamling, vilde med Magt forkorte den Tid? 

Svar: Alt hvad der har mindste Anseelse af Magt, er altid 
odieux, og her vilde det være endnu mere, da man seer, 
at det som intenderes omtrent vil falde og komme af sig 
selv , . da det vil være baade behageligere og nyttigere, 
ligesom det og er uden for al Contradiction , at det i sig 
er høyst lovlig. 

Kiøbenhavn d. IG^e April 1783. 

H. Stampe. 

Original i det Kongl. Bibliothek. 



24. April 1783. • 
16. Schack-Rathlous Betænkning om den udenrigske Politik. 

Jeg har nu paa nye og med megen Agtsomhed igiennem- 
læst den Betænkning, som af Geheime-Raad og Stats-Secretaire 



202 Aktstykker. IV. 

Høegh-Guldberg, i følge Hds. Maystts. Befaling, blev indgiven 
d. 6 Decembr. 1780, angaaende Danmarks forhold til de frem- 
mede Magter, og som, effter at være bleven ovefveyet i det 
Geheime Stats-Raad, der fandt de udi samme anførte Grund- 
sættninger overeensstemmende med det Kongelige Interesse, 
blev d. 8de Decbr. ej. a. af Hds. Maystt. Allemaadigst appro- 
bert og meddeelt Geheime-Raad Baron Rosencrone, som just 
da havde tiltraadt Departementet for de udenlandske Aflfairer, 
for at tiene ham til Instruction; Og jeg maae tilstaae, at jeg 
ikke finder andet udi samme end hvad som i Almindelighed 
virkelig er passende til Danmarks sande Systeme politique. 

Vel have i disse sidste Tider adskillige Omstændigheder 
forandret sig. Den imellem de store den gang Krigførende 
Søe Magter nu sluttede fred har giordt Nord-America inde- 
pendent; Vennskabet imellem de tvende Keyserlige Hoffer er 
bleven saa befæstet, at det ikke synes troeligt at Preusen i 
mange Aar kand faae sin gamle Indflydelse igien i Rusland;' 
Tyrken trues af bemelte tvende Keyserlige Hoffer med een 
Krig, som giør heel uviss, hvorledes frankrigs og Engellands 
Systemer om nogle Aar vill blive; Holland, som før altiid lod 
sig lede af Engelland, styres nu fornemmelig af det franske 
Ministerio; med eet Ord, der er skeet mangfoldige og store 
Forandringer i Europa siden .Sluttningen af Aaret 1780, som 
nødvendigviis maae giøre Os agtsomme, og kand give Os 
Anledning til at tage adskillige Mesures, som vi da ikke kunde 
forudsee. Men dets uagtet blive dog Hoved-Grundsættningerne 
af vores udenlandske Systeme uforandrede de samme, og eflfter 
dem bør alt hvad vi foretage Os i den Henseende rette sig, 
eller dog nærme sig til disse Hoved-Sættninger saa meget som 
mueligt, og i det mindste aldrig være stridende imod dem. 

Imidlertiid er jeg af de Tanker, at vi for nærværende 
Tiid alleene skal søge at henholde Tingene, saa at de in 
essentialibus kand blive in statu quo^ indtil den Dag kommer, 
hvor de udenlandske Sagers Bestyrelse kand besørges af H. 
Geheime-Raad Grev Bernstorff eflfter Hds. Kgl. Høyhed Cron- 
Printsens mig naadigst betroede Plan, som jeg ey andet end 
aldeles kand bifalde, og saa længe skal jeg, saa meget som af 
mig kand dependere, søge at bringe det derhen, at intet væsent- 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 203 

ligt skal foretages, som kunde foranledige nogen Hoved foran- 
dring i vores forhold til de fremmede Magter; Thi at vi, for 
at ikke være den sidste Europæiske Magt, som giør Vennskab med 
Nord-Americanerne, bør saa snart som mueligt søge at slutte 
een Venskabs- og Commerce-Tractat med denne nye Puissance, 
som især i henseende til vore Westindiske Øer er af største 
Betydelighed for Os, og at vi ligeledes, for at afgiøfe de 
gamle Stridigheder med Preusen om den Øresundske Told, 
bør tragte eflfter, joe før joe bedre, at slutte med denne Magt 
den Commerce-Tractat, som allereede i nogle Aar er bleven 
arbeydet paa, er noget som ikke kand være Tvivl om, og 
som ikke heller, naar den nødvendige forsigtighed bruges, 
kand have nogen skadelig Indflydelse i Vores Politiske Systeme. 



Kiøbenhaun d. 22de April 1783. 



Schack-Rathlou. 



17. Kronprinsen til Grev Bernstorff. 

Min kiere Greve Bernsdorflf! 



29. April 1783. 



Grev Reventlau, som snart faaer den Fornøyelse at tale 
med Dem, vil mundtlig kunde berette Dem det, som De her 
kunde have ventet skriftlig af mig. Jeg har talt med ham og 
han veed mine Tankef. Jeg har altsaa kun tilbage at for- 
sikkre Dem, min kiere Grev .Bernsdorfif, at jeg er saa overtydet 
om Deres Dyd og Retskaffenhed, at De altid skal finde i mig 
en bestandig Ven. 

Kh. d. 29 April 1783. 

Friderich. 

Hist. Tidsskr. 3.R. V 361. 



23. Juni 1783. 

18. J. L. Reventlow til Joh. Biilow om et Besøg hos Bernstorff paa 
Borstel i Holsten. Dat. Hannover. Fransk. Trykt i Hist. 
Tidsskr. 8. Række V 447-50. 



204 Aktstykker. IV. 

12. August 1783. 
19. P. F. Suhm til Joh. Bulow. 

P. M. 

Jeg sender herved Euphron med reglerne efter forlan- 
gende, og har ingen at tillegge uden en, som jeg har sat paa 
den anden side^); Intet skal være mig kiærere end om kiære 
Ven lever vel, og ønsker jeg dets vedligeholdelse. Min kone 
og jeg ere vel paa nogen hoste nær, som nu er forbi. Dette 
skrives i Kiøbenhavn, hvor alting forekommer mig indskrænket, 
snevert, og hvor man ei aander saa frit som paa landet. 

Khavn d. 12. Augusti 1783. 

P. F. Suhm. ' 

^) Befat dig ei selv med handelen, men overlad den til 
dine undersaatter, og giør intet fremlaan til Kjøbmændene. 

(Sml. Aktstykker III Nr. 13-22). 

Sorø Akademis Manuskriptsamling. 37 f 1. 

Anm. Suhms ^politiske Roman"* Euphron udkom 1774, men den offen- 
liggjorte Udgave indeholdt ikke de 42- „Regeringsregler'* , som 
udgjorde dens egenlige Kjærne; med dem fremkom den først i 
3. Del af hans „samlede Skrifter" (1789). Af de mange liberale 
Forslag kunne især følgende fremhæves: 

6. Hold Jævnvægt mellem Stænderne; brug Adelen fofnemme- 
ligst til Krigs- og Hof-Betieninger, Middelstanden til alle 
borgerlige og juridiske Æmbeder, men und dem alle Frihed. 

7. Denne Frihed bør og Bonden nyde, og den nyder han endnu 
ikke, desværre! i dit Land. Frihed bestaaer i at dyrke sin 
egen Jord , i at ey kunne dømmes uden efter Lovene . og i 
at have ubundne Hænder i at kunne nedsætte sig hvor man 
vil i Landet. 



Februar 1784. 
20. Udtalelser og Forslag af General V. Huth. 

Pro Memoria [Nr. 1]. 

Wann Sr. K. H. der K. P. den riihmlichen vorsatz haben, 
der Macht und Gevvalt Einhalt zu thun, welche bisher unter 
dem vorwand von des Konigs Willen ausgeiibt worden, so 
mochte es wohl die vorsicht erfordern, alle dahin abzweckende 
Schritte so zu thun, und abzumeszen, dasz der gantze vor- 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 205 

gang so vvenig als moglich, den Schein einer revolution haben 
mochte. 

Der beste und schicklichste Zeit Punckt zur Ausfuhrung, 
scheint wohl der zu seyn, da S. K. H. ins Conseil treten. 

Solche wiirden sich dann ohnmaszgeblich, den ersten tag 
bey dem referiren der Departements Gheflfs gantz ruhig ver- 
halten, nicht allein um zu sehen, wie daselbst die Geschåffte 
verhandelt werden, sondern auch vornehmlich wie S. M. der 
K. bey dieser Neuen erscheinung verhalten, in dem man be- 
hauptet, dasz allerhochst dieselben, bei einer jeden verånderten 
Scene etwas unruhe blicken laszen, iiber dem, wird ein Ruhiges 
und passives verhalten in denen ersten Tagen auch darzu 
dienen, dasz man wehrender Zeit, mehre gelegenheit fande 
S. K. H. miindlich zu sprechen, tim mit hochst denenselben 
iiber verschiedens nåhere abrede zu nehmen, in dem man 
von denen gegenseitigen Maszregelen nicht ehender, als bey 
diesem Auftritt unterrichtet, und solche zu vereideln, auch 
keine vorschlåge thun kan. Solte man S. K. H. von den Con- 
seil Sachen vortragen woUen, so wiirden Sie solche wohl 
anhoren, dabey aber sagen, dasz Sie wann die Sache in Con- 
seil vorgetragen wiirde die Meinung der Hern Geheimt Råthe 
weiter vernehmen wiirden. 

Der erste tag in Conseil wird wahrscheinlicher weise 
mehr mit Ceremoniel als mit geschåfiften zugebracht werden, 
Ereichnet sich aber der Fall, dasz den 2ten oder 3ten Tag 
oder wohl gar den Isten tag Cabinets orders zur Coroberation 
in den Staats Rath kåhmen, so wiirden I. K. H. fragen: 

„Ob die gegenståndte der orders bereits in Conseil erwogen 
worden, bevor diese orders selbst expedirt wåren?" 
Ist diesz nicht geschehen so wiirden hochst dieselben mit 
einer gelaszenen entschloszenheit sich aiisern, 

„Sie seyn unterrichtet dasz S. M. des K. wille und Befehl 
diesz gebothe und Sie funden nothig dasz man des K. 
befehle respectirte und nachlebte ; um fernerhin von dem 
Willen S. M. des Konigs Ihres Herrn Vatters genau 
unterrichtet zu seyn, behilten Sie sichs vor dei-gleichen 
befehle in Zukunft S. M. selbst zur unterschrifift vorzu- 
legen." 



206 Aktstykker. IV. 

salte sich aber ereichnen dasz keine Gabinets orders mehr zur 
coroberation in Gonseil voi^elegt wiirden, so diirfte doch 
wohl, (iber verschiedene in Gonseil verabrede sachen, des 
Konigs unterschrifft erforderlich seyn , hier wiirden S. K. H. 
sehen ob solche unterschriflften in Gonseil geschåhen, oder 6b 
ein oder anderer diese orders in Gabintet unterschreiben liese, 
geschåhe letzteres wiirden Hochst dieselben Sich åusern, 

„Wie Sie gewilliget wåren, femerhin alle orders selbst 

von S. M. dem Konige unterschreiben zu laszen, desz- 

gleichen wiirden Hochstdieselben nicht ohne ahndung 

laszen wer sich unterstehen wiirde dagegen zu handeln.*" 

Hier wird sich denn bald zeichen, ob S. K. H. P. F. oder ein 

oder anderer von denen Geheimen Råthen dieser gesinnung 

beyfall gabe oder nicht, gkntz ohne wiederspruch diirfte es 

wohl nicht abgehen, wann aber die iibrigen H. in Gonseil 

der åuserung S. K. H. des K. P. bey Pflichteten, so wiirden 

Hochstdieselben fertig geniachte ordre zu bekråflftigung obiges 

S. M. dem Konige vorlegen, wåre diese unterschriflft einmahl 

erfolgt, so miisten andere or(iers bereit seyn wodurch såmt- 

liche departements von dem Willen S. M. des Konigs benach- 

richtigt wiirden. 

Solten aber S. M. der Korlig iiber obgedachte proposi- 
tionen unruhig werden und vieleicht nichts unterschreiben 
wollen; so miiste in der ordre an die Departements, die 
unterschrifft seiner K. H. des Gron Printzen und des Gonseilles 
hinlånglich seyn , und mann konte dabey ohne bedencken 
åusern, dasz des Konigs unpåszlichkeit die unterschrifft ver- 
hindert hatte. 

Bey diesem vorgang konten S. K. H. zugleich nochmahlen 
zu erkennen geben, 

„Dasz Sie es nicht ohne Ahndung laszen wiirden, wann 
Sich jemandt unterstehen solte, ohne Dero vorwiszen 
Ihrem H. Vater etwas zur unterschrifft vorzulegen." 
Dieses miiste alsdenn auch gleich dem Oberhof-Marschal be- 
kandt gemacht werden. Finden Sich S. M. der Konig geneigt 
obgedachte ordre zu unterschreiben, so konten sogleich einige 
ordres wegen B. mit vorgelegt werden, wåre diesz geschehen 
so wiirden alle iibrige operationes ohne anstandt vor sich 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 207 

gehen; B. erhielt sogleich eine ordre aiihero zu kommen, und 
wåhrendt der Zeit blieb dann das Gonseil noch in seiner 
activitet, sobald aber B. angelangt ist wird mit Ihm iiberlegt, 
wie die Geschåflfte fernerhin am besten zu betreiben wåren. 

Sr. M. der Konigin wird hierauf von dem ganzen vorgang 
entweder Miindlich oder sehriflftlich nachricht gegeben, es 
wird darin die Ursache detailirt, warum S. K. H. sich genothiget 
gesehen diesen Schritt zu untemehmen, man wird geschehene 
Sachen weder untersuchen noch ahnden aber denenjengen vor- 
beugen, so dem Konigs Hausze und dem Staat nachtheilig 
seyn konten. Solte S. M. der K. durch einige Glieder des 
Conseils unruhig gemacht werden, und Sich weigem die ge- 
dachte ordre zu unterschreiben, und die gegen parthey faszte 
den entschlusz sich vor der Hånd von S. M. dem Konige 
Meister zu machen, x^ilerhochst Dieselben vieleicht gal* nothigen 
ordres zu unterschreiben, oder wohl gar von denen in hånden 
habenden Planchets den ^efahrlichen Gebrauch zu machen, 
wodurch S. K. H/ der Kron Printze und Dero Bedieriten 
aretirt werden konten, so miiste auf diesen Fall ordres bereit 
seyn wodurch allen departements sowohl Civil als Militair Etat, 
zu erkennen gegeben wurde, dasz alle ordres welche nicht 
von S. K. H. dem K. Printzen und dem Conseil unterzeichnet, 
wurden als falsch und untergeschoben anzusehen seyn, und 
dasz alle diejenigen, welche solchen ordres nachlebten, eine 
harte Ahndung zu erwarten hatten. . 

In fall eines wiederspruchs konten S. K. H. fragen, 
„Warum man dann vor nothig gefunden hatte, ein Con- 
seil zu constituiren ? ob es etwan andere ursachen wåren 
als die dermahlige schwåche des Konigs. Alles was 
auser diesem Conseil dermahlen verhandelt wåi'e, seye 
ohngiildig, und als usurpation des Konigs gewalt anzu- 
sehen." 
Sagte mann *laut, dasz dies oder jenes des Konigs wille sey, 
so konten hochstdieselben Ihrem H. oncle antworten, 

^Ee seye gut dasz man gegen das Publicum eine solche 
Rede fiihrte, und Sie selbst wurden so lange der Konig 
lebten eine gleiche Sprache fiihren, allein so etwas in 
Ernst gegen Ihm zu behaupten, da er seinen herrn 



208 Aktstykker. IV. 

Vater siihe, und seine verstands kråfte beurtheilen konte. 

dasz sey nicht aufrichtig gehandelt, Anjetzt sey Er 

niichst dem Konig die Erste Person im Reich und also 

auch sein Wille hoher als anderer. Da nie der Konig 

in die Unistandte gesetzt worden, weder zu woUen noch 

nicht zu woUen, so wurde man leicht schliesen konnen, 

weszen willen man femer zu befolgen håbe.** 

Bev allen diesen auftritten wurden Sich S. K. H. besonders 

vornehmen, auf keine propositionen, sie sey auch wie sie 

w olie einigo versprechungen einzugehen, noch sich durch unter- 

sohrilTl verbindlich machen, ohne Sich einige Tage Zeit Sich 

darubor zu bedenken zu nehmen. 

Ohngefehrer entwurf zurnr ordre. 

Nachdem S, M. der Konig mein Herr Vater in Gnadeii 
zu bofehlen geruhet haben, dasz ich mich denen Geschåften 
dos Heidis untoreiehen soli, als worzu mich meine Geburth 
hostiml, so thue ich hiermit bev dem antrit derselben allen 
detKxrtomonts, sowohl Militair als Civil Etat zu wissen dasz 
die don u, don — — ergangene Verordnung, eingedenck sep 
nu^m. mit dom boyfugon, dasz fe ro er hin alle zu be- 
folgondo KonigL ordros von mir werden unter- 
xoichnot sovn. 



Eini^^ In^Mislandto Utroffendl auf welche vorzuglich zu 
;uliti^> Wiuw 

1. f\^xoriu!i koino Bt^fdilo melir zu expodLwo ohne dasz 
Vi^riior» d:o SiuiH^ in Cons»eil orwa^i imd von S.K-H. 
i\M:tT;is:r*ir..:rt \vv>rdiii, 

i Koin Sy:l\xvJ in DliiSte xu iKJanen, dasz nicht die Fåh^- 
ko:t K^:::t, vV,!>o <^n\\ir*.^oht^^ ^^ein Amt zu verwalten. 

»v Ko:: -o IvMkr.ion alx'^iisaihaiftii ohi^ die ursacb^i seiner 
or :„^s; ;:::?*: a:::oi^Kht ra bjibefi, isl de^xoi betragen 
s^r^^f.xK r,:;i<ar or wor.ksloi^ ko<::>o pefi^cH) haben. 

4. Kv:::o:: Mu^krcaiicv^ r.; K^n:;Svikv-iL 



Kronpdns Frederik før Konfirmationen. 209 

5. Niemand einen Caracter oder Standeserhohung zu bewil- 
ligen, wenn nicht notorisch bekandt ist, dasz das Subject 
dem Staat reele Dinste geleistet håbe. 

6. Den Acker Bau und die bevolkerung auf alleweise zu 
begiinstigen, weil ohne beyde weder Fabriquen, noch 
Handel noch Militair bestehen kan, Es ist wiedersinnig, 
ohne Menschen, ohne producte und ohne Geld, mit vor- 
theil handeln zu wollen. 

7. Alles Bose ohne riicksicht auf die Familien zu bestrafen, 
und alles gute zu belohnen. 

8. Eine verånderung in der Rangverordnung zu trefen, um 
dadurch den Lux zu steuern, welcher den untergang alier 
Staaten befordert. 

9. Keinem Militair eine Hofcharge zu geben. 

10. Keinem Subaltern das Heyrathen zu erlauben. 

11. Ein Sistem zur innern und aiisern Sicherheit zu formiren 
und festzusetzen. 

12. Norwegen besonders zu protegiren, den Ackerbau, popu- 
lation und Viehzucht zu befordern, und auch vornehmlich 
dafur zu sorgen, dasz das.Volck in einigen provintzen, 
von der verderbUchen, sogenante Radesuge befreiet werde. 

13. Nur allein officiers Kinder und Edelleiithe, zu cadets, und 
officiers zu machen. 

14. Keinen pagen, weder zum Hofjunker noch zu sonst was 
zu machen, wann er nicht vorher etliche Jahre atif Sore 
gewesen. 

15. Dahin zu sehen dasz alle junge Edelleiithe entweder auf 
Sore oder einer andern academie Studiren miiszen wan 
solche anvvartschaflt auf Bedienung haben wollen. 

16. Eine gute wahl zu trefen, in Ansehung der Leiithe, welche 
zu Auswårtigen Ministern bestimt werden. 

P.M. [Nr.3]. 

Einige Mangel der jetzigen Staatsverwaltung betrefendt. 
, 1. Bey der 12 jåhrigen administration haben sich die Schul- 
den des Konigs vermehrt, statt vermindert, und der Credit 
des gantzen Publici ist dabey verlohren gegangen. 

14 



210 Aktstykker. IV. 

i. Dasz ist groszentheils durch die Menge von Banco Billets, 
womit man so [ohnbedachtsamer weise, den Handel unter- 
stutzt hat, verursachet worden. 

3. Der so geriihmte Handel hat hochstens nur einige parti- 
culies bereichert; der rest der unterthanen Seufzet unter 
Theuerung und Mangel. 

4. Der See Etat ist åuserst vernachlåsziget , und bey N. (?) 
zeiten durch Cabinets orders beynahe garitz vernichtet. 

5. Der Land Etat besonders, ist wegen der mehr als doppelt 
erhohten Preiszen alier lebens Mittel und bediirfnisze, 
beynahe bis zum bettein herunter gesetzt, alle ambition, 
diensteifer, Subordination, gehen dabey verlohren und die 
grosze diirftigkeit erzeiicht sogar verachtung. 

6. Alle vorstellungen , welche die sicherheit des Staats be- 
trefen, werden,veråchtlich angesehen, und nicht ein mahl 
beantwortet. 

7. Man hat sich mit nichts als Garacter Pensionen, und ohn- 
iiberlegten handelsgeschåften abgegeben, um sich mit dem 
ungerechten Mamon freunde zu machen. 

8. Aus denen Zeither genommenen Masz-Regeln muszte 
man fast folgern, dasz mann die absicht gehabt håbe, 
den Konig, von allen resurcen zu aufrecht haltung seiner 
dignidet zu entblosen, man hat Ihm ohnnothiger weisze 
in ohnerhorte Schulden' gesetzt, man hat den Gredit des 
gantzen Staats geschwåcht, man lebt dabey Ruhig und 
iiberlåszt sich dem Willen der Nachbahrn und Fremde, 
man verachtet alle entwurfe zur Sicherheit des Staats 
und macht beynahe den Hof zur Borse, man macht den 
grosten Miszbrauch von Ehrenzeichen, und Ghargen, man 
vernachlåsziget. den Ackerbau, als den grosten Reichthum 
des Staats, die meisten domånen seyn verkauft und zwar 
an Proprietairs, die allein aus denen waldungen den 
kaufschillirtg erhalten haben. 

Mann hatte die letzten 12 Jahre als eine Regirung 
unter Vormundschaflft oder minderjåhrigkeit ansehen, urid 
daher nicht so grosze projecte unternehmen sollen. 
NB. weder die Banck dem publico entziehen noch den Ganal 
Bau unternehmen so lange noch Schulden vorhanden. 



Kronprins Frederik før Kontirmationen. 211 

Efter Originalen, funden blandt Frederik VFs Papirer. En Afskrift 
med Biilows Haand har Paategning: .»Leveret mig af Gen. H. for at 
vises til Kr. P., men ei til nogen atiden, Febr. 1784. Originalen tilbage 
lev. (1. 19. Martii 1784.*^ 



^{. Forslag af Schack-Rathlou. 

A. 

Fra nu af og til D. K. H. Confirmation troer jeg, at De 
giør vel, bestandig at fortfare i den eengang antagne Ligegyl- 
dighed ved alt hvad som angaaer de offentlige Forretninger, 
uden paa nogen Maade at tage Deel i samme, ja at de ikke 
eengang i fald de sonderes om noget, hverken giver D. Bifald 
tilkiende, for i sin Tid at beholde frie Hænder og at man ikke 
skal kunde forekaste Dem at De ophæver eller forandrer hvad 
De eengang havde bifaldet, ikke heller Deres Misfornøielse, for 
ei at opvække Mistanke. 

I den korte Mellemrum af 10 å 12 Dage, som bliver 
imellem Deres Confirmation og D. Indtræde i det G^eime 
Stats-R., bliver, som man tror, det saa kaldede Gabinet med 
alle dets Protocoller og Papirer transporteret til D. K. H. 
Gemakker, for under Dem at bestyres af H. E. R. Sporon som 
Hs. Maist. og .D. Gabinets-Sccretaire , paa samme Fod som 
det hidtil har været bestyret af Hr. Geh. R*. H. Guldberg under 
Hs. K. H. Arve-Prinzen. 

Det er da at formode, at bemelte E. R. Sp. strax vil 
formaae D. K. H. til, om ikke Selv at tage Deel i de Forret- 
ninger som Gabinettet anseer for sine, saa dog ved D. Bifald 
at give dem den fornødne Vægt og den Modenhed som De 
bør have førend Expeditionerne H. Kgl. M. til Underskrift kan 
forelægges og til de vedkommende Stæder kan afsendes. Da 
nu D. K. H. har givet mig naadigst tilkiende, at De, ligesom 
det heele Publicum, er af den Tanke, at det saa kaldede 
Gabinet er een aldeles overflødig Indretning, som ret ofte har 
været skadelig og i mange Henseende kan blive det, som 
ingen af Kongerne Deres Høysalige Forfædre har brugt lige 
fra Souverainitetens Begyndelse af til 1768 eller 69, da de 
første Gabinets Ordrer, dog ikkuns sielden, blev givne til 

14* 



212 Aktstykker. IV. 

Gollegierne, skiøndt deres alles Regieringer i mere end 100 
Aar have været høistpriselige og høistlykkelige, og at D. K. H. 
altsaa fast og uryggelig haver besluttet, aldrig at tilraade D. 
H. Fader at betiene Sig af eet Gabinet til Regieringens Be- 
styrelse, eller Selv i sin Tid, naar Gud efter hans dødelige 
Afgang havde sat Dem paa Tronen, at ville betiene sig deraf, 
saa bliver i mine underdanigste Tanker denne Tiidspunkt, jeg 
mener det Mellem -Rum imellen D. K. H. Confirmation og 
Deres Indtræde i der Geh. St. R., den første hvor De kan lægge 
Grunden til denne Deres Beslutnings Iværksættelse just ikke 
ved at sige D. Meening og Deres Forsæt reent ud til E. R. Sp., 
naar han vil forelægge Dem noget af Gabinets-Arbeidet, hvilket 
ikke vil være passende eller forsigtig, men ved at give ham 
tilkiende, at De, saa længe De ikke endnu efter Hs. M. Befaling 
havde taget virkel. Sæde r Høistsammes Gonseil, ikke paa 
nogen Maade ansaae sig berettiget at kunde befatte sig med 
de publique Aflfairer, og at De altsaa ikke vilde høre noget 
samme angaaende førend den Tid, hvorved D. K. H. vinder 
deels at ingen af de Gabinets-Ordres som bemeldte E. R. Sp. 
mueligt vilde forelægge Dem til Eftersyn og Bedømmelse kan 
siges at have vundet Deres Bifald, deels at disse Ordres, efter 
den Indretning jeg supponerer at være i Gabinettet, ikke kan 
præsenteres Hs. M. til Underskrift og endelig, at om de ogsaa 
af H. M. blev undei'skrevne, det dog kunde staae D. K. H. frit 
for, naar de kom til coroboration i Stats-R., at fremsætte de 
Dubia de kunde have for Deres H. Fader, og saa at imod- 
tage Hans endelige Allernaadigste Befaling, hvilket alt ikke 
kunde skee, naar D. K. Hd. havde seet og enten expresse eller 
tacite bifaldet disse Ordres førend de vare blevne Hs. M. fore- 
lagde. Skulde H. E. R. Sp. , naar D. K. H. gav ham det oven- 
anførte Svar, ikke dermed lade sig nøie, men søge Argumenter 
at overtale Dem til at tage Del i Gabinettets Forretninger, saa 
giør De vel udi, uden at indlade Sig i videre Samtale derorn, 
at vedblive Deres Resolution, og om han, som af saa fornuftig 
en Mand dog ikke kan formodes, alt for længe og alt for stærk 
vedblev at ville formaae Dem dertil, saa bliver intet andet 
tilovers, end at D. K. H. med en med Naade og Mildhed 
blandet Alvorlighed forbyder ham videre at besvære Dem med 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 213 

Forestillinger dets angaaende. I hvem der siden vilde over- 
tale D. K. H. til at forandre denne Deres Resolution, inaatte 
De paa den beste Maade søge at tilkiendegive, at De hverken 
kunde eller vilde entrere derudi. 

Naar nu endelig. den Gud give lykkelige Dag er kommen, 
da D. K. H. tager Sæde i Hs. M. Geh. St.-Raad, og af Deres 
H. Fader er sat i Besiddelse' af den fulde Ret at tale og at 
aabne ham Deres Tanker, saa er Øyeblikket der, hvor de 
efter Deres Ønske og Deres O verbevi isning kan søge at raade 
Bod paa de Uleiligheder, som et Regierings Gabinet, thi saa- 
ledes tror jeg man kan kalde det hidtil existerende Gabinet, 
kan tilveiebringe. Og dette kunde i mine underdanigste 
Tanker føleligst skee saaledes. Uden al Tvivl bliver strax 
den første Dag adskillige Gabinets-Ordres til den sædvanlige 
Gorroboration , som dog hidintil ikkun har været en blot for- 
raalitæt foredragne af de GoUegier som den Dag referere. 
Alle de paa saadanne Ordres sig grundende Forestillinger 
kunde D. K. Hd. under Paaskud Selv at ville igiennemgaae 
dem og at lade dem circulere imellem Medlemmerne af det 
Geheime St. R., strax tage til sig der paa Stedet, uden videre 
at yttre sig i Overværelse af de for GoUegierne refererende 
Herrer, men saasnart alle disse havde retireret sig og St. Raa- 
det var alleene, kunde D. K. H. udlade Sig til H. K. Hd. Arve- 
Prinzen og til de tilstædeværende Stats-Ministres omtrent saa- 
ledes : 

„At De nu af egen Erfaring saae hvad De alt i lang 
Tid havde hørt, at neml. mange og meget vigtige Ting 
Statens Styrelse angaaende bleve afgiordte ved Gabinets- 
Ordres uden først at være igennemgaaede af de ved- 
kommende Gollegier og uden at have været ventilerte i 
det Geh. St. R.; at denne Omgangs -Maade ikke kunde 
andet end, i mange Henseende være skadelig for Aflfai- 
rerne, som saaledes ikke bleve tilfulde oplyste, og hvis 
Referat alleene ankom paa den eeneste Mand som fore- 
stod Gabinettet og forestilte dem for Hs. Mst., da en 

Æ 

saadan eeneste Mand, i hvor ærlig og fornuftig han end 
kunde være, dog ikke altid kunde vogte sig for at blive 
surpreneret, ikke kunde være universel og have lige Ind- 



214 Aktstykker. IV. 

sigter i alle Deelene af Statens almindelige Huusholdning ; 
at deraf kom naturligviis en Forvirring i Sagernes Drift 
og en Mismodighed iblandt Undersaatterne ; at ingen af 
de forrige Konger, saa vidt D. K. H. vidste, havde be- 
tient Sig af et saadant Cabinet, og dog som souveraine 
Konger og Eenevolds-Herrer havde regieret Deres Riger 
og Lande med den allerfuldkomneste Kongelige Myndig- 
hed og Autoritæt og paa den priisværdigste Maade; og 
at altsaa D. K. Hd. herved maatte declarere, at De efter 
Deres Overbeviisning og Deres Samvittighed ikke kunde 
tilraade Deres H. Fader, herefter mere at lade Sit Ga- 
binM befatte sig med de Ting som af de vedkommende 
Collegier Høistsamme skulde foredrages, allermindst nu. 
da Hs. Maist. havde havt den naadige Fortroelighed til 
Dem at overdrage Dem Overopsynet over Gabinettet, 
hvorved Ansvaret af alt hvad derudi blev foretaget og 
afgiordt vilde falde paa Dem, hvilket De, som vidste 
hvad De skyldte Gud, Kongen og Dem Selv i den Høist- 
vigtige Post Deres H. Fader havde betroet Dem, paa 
ingen Maade kunde underkaste Sig, og at De saaledes 
fast og uryggelig havde besluttet, at forstille og paa det 
indstændigste at bede H. M. at indskrænke sit Cabinet 
eéne og alleene til Høistsammes egne particuliaire affairer, 
og sætte alting i den Henseende paa den samme Fod 
igien som det havde været i forrige Tider og omtrent 
indtil 1770, hvorved da ogsaa Hensigten af Forordningen 
af d. 13 Febr. 1772 igien blev opnaaet." 
Tillige kunde D. K. Hd. tilkiendegive, at De ønskede, at 
saavel D. K. Hd. Arve-Prinzen som Stats-Ministrerne mundtlig 
vilde give deres Tanker tilkiende over denne deres tagne Be- 
slutning, ikke fordi De agtede at forandre den, da ingen uden 
De Selv kunde føle hvad De i Deres egen Samvittighed ansaae 
for at være Deres personlige Pligt, men paa det at de alle 
kunde have deres Samvittigheder frie i saa vigtig en Sag at 
have sagt deres Meening efter deres Overbeviisning. 

Tilforladig vil der ved den Leilighed existere vidtløftige 
og maaskee heftige debatter i det Geheime St. R. hvilke D. K. H. 
med største Taalmodighod og Gelassenhed bør høre paa og 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 215 

saa meget som mueligt undgaae at tage Deel udi, med mindre 
Nødvendigheden udkræver det, i hvilken Fald De formodentlig 
vil finde for godt at besvare H. K. H. Arve-Printsens Indven- 
dinger med al muelig Kierlighed, og de andre Herrers med 
megen Sagtmodighed men tillige med den fermetet som allene 
kan give Sagen et got Udfald. Og naar da disse Debatter 
have ophørt, eller og for at faae dem til at ophøre naar de 
have varet noget, kan D. K. H., om De naadigst behager, 
fremviise en liden kort Forestilling til Deres H. Fader, skreven 
og underskreven af Dem Selv alleene, som De til den Ende 
kunde have hos Sig, og hvilken De kan declarere, samme 
Dags Eftermiddag at ville overlevere Hs. M. Kongen i Geh. 
St. R.; og ligeledes kunde D. K. H. fremvise en Goncept til 
Resolution, som Hs. M. kunde have den Naade at paategne. 
Hoved Gontenta af disse tvende betydelige Instrumenter har 
jeg søgt at fremsætte paa een herved følgende underdanigst 
Bilage.^) 

Naar nu D. K. H. har giordt denne Ouverture til det 
Geheime St. Raad og ledsaget samme med de høitideligste 
Forsikringer, at De paa ingen anden Maade med god Sam- 
vittighed kunde tage Deel i de publique Aflfairer ; at De aldrig 
med Ligegyldighed kunde ansee om nogen forelagde Hs. M. 
Gabinets-Ordres til Underskrift, at den som iligevel befattede 
sig dermed kunde vente for bestandig at have mistet Deres 
Fortroelighed og Deres Venskab, og at De, om det imod For- 
haabning ikke behagede Deres H. Fader at approbere Deres 
Forestilling, maatte saa vel strax som ved alle Leiligheder 
give alle og enhver, ja det heele Publico tilkiende hvad De i 
henseende til Gabinettets Afskaffelse havde foreslaget og at 
De aldrig vilde tage ringeste Deel i de udi Gabinettet forefaldene 
Expeditioner , saa er det ei at formode, at nogen synderlig 
Hindring bliver lagt D. K. H. i Veien; Men for at gaae saa 
meget sikkrere til Værks, var det vel, om D. K. H. strax efter 
St. R. lod kalde alle St. Ministrene til Sig, eri hver i sær, for 
for at igientage dem hvad De i det samlede Stats R. havde 
declareret, og at De fornemmelig med største Alvorlighed men 



*) Udelades her. 



2 16 Aktstykker. IV. 

dog tillige med megen Naade og Mildhed dets angaaende talte 
med Geh. R. H. Guldberg, som da formodentlig er St. Min. og 
af hvem de stærkeste Indvendinger er at vente, og kan D. K. H. 
overtale ham, eller i det mindste mage det saa at han holder 
sig passive, saa er saa at sige al Vanskeligheden hævet. 

Det bliver ogsaa høist nødvendig, ja den Kiærlighed Hendes 
M. Dronningen og H. K. H. Arve-Prinzen stedse fra D. K. H. 
første Barndom af har beviist Dem, vil giøre Dem det til en 
behagelig Pligt, endnu samme Formiddag i en ret fortroelig 
og ret kiærlig Samtale med dem, at overbeviise disse Deres 
tvende saa nær paarørende Høie Slægtninger om Nødvendig- 
heden af de Skridt De havde giordt og agtede at giøre, og at 
forsikre dem om al Deres Kierlighed og Erkiendtlighed samt 
Deres oprigtige Forsæt derpaa ved alle Leiligheder at give 
dem de stærkeste Prøver; men skulde Hendes Mayst. og 
H. K. Hd. søge at formaae D. K. H. til at tilbagekalde sin 
engang tagne Beslutning, saa maatte Høistsamme forestille 
dem, hvor meget det streed imod Deres Overbeviisning og 
følgelig imod det som De ansaae som Deres Pligt, og hvor 
umueligt det var, efter at De paa saa høitidelig en Maade 
havde tilkiendegivet Deres fattede Resolution, igien at forandre 
den tvert imod bemelte Deres Overbeviisning. 

Med Oberhofmafskalken Geheime-Raad Schack, som stedse 
er om Kongens Person, bliver det ligeledes en Hoved-Sag at 
D. K. Hd. Selv taler, for deels ved Løfter paa den naadigste 
Omsorg De stedse vilde have for ham og hans Familie, og 
deels ved Advarsel ei at paadrage sig Deres ufeilbarlige og 
bestandige Unaade , at formaae ham til at overtale Hs. M. til 
at approbere D. K. H. Forestilling. 

Endelig kunde vel ogsaa D. K. H. tale et naadigt Ord 
herom med Etats-Raad Sporon, og tilkiendegive ham, at det 
ikke var nogen Mistanke til ham der havde foranlediget Dem 
at ønske Gabinettets Ophævelse, men Tingens Natur selv, og 
at intet kunde bevæge Dem til at raade Kongen at lade en 
Indretning vedblive, som De i alle henseender holdt for at 
være skadelig. Jeg behøver ikke underdanigst at erindre 
D. K. H[d. om, at De, især i denne Samtale, afpasser Maaden 
at tale med ham og at svare ham paa efter den Maade han 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 217 

tager Sagen paa, thi der vil det maaskee være vigtig engang 
for alle at viise, at De af ingen af Hånds M. Undersaatter 
imodtager Forskrifter og Irettesættelser men vel gode Raad 
og velmeente med Respect foredragne Forslag. 

Eflfter at saaledes alting %r bleven indledet, tør jeg haabe, 
at Deres K. Høiheds Forestilling af Hs. M. bliver bifaldet, i 
hvilken Fald alting er godt, og den nødvendige communica- 
tion derom strax saasnart mueligt maa skee til alle CoUegierne 
formedelst en skriftl. Kongel. Befaling til det Danske Cancellie 
paråpheret af Deres K. Hd., af H. K. H. Arve-Prinzen og af 
alle Stats-Ministrerne, og til en saadan Befaling har jeg den 
Ære herved at hosføye et Udkast; men skulde Hs. M. imod 
Formodning endda vegre Sig ved at approbere bemeldte Fore- 
stilling og at underskrive den Resolution dets angaaende som 
Allerhøistsamme blev forelagt, saa var i mine Tanker intet 
tilovers for D. K. Hd. end at temporisere noget, at vedblive 
Deres Beslutning aldeles ikke at befatte sig med Gabinettet, 
aldrig at lade Sig forelæse nogen der conciperet Ordre, og 
hver Gang en saadan Ordre af de vedkommende Gollegier 
blev foredragen i det Geh. St. Rd. for af Hs. M. at corroboreres, 
da at befale Stats-Ministrerne skriftl. at give Deres Allerunder- 
danigste Tankers Betænkninger, samt Selv at give Sin, for 
tillige med Gorroborations Forestillingen at refereres til Kongen, 
som da i egen Person kom til at decidere, og endelig at til- 
kiendegive alle vedkommende Personer, at De aldeeles ingen 
Deel havde i Gabinettets Forretninger. Jeg tør sige, at naar 
D. K. Hd. behager at tage dette Partie, som i saa fald er den 
eeneste muelige Udvei, saa vil inden en ganske kort Tid 
Gabinets-Arbeidet ophøre af sig selv. ' 

Dette er, i mine efter D. K. Hd. naadigste Befaling opsatte 
underdanigste Tanker, den ^ikkerste den korteste og tillige 
den lovligste og lemfældigste Maade at naae D. K. H. Øye- 
mærke at faae Gabinettet ophævet, og naar det er vunden, 
vil det ei blive vanskelig Tid efter anden at iværksætte alt 
hvad D. K. H. videre kan ønske som gavnlig for Hs. M. Tieneste 
og for Staten. 

Den Almægtige Gud legge Selv Sin naaderige Velsignelse 
til D. K. Hd. Bestræbelser; Han give Dem i alle Ting de beste 



218 Aktstykker. IV. 

Raad, og lade alting lykkes til Hans Ære og til Kongens, det 
Kongel. Huuses og Fædrenelandets Beste. 

Joh. Biilows Afsktift. 

Naar D. K. H. har opnaaet Deres Ønske at faae Cabinets- 
Ordrene afskaffede, hvilket i mine l'anker hest kand skee pa'a 
den af mig i mit underdanigste Pro Memoria Nr. 1 foreslagne 
Maade, saa er det første og -det vigtigste Skritt giordt, som 
kand bane Veyen til alt det øvrige, som D. K. H. ønsker at 
iverksette. 

Den anden Hoved-Demarche , neml. at indsætte fleere 
Medlemmer i det Geheime Stats-Raad, og især eflfter D. K. H. 
fattede Forsætt, igien^ at tilbagekalde Hr. Geh. Raad Grev 
Bernstorif, kunde da skee den næste derpaa følgende Stats- 
Raads Dag, omtrent pa^ samme Maade som var bleven brugt 
ved Gabinettets Forandring, at neml. D. K. H. i det Geh. St. 
Raad, som kommer til at holdes hos Dem om Morgenen, heel 
uformodentl. prævenerte Hds. Kgl. Høyhed Arve-Prinzen og 
Stats-Ministrerne om Deres Forsætt, samme EiBftermiddag at 
foreslaae Hds. Maystt. igien at indsætte i Sit Conseil de 3 
Geheime-Raader Grev Moltke, Rosencrantz og Grev Bernstorff; 
thi joe meere jeg har efftertænkt Sagen, joe nødvendigere og 
nyttigere finder jeg ikke at udelukke nogen af disse tree; og 
Argumenter kand ikke feyle D. K. H. for at bestyrke dette 
Deres Forsætt med, da alle disse 3 Geheime-Raader ere Mænd, 
som besidde megen Kundskab, Erfaring og Nidkiærhed, og 
som nu i mange Aar, skjøndt de koste Staten anseelig, have 
været satte ud af Stand til at være samme til Nytte. I hvad 
der end herimod kand blive indvendt, og hvilket bliver lett 
at igiendrive, da Sagens Godhed selv forsvarer den, bliver det 
nødvendig, at D. K. H. med Fasthed vedbliver sin Besluttning; 
og skulde, som ikke er umuelig, nogle af Stats-Ministrerne da 
lade sig forlyde med, at de i saa Fald heller vilde vige deres 
Sæder, saa kunde D. K. H. blott og alleene med megen Sagt- 
modighed svare, at her ikke var Qvæstion om at sætte nogen 
ud af Stats-Raadet, men at tilbagekalde tree værdige og nyt- 



Kronprins Fredeiik før Konfirmationen. 219 

tige Ministrer, heldst i een for Staten meget eritisk Tidspunkt, 
men at De i det øvrige maatte overlade til een hver af Stats- 
Ministrerne især, hvad de for deres Personer ved den Lev- 
lighed kunde finde for godt at giøre. Skulde derimod Hds. 
Kgl. Høyhed Arve-Prinzen giøre megen Modstand, saa maatte 
D. K. H. saavell i Stats-Raadet selv som siden eflfter giøre alt, 
hvad i Verden mueligt var, fojr i Kiærlighed at faae Hånds 
Samtykke, da Hånd næst effter Kongen og D. K. H. er den 
tørste og dyrebareste Person i Staten, som ogsaa i den Hen- 
seende fortiener D. K. H. største Agtelse, ligesom vi alle skylde 
ham een dyb Ærbødighed og oprigtig Kiærlighed. Samme 
Omgangsmaade maatte da ogsaa iagttages af D. K. H. i Hen- 
seende til Hendes Maystt. Dronningen. Men at give eflfter 
vil formodentl. D. K. H. Selv ikke finde raadeligt. 

Om Efftermiddagen i Stats-Raadet ved Kongen kunde 
da D. K. H. forelegge Hds. Maystt. den liden Forestilling jeg 
effter Befaling vover her at hoslegge Udkastet til, saavell som 
til Resolutionen, som Hds. Maystt. kunde have den Naade at 
tegne paa samme, samt til en Befaling dets angaaende til det 
Danske Gancellie. 

For imidlertiid at være viss paa, at Hds. Maystt. ikke blev 
prævenert og overtalt til ikke at approbere D. K. H. Forslag, 
bliver det nødvendig, at Høystsamme endnu før Stats-Raadets 
Forsamling ved Kongen meget alvorlig talte dets angaaende 
med Geh. Raad Høegh-Guldberg og tilkiendegav ham, at De 
vidste meget vell, at det eene og alleene dependerte af hånds 
Influence, at Hds. Maystt. gav Sit Samtykke til denne Foran- 
dring eller nægtede den, og at De altsaa^vilde holde Sig til 
ham, om det sidste ske^de. I denne Samtale maae D. K. H. 
endelig have den Naade at tale med den allerstørste fermetæt: 
og skiøndt det er langt fra mine Tanker, nogensinde at til- 
raade Dem, at betiene Sig af Ord og Udtryk, som kunde 
synes haarde og bedrøve nogen, i hvem det end maatte være, 
da jeg tvertimod ønsker, at ligesom Gud har givet Dem et 
naadigt og fromt Hierte, der ikke heller nogen Tiid maae 
høres andre Ord af Deres Mund, end saadanne, som ere 
naadige, trøstefulde og glædelige for de Personer, de tales til; 
saa er dog her det Tilfælde, hvor Statens Beste udkræver, at 



K<tii^.. 



Onlr. 
den ; 

kiiii'i 
ivork 

M.'u, 
fall. 
Ben 
Rs\ii. 
vol 
Ran 
Ufn. 
Stat 
fon- 
Gol: 

thi 

nyl, 

Aiv 
Dfi 



-.i I .:.J E^-'-iir 

^ -^..f." 'i':t< iiaple'^ !!•■:■: 

i. ri. fifre<Irage.- r;.^ 

- ii^ fiL'k-r for p:-i~ i~ 

i^itr .SiaU-Raa-i. r^-Li 

— -<:.'■ Tanker: og <::„ >i.L 

._-..- HJ-. SlayslL at -^L_:T£i- 

, .—- :.l Ild at detiarer-r. i l- 

.- l*-ivs 1 iUtitdHVitPi-:. i- H:, 

■ ■ -r Si;; Itl ut arbeyd* i ^"i:-._■^- 
- .: ; -^a tiar. ^aa MII:? -it: ^ . 
• ■ _T'.'.e at" tk-iisjgler. der 'i:;. m- . ^ 
riraaik' Itiis. Maystt. at a;-; r-^ 
.;-;;,i ^'.ae ^^i? iiodwi^el til at rrr-:-- 
-..-rir.d.slændi;.'-te at b^lale, r.v? i 
-■<■ Mi!ii:^tr.-r sknld-- forhde S;.,:- 

v^-. '[■.■> '"^ Ar\-e-f'rin?.en ofrsiia h.>v.i- 

,. .-i.-.;;? tiiløyes: 
. -o :^ia kiaire Perlon angik, saa Cor- 
^ '.. al de altiid var saa luldkonijnen 
■:!;a:> reene og dydige Hen.sigter. at 
:^ o^ Hånds Meeninger ikke vare over- 

^'n Sag. De dog raed største Glæde 

>tt\fee og be.st åndig vilde deele Ar- 
i S;»ger Died een Dem saa dyrebar og 

... „1 ,.i...„ ,i^„ af no™ „"■■ ™«r,He 



de 
iis 
eg 



Frederik før Konfirmationen. 221 

, hvilken De gandske viszt, det 
1 1 ristelige og dydige Tænkemaade, 
iKMie. 

»Iriiiic Maade, saa er med eet alting 
^lats-Raadets formation; men gaar det 
' Stats-Ministrerne tilraade Kongen at 
: 1. proponerte Forandring Sit naadigste 
DtH'l af D. K. H. Ønsker opnaaet, neml. at 
1(1' Moltcke, Rosencrantz og Bernstorff igien 
■il let; men saa staaer endnu tilbage, at de 
samme, som D. K. H. ikke ønsker at beholde 
; 'liver da inden faa Dage meget lett at iværk- 
ii'oer, at dertil alleene vill behøves, at D. K. H. 
-iver dem tilkiende eller ved nogen anden i Deres 
(Icin insinuere, at de giorde vell, for at undgaae 
tlclijrhed, selv at begiære deres Demission af det 
-Slatsraad, hvilken dem i saa Fald paa den naadigste 
kulde aceorderes (eet Løflfte, som da ogsaa paa det 
^-^l(^ maatte holdes dem); hvorimod de, om de ikke 
(k^tte Skritt, vilde nøde D. K. H. til at proponere 
jj'ii saadanne Mesures, som ikke vilde blive dem fordeel- 
-<'. og som kunde have de ubehageligste Følger. 
Under alle disze Omstændigheder drister jeg mig til paa 
t\(' underdanigst at tilraade D. K. H., aldrig at ophøre eet 
' )yeblik at beviise Hendes Maystt. Dronningen og Hds. Kgl. 
iiøyhed Arve-Prinzen all muelig Vennskab og Kiærlighed, at 
forsøde dem med den allerkiærligste Omgang det, som disze 
Forandringer kand medføre ubehagelig og modbydelig for disze 
Høye og Dem saa nær paarørende Personer; med eet Ord: 
paa den Sag nær, som er saa naturlig og saa billig, at D. K. H., 
naar De eengang af Deres Hr. Fader er satt ind i Hånds 
Conseil, er Hånds første og fornemste Raadgiver, hvilken vig- 
tige og Dem af Gud, af Naturen og af Kongen tildeelte og 
betroede Plads De ikke kand eller bør overlade til nogen 
anden, at giengielde Hendes Maystt. og Hds. Kgl. Høyhed, 
saa længe de leve, det ømme Vennskab, som De have beviist 
D. K. H. fra Deres spædeste Aar af. 



220 Aktstykker. IV. 

De, om det er nødvendig, maa tale med Myndighed og i een 
bydende Tone, som kand opvække een alvorlig Efftertanke 
hos Geheime-Raad Høegh-Guldberg. Skulde dets uagtet, imod 
Formodning^ Hds. Maystt. , naar D. K. H. foredrager Ham 
Sagen i Stats-Raadet, nægte at approbere den, saa overlader 
jeg underdanigst til D. K. H., om De ikke finder for godt at 
bede Hds. Maystt. at befale det heele Stats -Raad, strax 
mundtlig der paa Stædet at yttre sine Tanker; og om saa 
nogle af Stats-Ministrerne fraraadede Hds. Maystt. at samtykke 
i den foreslagne Forandring, da reent ud at deelarere, dog 
med den allerstørste Respect for Deres tilstædeværende Hr. 
Fader: 

„At De aldrig kunde overtale Sig til at arbeyde i Statens 
Sager med Ministrer, som i saa klar, saa billig og saa 
god een Sag som denne turde af Hensigter, der umuelig 
kunde være upartiske, fraraade Hds. Maystt. at appro- 
bere den, og at De altsaa saae Sig nødsaget til at bede 
Hds. Maystt. paa det allerindstæridigste at befale, hvad 
enten D. K. H. eller disse Ministrer skulde forlade Stats- 
Raadet" ; 
dog maatte, i Fald H. Kgl. Høyhed Arve-Prinzen ogsaa havde 
voteret imod Sagen, nødvendig tilføyes: 

„At hvad Hånds Dem saa kiære Person angik, saa for- 
stod det af sig selv, at de altiid var saa fuldkommen 
overbeviist om Hånds reene og dydige Hensigter, at 
naar ogsaa Deres og Hånds Meeninger ikke vare over- 
eensstemmende i een Sag, De dog med største Glæde 
og Fortroelighed stedse og bestandig vilde deele Ar- 
beydet i Statens Sager med een Dem saa dyrebar og 
saa kiær Oncle , og at altsaa den af Dem nu giordte 
Deelaration paa ingen Maade kunde være at forstaae 
om ham." 
Jeg føler meget vell, hvor stærk denne Demarchc imod de 
dissentierende Stats-Ministrer er; men den kand naturligviis 
ikke andet end giøre sin Virkning, og det er den eeneste, jeg 
kiender, som D. K. H. , om Hds. Maystt. formedelst andres 
Persuasioner ikke vill approbere Deres Forestilling, kand giøre 
uden at tilsidesætte den sønlige Ærbødighed, som De skylder 



Kronpring Frederik før Konfirmationen. 221 

Deres Konge og Deres Fader, hvilken De gandske viszt, det 
love Vi os alle af Deres christelige og dydige Tænkemaade, 
aldrig vill sætte ud af Øynene. 

Afgiøres Sagen paa denne Maade, saa er med eet alting 
giordt i Henseende til Stats-Raadets formation ; men gaar det 
ikke saa vidt, og alle Stats-Ministrerne tilraade Kongen at 
give den af D. K. H. proponerte Forandring Sit naadigste 
Bifald, saa er den Deel af D. K. H. Ønsker opnaaet, neml. at 
de 3 Geheime-Raader Moltcke, Rosencrantz og Bernstorff igien 
træde ind i Gonseillet; men saa staaer endnu tilbage, at de 
Mænd udgaae af samme, som D. K. H. ikke ønsker at beholde 
der ; og dette bliver da inden faa Dage meget lett at iværk- 
sætte; ja jeg troer, at dertil alleene vill behøves, at D. K. H. 
enten Selv giver dem tilkiende eller ved nogen anden i Deres 
Navn lader dem insinuere, at de giorde vell, for at undgaae 
all Fortrædelighed, selv at begiære deres Demission af det 
Geheime-Statsraad, hvilken dem i saa Fald paa den naadigste 
Maade skulde accorderes (eet Løffle, som da ogsaa paa det 
nøyagtigste maatte holdes dem); hvorimod de, om de ikke 
giorde dette Skritt, vilde nøde D. K. H. til at proponere 
Kongen saadanne Mesures, som ikke vilde blive dem fordeel- 
agtige, og som kunde have de ubehageligste Følger. 

Under alle disze Omstændigheder drister jeg mig til paa 
nye underdanigst at tilraade D. K. H., aldrig at ophøre eet 
Øyeblik at beviise Hendes Maystt. Dronningen og Hds. Kgl. 
Høyhed Arve-Prinzen all muelig Vennskab og Kiærlighed, at 
forsøde dem med den allerkiærligste Omgang det, som disze 
Forandringer kand medføre ubehagelig og modbydelig for disze 
Høye og Dem saa nær paarørende Personer; med eet Ord: 
paa den Sag nær, som er saa naturlig og saa billig, at D. K. H., 
naar De eengang af Deres Hr. Fader er satt ind i Hånds 
Gonseil, er Hånds første og fornemste Raadgiver, hvilken vig- 
tige og Dem af Gud, af Naturen og af Kongen tildeelte og 
betroede Plads De ikke kand eller bør overlade til nogen 
anden, at giengielde Hendes Maystt. og Hds. Kgl. Høyhed, 
saa længe de leve, det ømme Vennskab, som De have beviist 
D. K. H. fra Deres spædeste Aar af. 



222 Aktstykker. IV. 

Alt, hvad saa vidre bliver at foretage for igien at oprette 
det, som er forfalden i de fleeste Deele af Statens almindelige 
Huusholdning , kand, naar først D. K. H. virkelig er i Besid- 
delse af den vigtige Post, som De tiltræder, og arbeyder med 
Mænd, som De beærer med Deres naadige Tilliid og Fortroe- 
lighed, eflfter Haanden overlegges, aftales og iverksættes; og 
derom nu i Forveyen at giøre noget Forslag vilde være meget 
for tiilig, overgaaer ogsaa langt een Mands og især mine Ind- 
sigter og mine Kræfifter. 

Pastor Grones Afskrift efter Originalen paa Ravnholt. 



22. Ludvig Reventlovs m. fl. Bemærkninger til Schack - Rathlous 
Forslag. 

HErr Geheimeraad Schack Rathlow har anmodet os., at 
forelægge Deres Kongelige Høyhed vore underdanige Tanker 
over hans til Deres Kongelige Høyhed indgivne Plann; vel 
havde vi ønsket, at kunde afvvarte Grev Benistorffs endelige 
Betænkning over Udtoget af hans saavel som fieeres Meeninger, 
Sagen angaaende, som Deres Kongelige Høyhed ved H. Kam- 
mer Junker Biilow har været overleveret, og hvilken vi haabe 
med det første at skulde indløbe, men da det dog er uvist, 
hvor hastig det kan skee, saa bør vi derfor ikke udsette, at 
efterkomme H. Geheimeraad Schack Rathlows Anmodning. 
Vi have derfor med mueligste Opmærksomhed igiennemgaaet 
HE. Geheimeraad Schack Rathlows Plan og derudi ikke kundet 
miskiende den viise, redelige, og Hans Majeståt, Deres Konge- 
lige Høyhed og Landet med patriotisk liver hengiven Mand, 
som han af alle hans Medborgere erkiendes for. Imidlertiid 
maatte det tillades os at forelægge Deres Kongelige Høyhed 
de Betænkeligheder som ved een og anden Post af denne 
Plann hos os er opkommen, hvilket vi kan giøre med des 
meere Frimodighed, da vi ere forvissede om, at HErr Geheime 
Raad Schack Rathlow vil ansee dem med sin sædvanlige 
Upartiskhed og Venskab imod os. 

Vi kand ikke andet, end give vor fuldeste Bifald til det 
viisse, og med Omstændighederne fuldkommen overeenstem- 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 2^23 

mende Raad, som H. Geheimeraad Schack Rathlow frem- 
legger for Deres Kongelige Høyhed i Henseende til Deres For- 
hold fra Gonflrmations Dagen af, indtil Deres virkelige Ind- 
trædelse i Stats-Raadet. Vi skulde bare tilføye dette, at end- 
skiønt det ikke kan formodes, at nogen Vanskelighed skulde 
møde, det dog synes høist nødvendig, for at være i Bereed- 
skab imod alle optænkelige Tilfælde, at alle de Befalinger, 
som kan tiene til Ordens Vedligeholdelse og andre maaskee 
fornødne militairiske Foranstaltninger, maatte være bestemte 
og færdige fqr Gonfirmationsdagen, og General Huth tilstillede 
for at kunde bruges efter Omstændighedernes Udfordrende. 

Hvad derimod betræfifer den af Herr Geheimeraad Schack 
Rathlow foreslagne Iværksættelse af Deres Kongelige Høyheds 
Hensigter i det første udi Deres Overværende holdende Stats 
Raad, saa finde vi vel den derudi proponerede Deres Konge- 
lige Høyheds declaration og Forestilling samt de deraf foran- 
ledigede Kongelige Befalinger saa grundigen og saa vel opsadte 
som det af saa indsigtsfuld en Mand kunde ventes: Men i 
henseende til den heele foreslagne Omgangs Maacfe vilde Deres 
Kongelige Høyhed tillade os at forelægge Deres Bedønmielse 
følgende Anmærkninger. Det synes os , at være forbunden 
med mange Uleyligheder og Vanskeligheder at underkaste 
Sagen om Gabinettets Ophævelse en ventilation og discussion 
i et Stats Raad, hvor de Personer maae formodes at være 
tilstæde, hvis Interresse det udfordrer at være af en Deres 
Kongelige Høyhed modsat Meening. Disse Uleyhgheder synes 
ikke ganske derved at kunde hæves, at Deres Kongelige Høy- 
hed forud erklærede, at De ikke begiærede deres Tanker at 
erfare for derefter at bestemme Sin egen Besluttning, som De 
alligevel agtede at vedblive, men for at give dem Leylighed, 
ved at yttre deres Meening, at befrie deres Samvittighed; 
tvertimod frygte Vi, at derved kunde foranlediges ufordeelag- 
tige Tanker og Yttrende om Deres Kongelige Høyheds Tænke 
og Handlings Maade, ligesom Deres Kongelige Høyheds Hen- 
sigt var, at tage en fast Besluttning i Sagerne, uden først at 
undersøge om de Grunde, som derimod kunde frembringes 
fortiene at tages i Betragtning, især, da ved saadan Omgangs 
Maade, det Spørgsmaal kunde fremsættes, hvad enten Deres 



\ 



224- Aktstykker. IV. 

Kongelige Høyhed i dette Tilfælde skulde betragtes som Stats- 
raadets voterende Medlem, eller som den, hvis Meening burde 
give Udslaget; dernæst kunde i denne Sag, om Cabinettets 
Ophævelse fra begge Sider anføres saa mange Grunde for og 
imod, i sær da Cabinettets Bestyrelse aldeeles overlades til 
Deres Kongelige Høyhed, at Ventilationen vilde blive meget 
langvarig, og tilsidst dog ikke kunde afgiøres uden ved en 
brugende Myndighed. End videre finde vi, at denne Maade 
til at udvirke Cabinettets Ophævelse og andre Statsministres 
Indkaldelse angaaer saa nær visse paa den Tiid formodentlig 
i Stats Raadet siddende Personer, at de ved deres egen per- 
sonlige Interesse ligesom opfordres at giøre all muelig Mod- 
stand og dertil at benytte sig af alle de Leyligheder, som 
dennem dertil gives; ikke at tale om det Skin af Haarhed 
som det kunde have, om de bleve sadte i den Nødvendighed 
at yttre deres Mening i en for dem saa ubehagelig Sag. Vi 
skulde derfor være af den uforgribelige Formening, at de Ud- 
tryk i HErr Geheimeraad Schack Rathlows foreslagne declara- 
tion, som syAes at hengive Sagen til .Stats Raadets Ventilation 
kunde forandres derhen, at Deres Kongelige Høyhed blot til- 
kiendegiver sin i den Henseende tagne Beslutning og Forsæt, 
med tilføiede, 

„at de nærværende Omstændigheder, som De ønskede 
at kunde skiule, men som dem alle var noksom bekiendte, 
og hvilke De i alle andre Tilfælde saae sig forpligtede 
til at fortie, baade paalagte Dem som en Pligt, og be- 
myndigede Dem til den af Dem tagne Besluttning, som 
De af den Aarsag paa ingen Maade kunde eller vilde 
fravige." 

Paa denne Maade troe Vi, at HErr Geheimeraad Schack 
Rathlows og Grev Bernstorffs declarationer kunde foreenes, 
ved paa begge Sider at forandre eller udelade, hvad der 
maatte synes betænkeligt eller forbunden med Vanskeligheder. 
For at erholde Hans Majestæts Underskrift paa de ved 
Deres Kongelige Høyhed allerhøist samme foreleggende Fore- 
stillinger og Befalinger troer Vi ogsaa, -at ingen Mellem Tiid 
burde lades imellem denne Deres Kongelige Høyheds declara- 
tion i Stats Raadet og Underskriften selv, da ellers let saa- 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 225 

danne Mesures kunde tages, som giorde Underskriftens Er- 
holdelse meere vanskelig om ikke ganske umueligt. Ligesom 
vi og frygte, at det vil blive for vidtløftig for Hans Majestæt, 
selv at skrive Paategningen paa Forestillingerne, men at disse 
allerede maatte være skrevne og af Hans Majeståt alleene 
underskrives. 

Skulde ellers Deres Kongelige Høyhed vedblive Deres 
havende Forsæt at foredrage Sagen i den Samling af Stats- 
Raadet, hvor Hans Majestæt selv er nærværende, saa vilde 
derved declarationens Indhold aldeeles forandres, ligesom den 
øvrige Omgangs Maade. Imidlertiid finde vi her den selv- 
samme Betænkelighed, i det Tilfælde, at dette Foredrag skulde 
indrettes- som et Forslag der indstilles til Hans Majestæts 
allerhøyeste Resolution, fordi i saa fald en hver Medlem af 
Stats Raadet kunde holde sig berettiget og forpligtet derover 
at give Meening tilkiende, hvilket vilde medføre maaskee endnu 
fleere Uleyligheder end dem vi forhen i Anledning af HErr 
Geheime Raad Schack Rathlows Forslag have anført. Vi 
skulde "derfor være af den underdanigste Formoedning, at i 
dette Tilfælde det vilde være sikkerst, om Deres Kongelige 
Høyhed maatte finde for godt, ligesom i følge af en foregaaende 
ved Hans Majestæts Dem givne Befaling at -forelægge aller- 
høistsamme de forhen meldte Forestillinger og Befalinger til 
Underskrift, ved kortelig at tilkiendegive sammes Indhold. 
Men i saa fald maae vi underdanigst indstille til Deres Konge- 
lige Høyheds Overveyende paa hvad Maade i det foregaaende 
deliberative Stats Raad Leylighederne til at .yttre Deres Mee- 
riinger og Forsætt best kan undgaaes, uden at man deraf 
skulde tage Anledning til at udtyde det, ligesom Deres Konge- 
lige Høyhed stiltiende havde samtykket i det der handles om ; 
hvilket vi troe best at kunde skee, naar Deres Kongelige Høy- 
hed vilde behage at tage de Sager, som ere af saadan Be- 
skafifenhed til sig, ved at erklære, at De først selv vilde gaae 
dem igiennem. 

Vi holde for, at naar Sagen paa denne Maade indledes, 
endog det Tilfælde, at nemlig Hans Majestæt skulde i Stats 
Raadet vægre sig at biefalde og underskrive, ikke ville existere ; 
dog maae vi, om det skulde skee, være af den underdanigste 

15 



2^6 Aktstykker. IV. 

Formeening, at Deres Kongelige Høyhed da nødvendig, saa- 
vidt det for det øvrige kan lade sig giøre, maatte strax tale 
reent om Sagens Beskaffenhed og Omstændigheder til dem, 
som maatte være Aarsag i Hans Majestæts Vægring og paa- 
staae denne Sags Afgiørelse i overeenstemmelse med Deres 
Hensigt, da vi formeene at den, naar den engang er begyndt, 
ikke kan lades ufuldført, men troe, at Deres Kongelige Høyhed 
i dette Tilfælde heller maatte gribe til de virksomste Midler, 
hvilcke derfor i den Henseende ogsaa forud maatte være paa- 
tænkt. 

Endskiønt det bliver fuldkommen tilstrækkelig, naar ved- 
kommende igiennem det Danske [Cancellie underrettes om 
Hans Majestæts i det første Stats Raad tagne Beslutning og 
givne Befalinger, saa troer vi dog med HErr Geheime Raad 
Schack Rathlow, at om Deres Kongelige Høyhed skulde finde 
for godt at lade dem opkalde til sig, for dennem det mundlig 
at bekiendtgiøre , det ikke lidet vil forøge deres Kiærlighed, 
Tilliid og Hengivenhed til Deres Kongelige Høyheds Person, 
i hvilcket Tilfælde vi dog holde for, at de første Deputerede 
i Hans Majestæts Collégier tillige maatte indfinde sig. 

Original med L. Reventlovs Haand 
i det kgl. Bibliothek. 



23. Schack-Rathlous forandrede Foislag. 

Paa Grund af de meget gode Anmærkninger, som de 
andre Herrer have giordt ved den af mig paa Deres Kongl. 
Høyheds Befaling forfattede Plan til den af Dem besluttede 
Forandring, troer jeg nu selv, at Deres Kgl. Høyhed giør vell 
i det første Deliberations Conseil, som De bivaaner, ikke' at 
yttre noget, som kunde røbe Deres Hensigt; dog at De til 
egen Giennemlæsning og Circulation tager til Sig alle de Fore- 
stillinger, som den Dag kunde forekomme og være grundede 
paa Cabinets-Ordres ; saa at det decisive Skritt i Henseende 
til Cabinettets Ophævelse først skeede om Eflftermiddagen i 
Hds. Maystts. Overværelse. Men saa behøves ikke den Intro- 
duction, som jeg i min Betænkning Nr. 1 har anført; og det 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 227 

bliver da nok, at Deres Kgl. Høyhed med nogle faa Ord gandske 
gelassen og m^d allerstørste Respect for Deres Hr. Fader 
beder Ham , at maatte forelegge Ham een Forestilling , som 
De havde opsatt, og som sigtede alleene til Hånds egen sande 
Ære og Beste og til Statens Vell; hvorpaa De strax kunde 
oplæse bemelte Forestilling og bede Hds. Maystt. alleene at 
skrive det Ord: approbert og Hånds Navn paa samme. Der- 
efter kunde Deres Kgl. Høyhed oplæse den hos Sig havende 
og reenskrevne Ordre til det Danske Cancellie, som blott med 
Hds. Maystts. Navns Underskrift blev at forsyne, dog vell 
ogsaa, om det lader sig giøre, burde parapheres af det heele 
Stats-Raad, men i det mindste af Deres Kgl. Høyhed Selv. 
Og dermed var da alting giordt. Skulde derimod Hds. Maystt. 
nægte at underskrive disse tvende Instrumenter, saa maatte 
Deres Kgl. Høyhed paa det allerindstændigste og kiærligste 
bede ham derom, og med de meest indtagende Caresser, som 
kand passe sig for en kiær Søn imod en kiær Fader, søge at 
formaae Ham dertil; i hvilken Fald Han formodentlig til sidst 
lader Sig bevæge til at underskrive. Om Hds. Kgl. Høyhed 
Arve-Prinzen giorde Indvendinger, saa maatte Deres Kgl. 
Høyhed ligeledes med største Lemfældighed og Kiærlighed 
besvare dem, og deels med Argumenter deels med vennlige 
Persuasioner bevæge Ham til at lade Sig Sagen befalde. Men 
i Fald nogen af de tilstædeværende Stats -Ministrer skulde 
sette sig derimod, saa kunde Deres Kgl. Høyhed med Alvor- 
lighed erindre ham eller dem om, at i een Sag, som De per- 
sonlig eflfter Deres Samvittighed troede Sig forbunden til at 
foredrage Deres Hr. Fader, og som i sig selv var god, haabede 
De ikke, at nogen af Ministrerne skulde fraraade Kongen at 
bifalde den, men snarere søge at formaae Ham dertil; og at 
især de imellem dem, som selv havde foranlediget og ved alle 
Leyligheder fremmet den Indrettning, hvis Afskaffelse de fore- 
slog H. M., neml. Cabinettet , i det mindste i den Deel ikke 
kunde ansees som Sagen uvedkommende, og at altsaa deres 
Meening over den ey kunde komme i nogen Betragtning. Men 
ved at sige dette paa een alvorlig og efftertrykkelig Maade, 
erindre D. K. H. Sig vell tillige, at De der taler i Deres Hr. 
Faders Nærværelse, og indretter altsaa i det Øyeblik alle 

15* 



GiQ 



Aktstykker. IV. 

Deres Udtryk og Deres heele Adfærd effter den dybe Ærbødig- 
hed De skylder Ham. 

Strax efifter dette Stats-Raads Sluttning, troer jeg, at D. 
K. H. giør vell udi at begive Sig til Hendes Maystt. Dronningen 
og at tage H. K. H. Arve-Prinzen med Sig, for at sige til 
Hendes Maystt., hvad der er gaaet for sig, og for at tale 
med Hende og Deres Hr. Oncle i Eenrum og Fortroelighed, 
just saaledes som jeg i min Betænkning Nr. 1 underdanigst 
har foreslaget, og det med all muelig Ømhed og Kiærlig- 
hed. Men førend D. K. H. gik med Arve-Prinzen op til Dron- 
ningeq, maatte De vell lade komme Ober-Marskalken ind til 
Kongen, og der i Hds. Maystts. og Arve-Prinzens Overværelse 
sige ham , at da H. M. nu havde besluttet Gabinettets Op- 
hævelse, saa skulde Ober-Marskalken være H. M. ansvarlig, 
at ingen Expedition af Cabinettet meere til Underskrifft blev 
forelagt. 

Til alle Stats-Ministerne kunde D. K. H., førend De gik 
bort med Kongen af Conseil-Gemakket, befale, strax at forføye 
sig til Deres eget Forgemak og der at oppebie Dem, uden at 
begive sig nogen anden Stæds hen, førend De havde nærmere 
talt med dem; og naar da Høystsamme fik dem i Tale, 
kunde De yttre Sig imod dem saaledes, som De i deres Hen- 
seende har besluttet. 

Imidlertiid maatte der være gaaet Ordre til alle Cheferne 
af Departementerne, til Gouverneuren og Commandanten , til 
Holmens-Chef, til Stadt-Hauptmanden , til Ober-Præsidenten, 
til Politie-Mesteren og til Biskoppen (NB. ligeledes til de com- 
manderende af begge Garderne), alle at møde ved eet viszt 
Klokkeslett i D. K. H. Forgemak, hvor da D. K. H. deels sepa- 
ratim, deels til fleere samlede kunde sige dem, at Hds. Kgl. 
Maystt. havde ophævet Cabinettet, og at D. K. H. strax havde 
villet prævenere dem derom, samt at de med det allerførste 
fik den skrififtlige Communication af H. Ms. Ordre dets an- 
gaaende. Ved den samme Leylighed kunde D. K. H. give 
Original-Ordren til det Danske Cancellie til Hr. Geheime-Raad 
Luxdorff i en separat audience, for at besørge saa hastig som 
muelig dends Communication til de øvrige Collegier og de 
andre vedkommende Embedsmænd her i Staden, for saa vidt 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 229 

Høystsbemelte Ordre vedkomm een hver af dem, samt for at 
udfærdige de ellers udi samme befalede Expeditioner. 

ad Nr. 2. 

Da D. K. H. Selv troer, at det vill falde Dem lettere, saa- 
ledes som af de andre Herrer er bleven anført, at udvirke 
Stats-Raadets Forandring den samme Dag som Gabinettets 
Ophævelse og paa eengang, i Stæden for dertil at bruge éen 
særskillt Dag, saa overlader jeg naturligviis dette i dybeste 
Underdanighed til Deres egen naadigste Decision; og jeg har 
til den Ende i Stæden for de toe Forestillinger, som fulgte 
ved mine første toe Betænkninger, sammendraget begges Ind- 
hold udi een Forestilling, og ligeledes ikkuns giordt Udkast 
til een Kgl. Befaling til Cancelliet, som indeholder begge disse 
Sager. I dette Udkast har jeg pligtskyldigst rettet mig effter 
D. K. H. mig tilkiendegivne naadigste Villie, at de neml. ikke, 
som jeg dog havde ønsket, vill proponere H. M. den gamle 
Grev Moltke til at indtræde i det Geheime Stats-Raad, men 
Geheime-Raad Rosencrantz, General Huth og Geheime-Raad 
Stampe, samt Geheimeraad Grev Bernstorff. 

Pasloi- drones Afskrift efter Originalen paa Ravnholt. 



24. A. P. Bernstorff, uden al Tvivl til Grev L. Reventtov. 

Borstel den 23 Mårtz 1784. 

Ich fiihle es als etwas sehr unangenehmes, mein lieber 
Graf, dasz ich noch die ganze Schwåche des Fiebers håbe, 
die mir diejenige Anstrengung unmoglieh macht, so ich bey 
Beantwortung Ihrer so wichtigen Briefe so sehr bediirfte und 
so gerne gebrauchte. Ich håbe indessen heute die Ghina 
angefangen, und werde suchen, durch Ruhe und Diåt die 
beynahe ohnfehlbare Wirkung dieses herlichen Mittels zu be- 
fordern, und wills Gott gegen die entscheidende Zeit in Stande 
seyn, zu jeder Stunde die wichtige Reise anzutreten. Selbst 
wen meine Gesundheit mir meine friihere Reise erlaubte, 
w.iirde ich sie den Umstånden garnicht angemessen fmden. 
Sie wiirden insonderheit jede långere Auszelzung beynahe 



230 Aktstykker. IV. 

unmoglich machen und es konnen ja unvermuthete Umstånde 
kommen, die dieselbe nothwendig' machen , und nie wiirde 
ich es mh- vergeben, wen Ich auf irgend eine Art der Haupt 
Sache schadete. Der Unterschied der Zeit ist auch nicht sehr 
betråchtlich. Bey gunstigen Belten kan eine Estafette in 3 
Tagen hier seyn, und ich werde dan gewisz auch nicht saiimen. 
Es geht mir gewisz sehr nahe, die Schwierigkeiten der ersten 
Ausfuhrung nicht theilen zu konnen: Ich werde dieses in 
meinem ganzen Leben bedauern, und ich bin gewisz, Sie 
kennen mich genug, um mit mir alles das zu empfinden, 
wovon nieine Seele so voll ist. Ich verliehre dadui'ch einen 
schonen und groszen Auftrit meines Lebens, aber es ist un- 
billig sich bey dem unmoglichen aufzuhalten. Solte der 
Wiederstand des Kron-Prinzen in Ansehung des alten Conseils 
wirklich festgewurtzelt und auf Ueberzeugung gegrundet seyn, 
so laszt uns ja denselben nicht mit zu vieler Lebhaftigkeit 
angreifen. Sie wissen, dasz ich von je her nichts gefahrlicher 
gefunden håbe als alles, so einem Herrn unrichtige Meinung 
von seinem Gonseil beybringen kan. -Er musz die Mitglieder 
desselben ja nicht als seine Vormiinder, sondern als seine 
Freunde und seine Vertrauten ansehen; die ganze Stårke der 
Vertheidigung des Gabinets besteht ja eben in dieser unrich- 
tigen Vorstellung des Conseils, es war ja auch das einzige 
Fundament ♦der Verånderung von 1770. Noch mehr; Bey 
einem jungen Herren komt es alles darauf an, ihm den 
rechten Gang der Geschåffte angenehm und wichtig zu 
machen, dieses ist aber nicht mehr moglich, so bald nur ein 
einziges Mitglied des Conseils ihn zu einer Art der Zuriik- 
haltung und des Mistrauens zwingt. Ich bin also itz der ganz 
entschiedenen Meinung, dasz man zwar dem Kron Printzen 
die vorigen Grunde wiederhohlen, aber nicht darauf beharren, 
sondern alles auf seine eigene freie Entscheidung ankommen 
lassen musse. Man hat deshalb noch gar nicht nothig, den 
Gedanken aufzugeben, es ist moglich, dasz der Wiederstand 
des Ki'on Prinzen von selber wegfålt, solte dieses aber auch 
nicht seyn, so wiirde ich doch sehr w^iinschen, die Fåhigkeiten 
des Geh. R. Rosenkrantz nicht alleine geniitzet, sondern auch 
auf irgend eine Art ihm eine ofifentliche Probe von Achtung 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 231 

erzeiget zu sehen; ich glaube, daszich hierzu schon Moglich- 
keit finden ^vurde; ich håbe selbst einige Gedanken dariiber, 
die ich aber billig bis zur miindlichen Ueberlegung aussetze. 
Das Alter und die Schwåchlichkeit des Grafen Moltcke machen 
in Ansehung seiner vieles schwerer. Es ist aber auch in mehr 
als einer Absicht weniger wichtig. Stampe und Huth sind 
meine sehr lieben Freunde, werden mir also gewisz sehr liebe 
Collegen seyn: den ersten halte ich fast fiir unentbehrlich, 
fordern Sie ihn auch in meinem Nahmén zur Bereitwilligkeit 
auf; wie schon wird es nicht fur ihn und fiir uns alle seyn, 
mit vereinigten Kraften an der Wiederherstellung der Ord- 
nung, der Wiirde der Regierung und der Aufrechthaltung der 
Gesetze zu arbeiten; ich kan sehr tief durch die Vorstellung 
geriihrt werden, und mich sehr lange, ohne einige Riicksicht 
auf mich selbst damit beschåftigen. Ihre Zusammenstellung 
meiner Gedanken ist gewisz sehr gut gerathen, das erleichtert 
vieles, und ich dancke Ihnen recht sehr dafiir. In der Haupt 
Sache, deucht mich, sind unsere Freunde mit mir einig. Einige 
Zusåtze und Anderungen sind sehr gut. Ich erkenne den 
groszen Vortheil der gemeinschaftlichen Ueberlegung und sehe 
es sehr ein, dasz meine einsame Lage es mir oftérs unmog- 
lich macht, das beste und leichteste in der Ausfiihrung zu 
trefifen. Ueberhaupt sehe noch keine Ursache, von meinen 
vorigen Gedanken abzuweichen, es konnen aber verschiedene ■ 
Grunde eine Abånderung anrathen, hauptsåchlich, so viel ich 
einsehen kan, 3. Erstlich, wen der Kron-Prinz selber einen 
andern gleichfals moglichen Weg vorzoge und man deutlich 
såhe, dasz derselbe seinem Garacter angemessener wåre. 

2, Wen Guldberg und Stéemann schon im Conseil eingetreten 
wåren, wodurch vielleicht alles im Conseil so erschwert wiirde, 
dasz der Kron-Printz seiner Sache weniger gewisz wiirde. 

3, .wen es sich bey Gelegenheit der Confirmation auswiesze, 
dasz der Konig dem Kronprintzen entweder so abgeneigt oder 
vor demselben so scheu wåre, dasz die erste Unterschrift 
åusserst schwer, vielleicht unmoglich zu erhalten seyn wiirde. 
In diesem letzten Fall wiirde der Rath des Gener. Huth so 
viel Zeit zu gewinnen, dasz der Kron Printz dem Konige 
seinem Vater weniger frembd wiirde, gewisz sehr viele Auf- 



!232 . Aktstykker. IV. 

merksanikeit verdienen, und wurde es dem Kron Printzen 
iiberhaupt anzurathen seyn, von nun an alle mogliche Ge- 
legenheit zu niitzen, seinen Herrn Vater an sich zu gewohnen 
und ihm alle Entfernung von ihni zu benehmen; auch in der 
Zwischenzeit im Conseil wiirde der Kron Printz sich ganz 
passive verhalten und alles wichtige durch den Wunsch, sich 
erst etwas zu unterrichten , zuriickhalten. Vorziiglich noth- 
wendig wird es seyn, in der Ausfiihrung keinen Zwischen 
Raum zu lassen, auch nicht von einer viertel Stunde; dårum 
komt es mu' bedenklich vor, dem Kron Printzen anzurathen 
vor dem Conseil mit Guldberg zu sprechen; ist dieser alsdan 
schon Mitglied des Statsraths, so kan es meiner Einsicht nach 
mit viel mehr Wiirde im Conseil selber geschehen. Ist er 
nicht darinnen, so scheint es mir gai* nicht nothig zu seyn. 
Dasz die ersten Ordres von einigen, vielleicht von Tott und 
Schack Rathlow, vorziiglich von den åltesten Mitgliedern des 
Statsraths nebst dem Kron Printzen contrasignirt werden, 
scheinet mir sehr rathsam zu seyn, alsdan ist es von den 
vorigen Cabinets Ordres wesentlich verschieden, und kan 
niemals zur Entschuldigung der anderen angezogen werden, 
da ja der Befehl, der sie alle in der Folge zernichtet, eben 
in derselben enthalten ist. Der Printz Friderich wird vielleicht 
ein Gravamen daraus machen, ich sebe es aber nicht ein, dasz 
es wohl vermieden werden kan, und in gewissen entscheiden- 
den Augenblicken ist es voUig unmoglich, sich genau an alle 
Formen zu halten. Ich bin mit Schack Rathlow voUig einig, 
dasz in den Åusserungeh des Kron Printzen alles vermieden 
werden miisse, wodurch es den Anschein gewinnen konte, 
als wen derselbe sich eine e i gene Autoritåt beylege; dieselbe 
hat er freylich nicht, allein fiir Wahrheit liebende Månner ist 
es leicht uber den Sinn der Worte, die iibrigens deutlich, 
bestimt und stai*k seyn miissen, liberein zu kommen. Dem 
Konige allein komt alle Macht zu, Gott hat ihn zu dem be- 
klagenswiirdigen physicalischen Zustand sinken lassen, wodurch 
ihm der Gebrauch dieser Macht unmoglich* wird; so lange 
dieses Ungliick wåhret, ist der Kron Printz der einzige recht- 
måszige Stell Vertreter und nichts kan die freye Ausiibung 
seiner Macht einschrånken als sein Herr Vater selbst, so bald 



Kronprins Frederik før Konfirmationen^ 233 

derselbe einen mit Verstand verbundenen Willen hat und 
haben kan. Es ist freylich åusserst wichtig hieriiber nicht 
alleln vollig einig zu seyn, sondern auch einerley Sprache zu 
fiihren, damit weder durch unnothige Einschrånkungen eine 
innere Schwåche der Regierung entstehe, noch durch Aus- 
dehnung der Begriflfe bei dem Kron Printzen unrichtige, fiir 
die Folge hochst bedenckliche Såtze entstehen mogten. Da 
es bey Aulhebung des Gabinets ganz vorzuglich auf die Auf- 
rechthaltung der Verordnung von 1772 ankomt, so ist es auch 
meiner Meinung nach der richtige Weg, dasz die fiir die 
anderen Departements deshalben zu erlassende Ordres durch 
die dånische Cancelleye gehen: sonst dåchte ich, were es nicht 
ganz natiirlich gewesen.* 

Von der Nothwendigkeit Guldberg und Steman sogleich 
zu entfernen konnen die gegenwårtigen besser urtheilen als 
ich: Ich sehe aber nicht recht ein, warum ihnen Zeit gelassen 
werden soli, sich von der Betåubung zu erhohlen: So viel 
ich aus der Erfahrung anderer åhnlichen Falle urtheilen kan, 
hat man es allezeit sehr bedenklich gefunden, hierin Zeit zu 
verliehren, und wen man es gethan hat, hat man es allezeit 
bereuet, und wie (viel) bedencklicher ist dieses nicht bey Guld- 
berg, der so angesehene Beschiitzer, und das Hertz und die 
Entschliisse des Printzen Friedrich in Hånden hat. Durch 
seine Entfernung wird aller Wiederstand von der eintzigen 
Seite zernichtet, wo er dem Kron Printzen wichtig seyn kan: 
wåre es moglich, dasz es der erste von allen Schritten wåre, 
wiirde alles iibrige in einem Aifgenbhcke ohne Wiederrede 
vollfuhrt werden. Wegen der Entfernung vom Ober Marschal, 
von Jacobi, trete ich allem was dariiber beschlossen wird, 
vollig bey; so was auch die Wahl ihrer Nachfolger betrift. 
Der Konig liebt natiirlicher Weisze alle Neuerungen, so bald 
sie ihn nicht erschrecken. Es ist eine edle Empfindung des 
Kron Printzen Seinen Herrn Vater auch in diesem Falle 
schonen zu woUen: ich glaube aber, es wird nur wenige 
Zeit dazu gehoren, den Konig dahin zu bringen diese Verån- 
derung nicht ungerne zu sehen. Numsen wird sich aus allen 
moglichen Grunden sehr gut zum Obermarschal schicken. 
Dasz der Kron Printz so gleich nach der Confirmation keine 



234 .,. Aktstykker. IV. 

Befehle Seines Vaters als von Deroselben selber annehmen 
miisse und konne, versteht sich von selbsten. Dieses kan er 
auch leicht, doch ohne dariiber zu expostuliren , den andern 
zu erkennen geben. Eine Art von Behutsamkeit bleibt allezeit 
bis zum letzten Ausschlag der Sache rathsam und vielleicht 
nothwendig. Es ist in diesem Falle viel besser auf einmahl 
als nach und nach sich zu zeigen. Gegen alle Zudringlichkeit 
in Geschåften etwas zuzustehen zu der Zeit der konfirmation 
und Communion kan sich der Kr. Pr. durch so naturliche, 
ehrwurdige und ihm selj^st ehre bringende Ursachen verwahren, 
dasz ich kaum glaube, dasz hierin raehr als ein schwacher 
Versuch gemacht werden konne. Wer von uns wird auch 
nicht wunschen, dasz diese Entschuldigungsgriinde wirklich in 
der Denkungs Art des Kr. Printzen gegriindet, und er von 
der Ihm bevorstehenden Heiligen Handlung.ganz durchdrungen 
seyn moge, um vorziiglich in diesen Tagen seine ganze Auf- 
merksamkeit darauf zu wenden, alle seine Empflndungen 
derselben zu widmen. Ich hoffe, die welche sein Zutrauen 
besitzen werden nichts versåumen, dieses dem Kron Printzen 
aus Herz zu legen. 

Gegen die aufgesetzten, dem Konige vorzulegende Befehle, 
håbe ich im ganzen nichts zu erinnem. Sie sind ihrem Zweck 
angemessen: und Aengstlichkeit bey einzelnen Ausdrucken 
wiirde hier iiberflussig seyn. Ich iiberlasse es ubrigens meinen 
Freunden, ob in dem Briefe an mich nicht auch der Deutschen 
Cancelley solte gedacht werden miissen, und wiederhohle, 
was ich Ihnen wohl eher gesagt håbe, dasz ich ganz gewisz 
bin, dasz Carstens nicht allein zufrieden, sondern vergniigt 
sein wird, wen er Director bleibt, und allenfals den Titel als 
Præsident erhalte; alles was diesen lieben Freund kranken 
konte, wiirde mir åusserst nahe gehn, aber ich beruflfe mich 
auf seine eigne Entscheidung, bey der mir aus vielen Ursachen 
nicht der geringste Zweifel iiberbleibt. Die schleunige Wieder- 
besetzung der Commandanten Stelle halte ich vor sehr wichtig: 
der Gedanke des Gener. Huth, Haxthausen fiir Kopenhagen, 
Stange fiir die Citadelle und Pentz fiir Cronenburg, scheint 
mir unverbesserlich. Ich glaube auch, dasz jedermann damit 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 235 

ubereinstimmen und empfinden wird, dasz dlese Ernennungen 
keinen Aufschub leiden. 

Wen Sporon keine Stiitze im Herzen des Kron Printzen 
hat, so wird sein gefiirchteter Einflusz wie ein Rauch ver- 
schwinden; In sich selbst hat er nichts empfehlendes: Seine 
alten Freunde konnen ihn nicht heben, und jede ernsthafte 
Erklårung des Kron Prinzen, verbunden mit dem Entschlusse 
ihn nicht alleine zu sehen, bringen ihn zu seinen Schranken 
zuruck. Solte ihn sein Stoltz verleiten sich zu vergessen, so 
ist es natiirlich, dasz er auch die Folgen der Unbesonnenheit 
empfmde. Ueberhaupt scheint er mir nicht verschlagen genug 
um furchtbar zu seyn. Die Grunde, welche den Kron Printzen 
bewegen konten zu wiinschen Seine Haupterklårung nicht im 
deliberativen Conseil, sondern in Gegenwart des Konigs zu 
thun, kenne ich nicht genug: da ich sie nicht weisz, so musz 
ich befurchten, dasz wen der Pr. Fridrich wiederspråche, alsdan 
eine nicht zu hebende Verwirrung entstehen wiirde, die eine 
fruchtlosze unentschiedene Scene zur Folge haben wiirde, und 
einen sehr bedenklichen Zwischen Rauni veranlassen konte. 
Diese Zweifel musz ich aber den Anwesenden, so wie iiber- 
haupt die Ausfiihrung iiberlassen, und mich der Hoflfnung 
getrosten, dasz die besten Maaszregeln den gliicklichsten Erfolg 
in der besten Sache sichem werden. 

Ich schliesze mit der Anmerkung, dasz jeder Wiederstand 
sogleich in seiner Geburt mit der grosten Lebhaftigkeit erstickt 
werden muste: Dieses ist so einleuchtend , dasz ich es nur 
anfiihre, um so viel als es mir moglich ist, nichts unberiihrt 
zu lassen. Darum miissen auch Freunde in der Nåhe seyn, 
die Dieses moglich machen, und auf alle Falle gefaszt und 
genug unterrichtet sind jeden Winck zu verstehen und zu 
befolgen. 

Mehr erlauben mir meine Kråfte nicht hinzuzufiigen, doch 
versichere ich noch Sie und alle meine Freunde meiner 
zårtlichsten und aufrichtigsten Liebe. Fiihrt uns die Vorse- 
hung wieder zusammen, so wird es mein Leben versiissen, 
mit und nebst Ihnen dem gemeinen Besten zu dienen, und 
diesz wird mich fiir die Ruhe und iibrigen zeitlichen Vortheile 



236 Aktstykker. IV. 

mehr wie schadlosz halten, die meine Lage mir itzo gewåhret 
und die sich mit keiner andcrn vereinigen lassen. 

Ludvig Reventlovs Afskrift, i det 
kongl. Bibliothek. 



23. Marts 1784. 

25. A: P. Bernstorff til Kronprinsen. Om Forandringerne i Stats- 
raadet. Fransk. Trykt i Hist. Tidskrift 3. Række V 45 L 



31. xMarts 1784. 
26. B. G. Sporon til Kronprinsen. 

Naadigste Herre. 

Jeg kan føle paa» mig at jog ikke giør ilde i at blive 
hiemme i Dag: og jeg kan altsaa ikke tvile paa, at Deres 
Kongelige Høihed vil tillade det. Men jeg syntes at jeg burde 
skrive disse Linier, heller end sende et Budskab mundlig, paa 
det at Deres Kongelige Høihed ikke skulde troe at jeg igien 
var bleven syg: thi det er jeg ikke. Men maaskee det snarere 
er i grunden lidt Poltronneri. 

Geheime Raad Guldberg fortalte mig i gaar at han havde 
været nylig hos General Eickstedt, at Generalen da havde 
sagt: Jeg hører af alle at Deres Excellence til Paaske ned- 
lægger Deres Post: Ja svarede Guldberg. General Eickstedt 
sagde derpaa: og at Sporon faaer Deres Plads, siger ogsaa 
alle mig. — Det er ogsaa rigtigt svarede Guldberg, og jeg har 
vidst det siden i Torsdags. 

Dette har Geheime Raad Guldberg bedet mig at berette 
Deres Kongelige Høihed, at De ikke skulde være uvidende 
om at Generalen nu veed det. Guldberg troer at Deres 
Kongelige Høihed vilde bifalde hans Meening, at det vilde 
have været en afifecteret Tavshed og nesten Skikane, om han 
nu meer havde villet dølge det for ham, da han paa den 
Maade talede derom; og han har bedet mig at underette 
Deres Kongelige Høihed derom. 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 



237 



Deres Kongelige Høihed vil uden min Erindring vide at 
brænde dette Brev. 



Christiansborg den 31 Mart. 1784. 



underdanigst 
B. G. Sporon. 



Udskrift : 
Til 

Hans Kongelige Høihed Kronprindsen 

underdanigst. 



26. Marts -2. April 1784. 

27. Spørgsmaal med Hensyn til den forestaaende Forandring, med 
Kronprinsens Besvarelser. 



1. Ja! og da befales, at 
ingen kommer ind 
førend nærmere Or- 
dre. 

2. Ja. Leveres til B. 
til videre Befordr. 



3. Nej, at følge aliene 

med Kongen. Ifald 

Pr. Fr. (vil følge med, 

. da at hede ham blive 



1. Om D. K. Hd. ikke vil foredrage 
Sagen til H. M. før den sæd- 
vanlige Referat? 



Q 



Om, naar de Hs. M. forelæggende 
Forestillinger og Befalinger ere 
underskrevne, Hr. Geh. R. S. 
Rat. ikke strax maatte over- 
levere Befalingerne til en, som 
dertil maatte være tilstæde i 
Hs. M. Forgemak for samme at 
henbringe til Hr. G. R. Luxd. 
til hastigste Expedition, ? og om 
ikke strax en Person som der- 
til maatte findes bequem, med 
en Skrivelse fra D. K. Hd. skulde 
sendes til Gr. Berns, for at til- 
kiende(give) ham hans M. Villie 
at indtræde udi Stat-R.? 
Om, naar Hs. M. skulde forlade 
St. Raadet medens disse Sager 
bleve allerhøists. forelagt til 
Underskrift, D. K. Hd. ikke 



238 



Aktstykker. IV. 



4. 



tilbage; men om han 
ej var at overtale) ei 
var at holde tilbage, 
da ei at giøre videre 
Paastand. 
Ja! 



o. 



6. 



(At sætte Skaadeyi 
for Døren efter K, 
Befaling). 

At søge at overtale 
K. at gaae tilbage til 
St. R. og i Fald han 
ei vilde, Selv at gaa 
tilbage og i Hs. Navn 
give de fornødne Be- 
falinger. 

I fald Kongen næg- 
tede at underskrive 
(dafformaafj allerhs, 
til at forlade St. R. 
for at overlægge det 
nøjere i Cabinettet) 
da at foreslaae at St. 
R. kunde give dets 
Betænkning og i Fald 
Hd. end nægter de(t), 
da at overtale Ham 
med mig. 



maatte finde for godt at følge 
H. M. og dertil anmode H. K. 
H.Pr. Fr. og G.R.S.Rat.V 



Om de øvrige Lemmer af St. 
R. ikke skulde anviises at blive 
tilstæde, indtil D. K.-Hd. Til- 
bagekomst, for at tilkiendegive 
dem at Hs. M. havde under- 
skreven de allerh. s. forelagte 
Befalinger. 

I fald H. M. Dron. skulde være 
tilstæde i Hs. M. indere Gemak? 



7. Ja! 



6. Om imod Formodning Hans M. 
skulde nægte at underskrive og 
dog forblive i Stats R. D. K. H. 
ikke vilde anmode dets Lemmer 
at formaae Hs. M. dertil, med 
Betydning til en hver i sær, 
som maatte undslaae sig der- 
for, at ansee og offentlig er- 
kiende dem, som dem der sadte 
sig imod, og i saa Fald, efter 
at St. R. er til ende, om Aftenen 
at lade arretere alle dem der i 
det Øyeblik torde vove at giøre 
Modstand eller Modsigelse? 

7. Om K. Junker Bii. ikke imidler- 
tid ved D. K. Hd. Laquaier eller 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 



439 



8. Paa samme Tid men 
faae først Audientz — 

(Senere tilføjet:) 

Og alle de andre paa 
engang for Tidens 
skyld. 



9. Ja — indtil Gr. Berns. 
Ankomst og tillige 
for det første at have 
Financemes (Fore- 
stilling) Bestyrelse, 

(Senere tilføjet:) 

som kun behøvede 
at skee mundtlig. 

10. Ja, tilligemed Geh. R. 
Numsen. 



Løbere maatte lade tilsige Ober 
H. M. , Cheflferne af de tvende 
Garder, Commendanten, Ober- 
Presidenten , Politimesteren, 
Stifts Amtmanden, de første 
Deputerede i Departementerne, 
Bispen til Audienz i D. K. Hd. 
Forgemak og D. K. H. ikke strax 
mandtlig der vilde declarere 
dem , i Hs. M. Navn , den For- 
andring som var foregaaet med 
Allerhøistsammes Cabinet? 

8. Om de Ministre som D. K. H. 
maatte finde for godt at til- 
kiende give, at de havde at 
søge om deres Entledigelse lige- 
ledes, men en halv time sildi- 
gere maatte tilsiges at møde i 
D. K. Hds. Forgemak for der at 
have Audienz, efter at D. K. H. 
var kommen tilbage fra Hendes 
M. Dr. V 



9. 



Om HE. G. R. S. Rat. ikke , i 
fald Gr. Rosen, blev forafskee- 
diget skulde anbefales det uden- 
landske^ Departement? 



10. 



Om alle de , som D. K. H. har 
benaget at lade underrette om 
Deres Hensigter, ikke til den 
Tid skulde samles paa et vist 
bestemmende Stæd i Nærheden 
som hos K. J. B., og Bodendik, 
og . siden , medens Sagens Ud- 



240 



Aktstykker. IV. 



11. 



Ja! I fald Kongen 
ei selv underskriver 
dem — og ei ud- 
leveres uden Nød- 
vendighed. 



1± 



Af den vagthavende 
O. og (sættes) bringes 
til videre imellem 
K. Spise Gem. og 
reserve Sahlen. 



13. Ja! efter Stats R. 



14. Ved min Forestilling. 



15. Ja, og derom har 
jeg allerede tilskrevet 
Stampe. 



førelse, nogle begive sig i Ere- 
mitagen, for der at være ved 
Haanden , for ved forekom- 
mende Omstændigheder at i 
værksætte D. K. H. Befalinger? 

11. Om ikke alle Befalinger, Sagens 
Udførelse angaaende , skulde 
udstædes af D. K. H. efter H. 
M. Befaling, og alle fornødne 
Ordres til Generalitetet, Admi- 
ralitetet, Gen. Huth, Commen- 
danten , Ober Præsidenten, 
Chefferne af Garden allerede 
maatte være udstædet at D. K. 
H. strax kunde betiene sig deraf 
i paakommende Tilfælde? 

12. Om i Tilfælde, at nogen skulde 
arréteres, til hvem saadan Or- 
dre skulde udstædes, og hvor 
de skulde blive arresteret , i 
deres Huse «ller andenstæds, 
og disse Ordres ikke ligeledes 
maatte være udfærdigede? 

13. Om den forehavende Foran- 
dring ved H. M. Hofstat ikke 
strax skulde have stæd, og de 
nye samme Aften endnu tiltræde 
deres Function? 

14. Hvorledes til denne Forandring 
H. M. Samtykke best skulde 
erholdes, at han derover ikke 
skulde foruroliges og bedrøves? 

15. Om Gr. Tott ikke i Forveien 
var at avertere og formaae, 
om mueligt, at være tilstæde 
ved dette første Stats -Raads- 
Holdelse? 



D. 2. April 84. 



Kronprins Frederik før Konfirmationen. 241 

16. Ja. — 16. Om ikke alle Befalinger som 

betreffer Hof Etatens indvortes 
^ ^- Indretning, og som nu besørges 

af H. K. H. Ar. Pr. i Fremtiden 
skulde gives af D. K. H. og i 
fald H. K. H. Ar. Pr. havde for- 
beholdt sig samme, han, ved 
at forestille ham de Irringer 
derved let kunde foraarsages, 
paa det venskabeligste vår at 
formaae, at aftræde denne Be- 
styrelse til D. Hølhed ? 

Spørgsmaalene i Afskrift af Bulow, med Paategning: „Leveret mig 
d. 26. Martii 84." Svarene i Koncept med Rettelser, med Biilows Haand.. 
Det overstregede er trykt m^d Kursiv. Det hele er sammenheftet med 
Dokumentsilke. 

28. Kronprinsen til H. Stampe. 

Min Kiere Geheime Raad Stampe! 

Tiden nærmer sig nu, da jeg skal indtræde i Stats Raadet, 

jeg har derfor villet skriftlig igientage min Begiæring, at De 

vilde indtræde i samme tilligemed Geheime Raad Rosenkrantz, 

Grev Bernstorff og General Huth. Jeg er forvisset om, at jeg 

med disse Mænd kan udrette det, jeg ønsker. Landet haaber. 

De vilde 'giøre mig en Fornøjelse ved at underrette den brave 

Grev Thott om mit Foretagende, og bede ham fra mig, at 

være tilstæde i Stats Raadet, i Fald hans Helbred tillader, de 

vigtige Øjeblikke, da jeg agter at udføre det. Jeg haaber at 

den gode Gud vil give sin Velsignelse dertil, da Landets Vel 

er mit eeniste Formaal, derom ønskede jeg at De vil være 

forvisset, vær det tillige om den Agtelse og Fortroelighed 

hvormed jeg forbliver 

Deres bestandige Ven 

Frederik. 

Christiansborg d. 2. April 1784. 

Afskrift af O. Malling, med Paategning: Originalen er hos Kammer- 
herre Baron Stampe til Nysøe. 



16 



242 ' Aktstykker. V. 



V. Kronprinsens Konfirmation, 4. April 1784. 



l . Enkedronning Juliane Maries Formaninger til Kronprinsen i 
Anledning af hans Konfirmation. 

Til Kronprindsen Min Elskeligste Sønne-Søn. 1784. 

Beste kiereste Søn! Der forestaaer Dig nu snart den 
allervigtigste Forandring; ikke alleene den, at Du ved Gonfir- 
. mationen, fornyer den hellige Daabes-Pagt med Gud ; og siden 
ved Gomunionen træder i de sande Ghristnes nøie Samfund 
ved vor dyrebare Frelser; men og den, at Du beste Søn, er 
af Kongen, Din Fader, bestemt til, strax at træde i Statsraadet, 
og saaledes at faae en betydelig Indflydelse" i Regierings Sager. 
Du veed Elskeligste Søn, at saa vel jeg, som Din Oncle, just 
derom har bedet Kongen. Du veed hvorfor vi har giort det. 
Du veed, kort sagt, at vi elske Dig at Hiertet, have giort alt 
i Verden for Dig og intet har, eller kand have til Øiemed 
uden Kongens, Rigets; og Dit sande Beste. Jeg veed og til 
min inderlige Glæde at .Du erkiender dette, og anseer os for 
det vi ere. Dine Allernærmeste, og Kongens og Dine beste 
Venner. Du glæder mig. Elskeligste Søn, hver Dag; og den 
Tænkemaade Du har, og det Forsæt, Du viser, er saadan, at 
jeg takker Gud for Dig, ligesaatidt, som jeg beder Ham, for 
Dig; thi Du er bleven min Trøst og vil være min Alderdoms 
Glæde: Du er Din Oncles Ven, og Han, Din; og jeg lover 
mig af saadant Dit Sindelav; Enighed i Huset, og Lyksalighed 
i Landet. Men, min allerbeste Søn, just fordi mit Haab er 
i det sidste Aar blevet saa stort om Dig; og alle mine Ønsker 
og Bønner, ere for Dig, derfor kand jeg ikke andet, end med- 
deele Dig nogle faa Regler, som jeg Selv ved mine mange Aars 



Kronprinsens Konfirmation. 243 

Erfaring har samlet, og som jeg Selv, nøie har fulgt, og fundet 
mig vel ved, at følge. Ansee dem, Kiereste Søn, som en øm 
Moders og Venindes Testamente : Hav dem for Øine altid ; læs 
dem ofte; følg dem, om jeg lever; og forglem dem ikke, om 
jeg døer : Lad dem være i mit Sted, bestandig hos Dig ; og jeg 
er vis paa, at Du da skal undgaae, mange Snarer og mange 
Ulykker. See da. Elskeligste Søn, disse mine Regler: 

1. Frygt altid Gud, og troe paa Hans Søn. Ingen be- 
høver meer end Vi, til et stort Kald, Hans Hielp og Beskier- 
melse. Vi maae derfor, daglig bede til Ham, og jævnlig læse 
Hans Ord. 

2. Skye Synd, og al Vellyst; intet er farliger for Fyrster. 
Alle de, som dertil vil lokke, eller hielpe at udøve dem, ere 
Dine svorne Fiender, og vil paa Din Forførelse bygge deres 
Fordeel. Du veed derpaa de bedrøveligst Exempler. 

3. Jeg veed, at Du med en sand Ærbødighed ærer, og 
med en ret sønlig Kierlighed elsker Din Fader, og at Du altid 
vil huske saalænge Han lever, at Han er Din og Landets Konge. 
De Pligter, som Du iagtager mod Ham, skal være Exempler 
for Din Søn ; og Din Underdanighed for Din Fader, skal prædike, 
for Undersaatterne , Underdanighed for Kongedømmet. Ind- 
byrdes Venskab i Konge Huset, er Husets sande, og eeneste 
faste Styrke. Hver den, som enten i det første eller sidste, 

< har villet, eller herefter vil raade Dig andet, er Din Fiende og 
een Forræder. 

4. Du, og heele Konge Huset, maae vaage over Souveral- 
neteten, og aldrig taale, at dette Klenodie, paa nogen Maade 
beskadiges. Jeg, og Din Oncle har omhyggeligen vaaget over 
det, og nu paa trettende Aar bevogtet denne Skat ; og Du maae 
nu hielpe os herefter. Ved at holde over Landets Love og 
Gonstitution , undgaaes den afskyelige Dispotisme; og ved at 
holde enhver til sin Pligt, og bevare Kongedømmet som eeneste 
Kilde, til Naader og afgiørende Befalinger, bestaaer Eenevolds- 
Herredømmet. 

5. Det Danske Folk, er et got Folk, sin Konge, og Hans 
Huus hengivet; men det maa ømt behandles, og Faderligen 
regieres, og altid vide, at det regieres af sin Konge. Haardhed 
skulde her have bedrøvelige Virkninger. Men paa den anden 

16* 



244 Aktstykker. V. 

Side maae Selvraadighed , aldrig taales, og det af ingen. Be- 
tientere, hvem de og ere, maae alvorligen men dog beskedent- 
ligen, holdes til deres Pligter. Regieringen, maae hos Os, nøie 
see til, at den aldrig befaler uden den med Vished veed, at 
den har Ret. 

6. Til den Ende, maae Regieringen, deels nøie lade under- 
søge, deels høre kloge og uparthieske Mænds Raad, deels selv 
meget sindigen betænke, og bestemme sig; og der kommer 
sandelig ofte ret vanskelige Sager. Overalt maae man lige- 
meget undflye den farlige Hastighed og den skadelige Vild- 
raadighed. 

7. En Konge maa være arbeidsom; det er: Han maae 
til hver Tid læse, høre og giøre, hvad han bør; men det er 
Ham umueligt selv at læse, høre, og skrive alt. Han behøver 
da andres Hielp; og disse maae han vaersom vælge, og naar 
de ere ærlige, troe, indsigtsfulde, og flittige Folk, maae Han 
stivt holde ved dem. Du veed, min kiere Søn, hvor de ere 
vanskelige at finde. Men naar de ere utro, egennyttige, stolte 
og selvraadige, bør de omvexles med andre. Dog hvor gode 
Betientere end ere, maae Regieringen Selv, altid, ikke aleene 
vide hvad der skeer; men ki ende nøie de Aarsager, hvorfor 
det skeer, og saaledes Selv vidende, befale det som skal skee. 

8. Een retskaffen Fyrste holder enhver af sine Folk og 
Betiente, være sig civile, militaire eller Hof-Folk, eller Cammer- 
folk; inden deres rette Grændser; og dette er, en saare vigtig 
Sag. Han hører dem, hvis Embede er, at raade i det almin- 
delige over alle Statens Sager; men de andre, hver over de, 
dem vedkommende Sager, saaledes, at enhver nøie bliver i 
sin egen Cirkel. Denne Regel, kand aldrig nøie nok følges. 

9. Ligeledes vogter en god Fyrste sig for, selv hastigen 
og uden Overlæg, at give Resolutioner; thi saa saare let kan 
han forsee sig, og lade sig overraske. Han tager sig derfor Tid, 
at betænke sig, og befaler, at det Ham skrifteligen skal med- 
deeles; thi det er Ham en Ære, ikke at handle ubesindigen. 
Der ere nok af dem, som vil fange de hastige Resolutioner; 
men de have gemeenligen og ikke sielden deres egne Hen- 
sigter. 



Kronprinsens Konfirmation. 245 

10. En ung bliver altid bestormet: der er Sniigerer og 
Forførere, som spænde Snarer for Ham; for at ville giøre 
lykke. Der er Dadlere, og Bagvaskere, som laste, de hidtil 
brugte Personer, som de hidtil giordte Foranstaltninger; og 
det, for selv at trænge sig frem. Der ere Projekt-Magere, som 
komme med Forslag paa Forsiage, og ville omskabe, hvad alle- 
rede er, uden at betænke, om den arme Stat, kan cureres ved 
Convulsioner. Der ere Fristere, som vil udforske, en ung 

, Herres Meeninger og Tilbøiligheder, for derefter at anlægge 
deres Miner. Men hvad giør den unge Herre? Han foragter 
Smigere og Forførere. Han befaler Dadlere og Bagvaskere at 
give skriftelig deres Beskyldninger. Han siger, til Project- 
Magere, at vil lade deres Projecter undersøge. Han leer hem- 
meligen, og afbrækker Discoursen. 

11. Den unge Fyrste som vil handle klogeligen, om end 
ogsaa selv var Regent, maaé være unendelig varsom med 
Forandringer, baade af Personer, og i Foranstaltninger. Der- 
som nogle af de Personer, Han forefinder, ere aabenbare 
slette folk, maae de borte; men om de ikke ere dette, men 
gode og taalelige, giør Han jo bedst, at beholde dem, indtil Han 
léererat kiende dem, og deres Arbeide. Nye ere altid uerfaren; 
og hvem vil seile med ukyndige lotser? Hvad de Foranstalt- 
ninger angaaer, som en ung Fyrste finder for sig, da har Han 
vel aarsag til, at handthæve og ømmeligen befordrer hver god 
Sag, som han finder stiftet og begyndt; thi forlader Han det 
gamle, og kaster sig, paa noget nyt, bortvisner det gamle, og 
førend. Han faaer sit nye færdigt, døer Han ofte selv; det 
gaaer da med Staten, som med visse Slotte eller Bygninger, 
hvor den nye Regent altid bygger et nyt Huus, og lader sin 
Formands altid forfalde, indtil Hans Eftermand giør det samme 
med Hans Bygning. Aldrig bliver saadant Slot færdig, og 
dog koster det altid ligemeget. Den kloge Fyrste kand føie 
nyt til, men vaager altid over alt det gamle. Saa har denne 
Konge i Preussen giort og meget viseligen giort at handle saa- 
ledes, og kand tiene til Exempel. 

12. Naar een Konge, med en uafladelig Omhu vaager over 
de gamle Nærings Veie, og forbedrer dem; opsøger gode nye, 
og bestyrker dem: saa udiretter Han meget got; thi ved dette 



246 Aktstykker. V. 

alleene giør Han, at hans Undersaatter kand leve vel, at deres 
Mængde tiltager; og at Hans Inclkomster , baade bestaaer og 
formeres. Dannmarcks Agerdyrkning og Fiskerie; Søefart og 
Handel, Biergværker og Fabriker, fortiener altsammen, en 
varig og øm Omhu. Kongen, Din Fader, og Vi, haver troe- 
ligen sørget derfor, og nu maae Du hielpe os, at vedligeholde 
hvad der er giort: og der er i alle disse Deele meget, som vi 
have tænkt paa, og som herefter maae skee.' Herpaa beroer 
aldeles Rigets Flor og Velstand og Velfærd. 

13. Danmarks Flode og Marine er til den Danske Stats 
Forsvar og Vælde, aldeles Hovedsagen. Erfaring skal, min 
kiere Søn, lære Dig dette. Holmen og dens Arbeide, Orden 
og Fliid der, kræver en bestandig Opmærksomhed, og fordrer 
store Penge. En nye Dokke have vi ønsket, og er nødvendig; 
Men skal Floden have Anseelse, maae Vi ogsaa have Mængden af 
Matroser, og den kand Vi ikke have, uden en stor Siøfart og 
et vidtløftigt Fiskerie. Lær heraf, min Søn, vor nødvendig. 
Vor Omhu for disse to Ting er, og har været. 

14. Armeen ellei* Land-Magten, er Statens anden Forsvar, 
men kun det andet. Du veed min beste Søn, at allehaande 
Projectmagere, have omstøbt fra en Form, i en anden. For- 
alt hvad jeg kand bede Dig, lad ingen forlede Dig til, at ville 
ønske en ny Form. Herefter vil vi holde fast ved den, som 
nu er, og sørge for, at der vaages over og holdes i Liv og 
Munterhed. Lad os arbeide paa, at hvad Din Oncle har 
giort paa Jægerspriis, kand efterhaanden blive almindelig. 
Overalt fortiener Armeen, en øm Omhu og et vagtsomt Øie. 
Regiments Samlinger og Campemens, maae være til de fast- 
satte Tider. Efterhaanden, som Vi og troeligen haver giort, 
alt manglende, anskaffes. God Tilsyn maae besørges, og 
i sær ved leilighed af fremmede Krige, gode General-Majorer 
dannes. 

15. Men elskeligste og dyrebarste Søn, taal her at Din 
trofaste Moder, Din oprigtigste Veninde, giver Dig et vigtigt 
Raad som Du endog i min Grav skal takke mig for: og erindre 
Dig, og følg nøie hver en Post deraf. Begynd ikke med at 
ville være militaire, og fald ikke i Generalers eller Officerers 
Hænder. Du veed ikke, hvad Ulykke deraf i det danske 



Kronprinsens Konfirmation. 247 

Konge Huus er kommen. Man vil anfalde Dig med Klager 
og Projecter: svar, at Du endnu, ei vil dømme, om saadant, 
og at Du behøver hele Aar, for at kiende alt ; at Kongen ikke 
taaler Forandringer, og at Du er Kongens første Tiener. 
Husk altid, at Staten er ei til for den Militaire Etat; men 
denne for Staten. Husk at den danske Stat, hverken er eller 
behøver at være en mttitaire Stat. Siig Dig Selv, at Du er 
hverken Officer, eller Geistlig, eller Adelsmand, eller Borger 
eller Bonde, men Kronprinds, Kongens Søn, og det for militaire, 
Geistlige, Adelen, Borgerstanden og Bonden: det er at sige; 
for alle Stænder. 

16. Staten kan intet giøre, uden Penge. Finantz- Væsenet, 
fortiener derfor, den varsomste og ømmeste Omhue; og 
dette kand igien ikke bestaae, uden ved gode Indtægter af 
Undersaatteme, og disse kand ei haves, uden en varig Omsoi'g 
for alle Nærings Veie. Gode og kyndige Mænd i Finantz- 
Væsenets vidtløftige greene ere rare og maae holdes fast ved. 
Vore Udrustninger fra 1756 til 1763, fra 1768 til 1772, fra 
1772 til 1774, fra 1778 til 1783 have forvoldet Staten sin 
Gield; og den Gield kræver stor Varsomhed, og stor, men 
klog Sparsomhed. I alt dette, er meget at lære. 

17. Hoffet maa altid være anstændigt: thi Kongen og 
Hans Huus maae have Anseelse. Vi have i Etiquetten af- 
skaffet hvad der bør afskaffes; men Etiquette maa være; thi 
den er en Formuur og et Skilderom imellem Kongen og Hans 
Undersaatter. Danmark har dyre betalt, da man glemte dette. 

18. Gode Sæder ved Hoffet, og dyb Ærbødighed for 
Gud og Religionen, maae man her iagttage, og holde over. 
Vores Exempel er vigtigt. Hvem trænger og mere til Gud? 
og hvilken Elendighed har man seet, da dette blev glemt! 

19. Gode Sæder i Staten og Guds sande i Skriften 
aabenbarede Kundskab maae stærkt håndhæves. Lad os der- 
for sørge for Skoler og dygtige og gode lærere; og altid vise 
Geistligheden Agtelse, men aldrig lade dem blande sig i verds- 
lige Sager. Den skal forsvares i sine gamle Rettigheder: ogsaa 
dette er vigtigt i den danske Stat. 

20. Ved Universiteterne, maae man sørge for gode lærere, 
og ære de Fortiente, samt see til, at der er Fliid og Orden: 



!248 Aktstykker. V. 

thi uden Videnskab, har man hverken gode Embedsmænd, 
eller gode Dommere, eller Præster, ja ikke engang retskafne 
Offlcirer. 

il. Vi har et Konst-Academie: det er anstændigt at 
have Konstner; og vi have ledet vores hentil, at danne og 
gode Haandværker; og det (er) sær vigtigt. 

:2:2. Ret fortiente Folk, i hvad Stand de findes, og i hvad 
Haandtering, de end forekomme, maae ømmeligen mærkes, 
vises Omhu og Agtelse, og bruges, i deres Cirkel, men især 
fortiene de Tillid, naar de tillige ere gode Folk; dog om de 
end ikke var dette fuldkommen, maae de dog bruges i deres 
Cirkel, men med Varsomhed: Det er kun aabenbar, eller hem- 
melig Ondskab, som bør ganske forstøde dem. Dog i denne 
Sag maa man vel aabne Øinene; thi Vindmagere, have saare 
ofte. Anseelse af Duelighed: og endnu en Anmærkning: enhver 
af de duelige, maae anvendes i sin egen Cirkel, og holdes til 
den, det er til det just, hvortil Han er duelig. 

23. Kongen gav sit Folk Indføds-Retten , og sielden be- 
høver man fremmede, naar man vil oplede blandt landets 
Børn de sande duelige, og bruge dem. Det er høist rimeligt, 
at de best tiene deres Konge. 

24. Endelig tilsidst, vil jeg bede min Elskeligste Søn, 
nøie at mærke følgende trende Regler. Den første er denne: 
Vær i de første Aaringer, noget varsom, med Selv at ville, 
og sige Din Mening, paa det, at Du kand samle Kundskab 
og Erfaring, og undgaae Feiltagelse; men agt nøie paa alle 
Ting, og kiend nøie alle de Folk, som arbeide med os, 
og saa efterhaanden , vil Du med Sikkerhed kunde troe, 
Din egen Meening. Den anden Regel er denne: Hør nøie 
og med Taalmodighed , de forekommende Sager forklare, 
og læs agtsom, hvad der skal læses. Anvend dertil dagligen, 
de bestemte og fornødne Timer, og bliv vel underrettet, 
om hvad Kongen vil, og maae befale. Men tænk aldrig, at 
Du kand aleene giøre, hvad Du skal giøre. Vi maae have 
troe, ærlige og indsigtsfulde Folk, der maae arbeide, hos os 
Selv og for os: paa anden Maade gaaer Sagerne ikke, og 
aldrig got. Den tredie Regel er denne: Naar Du saaledes 
daglig har arbeidet, og arbeider, maa og bør Du og daglig 



Kronprinsens Konfirmation. i249 

nyde Forfriskelse og anstændig Fornøielse; og disse Fornøielser 
maae altid være en Christen og en Prints, anstændigt og 
værdigt. Jeg veed, at saaledes har de Fornøielser været, som 
Vi nu med hinanden paa 13. Aar have havt. Andre ere Syn- 
dige og Skadelige og maatte og bedrøve. Arbeide og an- 
stændig Fornøielse, styrke hinanden. 

25. Ved at giennemlæse, hvad jeg haver skrevet, seer 
jeg, at jeg har glemt nogle, endog vigtige Poster, og som jeg 
vil nævne korteligen. Uretfærdighed og Udsuelse og Under- 
trykkelse have Vi i alle disse Aare skarp, modstaaet. Intet 
fortiener meer Regentens Omhu, og bør opvække hans Ret- 
færdighed; Men han skal derimod lade Lovene virke, og Selv 
ømmeligen drive derpaa, at de kommer til at virke. 

Kronens gamle Indkomster, maa man alvorlig see paa, og 
see til, at de rigtigen indkommer, og at de ved Forbedring 
og Udvidelse i Nærings- Veiene, kand tiltage; Dette sidste, kand 
koste Kongen Penge, men han har og derfor stærke Renter. 

Kiøbenhavn, er yderst vigtigt for Kongen ; thi denne Stad, 
giver een Femten Deel af de Kongelige Indtægter. Farligt 
derfor her, at giøre Konster. Man fandt det Aaret 1771. og 
længe ikke kunde forvinde det. Egentlige Caserner, bør aldrig 
være i Kiøbenhavn; thi i Tiden kunde derved skee, hvad der 
er skeet i Petersburg: Borgerskabet i Kiøbenhavn, skal og 
være, baade Stadens Garnison og Kongens Garde. 

Naar landet har Misvæxt, maa tidlig fremmed Indførsel 
tillades til Kiøbenhavn, og Magaziner her fyldes. Dette er 
vigtigt. 

Norge, maa samme Omhu bæres for, og det, i saadanne 
Tilfælde med Hurtighed. Man vil ofte forhindre, men ingen 
Hindring maa have Stæd. 

Endog Grønland, lisland, Finmarken, Færrøerne, fortiene 
Regieringens ømme Opmærksomhed. De kand nytte meget, 
det samme gielder om vores Eiendomfne i de andre Deele af 
Verden. 

Troe altid, kiereste og dyrebareste Søn; at det er en slet 
Raadgiver, som vil kun have sørget for en eller anden Deel 
af Staten, men den er god, som vil have dem alle ophjulpet, 
og dertil har gode og passende Raad at give. 



250 Aktstykker. V. 

Troe og altid, at den er, en slet Raadgiver, som strax 
vil have store og almindelige Forandringer, og saadanne strax 
iværksatte. 

Sæden bliver moden, først i hele Maaneder; og der 
maa længe forud skee Forberedelser for at giøre en stor 
Iværksættelse, baade muelig og moden. 

Troe og, at den er -en slet Raadgiver, som vil have store 
Ting giorde, hvortil behøves Penge, uden at bekymre sig om, 
enten Staten har disse Penge eller ikke. 

See her, elskeligste beste Søn, mine Raad, en trofaste Ven- 
indes Raad, dens Raad, der ikke kand andet, end ville. Dig 
og Kongen og Staten vel. Din Oncle ville raade Dig just det 
samme, thi vi have havt riigt leilighed, nu i 13. Aare, at prøve 
Nytten af disse Raad. Og Kierest Søn, tænk paa min Erfa- 
ring i Danmark, nu i 32. Aar. Alle disse Regler har jeg 
efterhaanden optaget for mig Selv, og nu samlet dem for 
Dig. Mange Ulykker havde været undflyede , naar disse tro- 
ligen. havde bleven fulgte. Kongen har nu i de sidste 12. 
Aar været saa god . at følge dem ; og den AUerhøieste , har 
velsignet dem. * Jeg giver Dig nu og med det ømmeste 
Hierte min Velsignelse, og inderlig rørt, beder jeg Gud, at han 
vil bevare Dig, og give Dig Naade, til altid at have disse 
Regler for Øine; saa skal Din Lyksalighed, og Dit Venskab 

glæde 

Din ømme og troehulde Farmoder, 

og oprigtigste Veninde 

Juliane Maria. 

Ghiistiansb. den 1ste April 1784. 

Original i et Oktavbind i rødt med Forgylding (forhen i Sorø Aka- 
demis Manuskriptsamling). Texten fylder 26 Sider, helt igjennem skrevne 
af Enkedronningen. Forhen trykt i Danske Samlinger I 149. 

2. Kronprinsens Konfirmation^øfte. 

Ja jeg bekiender for den levende Gud, for hvis Ansigt 
jeg staaer, at jeg er over bevist om disse høie og hellige 
Sandheder, som jeg i bag for Kongen, det Kongelige Huus, 
og denne Menighed, har giort rede for, og at jeg inderUg 



Kronprinsens Konfirmation. 251 

ønsker, at leve og døe i de samme. Jeg anseer det for den 
største af Guds Velgierninger i mod mig indtil denne Dag, at 
denne gode Gud har undet mig baade at fødes i Ghristeligt 
Land, og at opdrages, efter hans Ords Lære. til sand Viis- 
dom og Kundskab om hans allerhelligste Villie i Ghristo Jesu. 
Jeg vil og, i Tillid til hans fatierlige Miskundhed, stedse 
forlade mig paa denne min og alles Herre, med det visse 
Haab: at han for sin Miskundheds Skyld, vil føre mig ved 
sin Aand og Naade, til at holde mig nær til Ham, at han 
maae holde sig nær til mig, og jeg blive lyksalig i Tid og 
Evighed. 

Frederik. 

Original i to Exemplarer. 



3. Kongen til Kronprinsen. 

Min kiære og Elskeligste Søn. Naar Du af min Haand 
modtager dette Brev, har Du allerede ved Din aflagde Troes 
Bekiendelse fornyet den vigtige Pagt med Gud. Mit rørte 
Hierte velsigner Dig min Søn; og hvad ønsker jeg Dig uden 
at være Gud troe? thi saa veed jeg, at Hånd og vil være 
trofast mod Dig, at Hans Søn vil bekiende Dig for sin Eyen- 
dom, og at Hans Aand skal hvile over Dig mod Synd og til 
al Viisdoms og Helligheds Formeerelse. Der er til at blive 
en god Fyi'ste giort, kiæreste Søn, et stort Skridt, naar man 
er en god Christen. Vær det; vær det alle Dine Dage; og 
da skal Du og opfylde alt hvad Du skylder Din Fader, Dig 
Selv, og mit Folk: da skal den Guds Aand, der styrer Dig, 
sige Dig, hvad Jeg og Du og hele Ilandet skylder itiin Moder, 
og min Broder, hvad De have været og ere for Os, og hvor 
aldeles ikke enten Jeg eller Du nogensinde kan giengielde det. 
Deres og mit Ønske er alleene for Dig, at Du kan blive alt, 
hvad Vi attraaer; o! ville Gud høre Vore Bønner! og han vil: 
han har hørt dem: Du glæder Os, Kiæreste Søn: Du har saa 
kiendelig tiltaget i retskaffen Tænkemaade, at Vort Haab er 
selv glad over Dig, og derfor er det, at Jeg, Din Konge og 



252 Aktstykker. V. 

Fader, nu denne Dag efter min Moders og Broders indstæn- 
dige Begiæring herved ikke alleene udnævner Dig til, nu efter 
at Du paa Skiær-Torsdag har nydt dét hellige Sacramente, 
da strax at indtræde i Mit Statsraad, men og vil, at Du tillige 
med min Broder tager Deel i alle Mit Cabinets Sager ; ja Min 
Søn , for at forvisse Mig t)m at Du om alt kan vorde fuld 
underrettet, beskikker Jeg endog Din hidtil værende Informator, 
nu Conferentsraad Sporon, ligesom til Din Gabinets-Secretaire, 
saa og til Min egen Geheime-Gabinets-Secretaire; vist nok 
fordi Jeg kiender hans Troskab, men og fordi Jeg elsker Dig 
og har til Dig den allerømmeste Tillid. End meere Jeg har 
tillige befalt Min Stats-Secretaire Hoegh-Guldberg Dagligen at 
giøre Dig udførlig rede for alt, hvad ham tilkommer, paa det 
Du kan paa det nøyeste indsee, hvad Jeg beslutter. Aldrig 
har nogen Konge viist saadan Tiltro til sin Søn; men Jeg 
kiender Dig, og Du skal glæde mig, og Du skal danne Dig 
til at være min Trøst, min gode Moders Fryd, min trofaste 
Broders Ven og hele Landets Haab. Jeg veed, kiæreste Søn, 
at Jeg altid skal være for Dig Konge og Fader, og at Din. 
Siel gyser. Men for at styrke Dine Trin og afskrække d^ 
Onde, saa hold Dig i alle Ting til Min Moder og Broder: 
hidtil har Vi tre været som Eet; og nu vil Vi Fire være som 
Eet! og Du vil, min Elskelige Søn; thi Du er det. Næst dette 
maae Du have til det fasteste. Øyemeed at være langsom i 
de første Aar, paa det Du kan kiende i deres Sammenhæng 
de mange enkelte Deele, som udgiør Staten; thi kiæreste Søn, 
alle ere de Vigtige, og alle maae de sørges for; derfor maae 
Du vogte Dig for at helde til nogen især, og at lade det 
mærke, paa det Du kan undgaae den sildige Fortrydelse. 
Vogt Dig for nye og uprøvede Folk; og troe kun de gamle, 
som Vi nu saa længe har forsøgt; og troe kun og dem, som 
Du Selv har hos Dig selv lært vel at kiende. 

. Meere vil Jeg ikke sige: Jeg overantvorder Dig, min Søn, 
til den Grundgode Gud, Vores Huses saa mægtige Beskiermer: 
fra ham venter jeg al Velsignelse over Dig, over Os, og over 
denne vigtige og i Hans Søns Navn med Dig tagne Beslut- 
ning. Han lyksaliggiøre Dig! Han alleene kan. Meere kan 



Kronprinsens Konfirmation. 253 

een Fader ikke giøre, end hvad Jeg nu giør, der med det 
ømmeste Hierte kalder sig 

Min Kiære og Eeneste Søns 

gode og kiærlige Fader 

Christian R. 

Christiansborg d. 4 April 1784. 
Udskrift: 

Til 
Min Kiære og Elskelige Søn Kronprintsen. 

Originalen med Kongens Haand. 
Arveprinsens ^Gopie" er bevaret. 

4. Joh. Bulovsr udnævnes til Marskalk hos Kronprinsen og Odsherred 
Gods overdrages til denne. 

* Christiansborg d. 4 April 1784. 

Min AUerkiæreste Søn. Ligesom min General Eichstedt, 
hvilket Du forud veed, i Dag træder fra Din Hofstat, og 
gandske retirerer sig: saa udnævner Jeg til Marskalk hos Dig 
nu Kammerherre^) Biilow, hvis Troskab i Din Tieneste Du 
kiender og Vi har erfaret. Kammerherre Giedde sørger Vi 
for; og de Kammerjunkere, som Du faaer, veed Vi, at Du er 
fornøyet med. Da Vi kiender, at Du behøver for den Situa- 
tion, hvori Vi setter Dig, en overordentlig Indtægt, skiænker 
Vi Dig herved det Odsherret Gods, som Vi har befalt Kente- 
kammeret at administrere for Dig; og den første Deputeret at 
giøre Dig Selv Regnskab for, ligesom og hos Dig Selv at ind- 
hente Ordrer i alt, hvad vigtigt kan være angaaende Godset; 
da Vor Hensigt er tillige, at Du paa den Maade kan lære i 
Grunden at kiende et Jordegodses Beskaffenhed. Dette glæder 
Vi Os Selv ved at sige Dig, for i alt at vise Dig, hvor inderlig 

Du elskes af 

Din trofaste Fader 

Christian R. 

Originalen med Kongens Haand. 
') Udnævnelsen til Kammerherre skulde regnes fra 11. April 1776. 



!254 Aktstykker. V. 

5. Enkedronningen faar Friedrichsruhe , Arveprinsen Hanrau i 
Holsten. 

Vi have denne glædelige Dag, for at bevidne Vores 
Kierlighed og Erkiendtlighed , skjenket og givet til Hendes 
Majestet Vores Elskeligste Frue Moder Friderichsruhe i Hol- 
steen med alt sit tilliggende rørligt og urørligt til fuld frie 
Raadighed i alle Maader at beholde, bortsælge eller bort- 
skiænke, som Hendes Majestæt Selv vil og lyster. Ligesaa have 
Vi til Vores Hr. Broder H. K. Høihed Arve Printsen skiænket 
og givet Godset Hanrau i Holsteen med alt sit Tilli^ende 
rørligt og urørligt til lige den samtne fulde fri Raadighed i 
alle Maader. Og ville Vi, at Kammeret strax haver derpaa 
Vores dobbelte Skiøde i Overeensstemmelse hermed at ud- 
stæde til begge Herskaber, hver Sit; og siden sig hos deni 
underdanigst at erkyndige, om De maaskee vil, at Kammeret 
for det første, som hidtil bestyrer disse Godser, og Dem Ind- 
tægterne beregner og udleverer. 

Christiansborg d. 4 April 1784. 

Christian Rex. 

. Til 
Vores Rente-Kammer. 

Originalen med Kongens Haand i R. K. tyske Resolutionsprotokol. 
Korroboreret ved kongl. Resolution af 19 April s. A. 

6. Kongen til Arveprinsen. 

Min Kiereste Herr Broder! Jeg erkiender altid med et 
rørt Hierte, hvor oprigtig Du nu paa 13de Aar har staaet 
mig bi i de vanskeligste Tider og under den tungeste Byrde, 
men Jeg kan ey see denne Dag min Søn confirmeret uden at 
føle, at det er for mig og for ham at Du min Broder har 
arbeydet saa troelig, saa vedvarende, saa umisteligen baade 
for Os og Staten. Vi bør skiønne derpaa, og det med den 
sandeste Høyagtelse og een bestandig Taknemmelighed; men 
Du maae og tillade, at til et lidet Tegn derpaa Jeg herved 
overdrager Dig Godset Hanrau i Holsteen med alt dets Til- 



Kronprinsens Konfirmation. 255 

liggende være sig af hvad Navn nævnes kan, og det med 
Frie Raadighed at beholde, sælge eller bortskiænke det, lige- 
som Du lyster og vil. Maatte denne Prøve ogsaa bevise Dig, 
med hvor oprigtig Skiønsomhed Jeg er 

V Din trofaste Broder 

Christian R. 

Christiansborg d. 4 April 1784. 

Originalen med Kongens Haand. 



7. Eickstedt afskediges som Overhofmester hos Kronprinsen, Med- 
lem af Statsraadet og Oberst for Garden. 

Min kiære General Eickstedt. 

Da Kronprintsen min Søn i Dag er confirmeret, og efter 
den Bestemmelse , som Du veed , at Vi har med ham , nu 
indtræder, i Vores Statsraad, og faaer i Statens Sager den 
Deel, som Vi vil betroe ham: saa er det Øjeblik da kommet, 
at Vi maae takke Dig for den vigtige Deel, som Du har 
havt i hans Opdragelse, for den Omhu Du har havt for 
hans Person , og for den Aarvaagenhed , Du har viist i alt, 
hvad denne Vor dyrebare Søn angaaer. Du fratræder da 
i Dag Dit Oberhofmester Embede; og til et Beviis paa 
Vores Naade beskikke Vi Djg til Vores Ober Kammerherre, og 
med dette Vores Brev overleverer Dig Nøglen. Men da al Vores 
Attraae er, at Vores Kronprints skal med fuld Friehed nu 
betræde den store Bane, som Vi setter ham paa, og Erfaring 
har lært Os selv, at Undseelse for en Oberhofmester hindrer 
og tilbageholder, og endelig virker for begge ubehageligenj 
saa nødes Vi til, endskiønt det gaaer Os til Hierte, nu strax 
paa den beste og naadigste Maade at adskille Eder, og derfor 
selv skille Os ved en Statsminister, hvis gode Raad og virk- 
somme Iver Vi kjender og agter, og hvis vigtige Tjenester Vi 
.altid skal og vil paaskiønne, skiønt Vi indseer, at Følgen er, at 
Du da og forlader Vores Garde. 

Thi ville vi af denne anførte Grund, forunde Dig i Din 
tiltagende Alder en rolig Retraite, og for at viise offentlig Vores 
Naade for Dig, (astsette Vi, at Du herefter Din heele leve Tid, 



\ 



256 Aktstykker. V. 

skal, som Vores General, nyde og beholde 5000 Rd. uden nogen 
Afkortning, og naar Du ved Døden afgaaer, skal Din sig i 
Meklenborg opholdende Hustrue benaades nied 1000 Rd. Pen- 
sion uden Afkortning; hvorpaa Vores Forsikrings Brev fra 
Skatkammeret skal vorde Dig tilstillet. I øvrigt see Vi Dig, 
naar Dine leiligheder det tillader, med Fornøjelse ved Vores 
Hof, og er saaledes 

Din gode Konge. 

Ghristiansb. den 4 April 1784. 

Arveprinsens ^ Gople". 



8. Kabinettets fremtidige Ordning: Guldbergs Stilling. 

Til Vores Stats-Secretaire Hoegh Guldbei-g. 

Vi opfylde da nu i Dag Dit allerunderdanigste Ønske, at 
entledige Dig fra Geheime Cabinets Seeretariatet, som Vi 
overdrager til Vores Conferentsraad Sporon; men ligesom Vi 
paa den eene Side allernaadigst erkiender Dine besynderlig 
vigtige Tienester, og Din nu i mange Aar troligen udstaaet 
Møie, saa kunne Vi dog ikke paa den anden Side undvære 
Dine Indsigter, Troskab og Erfaring i den Deel af Dit hidtil 
førte Embede, som angaaer Stats-Secretariatet. Thi ville Vi, 
at Du skal vedblive at besørge alle de Ting, der umiddelbar 
fra Os Selv expederes, og som uden hvad Vi med fremmede 
Hoffer kand have at giøre, angaaer almindelige Foranstalt- 
ninger; det er saadanne som omfatte hele Classer af Ting 
eller Personer. Du haver over alt dette at indhente Vores 
Kiere Søns og Vores Hr. Broders Meening og ved Dem at 
at erfare. Vores endelige Beslutning. Vi vente da af Dig, 
at Du med den Nidkierhed Vi hos Dig alt for vel kiende, 
følger og paaagter alt hvad der kand tiene til Forbedring i 
det almindelige, og derover giør eller forantlediger Forestil- 
linger til Os Selv. Skulle Du behøve en Secretaire, da haver 
Du dertil at foreslaae, hvem Du troer tienligst. 

Christiansborg d. 4. April 1784. 

KabinetsprotokoUen. 



Klonprinsens Konfirmation. 257 

9. Kabinettets fremtidige Ordning: Sporons Stilling. 

Til Vores Conferentsraad , og Cabinets-Secretaire 
Sporon. 

Til Beviis paa, med hvilket allernaadigst Bifald Vi ansee 
Dit nu tilendebragte Lære-Embede ved Vores Kiere Søn Kron- 
prindsen, og ald den Redelighed, som Du i Vores Tieneste 
hos ham haver viist, saa udnævne Vi Dig herved til Vores 
Conferentsraad, og beskikke Dig ikke alleene til Vor Kiere 
Søps Cabinets-Secretaire og Casserer, men og til Vores Eegen 
Geheime Cabinets-Secretaire, hvormed Casserer-Tienesten ved 
Vores Chatols-Casse er forbunden, og det med aarlig Gage af 
2400 Rd. uden Afkortning. Vores Villie er, at Vores Cabinet 
skal være i Vores Søns Appartemens, og at Du skal erfare 
Vores Villie, ved Vores Søn Kronprintsen og Vores Hr. Broder 
Arveprintsen. Ligesom Vores Stats-Secretaire og Geheimeraad 
Hoegh-Guldberg saaledes fratræder Geheime -Cabinets- Secre- 
tariatet: saa beholder hånd derimod Stats Secretairiatet, da 
begge med meegen Vanskelighed af een Mand kand be- 
styres; og paa det mand kand vide, hvilke Sager der høre 
til ethvert Embede, ville Vi, at til Stats -Secretariatet hen- 
hører alt hvad der umiddelbar til Os Selv indkommer eller 
umiddelbar fra Os Selv skal expederes^ og som foruden 
hvad Vi med Fremmede Hoffer have at giøre, angaaer al- 
mindelige Foranstaltninger; det er saadanne, som omfatte 
heele Classer af Ting eller Personer: til Geheime -Cabinets- 
Secretariatet derimod, henhører alt, hvad der umiddelbar til 
Os Selv indkommer, eller umiddelbar fra' Os Selv skal ex- 
pederes, og angaaer i Landet enkelte Foranstaltninger, være 
sig enkelte Ting eller enkelte Personer. Til Dit Embede hen- 
hører da og at modtage til visse Tider og ellers Vore Under- 
saatters Memorialer, og dem paa sædvanlig Maade med øm 
Omhu at besørge. Ligesom Secretaire Bugge træder over 
under Dig at arbeide i Vore Sager'; saa haver Du og at fore- 
slaae et Dueligt Menneske, som kand i Vores Søns egne Sager, 
og ellers gaae Dig til Haande. 

De Prøver som Vi allerede have paa Din Redelighed 
og Troskab, forsikre Os om, at Du allerunderdanigst skal op- 

17 



258 Aktstykker. V. 

fylde, hvad Vi vente herefter af Din Indsigt, Hengivenhed, 
Fliid og Forsigtighed. 

Christiansborg d. 4. Apr. 1784. 

Skrevet med H. Majestets Egen Haand. 

KabinetsprotokoUen. 



10. Kronprinsens Deputat. 

Til Vores Finants-Collegiuni. 

Vores Finants-Gollegium haver fra 1. April af at anføre 
Vores Kiere Søns Kronprintsens Deputat-Penge med 12,000 Rd. 
Gourant og til Marienlysts Underholdning 1000 Rd. , da og 
Qvartalet af dette Tillæg forud betales mod Høistsammes 
Gabinets-Secretaires og Gasserers Qvittering. 

Christiansborg d. 5 April 1784. 

Kabinetsprotokollen . 



11. O. H. Guldberg faar Sæde i Statsraadet. 

Min Kiære Stats-Secretaire og Geheimeraad. 

Du har saalænge arbeidet i alle Statens Sager, at Vi har 
alt ved Vort Brev af 1 Dec. 1780 udnævnt Dig til Vores ' 
Stats Minister, dog have Vi af bevægende gyldige Aarsager 
forbeholdet Os, til nu først, at befale Dig at tage Deel i Stats- 
raadets Forsamlinger, og det i den Orden og Plads, som Du 
Selv hos Os har anholdt om. Du vedbliver at forrette Stats- 
Secretariatet efter den af Os givne Bestemmelse; og ere Vi 
forsikrede om, at Din gode og troe Tieneste skal, som hidtil, 
glæde 

Din gode Naadige Konge. 

Christiansborg d. 6. Apr. 1784. 

Skrevet med H. M. Kongens Egen Haand. 

Kabinetsprotokollen. 



Hil I ■■- ' 



Kronprinsens Konfirmation. 259 

I i. G. L. Stemann faar Sæde i Statsraadet. 

Christiansborg d. 6. April 1784. 

Min Kiære Finants- Minister. De Indsigter, den Nidkiær- 
hed og Retskaffenhed, som Vi kiende hos Dig, bevæge Os til 
herved at udnævne Dig til at være Vores Stats Minister og 
at tage Deel i Statsraadets Forsamlinger; dog saaledes, at Du 
vedbliver tillige Dine andre Embeders Forretninger ; og ere Vi 
forvissede, at Du i alt skal optylde Vores Haab, og saaledes 

er Vi 

Din gode Naadige Konge 

Christian R. 
Til 

Vores Stats og Finants Minister 

Geheimeraad Stemann. 

Paategn i ng: allerunderdanigst imodtaget af Hans Mayst. Kongens Egne 
Høye Hænder d. 7. April 1784. 

Original blandt C. L. Stemanns Papirer. 



13. M. G. Rosencrone faar Sæde i Statsraadet. 

Min Kiære Stats Minister Græv Rosencrone. 

Ligesom Vi med Hensigt til Vort Bifald med Din Tieneste, 
have af Dags dato ved Ordre til Vores Gancellie givet Dig 
Rang med de øvrige Medlemmer af Vores Statsraad: Saa til- 
kiendegive Vi ydermeere, at Vi gierne seer, at Du herefter 
bivaaner ' Statsraadets Forsamlinger, naar Dine Forretninger 
det tillader, især naar Sager forebomme, som røre Dit Depar- 
tement og Vore Penge Sager. 

I øvrigt er Vi 

Din Naadige Konge. 

Kabinetsprotokollen. 



14. Eickstedts Pension sættes til 7000 Rdl. 

Foruden de 5CKX) r. som Vi aarlig have . tillagt Vores 
General og forrige Stats Minister Eickstedt i den Rolighed, 

17* 



260 Aktstykker. Y. 

som Vi allernaadigst have villet forunde ham, have Vi af end 
ydermeere Kongelig Naade, i Betragtning af det Vi om hans 
Omstændigheder have erfaret, endnu tilstaaet ham aarlig 
!2000 r., saaledes at deraf strax udbetales et Forskud af 
3000 r. Thi ville Vi at ved Vores Skatkammer den fornødne 
Anstalt dertil føiés. 

Christiansborg den 7 April 1784. 

Christian Rex. 

For B. G. Sporon. 

Directionen ved Vores Skatkanuner. 



15. Enkedronning Juliane Marie til Kronprinsen. 

Christiansborg den 9de April 1784. 

Dyrebare og Elskeligste Søn. Efter det løfte jeg gav Dig 
for et Aar ikke at tale om Een Sag, som er Din Fader, 
Kongen og Dit Huus, saa meget magtpaaliggende, nemlig den 
Vished om Din Foreening med den Princesse, som Kongen og 
Vi alle have Aarsag at ønske; førend Du havde været til 
Confirmation, saa tør jeg smigre mig med det faste Haab, at 
Du nu vil med fuld egen Overbevisning, biefalde, hvad Kongen 
Din Fader, alt for 3 Aar siden (ikke uden Dit Vidende) med 
Kongen i Preussen, er oVerenskommet, at slutte een Formæling 
med Dig og Princesse Friedrique, Kronprindsen af Preussens 
ældste Datter, og at dette skulde blive offentlig declareret, 
efter Din og Princessens Confirmation havde havt Sted. Saa 
vil jeg ønske, at til al den Hiertens Glæde, som Du ved Din 
Kierlighed og Retskaffenhed, skaffer mig, vil nu sige mig, at 
Du giver med frie Villie Dit eget Samtykke, til dette hvad 
Kongen har stiftet mellem Dig, Hans Søn, og benævnte Prin- 
cesse, nemlig at denne Forbindelse bliver nu bekiendt. Baade 
Kongen Din Fader, og jeg have begge forbundet os til, at 
naar Du var confirmeret skulde Declarationen skee, saa vel 
her som i Berlin. Kongen vil i Morgen, herom skrive Dig 
Sin Villie; og jeg, som kun har det Ønske, at intet maae skee 



Kronprinsens Konfirmation. 261 

med Dig, uden hvad Du Selv biefalder, vil nu forud til kiende 
give Dig, at Kongen herom vil til melde Dig saadant Sit Ønske. 
Kongen i Preussen, og Hans hele Huus, venter det; Partiet 
er politisk, som det bør være, og Princessen roses af alle, 
som kjender Hende. Om to eller tre Aar haver Vi meent at 
Brylluppet først skeede; dog alt som Du vil, og naar Du 
kiereste Søn vil. Ogsaa her, for Din lykke, ere alle mine 
Ønsker, Gud velsigne og glæde Dig min beste Søn! Gud 
giøre Dig i alt saa lyksalig, som den ønsker, der med det 
ømmeste Hierte er 

Min Elskeligste Søns 

Evig hengivne og trofaste Moder 

Juliane Marie. 

(Udskrift:) 

Til 
Kronprindsen! Min Elskeligste Sønne-Søn. 



16. Kongen til Kronprinsen. 
, • 

Min kiære Søn. Du veed at jeg har indgaaet for Dig 
med Kongen af Preusen den Forbindtlighed, at naar Du var 
* confirmeret, skulle det Ægteskabs Løfte imellem Dig og Print- 
sesse Frederica af Preussen, ældste Datler af Printsen af Preusen 
offentligen ved begge Vores Hoffer bekentgiøres, paa det 
Europa kunne vide dette, og saadant Ægteskab siden i sin 
Tid fuldbyrdes. Min Tanke er da nu" at opfylde mit Konge- 
lige Løfte, og jeg er vis paa, at Du heri har samme Ønske. 
Jeg har da i sinde at d. 17 April skulle Vore Breve afgaae 
og alt' styres derhen, at Vi den 14 Mai kunde have Declara- 
tionen. Vis om Dit fulde Bifald i denne vigtige Sag, som Du 
endog længe tilforn har været underrettet om, bereder jeg nu 
alt dertil og glæder mig ved, hertil at kiinne give Dig min 
Faderlige Velsignelse. 

Den Gud som velsignede Vores Stamfaders Ægteskab med 
en Brandenborgsk Printsesse og siden to gange i Naade har 



:262 Aktstykker. V. 

knyttet med samme Huus Vores, Han mangfoldiggiøre over 
Dig sit gode: saa ønsker af et rørt Hierte 

Din hulde og kiærlige Fader. 

Christiansborg d. 10de April 1784. 

Afskrift af Biilovv, med Paategning: „Dette Brev, skrevet med Kon- 
gens egen Haand, efter Guldbergs Concept, blev ei sendt, af Aarsager 
s. forekomme**. Kongl. Bibliothek. 



Den 14. April 1784. 263 



VI. Den 14. April 1784. 



J. Optegnelse af Joh. Biilow. 

fl 

Den 14 April 1784. 

Under inderlig Bøn til Gud om et lykkeligt Udfald af det 
som skulde foretages begyndte Kr. Pr. denne Dag. Formid- 
dagen blev anvendt som sædvanlig. Den nye Gabinets S. 
Sp. havde nogle ubetydende Sager at referere og indskrev en 
Gabinets Ordre i den nye Protokol, imidlertid talte jeg med 
Huth og Haxthausen om de Precautioner som maatte tages, 
fornemmelig for at forekomme Opløb og mindste Skin af Lig- 
hed med 17. Jan. tverimod Slanbusches gamle Forslag.. Klok- 
ken 12 spisede Pr. nogle Retter som sædvanlig. Sp. og jeg 
tillige med Ham. Pr. contenance var altid den 'samme — 
efter Bordet gik Pr. ind at klæde sig paa, og leverede mig 
Gabinets Seglet for at forseigle nogle Ordrer med og for at 
Sp. ei skulde kunde benytte sig deraf. Sp. blev tilbage i 
Gabinettet og savnede Gabinets Seglet, gik ind til Pr. og ad- 
skillige Gange spurgte ham derom? Pr. uden at røbe den 
ringeste Forlegenhed, svarede: det var nok, hvor det skulde 
være, og vilde det- nok findes. Spor. lod sig nøie med den 
Beskeed og gik hiem. Førend Pr. gik til Taffels talte vi endnu 
om Sagen. Jeg foreholdt ham, at det var endnu Tid at lade 
alting gaae tilbage, ifald der var det ringeste efter hans Tanke, 
som ei kom overeens med et veltænke(nde) Menneskes Fore- 
tagende, at saa maatte jeg erinde Ham tillige om det som 
jeg saa ofte havde bedet ham lægge paa Hiertet: „qu'il falloit 



264 Aktstykker. VI. 

montrer de l'indulgence pour le passé, la vigilance sur le 
present, et une severité imposante pour tous les crimes å 
venir". Han lovede mig og, at ingen skulde blive ulykkelig. 

Hist. Tidsskr. 3 R. V 453. 



!2. Overhofmarskallatets „Dag- Journal". 

Onsdagen den 14 April. 

Formidagen første Gang Stads Raads forsaml. Holdt 
Hos hans Kongelig Høyhed Gronprintzen , som Hidindtil Har 
været Hos hans K. H. Arve Printzen. Stadts Ministerne samtlig 
og de Herrer Departement Cheflfer, som efter sædvanlig Tour 
Refererede, forsamlede sig mod Kloken 10 slett i det saa 
Kaldede Dame Gemack i Kongens Etage, Hvor de af Her 
Garner Hr Marschal Biilou Hos Hans K. H. Gronprintzen blev 
imodtaget og antreteneret, til de Alle Vare forsamlede, da de 
af Høy bemelte Hr. Marschallen blev anmeldet og indkaldet 
til Hans Kongelig Høyhed Gronprintzen i det der til indrettede 
Gemack, som til Forren Har været Hans Kongel. Høydheds 
sove Gemack, Hvor til Ministerne gick i giennem Galleriet 
og det Lidet Gabinet til bemelte Stadts Raads Gemack. Til 
Middag var Hans Mayestt. Kongen taffel 15 Gouwerts« 

5 Kongelig Herskaber, 
() Hertuginden af Bevvern, 

7 Hertugen af Bewern, 

8 Ober Hofmesterinde v. d. Liihe. 

9 Geh. Raad Høegh Guldberg, 

10 General Lieut. Ahlefeldt, 

11 Geh. Raad Luxtorph, 
1:2 Geh. Raad Krabe, 

13 Gontre admiral Tontenii, 

14 Gamer H. Hein, 

15 Gonfr. Raad Schiøtz. 

Etter taffelet Stads Raad Hos Hans Maystt. Kongen, Men 
blev samme Dog icke Holdet. Schack afgaar og Numsen Ober 



Den 14. April 1784. 265 

Hof MarschaP). Til Aften Kloken 7 slet Var som sedvanlig 
i Apertement sahlen Ball og derefter i Errimitag det Kongelig 
taflfel 34 Couwerts, Efter Paa Heftede sedler som sædvanlig 
ved Couwerterae, for Hånds K. H. Arve Printzen og Printzesse 
Sophia Fridericha var til aften Kamer spisning, Ved det 
Kongelige Taffel sade de Høye Kongelig og Fyrstelig saaledes : 
Hans Mayestt. Kongen i Midten, Paa Høyre side Hans K. H. 
Gronprintzen og Hertuginden af Bewern, Paa Venstere side 
Hendes Mayestt. Dronnig., Hendes K. H. Princesse Lowise 
August og Hertugen af Bewern, de Øverige Cavalier og Damer 
som sedvanlig; for uden det Kongelig Taffel Stoer Rose Paa 
nogle og 30 Couwerts. 

Ved det Kongelig Spille Bord at Spille Lue 

Hans Mayestt. Kongen, Hendes Mayestt. Dronnig, 

Ober hofmest. Moltke, Ober Hofmest. inde v. d. Luhe, 

Hertugen af Bewern. Geh. Rd. inde Desmercierres, . 

Geh. Raad inde Græger Juul. 



3. Kongl. Resolution paa Kronprinsens Forestilling om Kabinettets 
Ophævelse m. m. 

Min naadigste Konge Fader og Herre! 

Da min naadigste Herre Fader har havt den naade og 
Kierlighed for mig nu at sætte mig i sit Geheime Statsraad, 
iraa erkiender jeg som jeg bør denne Deres naadige Fortroe- 
lighed med den dybeste Ærbødighed og største Taknemlighed. 
Men som jeg er pverbeviist om, at tingene meget bedre be- 
styres uden et Gabinet', saa maae jeg underdanigst bede min 
naadigste Herre Fader at ophæve Cabinettet, hvorved Statens 
publique affairer kom igien paa den Fod de altid have været 
indtil nu paa 14 a 15 Aar, og hvorved ogsaa Hensigten af 
Forordningen af den 13 Febr. 1772 blev opnaaet. 

Ligeledes troer jeg mig forbunden til i min Samvittighed 
underdanigst at foreslaae igien udi Deres Statsraad at ind- 



') Aktstykker om denne Afskedigelse og Udnævnelse synes ikke bevarede. 
Begge Dele regnedes fra den 14. April. 



2(3() Aktstykker. VI. 

sætte to brave Mænd som før have været udi samme, og 
som nu staae paa Pension, istæden for efter Deres ønske at 
opofre sig til Deres Majestets og Landets Tieneste; nemlig 
Geheimeraad Rosenkrantz og Geheimeraad Grev Bernstorf, 
samt tillige at indkalde i Statsraadet General Huth og Geheime- 
raad Stampe, da alle desse 4 Mænd forene for sig, enhver i 
sær, de til en God og duelig Raadgiver fornødne Egenskaber^ 
og derfor saavel inden- som udenlands ere bekiente og agtede. 
Skulde nu, som jeg ønsker og" haaber, min Naadigste 
Herre Fader i Naade bifalde disse mine velmeente Forslag, 
saa beder jeg underdanigst, at Deres Resolution mig her paa 
naadigst maae meddeles og at den Herhos føiede Ordre til 
det Danske Cancellie maa blive af Deres Majestet underskreven, 
samt at det maae være mig tilladt, strax i Deres Majestets 
Navn at lade bemelte 4 brave og troe Mænd vide at de skal 
indfinde sig i høist sammes Geheime-Stats-Raad. 

Jeg forbliver til min Død med den dybeste Sønlige Respect 
og Ærbødighed, 

Min naadigste Konge, Fader og Herre 
aproberet Deres Majestets 

Christian R. underdanigste og lydigste Tiener, 

Undersaat og Søn 
Frederik C. P. 

Ghristiansboi-g d. 14 April 1784. 

Originalen paa brækket Folio, med Kronprinsens Haaud. 



4. Kongl. Reskript til Kronprinsen. 

Da Vi under Dags dato allernaadigst have fundet for 
got at ophæve. Vores Cabinet, og derom tillagt Vores Danske 
Cancellie den fornødne Befahling, saa ville Vi endviidere paa- 
legge Dig at foranstalte alt hvad som ved denne Vores Be- 
fahlings Efterlevelse viidere kunde behøves at anordnes, og 
skal de Befahlinger som Du i den Henseende maatte give, 
ansees ligesom om Vi selv havde givet dem. 



Den 14. April 1784. 267 

Endviidere anordne og befahle Vi allernaadigst at alle 
umiddelbare og directe Befahlinger som VI endnu herefter 
maatte finde for got og fornødent allernaadigst at udgive, 
skal Os alle ved Dig til Underskrift forelegges, og af Dig 
Contrasigneres, hvilket Du til samtlige Medlemmer af Vores 
Geheime Stats Raad, de første Deputerede af Vores CoUegier 
og Departementer, og hvem Du ellers finder det vedkommende 
haver mundtlig at tilkiendegive. 

Christiansborg d. Ude April 1784. 

Christian R. 
Til 

Vores elskeligste Søn 

Cron Printz Fredrich. 

Originalen i Kvart, med C. D. Reventlovs Haand. 



5,. Kongl. Reskript til Danske Kancelli. 

Da Vi allernaadigst have funden for got at ophæve 
Vores hidtil havde Gabinet, saa at derfra aldeles intet mere 
skal expederes Statens publique Sager. angaaende, som alle af 
Vore vedkommende Collegier Os allerunderdanigst skal fore- 
drages, i overenstemmelse med Vores Forordning af den 13 
Februar 1772, hvilken herved i den henseende igientages og 
paa nye sættes i sin fulde Kraft; saa give Vi denne Vores 
Resolution Vores Danske Cancellie allernaadigst tilkiende, som 
derefter allerunderdanigst haver at rette sig, og strax skal 
meddele samme til Vore øvrige Collegier og alle andre ved- 
kommende Embedsmænd og betiente. 

Og da Vi ligeledes allernaadigst have besluttet igien at 
indsætte i Vores Geheime Stats-Raad Vores Geheimeraad F. 
C. Rosencrantz og Vores Geheimeraad Greve A. P. Bernstorf, 
samt udi bemelte Vores Stats-Raad at indkalde Vores General 
W. V. Huth og vores Geheimeraad H. Stampe, hvilke skal tage 
Sæde efter deres Rang og den Anciennetet de tvende første 
have havt i samme eller i Vores forrige Geheime Conseil; saa 
er det Vores allernaadigste Villie, at Vores Danske Cancellie 



268 Aktstykker. VI. 

til Vores Underskrift forelegger de sedvanlige Ordres til desse 
4 Mænd som til Vore virkelige Stats-Ministrer. 

Christiansborg i det Geheime Statsraad 
den 14 April 1784. 

Christian R. 



Frederik G. P. 



O. Thott , Schack-Rathlou, 

Originalen i Kvart, med Kronprinsens Haand 
(se det hosføjede Faksimile). 



6. Kong]. Reskripter og Ordrer af Kronprinsen vedrørende militære 
Forholdsregler til Ordenens Opretholdelse. ^) 

A. 

Vice Goniandanten i Citadellet Fredrichshavn haver at 
iniodtage til Bevaring de Arrestantere som til hannem efter 
Vores, General Haxthausen givene Ordre ved hans Foranstalt- 
ning vorder afleveret, og skal han med nærmere Ordre vorde 
tbrsyenet hvorleedes han vildere med dem skal forholde sig. 

Christiansborg d. April 1784. 

Christian Rex. 
Frederik C. P. 

Til 
Vores Vice Comandant i Citadellet, 
Oberstlieutenant von Holten. 



V) Originalerne ere skrevne med C. D. Reventlovs Haand. Sml. det hos- 
føjede Faksimile. 



Den 14. Apiil 1784. 269 

B. 

Vores Generalitets CoUegium haver strax at foranstalte 
alt hvad som efter Omstændighederne til god Ordens Ved- 
ligeholdelse her i Staden findes fornødent. 

Christiansborg d. 14de April 1784. 

* 

Christian R. 



Frederik C. P. 

Til 
Vores Generalitets CoUegium. 



C. 

Vores Admiralitets CoUegium haver strax til Holmens 
Chef og til samtlige Divisions Chefifer at give de efter Om- 
stendighederne fornødene Ordres til god Ordens Vedligeholdelse. 

Ohristiansborg d. Ude April 1784. 

Christian Rex. 



Frederik C. P. 



'■p 



ril 

Vores Admiralitets CoUegium. 



D. 

Efter Hans Mayestet Kongens allernaadigste Befahling 
haver Admiralitets CoUegium strax tU Holmens Chef og til 
samtlige Divisions Cheffer at give de efter Omstendighederne 
fornødne Ordres tU god Ordens Vedligeholdelse. , 

Christiansborg d. 14 April 1784. 

Frederik C. P. 
Til 
Det kongelige Admiralitets CoUegium. 



"270 Aktstykker. VI. 

E. 

For at vedligeholde god Orden her i Staden haver Vores 
kiere Hertug af Brunswig Bevern som Gouverneur her i Staden 
at foranstalte alt hvad som efter Omstændighederne kan ansees 
fornødent til god Ordens Vedligeholdelse, og hos Vores elske- 
ligste Søn Cronprintzen at indhente nærmere Forholds Ordres. 

Christiansborg d. 14 April 1784. 

Christian R. 

Frederik C. P. 
Til 



Vores Gouverneur her i Staden 
Hertugen af Brunswig Bevern. 

F. 

General Mayor von Osten haver som Vice Comandant 
her i Staden strax at foranstalte alt hvad efter nærværende 
Omstendigheder til god Ordens Vedligeholdelse kan ansees 
fornødent, og at forføye sig i Vores elskeligste Søn Gronprint- 
zens Forgemak for af Ham at erholde Vores nærmere For- 
holds Ordres. ; 

Christiansborg d. April 1784. 

Christian Rex. 

Frederik G^ P. 

Til 
Vores Vice Comandant her i Staden 
General Mayor von Osten. 



Efter Hans Mayestet Kongens allernaadigste Befahling 
haver Vice Comandanten her i Staden General Mayor von 
Osten at foranstalte alt hvad efter Omstendighederne til god 



Den 14. April 1784. 371 

Ordens Vedligeholdelse kan ansees fornødent, og at forføye 
sig i Mit Forgemak for der at erholde nærmere Forholds 
Ordre. 

Christiansborg den 14 April 1784. 

Frederik G. P. 
Til 

Vice Comandanten her i Staden 
General Mayor von Osten. 

H. 

Efter Omstendighederne haver Du til god Orden(s) Vedlige- 
holdelse at foranstalte alt hvad dertil kan ansees fornødent, 
om al forefaldende Uorden at give Vores elskeligste Søn Cron- 
printzen Efterrettning , og om Nødvendigheden det udkræver 
strax hos Hannem sCt indhente nærmere Forholds Ordre. 

Christiansborg d. 14 April 1784. 

Christian R. 

Fred^rrkaP. 

Til 
Vores Stats Hauptman Jørgensen. 

1. 

Efter Hans Mayestet Kongens allernaadigste Befahling 
haver Stats Hauptmand Jørgensen strax at foranstalte alt 
hvad efter Omstendighederne til god Ordens Vedligeholdelse 
kan ansees fornødent, om al forefaldende Uorden at give mig 
Efterrettning, og om Nødvendigheden det udkræver hos mig 
at indhent(e) nærmere Forholds Ordre. 

Christiansborg d. 14 April 1784. 

Frederik G.P. 
Til 
Stats Hauptman Jørgensen. 



272 Aktstykker. VI. 

7. Kronprinsen til Grev Bernstorff. 

Kongen min Fader har opfyldt mit inderlige Ønske at 
kalde Dem, min kiere Grev Berns, tilbage i det geheime Stats 
Raad. Jeg har ingen større Længsel end efter at see Dem 
og haaber, at De begiver Dem paa Rey.sen saa snart Deres 
Helbred tillader det. Deres Nærværelse er meget nødvendig 
og vil være mig meget behagelig. De veed, hvormeget De 
agtes af 

Deres oprigtige Ven 
Friderich. 

C4hristiansb. d. 14de April 1784. 

Hist. Tidsskr. 3. R. V 4-22. 



8. Johan Biilow til Bernstorff. 

Le jom* tant désiré est venu — je le compte parmis les 
plus beaux de ma vie — Le Prince a agit en heros — Le 
premier pas est fait pom* sauver notre chere patrie et Dieu a 
soutenu la bonne cause — Tous les vrais patriotes tendent 

• 

les bras å V. E. et ma joie egale les sentimens de respect et 
d'attachement que je Lui ai voué pour la vie. 

14. April 1784. 

Biilow. 

Efter Biilows Afskrift, i det kongl. Bibliothek. 



9. De nye Statsministres Ed. 

Eftersom Hans Kongelige Mayestæt til Danmark og 
Norge etc, Min allernaadigste Konge og Herre, haver aller- 
naadigst antaget og bestilt mig Henrich Stampe, til at være 
Allerhøystbemelte Hans Kongelige Mayestts. Stats-Minister i 
det Geheime Stats Raad; Saa lover og tilsiger jeg hermed 
(som jeg dog derforuden skyldig og pligtig er) af være Hans 
Kongelige Majestæt, som min rette Arve-Konge og Herre huld 
og troe, Hans Kongelige Mayestæts Gavn og Beste med høyeste 
Fliid at befordre, des Skade og Fordærv af yderste Formue 



Den 14. April 1784. 273 

hindre og afværge; I Synderlighed med ald Kraft og Formue 
derhen mine Tanker og Idretter dirigere, at Hans Kongelige 
Mayestts. absolutum Dorainium, Souverainitet og Arve-Ret- 
tighed over Hans Kongelige Mayestts. Kongeriger og Lande 
uforanderlig conserveret og paa Hans Kongelige Mayestts. 
rettmæssige Arve-Successorer fortsatt og forplantet vorder, 
hvorpaa ieg og vil skyldig og forpligtet være at vove Liv, 
Gods og Blod; leg vil icke tilstæde eller samtycke, at nogen, 
i hvem det og være maae, noget præjudicerligt i nogen Maade 
derimod, enten hemmelig eller aahenbare, foretager, taler eller 
handler^ mens saafremt noget saadant imod Forhaabning 
skulle skee, og til min Videskab komme, mig icke alleene 
strax uden nogen Afskye derimod at opponere, mens endog 
uden Ophold Hans Kongelige Mayestæt det samme allerunder- 
danigst tilkiendegive; leg vil aldrig aabenbare hvis mig betroes 
og hemmelig bør holdes; Udi de Sager mig forekommer, 
hvad heller de ere Liv, Gods eller Ære anrørendes, vil ieg 
dømme rettfærdeligen , og icke i nogen Maade ansee Vold, 
Magt, Frendskab, Venskab, Gunst eller Gave, Had, Avind eller 
Nid, mens alleeneste vil have Gud og Rettfærdighed for Øyen, 
og dømme rettfærdeligen efter Lov og Rett, og hielpe hver 
til Rette, saa vel de Fattige som de Riige, den Ædel, som 
.uædel, saa vel den Udlændiske, som den Indlændiske; leg 
vil og icke før eller siden, efterat Dom afsiges, hemmelig eller 
aabenbare tage, annamme eller oppebære, ved mig selv eller 
nogen anden, nogen Gave, Skienk, Guld, Sølv, Penninge eller 
Pennings Værd, formedelst hvilket nogen Part maatte sin Rett 
vorde forkrænket; Efter min Bestalling, Instruction, saavelsom 
Hans Kongelige Mayestts. Lov og andre Forordninger samt 
mig vedkommende Ordres og Befalinger, som enten allereede 
givne ere, eller herefter givne vorder, vil ieg mig fuldkomme- 
ligen rette og ellers udi alle mine Actioner saaledes forholde som 
det en Ærekier og Troe lydig Hans Kongelige Mayestts. Stats 
Minister udi det Geheime Stats Raad vel egner og anstaaer; 
— Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord. 
D. 14 April 1784. H. Stampe. 

Ligelydende Originaler af F. G. Rosenkrantz og Huth, men begge 
udaterede. 

18 



274 Aktstykker. VI. 

10. Arveprinsen til Kongen. 

Deres Majestet Aller Elskeligste Hr. Broder 

Med et rørt Hierte fremkommer jeg for Deres Majestet 
med underdanigst Begiering om en AUemaadigst Bønhørelse, 
den jeg af Deres stedse og i særdeleshed nu i de sidste 13. 
aar erfarede utallige prøver paa Deres JMajestets sande broder- 
lige Kiærlighed, tør vente mig. 

Min Begiering til Deres Majestets Kiærlige Hiertelag er, 
at da Deres Søn Kronprintsen , min allerkiæreste Neveu, nu 
er kommet til den Alder og Fuldkommenhed jeg saalænge 
har ønsket, De da af Naade vil fritage mig for en byrde der 
stedse har tynget paa mine Skuldre, og som jeg vist ikke uden 
Deres kiærlige overbærelse med min Svaghed , i sær i mine 
første unge Aar, ;havde kundet taalet. Jeg udbeder mig da 
herved at maae udtræde fra Statsraadet og entlediges fra alle 
de der forekommende foretninger, leve min Tid i Stillhed og 
glæde mig ved fraværendes at høre at Deres Majestets Ære 
forfremmes og Deres Riger ere lykkelige. Deres Majestet har 
saavel bestemt alt mit Appanage angaaende, at jeg ei meere 
ønsker end at denne Acte De Selv for 11 Aar siden har i 
Deres Statsraad underskrevet, og er parapheret af Stat(s)raa- 
det, maae bringes i opfyldelse i alle sine Poster; i øvrigt skal 
jeg uafladelig elske og ære en Broder, som er den eeneste jeg^ 
i Verden har, for hvis velgaaende og opholdelse til den sil- 
digste Alder jeg uafladelig giør de varmeste ønsker til Him- 
melen og stedse tør kalde mig med den dybeste Ærbødighed 

Deres Majestets 

Min Allerkiæreste Herr Broders 

Troe og lydigste Broder og Tiener 

Friderich. 

Christiansborg d. 15. April 1784. 

Udskrift: A Sa Majesté le Roi. 

11. Arveprinsen til Kronprinsen. 

Min Allerkiæreste Bedste Herr Neveu. 
De veed hvor (høit jeg elsker Dem, i det mindste troer 
jeg at mange Aars Erfaring kan ei lade Dem i tvivl: jeg 



Den U. April 1784. 275 

stoler da paa Deres gienkiæriighed og vil derfore her fremsette 
Dem mine Tanker med mueligste korthed og oprigtighed. Til 
min og alles glæde har De kiæreste Neveu nyeligen aflagt, 
for den Alvidendes Ansigt, for Kongens, for Husets og Meenig- 
hedens, en Troesbekiændelse hvorpaa alles timelige og ævige 
lyksalighed beroer, og er og blevet indlemmet i Kirkens salige 
Naade Midler. Øieblikket som mit rørte Hierte længe har 
ønsket er da nu kommet , da jeg uden bekymring eller uroe 
kan ansee en hvile og befrielse for min svære byrde, og af 
et An&var jeg paa '13de Aar har baaret paa, som oftest 
blandet med en deel Frygt. 

Indlagde Brev til Kongen min allerkiæreste Hr. Broder, 
vil De da som jeg stedse har anseet for min bedste Ven, 
have den godhed, at overlevere med indstændig Begiæring om 
naadig Bønhørelse. Med sand glæde giør jeg det Skridt; jeg 
føler i al sin Vide at det burde have været strax min Be- 
slutning, thi hvem kan jeg jo hellere og med mere Sikkerhed 
see om Kongen ved de vigtigste beraadslutninger , end Dem 
hans Søn? Konge Loven er mig hellig, og jeg skal for stedse 
ære den og den store Konge som gav den. Mine ønsker skal 
ledsage ogsaa fraværende Dem min Elskeligste Neveu, og 
Kongen, begge Vores gode og Kiære Herre, naar jeg stille er 
for mig selv. Af Deres Kiærlighed udbeder jeg mig endnu 
dette Tegn at De naar jeg retirerer mig vil bringe, hos H. M. 
i erindring den skriftlige af Kongen Selv underskrevne af 
Statsraadet parapheret, ogsaa af daværende Græve Berenstorfif, 
med det store Segl undertrykte, Acte mit Appanage angaaende 
af 17 Mai 1773. jeg har bekommet hvoraf jeg skal saasnart 
som mueligt sende Dem en Afskrift, saavelsom hvad Kongen 
har forsikret mig ved min renunciation paa Bispedømmet 
Lubeck. 

De begriber at en anstændig Huusholdning at føre for 
sig koster endeel, og at jeg følgelig er nødt tfl at kræve af 
Kongens Gasse det jeg i min hidtilværende situation har 
kundet undvære, ogsaa veed jeg at Deres Hierte ei kunde 
taale at nogen af Deres Huus led nød. 

Nu overgiver jeg mig tilllidsfuld i Deres Hænder, handle 
nu, bedste Neveu, efter Deres eget gode Hierte og ei efter 

18* 



276 Aktstykker. VI. 

fremmed indskydelse, lad mig see at jeg aldrig har feilet i at 
regne paa Deres Venskab, da jeg fremdeles vedbliver som 

Min AUerkiæreste Herr Neveus 
Deres oprigtige og Troe Oncle 
Friderich. 
Christiansborg d. 15. April 1784. 

P. S. Endnu vil jeg at De maae vide at jeg beholder som 
min Oberkæmrer Geh. Rd. Hoegh Guldberg, som jeg 
elsker, hos mig. 

12. J.G.Moltkes Ansøgning om Afsked. 

A. 

Til Kongen. 

Efterat Deres Majestæt haver haft den Naade at betroe 
mig forskiellige vigtige Embeder, udi hvilke Jeg stedse med 
største Nidkierhed, haver søgt ;at opfylde mine Pligter: saa 
vover Jeg herved allerunderdanigst at ansøge Deres Majestæt, 
at Jeg i Naade maae entlediges fra de Embeder Deres Maje- 
stæt allernaadigst haver anbetroet mig. 

Kiøbenhavn den 14. April 1784. 

allerunderdanigst 
J. G. Moltke. 

B. 

Til Hans Kongelige Høyhed Gronprinzen. 

Ifølge Deres Kongelige Høyheds allernaadigste befaling, 
indgiver Jeg herved allerunderdanigst, til deres Kongelige 
Høyheds allernaadigste Forsorg, min allerunderdanigste An- 
søgning om min Entleciigelse fra de Embeder, som hans Maje- 
stæt allernaadigst haver anbetroet mig; og med største Tillid 
til deres Kongelige Høyheds Mildhed, haaber Jeg ligeledes 
allerunderdanigst hans Majestæts Naade for fremtiden. 

Kiøbenhafn den 14. April 1784. 

allerunderdanigst 
J. G. Moltke. 



Den 14. April 1784. 277 

13. G. L. Stemanns Ansøgning om Afsked. 

A. 

Til Kongen, 

Da Hans Kongel. Høyhed Cron-Prinzen i Gaar naadigst har 
tilkiende givet mig, at ieg skulde indgive en allerunderdanigst 
Ansøgning om at blive entlediget af de mig allern. anbetroede 
Embeder og Forretninger; saa adlyder jeg denne AUerhøieste 
Befaling i pligtskyldigst Lydighed, nedlegger i dybeste Under- 
danighed disse mine Embeder til Deres Kongel. Mts. Fødder, 
og beder, at Allerhøjstsamme vil have Naade for mig og min 
talriig familie. 

Kiøbenhafn den 15. Aprill 1784. allerunderdanigst 

C. L. Stemann. 

B. 

Til Hans Kongel Høyhed Cron-Prinzen, 

I dybeste Ærefrygt overleverer jeg herhos føied min aller- 
underdanigst Ansøgning til Hans Mt. Kongen, om i Naade at 
blive entlediget fra mine Embeder. Det skeer med en veemo- 
dig Sinds-Bevægelse. Har i^ i de Embeder, ieg er bleven 
befalet at paatage mig, begaaet Feil, saa bedrøver det mig, 
men Grunden hai- ey lagd i Villien men i Mangel af Indsigt. 
Men Guds Hielp haaber ieg. Deres Kongelige Høyhed Selv vil 
faae den Overbeviisning om, at jeg med al muelig fliid og 
Nidkiærhed, uden alle Bi-Hensigter, i en Tiid af 34 Aar troe- 
ligen har arbeidet i Hans Maytt. Kongens Tieneste. Jeg har 
ey erhvervet mig nogen Riigdom. Herren har velsignet mig 
med Aate levendes Børn. Vi trænger alle til Deres Kongelige 
Høyheds Naade, hvortil ieg med en god og roelig Sam vittig-, 
hed tør og vil anbefale mig 

Kiøbenhafn d. 15. Aprill 1784. underdanigst 

G. L. Stemann. 

Efter Originalerne; Koncepterne ere bevarede bl. Stemanns Papirer 
og have Paategning: „opsendte til H. K. H. Gronprinzen d. 15. April 1784 
om Morgenen tidlig*. 



278 Aktstykker. VI. 

14. O. H. Guldbergs Ansøgninger om Afsked. 

A. 

Stormægtigste 
AUernaadigste Arve-Herre og Konge. 

Da det er mig allernaadigst tilkiendegivet, at Deres Maje- 
stets allerhøieste Villie er, at jeg i dybeste Underdanighed 
skulle ansøge at maatte træde ud af Statsraadet: Saa med 
ligesaa fuldkommen som hørsommelig lydighed begierer Jeg 
og herved allerunderdanigst saadan min allernaadigste Afskeed, 
og anseer det for en Naade, at jeg maae. Med den samme 
allerdybeste Hengivenhed legger jeg og for Deres Majestets 
Fødder alle mine andre Charger, indvortes overbeviist om, at 
have som en troe indfødt Undersaat søgt efter min bedste 
Overbeviisning for Guds Ansigt, hvad jeg troede at burde, og 
med en utrettelig Flid uafbrudt arbeidet dertil. 

Jeg legger da tillige med mig 6 Børn for Deres Ma,jestets 
Fødder, og aldeles uden Midler venter med den roligste Un- 
derdanighed Deres Kongelige Na^de baade for mig (og) dem. 

Jeg er med den allerdybeste Ærefrygt 

Deres Majestets 

Min allernaadigste Arve-Herre og Konges 

Allerunderdanigste Arve-Undersaat 

og troe Tiener 

O. Høegh Guldberg. 

Palaiet d. 15 Apr. 1784. 



B. 

Deres Kongelige Høihed 

Naadigste Kronprints og Herre. 

Jeg vover da at legge for Deres Kongelige Høiheds Fødder 
denne min allerunderdanigste Ansøgning, som jeg i hørsomme- 
ligst Følge af Deres Kongelige Høiheds Befaling allerede aller- 
underdanigst skulle have sendt, dersom jeg i Gaar Aftes havde 
forstaaet, at denne naadigste Erindring blev mig given. Thi 
jeg erkiender det for en Naade, at jeg maae. Maatte denne 



Den 14. April 1784. 279 

Naade, AUerdyrebareste Kronprints, mig bevares! Den har 
saa ofte glædet mig; og jeg følede i Gaar Aftes meget mindre, 
fordi Deres Kongelige Høihed allemaadigst gav mig tre Gange 
det Vidnesbyrd af en redelig Mand: jeg handlede og i det, 
Deres Kongelige Høihed befalede mig som en redelig Mand. 
Tænk da i Naade paa en Mand med 6 Børn, og endnu bevar 
mig, Allernaadigste Herre, dog nogen Deel i Deres oplivende 
Bevaagenhed. Ikke med et Ord skal jeg giøre mig uværdig 
dertil, men altid have for Øine den ubrødelige Troskab og 
den allerdybeste Underdanighed, hvormed jeg indtil min Død er 

Deres Kongelige Høiheds 

Min Naadigste Kronprintses og Herres 

allerunderdanigste fødte troe Tiener 

O. Høegh Guldberg. 

Pal. d. 15 Apr. 1784. 



1 5. M. G. Rosencrones Ansøgning om Afsked. 

Allernaadigste Konge. 

J allerdybeste underdanighed iinderstaaer jeg mig at ned- 
legge for Eders Majestæts Throne den allerunderdanigste Bøn 
i Naade at maatte blive entlediget for de mig hidtil anbetroede 
Embeder, til hvilcke det har behaget Eders Majestæt af 
allerhøy esteegen Bevægelse at kalde mig, og udj hvilcke mit 
eeniste formaal har været efter mit beste skiønnehde i alle 
Tilfælde at fremme Eders Majestæts og mit Fædrene Dands 
interesse og derved at fortiene Eders Majestæts allerhøyeste 
biefald. 

Kiøbenhavn d. 15de April 1784. 

allerunderdanigst 
Rosenerone. 



10. Kongl. Reskript om de fire Statsministres Afskedigelse. 

Da Vores Staats Ministre Geheimeraaderne Grev Moltke, 
Steeman, Høgh Guldberg og Grev Rosenerone allerunderdanigst 
have ansøgt om at vorde entlediget fra de Embeder som Vi 



^SO Aktstykker. VI. 

have anbetroet dem saa haver Vores Danske Cancelie strax 
at udferdige de- fornødne Expeditioner hvorved de i Xaade 
fra deres Embeder entlediges. 

Christiansborg d. 15 April 1784. 

Christian R. 



Frederik C. P. 

Til 
Vores Danske Gancellie. 

Originalen med C. D. Reventlovs Haand. 

17. Schack-Rathlou til C. L. Stemaan. 

P. M. 

Ew. Excell. als mein lieber guter freund werdeii mir 
uberaus willkommen seyn wenn Sie belieben werden mir die 
Ehre zu thun, es ist mir aber unmoglich eine gewisse Stunde 
heute zu bestimmen, doch sollte ich meinen dasz ich diesen 
Mittag zwischen 1 und 2 alleine seyn werde. Rechnen Ew. 
Excell., ich ersuche Sie recht angelegentl. dårum, mit volliger 
Gewiszheit auf alle meine Hochachtung und alle meine freund- 
schafft, da ich gewisz nie vergeszen werde dasz Sie Sich be- 
standig als mein Freund erzeigt haben. 

(Copenhagen d. 15. April 1784. 

Schack-Rathlou. 

Original blandt G. L. Stemanns Papirer. 

18. Arveprinsen til Kronprinsen. 

Min AUerkiæreste Neveu. 

De maae vide at der i de seeneste Tider af Kongen to 
Ting hemmelig ere befalte, som jeg erindrer mig. De veed 
vel allereede hvor vanskeligen de Algierske Presenter bringes 
bort, hvad dette ofte har kostet, og hvilken Fortred som vi 
deraf har havt med Spanierne. Kongen besluttede derfor i 



Den 14. April 1784. 281 

Aar, siden Spanierne just ruste sig mod Algier, at lade i 
Marseille Presenterne opkiøbe og derfra bortgaae. 

Etatsraad Hauser har havt Gommissionen som uden Tvil 
denne- Time er udrettet; og Geheimeraaderne Stemann, Guld- 
berg og Rosencrone, som daværende Medlemmer af den 
Extraordinaire Gommission have havt Ordre dertil. 

For at blende Øinene paa Spanierne, siden dette har 
maattet være saare hemmelig, har man endnu ikke afbestilt 
Orlogskibets Equipering, thi ellers var alt røbet. Ordren er 
hos Stemann, som den første i daværende Gommission. 

Det andet angaaer Kom fra Østersøen, som man har 
bestilt for at være sikker paa at forekomme Hungers Nød^i 
Kiøbenhavn, Siælland, etc. Kongen har altid været øm her- 
for, og De er det vist og, bedste Neveu. 

Geh. Rd. Ste'mann har derom havt hemmelig Ordre, paa 
det Rygtet ei skulde opiage Priserne. Alt dette vil De Selv 
strax forstaae; og alle mine ønsker skal stedse være for Dem, 
forblivende til min Død 

Min Elskelige Bedste Neveus 

Troe og hengivne Oncle 

Friderich. 

Christiansborg d. 16 April 1784. 



Aktstykker. VII. 



VII. Regeringsskiftets Gtjennemferelse og nærmeste Følger. 



17. April. 
.1. O. H. Guldberg til Joh. Biilow. 

Allerhøistærede Hr. Marskalk 
Oprigtige Ven. 

Efterat jeg i Gaar med et rørt Hierte af alle de Sinds- 
bevægelser, som den sande Ærefrygt, den virkelige Taknemme- 
lighed og Følelsen selv af min egen hele Tilstand kunne op- 
vække, havde forladt Audiencen hos Vor allerdyrebareste 
Kronprints. overtænkde jeg siden hiemme hos mig selv et 
Spørgsmaal, som Hans Kongelige Høihed giorde mig, og som 
jeg i den Fornemmelses Tilstand, jeg var, ikke besvai'ede saa 
oplysende, som jeg burde. Sagen er denne. Hans Kongelige 
Høihed spurgte mig, om man ikke endnu ved det forrige 
Cabinet havde et stort Kongeligt Segl? 

Herpaa svarede jeg: nei! man havde ikke og havde aldrig 
havt uden det saa kaldte lidet Cabinets-Segl, som Gonferents- 
raad Sporon havde faaet, og som Hans Kongelige Høihed 
Kronprintsen vel havde. Alt dette er sandt, og lige efter 
Bogstaven; thi der har i Cabinettet aldrig været andet Segl, 
og aldrig andet Segl været brugt. Men det, som i det Øie- 
blik, jeg havde den Naade at staae for Vores saa naadefulde 
Herre, ikke faldt mig ind, og saa naturligviis ikke kunne falde 
mig ind, er følgende : Da jeg efter den sidst gjorte Indretning 
skulle forestaae de Expeditioner, som angik det Almindelige, 
syntes ogsaa hos mig et Kongeligt Gabinets Segl at være 
nødvendigt. Det blev da ved Justitsraad Malling nogle Dage 
forud efter H. K. H. Arveprintsens Befaling hos Jøden Signet- 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 283 

stikker Salomon Aaron bestilt. Dette var endnu ikke op- 
kommet, følgelig aldrig seet af mig; og derfor nu, da det ei 
meer tænkdes paa, reent glemt. Dersom nu Hans K. Høihed, 
Vores Naadigste Kronprints, ville i Stilhed ved Dem, min Ven, 
lade sende hen til Signetstikkeren, og spørge derefter, samt 
befale, at naar det var færdigt, skulde det opleveres til H. K. 
Høihed; saa er og dette i Orden. 

Deres Høivelbaarenhed vil i denne simple Fortælling finde 
efter Deres gode Hierte og sande Indsigt Aarsager nok til, at 
dette Signet, som aldrig havde været i mine Hænder, og nu 
ei mere tænktes paa, aldeles ikke kunne falde mig ind i det 
Øieblik, jeg stod for min Herre. Hans K. Hølheds store For- 
stand og ædle Hierte vil da vist allemaadigst undskylde. 

Min Ven ville end videre legge mig for Hans K. Høiheds 
Fødder, og sige, at jeg til Punkt og Prikke har efterkommet 
Høistsammes naadigste Ordre strax i Gaar Aftes, og at jeg 
fandt Indgangen for alt, hvad jeg bad, saa aabnet, at jeg tør 
med Grund haabe den Virkning, som Hans K. Høihed saa 
rørende for mig ønsker. Maatte ogsaa denne min lydige 
Handling være Kongens Søn behagelig! og det er den. Gud 
alle Tings Herre, velsigne og bekræfte og i alt, i alt lyksalig- 
giøre Ham! 

Men De, min Ven, vil spørge til mit Befindende i Dag. 
Jeg er ikke fuld vel, og har maattet bruge noget; men det. 
De nu stedse maae giøre, og vil giøre. De maae elske 

Deres altid sande Ven 
O. Høegh-Guldberg. 

D. 17. April 1784. 

Hist. Tidsskrift, 4. Række I 125. 



19. April. 
2. O. H. Guldberg til Kronprinsen. 

Deres Kongelige Høihed / 

Naadigste Kronprints og Herre. 

Efter allernaadigste Befaling legger jeg herved i en Koffert, 
som jeg har sendt ^til Hr. Marskalk Bulow med en forseglet 
iVøgel, hvad af vigtige Sager og Papirer, som vare her oppe 



284 Aktstykker. VII. 

tilbage. Skulle endnu noget findes, skal det efter allerunder- 
danigste Skyldighed blive opsøgt, og sorteret, og om Deres 
Kongelige Høihed befaler, sendt til Vedkommende Departe- 
mens. 

I de tvende Porte-Feuiller. og hvortil ogsaa Nøglene følge 
forseglede, ere Ting, som jeg har troet, at Deres Kongelige 
Høihed befalede Selv at have i Deres egne Hænder. 

I de to forseglede Æsker i Koflferten ere kun Grønlandske 
Granater, og hvor imellem skal være nogle Rubiner: da man 
har rost begge , bleve deraf ved Steensliber Rude her i Byen 
slebne til Knapper: de bleve indfattede og følge med, ligesom 
og de Steen-Stykker, som vare til overs: endnu bleve slebne 
til et andet Garniture; og de ere ved Guldsmed Thorstensen 
at indfattes. Den i Portefeuillen forseglede liden Æske inde- 
holder ægte Perler efter den derpaa satte allerunderdanigste 
Paaskrift. 

Endnu burde jeg allerunderdanigst bede, at Deres Konge- 
lige Høihed allernaadigst ville lade det Grønlandske Compagni 
give tilkiende, at de tvende Æsker med Granater og Rubiner 
ere aflevert til Deres Kongelige Høihed Selv. 

1 en vedvarende allerunderdanigst Tillid til Deres Konge- 
lige Høiheds dyrebareste Naadq, og med den i alt ubrødeligste 
allerunderdanigste Troskab lever og døer jeg. 

Deres Kongelige Høiheds 

Min Naadigste Kronprints og Herres 

allerunderdanigst troe Tiener 

O. Høegh Guldberg. 

Christiansborg d. 19 Apr. 1784. 



19. April. 
3. Kongl. Resolution om de afgaaede Statsministres m. fl. Pension. 

Allerunderdanigste Forestilling. 

Da det allernaadigst har behaget Deres Kongel. Maytt. under 
den 15 hujus at løslade herr Geheime Raad Græv Moltke herr 



-^r^ — ^ 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 285 

■ 

Geheime Raad Græv Rosencrone herr Geheime Raad Stemann 
og herr Geheime Raad Hoegh Guldberg samt Conferents- 
Raademe Sporon og Jacobi fra deres hidtil havde Embeder; 
saa paaligger det mig i Følge den mig meddeelte allerhøyeste 
Befaling, allerunderdanigst at indstille til Deres Kongel. Maytts. 
allernaadigste Resolution : 

om foranførte Geheime- samt Gonference-Raader fra be- 
rørte dato af skal udgaae af de Ordinaire og Extraordi- 
naire Reglements med det som enhver i sær efter samme 
nyder, og derimod igien ansættes, nemlig: 
Herr Geheime-Raad Græv Moltke, som har havd 7000 Rd. 

Gage med 3000 Rdr. aarlig i Pension; 
Herr Geheime-Raad Græv Rosencrone, som har havd 8000 Rd. 
inclusive 4000 Rdr. Tafifel-Penge, med 2500 Rdr. aarlig i 
Pension ; 
Herr Geheime-Raad Stemann, som har havd 6000 Rdr. aarlig, 
med 2000 Rd. Pension , indtil hannem forundes et Em- 
bede; dog saaledes, at hvad som derfor er mindre regle- 
• menteret ved Finants-Collegio, skal suppleres af Deres 
Maytts. Gasse; 
Herr Geheime-Raad Hoegh Guldbei-g, som har havd 2100 Rd. 
af Skatkammer-Gassen og i Følge allernaadigst Befaling 
af 1 huj, som Stats-Ministre 4000 Rdr., med 2500 Rdr. 
aarlig Pension; 
Gonferents-Raad Sporon, som har havd 2400 Rdr., med 2000 
Rd. aarlig indtil han befordres; men skulle det ham an- 
foilroende Embede indbringe mindre skal det øvrige til- 
føyes af Deres Maytts. Gasse; 
Gonferents-Raad Jacobi, som har havd 1700 Rd. af Skatkam- 
mer-Gassen, samt 600 Rdr. a parte, med 2(XX)Rdr. Pen- 
sion, paa samme Maade; 
og endelig, om det allernaadigst maatte behage Deres Kongel. 
Maytt. at disponere over den Hr. Kammerherre Ployart 
anfortroede Amtmands-Tieneste , han da skal nyde 1500 
Rdr. aarlig Pension fra den Dag af han samme fra- 
træder. 
Om disse Pensioner skal udredes af Skatkammer-Gassen 



286 Aktstykker. VII. 

derom tilbedes ligeledes 1 dybeste Underdanighed Deres Konge- 
lige Majestets allernaadlgste Resolution. 

Kiøbenhavn den 19 April 1784. 

E. H. Schimmelmann. 

Denne allerunderdanigste Indstilling aproberes hermed 
allernaadigst. 



I Vores Geh. Stats-Raad, 

Ohristiansbourg d. 19 April 1784. 



aproberet 
Christian Rex. 



26. April. 

4. Kongl. Resolution gjennem Rentekammeret om Udnævnelsen af 
Gehejmeraad Kristian Ludvig von Stemann til Amtmand over 
hele Haderslev Amt. Ved hans Afgang skal der gjøres nær- 
mere Forestilling om Amtets paatænkte Deling. 



26. April. 

5. Beretning af Riegels om Korrespondancen mellem Kong Frederik 
II og hans Afsending i Kjøbenhavn, Grev Rohde, i Anledning 
af Begivenhederne af 14. April og deres Følger. 

Optagen i G. D. Biehls Historie og derefter trykt i Hist. 
Tidskr. 3. Række V 430 ff. 



30. April. 
6. Theatrets fremtidige Styrelse. 

P. M. 

Da det haver behaget Hans Maytt. Kongen indtil videre 
at Ophæve Over-Tilsyns-Gom missionen for Theatrene, og paa 
min allerunderdanigste forestilling derom allernaadigst resol- 
veret ; 

„At Over -Tilsyns Gommissionen haver at aflevere til 
mig, som den af hans Kongl. Maytt. allernaadigst be- 
skikkede Ober Hofmarskalk, alle Documenter, og hvad 
øvrigt Over-Tilsynet ved Theatrene vedkommer, hvorfor 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 287 

jeg haver at give mit Beviis, og om denne Aflevering 
allerunderdanigst Raport at aflede, og jeg bemyndiges 
saalænge, indtil med Over-Tilsynets Bestyrelse for frem- 
tiden, hans Kongl. Maytts. Beslutning er tagen i den 
forrige Over-Tilsyns-Commissions Sted, alle Anviisninger, 
forf øyninger , og hvad øvrigt derhen hører, at udstede 
og forestaae, hvilket alt skal have samme Gyldighed, 
som om det af Over-Tilsyns-Commissionen var anordnet." 
Saa giver jeg mig den Ære Deres Excellencer og Høyvel- 
baarenhed denne hans Kongl. Maytts. allerhøyeste Resolution 
herved at communicere og overlader til Deres Excellencer og 
Høyvelbaarenheds eget Gotbefindende , naar, hvor og ved 
hvem ovenm*® Sagers Aflevering kan skee. 

(Christiansborg den 30de April 1784. 

Numsen. 
Til 

Deres Excellencer Hr. Geheime Raad Schack, 

Hr. Geheime Raad Høegh Guldberg samt 

Hr. Gonference Raad Jacobi. 

Overhoftnarskallatets Korrespondanceprotokol. 

6. Maj. 
7. Arveprinsen til Grev E. Schack. 

Jeg kan sige at Deres Brev har ret rørt mig meget, knap 
jeg endnu finder mig deri; Dronningen som just var tilstæde, 
da Deres Brev kom blev ligesaa rørt. Hvor ubegribelig en 
Falskhed! jeg kan gierne see Dem i morgen Kl. IOV2 men 
hvor vil De reise hen. Dronningen meener at bedst var, De 
toeg til Fredensborg og blev der til 11. Juni for det første. 
Jeg er altid med uforanderlig tillid endskiøndt jeg i dette 
Øieblik er Dem kuns saare unyttig 

D. 6. Mai 1784. Deres ganske Bevaagne 

Udskiitt: Friderich. 

Til 
Hr. Ober Ceremoniemester Schack paa Slottet. 

Originalen ejes af v. Schack til Nustrow, 
afskreven 1885 af V. A. Secher. 



2>5?< Aktstykker. VIL 

D. 9. Mai 17S4. 
>. .Vnreprittsen til Grer E. Schack. 

Al jeg ei har svaret Dem Kiære Hr. Geheimeraad Schack, 
før paa Deres Brev, af i gaar, er fordi jeg behøvede nogen 
tiid til at fatte mig efter at have læst det. De af Gr. Bern- 
storff dem meddeelte efterretninger ere saare vigtige, i sær 
frygten angaaende, ogsaa har jeg strax ofret alt til vul- 
canus, dog har jeg først forelæst det for Dronningen; thi 
hun bør vide at vogte sig for at give streger, ogsaa har jeg 
bedet hende ei at see Marinelli saa ofte, thi han er vist en 
ond Mand, og hvad hun har sagdt til ham om Dem er. gaaet 
lige til Kronprintsen, thi med Printsen selv er ei forefalden et 
ondt ord siger Dron., ja de har endog skildtes ret munter 
og vel ad siger hun, den samme Mandag, da der taltes om 
Døbe Acten. J øvrigt bifalder Vi be^e at de tager ad 
interim imod Amtet i Flensborg og skal jeg aabne alle mine 
Øren i morgen naar dette kommer for. Paa Tirsdag tales Vi 
næiTnere, imidlertid er jeg stedse Deres meget Bevaagne 

Friderich. 

Udskrift : 

A Monsieur de Schack 

Grand Maitre de Cerémonies 

au 

Chateau. 

Originalen ejes af v. Schack til Nustrow, 
afskreven 1885 af V. A. Secher. 



12. Maj. 

y. Stats-Minister og Geheime-Raad Hr. Andreas Petrus, Greve af 
Bernstorff, anl. at være tillige Ministei ved de udenlandske 
AffaireS. 



(Christiansborg den 12 Maii 1784. 

Sjæll. T«gnelser. 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 289 

12. Maj. 

10. Stats-Minister Grev Bernstorff anl. at være tillige med Præsident 
i det Tydske Cancellie. 



Christiansborg den 12 Maii 1784, 

Sjæll. Tegneiser. 



12. Maj. 

11. Stats-Minister og Geheime-Raad Hr. Friderich Christian Rosen- 
krantz anl. at være tillige med Oberkrigs-Secreterer ved Søe* 
Etaten. 



Christiansborg den 12 Maii 1784. 

Sjæll. Tegneiser. 



13. Maj. 

12. J. L. Reventlovs Indberetning om det ophævede Kabinets Proto- 
koller. 

Deres K. Hd. har naadigst befalet mig, at igiennemgaae og 
extrahere de af Hs. Ex. Hr. Geh. R. Guldberg D. K. H. afleverte 
ProtocoUer hvori alle Cabinets Ordres skulde være indførte. 
Af Hr. Kamraerh. Bulow har jeg til den ende ogsaa imod- 
tagen toe Portefeuiller , hvori jeg ved dets Aabning vel har 
funden sex ProtocoUer, de 4. første ved Hr. G. R. Guldberg, 
den femte begyndt af Hr. Conferentz R. Sporon og den siette 
endnu med reene Blade; men da deres utilforladelige Indrett- 
ning, og den store Ufuldstændighed jeg alleene ved cursorie 
at blade i dem har erfaret, er saa.stor, at jeg ikke seer mig i 
Stand til at efterkomme D. K. H. Befaling saa fuldkommen 
som jeg gierne ønskede og Deres K. Hs. Hensigt udfordrer, 
saa har jeg anseet det for min Pligt, i forveyen og uden Op- 
hold at indberette D. K. H. hvad ved disse ProtocoUer kunde 
være at erindre , for derover underd. at udbede mig D. K. H. 
nærmere Forholds Ordres. 

19 



390 Aktstykker. VII. 

I hvorvidt disse ProtocoUer kan ansees for at have den 
autenticitæt deres Vigtighed nødvendig udkræver, veed jeg 
ikke, da de paa ingen Maade af H. M. Kongen ere authoriserede 
eller igiennemdragne , som ved alle ProtocoUer ellers pleyer 
at skee, men alleene som en anden simpel Copie Bog ind- 
rettede; det eeneste, som giør deres Indhold høytidelig og 
synes at give dem den dem ellers manglende Autenticitæt er 
de faae enkelte Stæder, hvor det har behaget H. K. H. Arve 
Prinds Fridrich selv med egen Haand at indføre visse 
Cabinets Ordres, saasom for Aaret 1773 fol. 3. for Aaret 1780 
fol. 54. og for Aaret 1783. fol. 129. der viiser, at Hensigten 
dog har været, at de i det mindste i Eftertiden skulde vinde 
den Tilliid man nu ey vel kan give dem. Dette vilde i Grun- 
den kun være en Formalitæt, skiønt en meget væsentlig For- 
malitæt som maaskee kunde være glemt og ansees mindre nød- 
vendig, siden Hensigten ventelig har været, at Hr. Geh. R. 
Guldberg selv egenhændig skulde indføre alle Cabinets Ordres 
og hånds Haand saaledes sikkre deres Rigtighed; men den 
Ufuldstændighed der hersker overalt i disse ProtocoUer, giør, 
at de vist paa ingen Maade kan ansees som paalidelige eller 
efterrettelige , men før som en Copie Bog lir. Geh. Guldb. har 
ført til sin egen Efterrettning, hvilket D. K. H. vil erfare ved at 
overveye følgende. 

De føi*ste Aaringer ere næsten alle af Hr. Geh. R. Guldbei^ 
selv indskrevne, men i de seenere Aaringer har Hr. Justiz. R. 
Malling indført de fleeste. De burde alle nødvendig Ord for 
Ord være indførte, men mange ere kun kortelig og deres Ind- 
hold navngiven, saa at de ikke giver den fuldstændige Oplys- 
ning, saadanne vigtige Documenter, hvor hvert Ord er magt- 
paaliggende og nøye burde viides, udkræver. Alt dette kunde 
alligevel, skiønt det ikke er i den Orden, saadanne høytidelige 
ProtocoUer burde holdes i,* hielpes, da det feilende fra ved- 
kommende ventelig endnu er at erholde, men det, som har 
været mig raeest uventende, er den Uorden, med hvilken Ca- 
binets Ordrene ere indførte, saaledes, at mange og meget vig- 
tige aldeeles ere udeladte. Dette kunde, synes mig, ikke være 
skeet, i fald de strax, som de burde, endog forinden de bleve 
vedkommende tilsendt, vare blevne afskrevne. 



Regeiingsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 291 

Protocollerne begynder fra 10. Mart. 1773. efter at Hr. 
Gonferenz-Raad Schumacher, som til den Tiid havde forrettet 
Cabinets-Secretariatet, var bleven Amtmann, og havde afleveret 
Cabinets Seglet og alt hvad til hans Forvaring har været be- 
troet, til H. K. H. Arve Prinds Fridrich. 

Den første Protocoll indeholder for 1778 214 Ordres. 

Den anden Protocoll — — 1774 231 — 

1775 207 — 

r)en tredie Protocoll — — 1776 255 - 

1777 266 — 

1778 ..... 277 - 

1779 282 — 

Den flerde Protocoll — — 1780 343 — 

1781 248 — 

1782 129 — 

1783 70 — 

1784 22 — 

Den femte Protocoll — — 1784 3 — 

Som udgiør i alt . . . :2547 — 

De tree første har Hr. Geh. R. Guldberg, saavidt jeg endnu 
kan see, ført alleene, men i den fierde er Hr. Justiz. R. 
Malling brugt, dog har han selv ogsaa indført endeel, men i 
de sidste Aar færre, ventelig, at han var for overvældet med 
Forrettninger ; han tilstaaer selv i den flerde Protocoll fol. 75. 
at det for den Mængde af Forrettninger, som paafulgte den 
10de April 1781. blev ham umueligt, at indføre den Mængde 
Ordres, som udgick af Cabhiettet indtil d. 17de May, hvorfor 
han i Copie har vedlagt 'dem, men de ere ey vedlagte. 

Til en Prøve har jeg igiennemgaaet det sidste Aar 1783. 
og 1784. for at forelegge D. K. H. den saaledes af mig giorte 
Fortegnelse , om samme maatte flnde D. K. H. Biefald , eller 
jeg anderledes skal indrette den. Dets Antal alleene vil strax 
vise D. K. H. , at mange og de fleeste maae være udeladte 
eller glemte. Forholdets Forskiæl af de sidste Aar er imod 
de foregaaende alt for mærkelig, i sær, da en hver veed, 
hvoriedes alle Gollegier i de sidste Aaringer har været hiem- 
søgt af de saa kaldede Cabinets Ordres, foruden den Mængde, 

19* 



292 Aktstykker. VIL 

visse Embeds Mænd, saasom Politiemesteren skal have faaet, 
og dem, der ere i private Folks Hænder. 



Dette vil være tilstrækkelig, for at viise D. K. H. , den 
Uorden, med hvilken de saakaldede Cabinets ProtocoUer ere 
holdte, saa, at det er umueligt, deraf alleene at faae en fuld- 
kommen og fuldstændig Oplysning om alle siden d. 17 Jan. 
1772. givne Kongelige Befalinger og Cabinets Ordres. Af Hans 
Majestæts Paategninger paa Ansøgninger og Memorialer, af 
hvilke endeel ere at ansee som Cabinets Befalinger, der har 
forandret CoUegii Resolutioner, findes, saa vidt jeg endnu har 
seet, slet intet, som dog ligeledes behøves, naar det skal være 
samlet , hvad H. M. saal. særskilt har befalet. Jeg maae der- 
for underdanigst indstille Deres Kongelige Høyhed. 

Om ikke alle Collegier, Departementer, Commissioner og 
Handels Selskaber ligesom de fornemste Embedsmænd 
saasom, de første Deputerede, Politie Mesteren, Ober 
Marsehalcken etc. maatte. anbefales, at indgive saadan 
Fortegnelse over de siden d. 17. Jan. 72. modtagne Ordres, 
og paa hvad Maade saadant skal skee. Og Om i Hen- 
seende til de, som maatte findes i privates Hænder, og 
ikke ved CoUegierne ere blevne corroborerede nogen Ind- 
kaldelse paa en eller anden Maade skal skee, eller Om 
de, ligesom de efter haanden maatte fremkomme, skal 
afgiøres. 
Af saadanne ere der vist en stor Mængde. 

underdanigst 

Kiøbenhavn d. 13. May 1784. L. Reventlov. 



19. Maj. 

13. Søetatens Kollegier samles i et enkelt: Admiralitets- og Kom- 
missariats-Kollegiet. 

Allerunderdanigst Forestilling. 
Da Deres Majestæt seenest under 30te April 1781 aller- 
naadigst behagede at deele Søe-Etatens Collegii Forretninger, 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 293 

der forhen vare samlede udi et CoUegio, imellem 2de sær- 
skildte Collegier: Admiralitetet for sig og Commissariatet for 
sig, og meddeelte et hvert af dem den Instruction der ved 
saadan Separation allemaadigst blev anseet passende, skeede 
det i den allernaadigste Hensigt, at et hvert af disse Collegier, 
naar det kun havde med de det egentlig tilhørende Ting at 
giøre, kunde med des større Opmærksomhed følge dem og 
ved at have Tid til [at sørge for Orden, Hurtighed og For- 
bædring i en hver Deel, befordre det heele Søe Væsens fulde 
Vel. 

Men da Commandoen og Oeconomien i Søe Etaten staae 
i en nøje Forbindelse med hinanden og der i de vigtigste ja 
næsten de fleeste Ting maa føres indbyrdes Gorrespondance, 
førend Beslutninger kan tages; GoUegierne og, om de, for at 
vinde Tiden og undgaae Vidtløftighed, endog ville forbiegaae 
den Gorrespondance i Sagerne som et af dem især syntes at 
kunde afgiøre alleene, men det andet troede, tillige at være 
dets Sag, saa kunde det lettelig møde at der i et eller andet 
Tilfælde kunde stødes an imod den goede Forstaaelse der bør 
herske imellem Gollegier hvis Sager ere saa nær forbundne 
med hinanden som disses, og standse Opfyldelsen af den 
allernaadigste Hensigt hvorfore de ere separerede. 

For da at hindre all GoUision og hæve den overflødige 
Gorrespondance samt forrekomme all Tvivl om Forretningernes 
rette Inddeelning imellem GoUegierne, kan ieg efter min Over- 
beviisning og af den Erfarenhed ieg haver om Søe -Etatens 
Sager fra den Tid ieg forhen beklædde den mig nu igien 
allemaadigst anbetroede Gharge som Ober Krigs Secretaire 
ikke andet end indsee, at det jo vil være til Deres Majts. 
Tienestes Befordring og befordre Sagernes hurtigere Gang i 
Søe Etaten, at deres 2de GoUegia Admiralitetet og Gommis- 
sariatet igien combineres, hvori- ieg saa meeget meere bestyrkes 
som begge Gollegier (hvis Betænkninger ieg har indhentet og 
her allerunderdanigst fremlegger) heri med mig ere aldeeles 
eenige og intet have imod Foreeningen at erindre. 

Jeg skulle altsaa til Deres Majts. Eeget allerhøjeste For- 
gotfindende allerunderdanigst indstille hvorvidt de anførte Grunde 
maatte findes vigtige nok til igien at combinere Søe Etatens 



294 Aktstykker. VII. 

2de Collegia, da ieg allerunderdanigst holder for at det be- 
quemmest' kunde skee saaledes at begge CoUegiers nuværende 
samtlige Deputerede samlede sig og udgiorde kuns Et Collegium 
under Navn af Admiralitets og Commissariats Collegium. 



Kiøbenhavn den 19. Maji 1784. 



Allerunderdanigrst 



r' 



F. C. Rosenkrantz. 



aproberes 
Christian Rex. 



!24. Maj. 



14. Kongl. Resolution gjennem Kentekammeret om Udnævnelse af 
Gehejmeraad, hidtil værende Ceremonimester E. K. E. Schack, 



til Amtmand i Flensborg Amt. 



26. Maj. 

15. Kongl. Resolution gjennem Rentekammeret om Gehejmeraad 
Ove Høegh Guldbergs Udnævnelse til Stiftamtmand over Aarhus 
Stift og Amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter. 



25. Maj — 2. Juni. 
16. Reformen af den øverste Finantsstyrelse. 

Allernaadigst anbefalet Plan til en forandret 
Indretning af de Kongelige Finantz-Departements. 

Der maatte oprettes et nyt Collegium, under Navn af 
Finantz-CoUegium, hvilket skulde bestaae af alle første 
Deputerede af de Kongelige Cameral- Civil -Departements; af 
den, som hans Majestæt maatte betroe den besynderlige Be- 
sørgelse og Forestillingen af Finants-Sageme; og af 2de Asses- 
sorer. Derimod blev det nuværende Finants-CoUegii Benæv- 
nelse forandret til den meere passende, afFinantz-Casse- 
Direction. 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 295 

I det nye oprettede Finanz-Collegio skulde foreenes alle 
de Forretninger som hidindtil have været fordeelte blant de 
forskiellige Finanz-Departements, dog under følgende Bestem- 
melser og Undtagelser, saaledes at det, som her ikke udtryk- 
kebg er undtaget, som henhørende til nogen af de heretier 
benævnede Departements, agtes at skulle henhøre til det nye 
Finants-Collegium. 

Skatkammeret maatte ikke aldeeles ophæves, men 
nærme sig til sin første Forfatning. Det skulde efter nær- 
værende Plan med de samme tillagde visse Indkomster be- 
stride nogle bestemte Pensioner, og ved Besparelser samle en 
Fonds, som ved overordentlige Tilfælde kunde bruges til 
Statens uundgaaelige Behøvenheder. Dette Skatkammer maatte 
da ogsaa erholde det meere passende Navn af Skatkamme r- 
Direction. 

Efter Rescriptet af 13. Aprill 1782 skal Over Bank 
Directionen være et separat, ikke med nogenDeel af 
Hans Majestæts Finantser i Forbindelse staaende 
Institut, saasom d en forestiller Bankens Interessentskab . 
Naar denne Befaling erholdes i sin Kraft, kan det ikke andet, 
end befæste Landets saavelsom Bankens Credit. Det synes 
følgelig ikke, at ville have gode Følger, om denne Anordning 
skulde svækkes eller ophæves. Forsaavidt altsaa Over Bank 
Directionen forestiller Bankens Interessentskab, forblev den 
aldeeles i sin nærværende Forfatning. Derimod er ved Reso- 
lutionen af 13de Aprill 1782 Over Bank-Directionen paalagt 
Afbetalingen af Hans Majestæts udenlandske Gield, og samme 
i Giengieldelse overdraget adskillige Effecter og Activa, hvilket 
er en af Bankens egentlige Indretning og Bestemmelse ganske 
særskilt Deel af Over Bank Directionens Forretninger, som ikke 
staaer i nogen Forbindelse med Banquens Octroy og Convention. 
Men da disse Eflfecter ere Banken overdragen af den ophævede 
Over Skatte Direction, som egentlig var oprettet til Gieldens 
Afbetaling, saa synes, at disse Eflfecter og Activa, og samme 
Indkomster burde uforandret anvendes til den foreskrevne 
Bestemmelse. Imidlertiid er den udenlandske Gield, som den 
13de Aprill 1782 blev paalagd Banken, ikke meere den selv- 
samme, noget deraf er opsagt, og andre, siden den Tiid nego- 



496 Aktstykker. VII. 

cierede Summer kommen i deres Sted, og nyelig er endnu 
optaget store Summer, hvorved den udenlandske Gield-Etat 
aldeeles er forandret. Over-Bank Directionen opfylder altsaa 
fuldkommen Hensigten, hvorfor disse Activa og Eflfecter ere 
samme overdragne, naar den anvender dem med deres In- 
komster til Forrenteise og Afbetaling af Statens udenlandske 
Gield i almindelighed, uden at indskrænke det til en visz be- 
stemt Gield, eller til visse bestemte Renter, hvilket nødvendig 
alletider vilde indvikle Over Bank Directionens Operationer i 
Finantsernes Operationer. Efter denne her antagne Grund- 
sætning maatte da Over Bank Directionen blot tilkiendegive 
Bank-Comptofa-et , over hvilke af sine Indkomster og over 
hvilke realiserede Effecter hvert Aar til Afbetaling af de uden- 
landske Gapitalier og til sammes Forrenteise kan disponeres. 
Dog maatte Over Bank Directionen have Magt, naar det efter 
Omstændighedernes Beskaffenhed af Finanz-Collegio forlanges, 
at udsette Anvendelsen af de realiserte Effecter til Gieldens 
Afbetaling til en bequemmere Tid, i hvilket Tilfælde dog de 
dertil bestemte Gapitalier maatte blive i Bankens Giemme, 
indtil de paa Finants-Collegii Requisition til deres Bestemmelse 
kan anvendes. Bank-Gomptoiret derimod indberettede igien 
til Over Bank Directionen, hvormeget af Gapitalerne, og hvor- 
meget af Renterne med de anviiste Fonds er afdragen, 
hvilket Over Bank Directionen foranstaltede anført i de ved 
samme førende, og dertil indrettede Bøger, af hvilke dog i 
Fremtid^i alle Passiva maatte udgaae. For det øvrige maatte 
alting forholdes efter ommelte Resolution af 13de Aprill 1782 
for saavidt den foreskriver Realiseringen af disse Eflfecter, og 
Anvendelsen af deres Indkomster og Renter, dog med den 
Forandring, at den Deel af Resolutionen bortfalder, som be- 
stemmer, at, naar disse Activa ikke blive tilstrækkelige til at 
betale Passiva, Manglen, skal erstattes ved nye Activa, eller 
rettere ved Obligationer, som til Over Bank Directionen ud- 
stædes. Kunde det derimod som mueligt formodes, at Finant- 
serne saaledes kunde understøtte Over Bank Directionen, at 
den udenlandske Gield kunde formindskes dertil, at disse 
Eflfecters Indkomster bleve større end den udenlandske Gields 
Renter, saa maatte Overskudet anvendes til Afdrag paa Capi- 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 297 

talen, hvorved disse Over Bank Directionens Fonds vilde 
blive en sinkende Fonds. 

Men hvad anbelanger Capilalers Opsigelse og Afbetaling, 
nye Negociationers Aabning, Banko Comptoirenes Bestyrelse, 
som betreflfer Penge- og Vexelsager, saa niaatte, saafremt 
Tingene ikke skulde blive overmaade forviklede, alle disse 
Sager aldeeles henhøre til Finantserne, hvilket vil .være ganske 
overeensstemmende med Ordene af Rescriptet af 13de Aprill 
1782 saaledes lydende: 

„Paa det Vores Banke maatte være et til Landets Bedste 
aliene bestemt, af Os og Staten umiddelbar garanteret, 
og ikke med nogen Deel af vore Finantser i Forbindelse 
staaende Institut." 

Ligeledes maatte det blive Finantsemes Sag, at anskaffe 
Banken uden sammes Bekostning, den nødvendige Gourant 
Myndt som udi tidtommelte Resolution paale^es Over Bank 
Directionen , men som allerede blev besørget af Overskatte 
Directionen da Banken endnu var Privat Eiendom, og hvilket 
ogsaa synes 'at være en naturlig Forbindtlighed, saalætige 
Hans Majestæt ikke har betalt Sin Gield til Banken. 

Det kunde imidlertiid dog være nødvendigt, at i Tilfælde 
af nye Negociationer, samme bleve aabnede i Over Bank 
Directionens Navn, men dette blev en blot Formalitæt, og 
Finantserne maatte sørge for deres Forrenteise og Afbetaling. 
Det samme maatte finde Sted ved Opsigelser. 

Skatkammerets nærværende Forfatning vil lide en fuld- 
kommen Forandring. Dets anden Indretning, som er op- 
kommet af den ophævede Over Skatte Direction, maatte op- 
høre og forandres til et Gomptoir af Finanz-Gasse Directionen. 
Denne Skatkammerets anden Indretning har nu Indkomsterne 
af Rang- og Extraskatten, af Lotto, af Bankcomptoirenes For- 
deele her i Staden og i Altona etc, desuden eyer den be- 
tydelige Activa, og store Fordringer for anvendte Summer, 
hvilke, saavelsom dens Passiva og reglementerede Udgifter til 
Understøttelser og Præmier, nu maatte gaae over til Finants 
Gasse Directionen, hvorved Balancen af Statens Indtægter og 
Udgifter paa ingen Maade forandres. Det vilde imidlertid 
have sin store Nytte, om over disse afgivne Fordringer og 



Aktstykker. Vil. 

Passiva, Indtægter og Udgifter bestandig førtes Bøger og 
Regnskab udi et separat Comptoir, i hvilke Bøger tillige maatte 
anføres Statens udenlandske Gield, og de til Renterne udfor- 
drende Fonds reglementeres. Thi det maatte paa mueligste 
Maade antages som en Regel, at, førend Gapitaler optages, 
der anskaffes aarlige Fonds, til disse Summers Forrentelse 
saavelsom til Afdrag paa Gapitalen, fordi, naar derfor ikke 
sørges, der intet Middel bliver tilovers, end at betale een 
Gield med en anden, og Renterne med nye optagne Gapitaler. 

Paa samme Maade, som den forrige Overskatte Directions 
Forbindtligheder have været overtagne deels af Over Bank 
Directionen, deels af Skatkammeret, saa maatte og nu Finants- 
Gollegium paatage sig Skatkammerets Forbindtligheder, og i 
Særdeleshed de af Skatkammeret til Over Bank Directionen 
til Gompletering af den for den udenlandske Gield given valuta 
udstædte Obligationer. 

Skatkammerets første Indretning, eller Levningerne af det 
gamle Skatkammer, har for nærværende Tiid Indkomsterne 
af Told- og Gonsumtions Afgifterne, og Recognttionen af de 
ostindiske Expeditioner. Den har desuden Passiva og Activa, 
og foruden Reglementet for Pensioner og Vartpenge, endnu 
et stort Reglement af Udgifter, som deels vedvare i nogle 
Aar, deels ikkun skeer eengang for alle. Denne første Ind- 
retning er formedelst fratagne Indtægter, og betydelige nye 
paatagne Udgifter, udi indeværende Aar i en Underbalance 
af 498,845 Rdlr. , saafremt den skal betale sin Gield. Skulde 
nu alle Equiperings-Omkostniiiger og alle overordentlige Ud- 
gifter deraf bestrides, saa kunde den efter sin nærværende 
Forfatning ikke ansees for at være bestemt til at samle en 
Skat. Finanz-Gollegium maatte derfor paatage sig alle over- 
ordentlige Udgifter af Skatkammerets første Indretning, og i 
Almindelighed alle dens Forskud og Udgifter, af hvad Be- 
skaffenhed de maatte være, undtagen staaende Pensioner, og 
de Vartpenge, som bør ansees som staaende Pensioner. Her- 
under maatte ikke indbefattes Tillæg, nye éxtra Gehalter til 
Kongelige Betientere, og andre Gratificationer og Naadegaver, 
heller ingen Vartpenge, som ikkun vare at ansee som tem- 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 299 

poraire. Pensionerne af den gamle Militaire Enke-Casse maatte 
ligeledes forblive ved Skatkammeret. 

Naar nu saaledes var bestemt Beløbet af dette Skatkam- 
merets Pensions Reglement, maatte samme anviises saa mange 
faste Indkomster, som disse Summer beløbe til, hvorimod 
alle Skatkammerets nærværende Indkomster maatte gaae over 
til Finanz-CoUegium. 

Af Skatkammerets aarlige Besparelser blev ingen nye 
Pensioner anviist, men ald den Fonds, som med Tiden derved 
tilvejebringes, legges op, for ved overordentlige Udrustninger 
til Lands eller til Vands, og ved andre nødvendige og uund- 
gaaeiige Statens Udgifter at komme Finantserne til Hielp, 
naar disse Udgifter overstige disses Ævner og de Fonds de 

É 

kan disponere over. 

Skatkammer Directionen beholdte i øvrigt umiddelbar 
Forestilling- til Hans Majestæt over alt, hvad betreflfer denne 
Fonds, og i Almindelighed over alle dets Anliggender. 

I Henseende til denne første Indretnings Activa og Passiva 
jnaatte det forholdes, som forhen angaaende Skatkammerets 
anden Indretning meldt er. De maatte overdrages til Finanz- 
Gasse Directionen, og kunde et og det samme Comptoir holde 
Regnskab over det, hvad fra begge Indretninger overdrages. 

Den tilkommende Finanz-Gasse Direction maatte 
paalegges at besørge »alle Indtægter og Udgifter, alle Revisions- 
Udmyntnings- Lottosager, som nu henhøre under Finanz-Golle- 
gium, og i Almindelighed alt, hvad betreflfer den besynderlige 
Forvaltning af Mynt- Gassa- og Pengesager, som ikke allerede 
maatte være anbefalet Bank Gomptoirenes Directioner. Men 
hvad som ikke grunder sig paa staaende Resolutioner, maatte 
ved det nye oprettede Finanz-Gollegium foranstaltes, igiennem 
hvilket Forestillingerne til hans Majt. maatte gaae. 

Fra dette Finanz-Gollegium maatte udfærdiges alle 
Kongelige Forordninger og Placater, som betreflTe nye Paalæg 
eller Ophævelse af forrige Skatter, forsaavidt det ikke angaaer 
Told- og Gonsumtions Afgifter eller udfærdiges fra Rente- 
Gammeret, eller og efter deres Natur henhøre til andre De- 
partements. Dog maatte i alle disse Tilfælde fra vedkommende 
Departements først corresponderes med Finanz-Gollegio og 



300 Aktstykker. VII. 

indhendte sammes Betænkning. Ligeledes udferdiges fra Finants- 
Gollegio alle Mynt-Reglementer. Dette Collegium maatte lige- 
ledes i Fremtiden foranstalte alle overordentlige Udgifter, og 
Fonds til Forrenteise af Statens Gield eller Betalingen af de 
opsagte Capitaler, hvortil det dog, for saavidt det betreflfer 
den udenlandske Gield, faaer til Hjelp, hvad af Over Bank 
Directionen hos Bankocontou'et angives at konne^ disponeres 
over. Uonigiengelig nødvendige Pensioner anvises i Frem- 
tiden paa Finanz-Gassen, hvortil herefter paa Finanz-Gollegii 
nærmere Forestilling visse Summer kunne bestemmes, og 
skulde til slige Pensioner anvendes det halve af de udgaaende 
Extra-Gager og Tillæg, som fra Skatkammeret nu igien vare 
henlagte til Finants-Gassen. 

Det maatte ligeledes paaligge Finants GoUegium at sørge 
for Statens Indtægter og Udgifter, og at vedligeholde Statens 
inden- og udenlandske Gredit paa mueligste Maade efter 
Landets og Bankens nærværende Forfatning. 

Videre maatte alle Sager, som have en vigtig Indflydelse 
paa Statens og Handelens Balance, henhøre til dette Gollegii 
Beraadslagninger. 

For nu at sette Finanz-Gollegium i Stand til at opfylde 
alle disse Pligter, vil det være uomgiengelig fornødent, at 
ingen Departement udvirker en umiddelbar Kongelig Resolu- 
tion over nogen overordentlig Udgift, hvorefter det kunde 
disponere over de Fonds, som ere henlagte under dette Gol- 
legii Administration, men at Departementerne i Tiltælde af 
saadanne overordentlige Udgifter, som ikke henhøre til deres 
reglementerede extra Fonds først derom maatte foreenes med 
Finants-Gollegio , eller ogsaa, saafremt de skulde indkomme 
med Forestilling over saadanne Sager, ikke maatte kunne tage 
anden Resolution, end at derover skulde corresponderes med 
Finanz-Gollegio , hvilket derefter havde at indhente nsarmere 
Resolution over saadan Udgift. 

Der maatte heller ikke bevilges nogen Eftergivelse af 
Kongelige Indkomster, som betrefifer Kiøbstæder, Districter, 
Provintser eller heele Landet, eller giøres Forestilling derom, 
uden at desangaaende i Forveien var corresponderet med 
Finanz-Gollegio. 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nænn. Følger. 301 

Iligemaade maatte hverken resolveres eller forestilles an- 
gaaende nogen anden Anvendelse af Kongelige Indkomster, 
som ikke endnu vare indkomne i Finants-Collegii Gasse, af 
hvad Beskaffenhed den end maatte være, uden at i Forvejen 
dermed v^ forholdt paa samme Maade, som det forhen er 
fastsatt i Henseende til extraordinaire Udgifter af Revenner 
som allerede ere indkomne* i Finanz-Collegii Gasse. 

Ingen Garantier maatte forestilles eller udfærdiges uden 
igiennem Finanz-Gollegium. 

Førend der skeer Forestilling ^om at bevilge exclusive 
Handelsprivilegier, om at anordne eller ophæve, forhøie eller 
nedsette Paalæg eller Told- og Gonsumtions Afgifter, om at 
forbyde, bevilge, indskrænke eller udvide Ind- og Udførsel, 
maatte vedkommende Gollegier og Departements correspondere 
med Finanz-GoUegio og indhente sammes Betænkning, saasom 
disse Ting kand have den vigtigste Indflydelse paa Statens 
Indtægt. Af samme Aarsag vil det være nødvendigt, at alle 
Departements indsende til Finants-Gollegium detaillerede Be- 
regninger over Indtægterne som flyde i Finanz-GoUegii Gasser, 
ikke allene over de indgangne Summer men ogsaa over 
Stædet og Maaden af deres Oppebørsel, naar det forlanges, 
samt alle andre Efterretninger, som staae i Forbindelse med 
Statens Indtægter og Udgifter, eller med Landets Handel^ 
Balance; og at de i Almindelighed ikke nægte Finanz-Gollegio 
nogen detailleret Oplysning, som kan have en direct eller 
indirect Indflydelse paa Finantserne. 

Naar der forekommer Deliberationer i Finanz-Gollégio, 
som foranlediges ved Correspondenzen med andre Departe- 
ments, eller som betreffe saadanne Gienstande, der qualiflcere 
sig til 'Forestilling, maatte en Statsminister, som Hans Majt. 
maatte finde for got, dertil at udnævne, træde til Finants- 
Gollegii Samlinger, for at være underrettet om de Ventilationer 
som derved have været foranledigede i Finants-GoUegio, naar 
over slige Gienstande skeer Forastilling af andre Departementer. 
Ligeledes vilde Hans Sanmientrædelse udfordres, naar vigtige 
Spørgsmaal og Anliggenheder, som betreffe den offentlige 
Gredit eller Statens almindelige Interesse, skulde komme under 
Deliberation. 



30^ Aktstykker. VII. 

Ellers vil efter denne Plan den allerhøist anordnede 
extraordinaire Commission ganske kunne ophæves, og alle 
derhen hørende Papiirer og Documenter til Finants-GoUegium 
afleveeres, ligesom og alle Sager, som udfordre en Kongelig 
Resolution, kunne i Fremtiden gaae umiddelbar igiennem 
Statsraadet. 

Over Bank Directionen saavelsom det nye Finanz-CoUegium 
og Skatkammer Directionen kunde strax settes i Activitæt, 
dog kunde Over Bank Directionen og Skatkammer-Directionen 
beholde Forvaltningen og Administrationen af de Sager, som 
nu der ere henlagte indtil det nye Finants-GoUegii nærmere 
Forestilling, og disse Sagers Aflevering til Finanz-Casse Direc- 
tionen, hvilket dog, om mueligt, ikke maatte udsættes længere 
end til Julii Quartals Begyndelse. 

Skulde Hans Majestæt allernaadigst finde for got, at 
approbere denne Plan om Finants-Departementernes Indret- 
ning; fremlegges følgende allerunderdanigste Forslag til at be- 
sette de derved foranledigede Pladser til ' allerhøieste Bedøm- 
melse. 

• » 

Det nuværende Finanz - GoUegium som herefter skulde 
kaldes Finants-Gasse-Direction, beholder sine Depu- 
terede under Navn af Directeurs, og maatte den træde 
dertil, som Hans Majestæt behagede at anbefale Forestillingen 
i Finanz-Sagerne. De nærværende Bogholder Gontoirer ved 
Finanz GoUegio bleve de samme. 

Af det som fra Skatkammeret overdrages, blev indrettet 
et nyt Gontoir, som kunde gives til den nærværende Gontrol- 
leur, Gammer Secretaire Mau, og gik han saaledes af ved 
Skatkammeret. Underbetienteme som staaer ved Skatkam- 
merets anden Indretning under Justiz-Raad Wilkens, kunde 
ansettes ved dette Bogholder Gomptoir uden Tillæg eller For- 
mindskelse. 

Finanz-Gollegium bestod af de første Deputerede af 
de Givil Gammeral Departementer og af 2de Assessores, hvor- 
ved ingen nye Gager udfordres. Til Assessbres foreslaaes 
allerunderdanigst Gonferenz-Raad Agerskou og Etats -Raad 
Wendt, og kunde den sidste paalegges Referatet i Gollegio, 
dog maatte det forbeholdes den, som det besynderlige Tilsyn 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 303 

ved Finantserne anbefales, at foredrage selv de Sager, som 
han maatte linde for got. Desuden 'vil der udfordres en Se- 
cretair til Expeditionen , som det udnævnte Finanz-Collegium 
uden Tvivl vil linde Leilighed at foreslaae Hans Majestæt, 
uden at Udgifterne for AUerhøistsammes Casze forøges. 

Af Over Bank Directionens forrige Medlemmer ere 
endnu tilbage Statsministeren Grev Thott, Geheime-Raad 
Schilden og Gonferenz Raaderne Agerskou, Bang og Colbiørn- 
sen. Efter det Kongel. Rescript af 13 Aprill 1782 skal denne 
Direction bestaae af 9 Medlemmer. I Overeensstemmelse med 
de Grundsætninger, som Hans Majestæt synes at have an- 
taget ved at udnævne Lemmerne til den forrige Stats-Balance 
Direction, og i Aaret 1782 til Ober Bank Directionen, ind- 
stilles til høieste Overveielse, om ikke denne Direction igien 
maatte bestaae af nogle Statsministre, de 3de første Depu- 
terede i Cammeral-Givil Departementerne og af de 2de Gene- 
ralprocureurer for Canzellierne , samt om ikke, Geheime Raad 
Numsen maatte befahles at tage sin forrige Plads i dette 
Gollegio. Paa den Maade vilde Directionen maaskee bestaae 
af Statsministrene Græveme Thott og Bernstorff, og Geheime- 
Raad Stampe, Geheime-Raad Numsen, Geheime -Raaderne 
Græv Schimmelmann, Græv Reventlou og Schilden og de 2de 
General Procureurer, og derimod de øvrige nu derudi værende 
Lemmer udgaae. Denne Over Bank Direction valgte, som 
forestillende Bankens Interessentskab, 3de Stands-Gommiszarier 
af deres Middel. Maaske vilde Hans Majestet finde for got, 
at ophæve sin allerhøiste Befaling af 5te Maii 1782 angaaende, 
at 2de Medlemmer af OverbankDirectionen skulde 
være nærværende ved Bankens Samlinger, hvad 
enten de vare Stands-Gommissarier, eller ikke, 
hvilket de begge dog ikke maatte være, og at alle- 
tider een paa Hgtns Majestæts Vegne skulde agte 
paa hvad der foregaar, da heele Over-Bank-Directionen 
og Bankens Gommissai'ier ere pligtige at vaage over Hans Maje- 
stæts Interesse, og Bankens Beste, og følgelig denne Anordning 
om en GontroUe paa Hans Majts. Vegne synes at være en 
Afvigelse af Rescriptet af 13 Aprill 1782. 



304 Aktstykker. VII. 

Etats-Raad Wendt som hidtil har ført ProtocoUen i Over 
Bank Directionen kunde derfra entlediges, som og af hans 
havte Embede som bestandig Banko-Commissair, og disse 
Forretninger anbetroes Bogholderen ved Skatkammerets anden 
Indretning, Justiz-Raad Wilkens, gom beholdte sine nu nydende 
Vilkaar og Løftet om Forøgelse med 400 Rdlr. , naar hans 
Svigerfader Gonferenz Raad Clasen ved Døden skulde afgaae. 

Samme Justiz-Raad Wilkens blev tillige Directeur i Bank- 
contoiret i Kiøbenhavn, hvorimod Justiz-Raad Frisch, som har 
ganske forskiellige Forretninger, maatte derfra udgaae. 

Det synes og fornødent, at den, som Hans Majestæt 
maatte anbefale Forestillingen i Finanz-Sagerne, blev ogsaa 
udnævnt til Directeur ved Banko-Comptoiret, ligesom og Etats- 
Raad Wendt, som har Referatet af dette Comptoirs Sager i 
Finants-CoUegio. 

Til Skatkammer Directionen kunde maaskee for det første 
udnævnes den, som har Forestillingen for Finantserne og 
Gonferenz-Raad Jessenius Clasen, som har tient Hans Maje- 
stæt i saa lang Tiid. Denne sidste kunde have det nøjere 
Tilsyn ved Forretningerne, og maatte alle Anviisninger under- 
skrives af Directionen. Revisor Hartzen ved Skatkammeret, 
kunde tillige ansettes" som Secretaire, og denne saavelsom 
Gonferenz" Clasen beholde deres havende Gager. 

Imidlertiid forstaaer det sig, at disse forskiellige Kongelige 
Betiente i Betragtning af deres nye Embeder og Forflyttelser 
blive reglementerede paa en anden Maade. 

Ellers vil ved denne Arrangement for Hans Majestæts 
Gasse ingen nye Bekostning foraarsages, men derimod nogen 
Besparelse derved opnaaes. 

Kiøbenhavn den 25 Maii 1784. 

I følge Hans Majestæts allernaadigste Befaling igiennem 
Hans Kongelige Høihed Kronprindsen indleveret til Stats-mini- 
steren Hr. Geheimeraad Stampe til videre Forestilling og 
Expedition igiennem det Danske Cancelie. 

D. 29 Mai 1784. 

E. H. Schimmelmann. 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 305 . 

Allerunderdanigst Foregtilling. 

Da Cancelliet er tilkommen vedlagde Plan, angaaende 
Finantz-Collegii, Skat Kammerets og Ober Banco Direetionens 
Indretning, og af hvem samme skal bestaae, med videre, hvilken 
allernaadigst er befalet, at skal herfra forestilles Deres Maye- 
stæt, saa, i Forventning, at samme finder allernaadigst Appro- 
bation, vedlægges de, efter bemeldte Plans Indhold udfærdigede 
Expeditioner til allernaadigst Underskrift. 

Cancelliet den ^den Junii 1784. Allerun derdanisTst 

H. stampe. Luxdorph. P. Aagaard. Schow. Bang. 

Vi approbere i alt den vedlagde Plan angaaende Finants- 
GoUegii, Skatt-Kammerets og Ober Banco-Directionens Indrett- 
ning, og have forsynet de efter denne Plans Indhold udfer- 
digede Expeditioner med Vores AUemaadigste Underskrift. 
Saa have Vi og til Finantz Sagernes besynderlige Bestyrelse, 
og til at forestille Os samme, udnævnt Vores Geheime-Raad 
Grev Schimmelmann, som herefter skal føre Navn af Vores 
Finantz- og Commerce-Ministre; ligesom Vi have funden for 
godt af særdeles Naade at tillegge Vores Conferentz Raad 
Agerskou og Vores Etats -Raad Wendt for deres Personer 
Navn af Deputerte i dette af Os nye oprettede Finantz-Gol- 
legio. Til at være til Stæde i Finantz-Collegii Samlinger, naar 
der forekommer Deliberationer som foranlediges ved Corre- 
spondenzen med andre Departements, eller som angaar saa- 
danne Gienstande der qualificere sig til Forestilling, have Vi 
udnævnt Vores Statsministre Grev Bernstorff, som ogsaa skal 
træde sammen med Finantz-Collegio, naar vigtige Spørsmaale 
og Anliggenheder komme under Deliberation, angaaende den 
offentlige Gredit eller Statens almindelige Interesse. 

Fridrichsberg i det Geheime Stats-Raad. 
d. 2 Junii 1784. 

aproberes 
Ghristian Rex. 

Resolutionen med Schack-Rathlous Haand. 

20 



30G Aktstykker. VII. 

Samme Dag ere følgende Expeditioner udfærdigede gjennem Danske 
Kancelli : 

A. De Deputerede i Finantz-Gollegio anl. at nuværende 
Finantz-CoUegium i Fremtiden skal kaldes Finantz-Gassa Di- 
rectionen. — Trykt i Uddrag i Meddelelser fra Kentekammer- 
arkivet 1877. 

B. Geheime-Raaderne, Greve af Schimmelmann , Greve 
Reventlou, Schilden, Conferentz-Raad Agerschou og Etatz- 
Raad Went, anl. et nyt Finantz-CoUegii Oprettelse og hvad 
under sammes Bestyrelse skal henhøre med videre. — Trykt 
i Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1877. 

C. Det Kongelige Skatkammer anl. at de ved samme 
værende 2de Indretninger nu skal være ophævede, og de der- 
til henlagde Indkomster at gaae over til den oprettede Finantz- 
Casse Direction, hvorimod en Skatkammer-Directlon udnævnes. 
— Trykt i Uddi-ag i Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1877. 

D. Over-Banque-Directionen anl. hvem samme herefter 
skal bestaae af og i Fremtiden ikkun have at bestille med 
den egentlige Banques Bestyrelse i Overeensstemmelse med 
Octroien og Conventionen med videre. 

Endvidere under 11. Juni: 

E. Geheime-Raad og Gommerce-Minister Hr. Ernst Henrich 
Greve af Schimmelmann anl. at være udnævnt til Finantz- 
Sagernes besynderlige Bestyrelse og føre Navn af Finantz- og 
Gommerce-Minister. 

F. Stats-Minister og Geheime-Raad Greve Hr. Andreas 
Petrus Bernstorff anl. at være tilstæde udi Finantz -Gollegii 
Samlinger med videre. 

22. Juni. 
17. O. H. Guldberg til Kronprinsen. 

Deres Kongelige Høihed 

Naadigste Kronprints og Herre. 

Den besynderlige Naade, som Hans Majestet har havt at 
tillegge mig foruden de 2500 Rdlr. endnu Stiftamtmandens 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nænu. Følger. 307 

fulde Gage, og hvad end meere er, uden Afkortning, er saa 
stor, at mit Hierte derfor føler den allerfuldeste Taknemme- 
lighed. Jeg ville, jeg burde frembære den for Thronen ; men 
Deres Kongelige Hølhed har i denne mig udviste Naade saa 
mærkelig Deel, at jeg tør vove for Dem' at nedlegge den 
allerunderdanigste Taksigelse, som jeg skylder Kongen og 
Kongens Søn. De har, Allernaadigste Herre, lige indtil det 
nøieste opfyldt det naadefulde Løfte, som De værdigede at 
give mig: De har fuldkommen sørget for mig: De har sat mig 
i Stand til at opdrage de mange Sønner til Kongens og Deres 
Tieneste: De har giort den Taknemmelighed, som mit Hierte 
ofrer Dem, ligesaa stor som inderlig. Alle mine Ønsker ere 
for Deres Kongelige Høihed: al min Bestræbelse skal blive at 
giøre, hvor jeg nu er, Kongens og Deres Tieneste med al den 
Flid og Opmærksomhed og Troskab, som jeg bedst kand og 
forstaaer; og i øvrigt at bevare helligen den allerunderdanigste 
Hengivenhed, som altid har levet i min Siel for Kongens ædle 
og eeneste Søn, og som Deres Kongelige Høihed nu har med 
den naadigste Velgiørenhed beseglet. Jeg kom til Aarhuus 
d. 13., og modtog efter Geheimeraad Guldencrones Ankomst 
Stiftets Bestyrelse ved dets Contoirs Aflevering d. 19. Stiftet 
og Stiftamtmanden, som nu er i fuld Virksomhed, legge sig 
da for vor dyrebareste Kronprintses Fødder, visse om Høist- 
sammes allernaadigste Beskyttelse. Denne er det, som i 
dybeste Underdanighed haabes af ' 

Deres Kongelige Høiheds 

Min Naadigste Kronprintses og Herres 

allerunderdanigst troe Tiener 

O. Høegh Guldberg. 

Aarhuus d. 2:2 Jun. 1784. 



18. Kammerherre Johan Ludvig Greve af Reventlou anl. at være 
Deputeret i Oeconomie- og Gommerce-Gollegio. 



Friderichsberg den 7de Julii 1784. 

Sjællandske Tegneiser. 



20 



* 



308 Aktstykker. VII. 

19. Frederik II til Julian^ Marie. 

ce 7de Juillet 17S4. 

Madame ma Soeur. 

J'ai rescu La Lettre de mon Incomparable Reine Le meine 
jom- que ma chere Soeur de Bronswic est arivée ici; nou.s 
nous somes Longtems entretenue d'Elle, mais ce ne sont pas 
des propos a pouvoir apresent Confiér au papiér. Je crois 
cependant que ma chere Reine poura devinér sur quoi rou- 
loient nos Discours. Ma pauvre Soeur s'est trouvée mal au 
Levér de Table: on me fait esperér que ce sera sans Suite. 
Le terns qui mine toute Les chosses Les plus Solides detruit 
insensiblement notre pauvre espece, Les Acteurs changent et 
de nouvelles Sennes se representent, c'est La Le Trein du 
monde, et c'est une Grande folie de croire trouvér de La 
Solidité dans eet etat de vississitudes perpetuelle au quel notre 
espesse est Sans Saice assujetie. Veuille Le Giel Gonservér 
notre Incomparable Reine, perssonne ne Luy sera jamais plus 
tendrement attachée ni ne La Gonsiderera plus que 

Madame ma Soeur 

De Votre Majeste 

Le fidelle frere et beau frere 

Federic. 



8. Juli. 

20. G. D. Reveiitlovs Forslag m. H. t. Rentekammerets fremtidige 
Styrelse. 

Naadigste Gronprintz! 

Deres Kongelige Høyhed har naadigst tilladt mig under- 
danigst at maatte opsette mine Tanker paa hvilken Maade 
ieg som første Deputeret udi Rente-Gammeret og som Referent 
af de danske Sager udi General Told Gammeret formeener 
at kunde paatage mig de mig paaliggende Forrettninger. 

I henseende til Rente Gammeret maae ieg underdanigst 
bede om at Gonferentz Raad Nieman maae paalegges at an- 
tage sig de tyske Sager, at være tilstede ved de tyske Refe- 
rater i GoUegiet og at igiennemgaae alle de tyske Breve for- 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 309 

inden de underskrives. Conferentz Raad Erichsen vil ventelig 
som hidendtil i særdeleshed antage sig de norske og islandske 
Sager. Til det danske Fag maae ieg underdanigst bede at 
foruden Herr Gammerherre Scheel om han ellers forbliver i 
Hente Cammeret endnu een Deputeret maatte ansettes, hvor- 
til ieg underdanigst foreslaaer, om han ellers vil paatage sig 
dette Embede, Etatz Raad Hansen fra Frydendal som er een 
bekiendt redelig og i Landvæsens Sager særdeeles duelig 
Mand. Hvad de Gomitterede angaaer beder ieg underdanigst 
da deres Antall er større end det behøves og deres Duelighed 
og den Tillid de fortiene forskiellig, at ieg naar ieg har lært 
dem at kiende ved Forrettningerne maae allerunderdanigst 
forestille at eenhver af dem settes i den større eller mindre 
Virksomhed som ieg finder at være nyttigst for den kongelige 
Tieneste, endtil de overflødige Gomitterede paa anden Maade 
kan vorde ansatte. Da ieg efter Deres kongelige Høyheds 
Befahling tillige skal være Referent i General Told Gammeret 
saa vil det være umueligt for mig at være tilstede ved alle 
Referater og maae derfore imderdanigst bede at det maae 
være mig tilladt at Referaterne ligefuldt maae foretages om 
ieg endogsaa nødes til ikke at være tilstede, dog at ved alle 
saadanne Referater Sagerne som ere af Betydenhed udsættes 
endtil ieg kan være nærværende. 



Kiøbenhavn d. 8 Juli 17S4. 



underdanigst af 
G. D. Reventlow. 



22. Juli. 

21. Schack -Rathlous Beretning om Forhandlinger m. H. t. det 
preussiske Ægteskab. 

J'ai eu ce Matin un second Entretien avec Mr. le Gbmte 
de Rhode, Ministre de Prusse, quMl m'avoit fait demander 
formellement, et dans lequel il nie dit: Que le Roi Son Maitre 
avoit esperé, que les Ouvertures, qu'il m'avoit faites en der- 
nier Lieu sur le Mariage de S. A. R^« Msgr. le Prince Royal 



310 Aktstykker. VIL 

avec Mad® la Princesse Frederique de Prusse, arreté et eonclu 
entre les deux Souverains, auroient eu l'Effét, que Msgr. le 
Prince Royal eut fait quelques Demarches tendantes å terminer 
cette Aflfaire, mais que tout le Terns ecoulé du depuis n'ayant 
apporté aucun Changement å l'égard du Silence, qu'on obser- 
voit i^i relativement au dit Mariage, Silence que le Roi Son 
Maitre ne pouvoit regarder enfin que comme incompatible 
avec Sa Dignité, il ne lui restoit å lui Comte de Rhode, d*autre 
Ressource que de parler ministerialement å S. E. Mr, le 
Comte de Bernstorff de eet Objet, qui etoit si interressant 
pour Sa Cour; Mais que comme il desiroit ne prendre ce 
Parti que le pliis tard que possible et quand cela seroit 
devenu indispensablement necessaire, il me prioit, non pas 
ministerialement mais sur le méme Piéd qu'il m''en avoit 
parlé la premiere fois, de vouloir tacher de porter Msgr. le 
Prince Royal å rompre ce silence, et å faire vis å vis de Sa 
Cour quelque Demarche, qui pouvoit La mettre au fait de 
Ses Intentions sur I'Affaire en question, ou bien si S. A. R^* 
ne vouloit pas encore faire une Demarche tout å fait decisive 
å eet égard, qu'au moins Elle en fit qui fut analogue å 
l'Amitié qui avoit subsisté de tout Téms entre les deux Cours, 
et qui put mettre la Dignité du Roi Son Maitre a couvert. 

JeLui repondis: Qu'il auroit la Bonté de Se rappeller, que 
dans notre premiere Conversation sur ce Sujet je Lui avois 
donné å connoitre, que je n'étois d'aucune fa^on autorisé å 
entrer en Pourparler sur une Affaire de cett^ Importance, et 
qu'il sentiroit ainsi facilement, que je n'avois ni pu ni du 
faire aucun Usage de la Confidence y relative qu'il avoit bien 
voulu me faire ; Que je ne pouvois encore que Lui repeter ce 
que je Lui avois dit alors, savoir, que le seul Parti, que 
j'avois å prendre, sans avoir recu un Ordre exprés de Sa 
M*® de m'expliquer sur cette Affaire, étoit de m'envelopper å 
eet égard dans le plus profond Silence; Et que pour ce qui 
regardoit Sa Proposition de porter Msgr. le Prince Royal å 
faire quelque Demarche vis å vis de Sa Cour, je m'en rap- 
portois å Lui méme, s'il croyoit que je pouvois me permettre 
de parler å S. A. R^® d'une Aflaire qui regardoit aussi essen- 
tiellement sa propre Personne, sans que S. A. W^ m'y eut 



Regeringsskiftets Gjennerafør. og nærm. Følger. 311 

autorisé en m'en parlant la premiere; que méme entre des 
Particuliers un Ami ii'hasardoit que difficilement de parler 
å l'autre sur un sujet aussi Iniportant sans y avoir été engagé 
par Lui-méme, et que bien moins encore j'oserois le'risquer 
vis å vis du Fils de mon Maitre, auquel, Lui de vant le plus 
profond Respect, il ne pouvoit m'étre permis d'ouvrir un Avis, 
qu'Il ne m'avoit pas ordonné de lui donner. 

Mr. le Comte de Rhode n'opposa rien aux Raisonnements 
et aux Reflexions contenus dans cette Reponse, å laquelle il 
me repliqua simplement, qu'il Se trouvoit dans la situation 
la plus critique et la plus embarrassante, et qu'il prevoyoit 
avec une vraie Peine, qu'il se verroit avant peu dans le Cas 
de devoir parler ministerialement de cette Aflfaire a S. E. 
Mr. le Comte de Bernstorff; Propos, que je fis semblant de 
ne pas entendre et auquel je me dispensois par consequent 
de repondre, de sorte que notre Entretien, dans lequel au 
reste ce Ministre m'å tenii les Propos les plus honnétes et les 
plus obligeants, changea de sujet et n'eut plus absolument 
rien d'interressant. 

a Copenhague le 22 Juillet 1784. 

Schack-Rathlou. 

Paategning: Ce Memoire, ainsi que celui du 12 Juin de 
cette Année, a été communiqué å L^L. E. E. Messieurs les 
Ministres d'Etåt, et remis å S. E. Mr. le Comte de Bernstorff 
pour étre garde d§ns les Archives du Departement des Aflfaires 
étrangeres. 

Schack-Rathlou. 



22. Dronning Juliane Marie til E. Schack. 

Fredensb. d. 24. Julij 1784. 

Jeg seer med megen Fornøielse af Deres Skrivelse, at de 
og Deres endelig lykkelig er ankommen til deres Bestemmelse 
Sted. Jeg ønsker hiertelig, at de maae fmde der all Ære, 
Lyksalighed, hvad Troeskab, Retskaffenhed og en usminket 
oprigtighed kand vendte sig til Belønning i denne usle Verden 



312 Aktstykker. VII. 

Og hvori jeg skal alle-tider tage den oprigtigste Andeel, skiønt 
jeg kan ikke merre biedrage til at befordre den. Jeg iør og 
kand og vil ikke sige meer, men jeg har bedet min Søn at 
give Dem underretning om Aarsagen, hvorfor man ikke kan 
røre ved den beviste Sag,. og det var ogsaa Aai^sag, at jeg 
skrev til Deres Sviger Fader, hvad jeg har skreven, nemlig at 
alting beroede og blev stille, til efter min død; og til den 
Tidt gaaet skal jeg ogsaa kalde mig Deres meget bevaagne 

Juliane Marie. 
Tusend Helsen til deres Kone og børn. 

Udskrift: 

Au Gonseiller Privé et Grand Maitre 
de la céremonies 

Monsieur de Schack 
a 

Flensbourg. 

Originalen, som ejes af v. Schack til Nustro w, 
afskreven 1885 af V. A. Secher. 



6. August. 

23. Geheime-Raad Hr. Hans Henrich von Schilden anl. i ald Naade 
at være endtlediget fra hans hidtil hafte Embeder. 

Ghristianus septimus. 

V. S. G. T. Vi give Dig hermed tilkiende, at vi allernaadigst 
ville have Dig udi al Naade entlediget fra de Dig hidtil an- 
betroede Embeder som første Deputeret i vores Rente-Kam- 
mer, Deputeret i vores Finantz-CoUegio og vores Finantz- 
Gasse-Direction; Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at 
rette; Befalende etc. 

Friderichsberg den 6te Augustii 1784. 

Sjællandske Tegneiser. 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 313 

6. August. 

24. Geheime-Raad Hr. Christian Detlef Friderich Greve Reventlou 
anl. at være første Deputeret udi Rente-Kammeret og Rergværks- 
Directorium. 



Friderichsberg den 6te Augustii 1784. 

Sjællandske Tegneiser. 



25. Geheime-Raad Hr. Christian Rrandt anl. at være herefter første 
Deputeret udi det vestindiske-guinæiske Rente- og General-Told- 
Kammer. 



Friderichsberg den 6te Augustii 1784. 

Sjællandske Tegneiser. 

19. August. 

26. Schack-Rathlou til Joh. Biilow, om den af Kronprinsen paa- 
tænkte Omdannelse af Danske Kancelli. 

P. M. 

Jeg er rett meget bekymret, Min kiære Venn. Hds. Kgl. 
Høyhed Gronprinzen vill endelig have en Forandring og en 
hastig Forandring i det Danske Cancellie, og har talt med 
mig derom i Gaar. Sandt er det, at den i mange Henseende 
behøves; Sandt er det og, at intet kand være meere smigrende 
for mig, end at Hds. Kgl. Høyhed troer, at jeg var i Stand 
til at iverksette denne Forandring naar bemelte CoUegium 
blev mig anbetroet; Men paa den anden Side kand dette, 
saa længe den gamle og værdige Geheime-Raad Stampe lever, 
ikke skee uden at bedrøve ham, hvortil jeg paa ingen Maade 
kand eller bør bidrage; Og ikke heller kand det skee med 
Nytte, uden at adskillige af de første Mænd i Gancelliet tilUge 
udgaae med Geheime-Raad Stampe, hvilket eflfter en løsehg 
Beregning vill koste nogle Tusinde Rdlr. i aarlige Pensioner. 

At lade een af de nu værende Deputerte strax gaae ud 
af Gancelliet og at sette Hr. Grev Ludwig Reventlou i hånds 
Stæd igien kunde have sin Nytte, og jeg for min Deel ønsker 



314 Aktstykker. VII. 

intet bedre end at arbeyde med Grev Reventlou i det Fag; 
men skulde band udrette der noget virkelig nyttigt, saa 
maatte band strax begynde med at legge en Plan til een heel 
forandret Arbeyds-Maade i Cancelliet, da der hellers ikke blev 
vundet noget ved bands bastige Indtræde; pg dette troer jeg 
neppe band selv vilde paatage sig, førend den Mand som 
han veed at Hds. Kgl. Høyhed bar tiltænkt den første Plads 
i Cancelliet, kunde tage Deel i een saadan Plans Udarbeydelse, 
ikke heller, jeg nægter det ikke, vilde det være trøstelig for 
mig, om jeg skulde være den Mand, at en anden, i hvem det 
end var, havde lagt den Plan som jeg siden skulde udføre. 

Jeg ønsker altsaa inderlig, at Hds. Kgl. Høy hed vill være 
saa naadig og endnu have nogen Taalmbdigbed med det 
Danske Cancellie. Jeg skal paa min Side giøre hvad jeg 
kand i min nærværende Forfatning, for at i det mindste alt 
det der kommer til Forestilling fra Cancelliet skal blive fuld- 
kommen oplyst og afgiordt som det bør, og ligeledes skal jeg 
drive paa Expeditionernes hastige Udferdigelse, hvilket dog ere 
Hoved-Poster; Og blive da ikke alle Manglerne rettede paa 
eengang, saa maae man betænke, at det er bedre at gaae til 
Verks med langsomme men sikkre Skritt, end formedelst alt 
for hastige Operationer ikkuns at giøre det halve gode man 
kunde og burde giøre. Rett offte sandes det franske Ord- 
sprog: le Remede est pire que le Mal. 

Forestill dette Hds. Kgl. Høyhed, Min kiære Venn, naar 
Leylighed gives. Jeg veed dog, at Hånd værdiger mig at troe; 
at jeg ønsker den Kongelige Tienestes beste Befordring, og 
at Hånd vist ikke vill bedrøve mig. Bedrages jeg ikke i 
dette mit Haab, saa bør jeg ogsaa troe, at Hånd i een Sag 
som just angaaer det Fag hånd vill bruge mig udi, snarere 
vill følge mine Raad end andres, og Hds. Kgl. Høybed kand 
af Sagens Natur selv finde, at jeg herudi handler heel upartisk 
og uden Hensigt til min egen Agrement, thi for mig, om jeg 
havde megen Ærelyst, var det joe behagelig saa snart som 
mueligt at blive den første i det første Collegio i Landet. 

Kiøbenhavn d. 19de Aug. 1784. 

Scback-Rathlou. 

Originalen i Sorø Manuskriptsamling (37 b. 9.) 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 315 

31. August. 
27. O. H. Guldberg til P. G. Schumacher. 

Høi-Velbaarne Hr. Kammerherre 
AUerhøistærede Ven. 



Begge have vi med Iver tient vort Fædreneland: vor 
Tieneste er erkiendt af det bedste Herskab og paaskiønnes 
af indsigtsfulde Retskafne baade i og uden Landet; og dette, 
kiereste Ven, er det os ikke nokV Al Utaknemmelighed og 
hvad dermed er foreenet, hvad enten som Aarsag eller Følge, 
alt dette staaer nu saa i vort forbigangne Livs Historie. Men 
det Nærværende; det er os vigtigt: at kunne leve, at kunile 
trøste sig. at kunne have eller give sig Arbeide, og finde eller 
søge, hvad der kand fornøie og udvide vor Indsigt, dette, min 
Ven bliver Hovedsagen; og hvor glæder jeg mig, at jeg af 
min Vens Brev seer , at dette kand De , dette forstaaer De, 
man handle i det øvrige med Dem, som man vil. Tak for 
alt det af Deres Brev, som hører derhen ; thi derom at under- 
rettes og deri at roliges, var mit Hierte saare ønskeligt. I det 
mindste veed jeg nu, at paa Deres indgivne Ansøgning og 
Forestilling maae saa Svaret blive, som det kand, er dog min 
Ven lykkelig og forstaaer at være det. Hr. Græve Bernstorff 
har virkeligen meget gpt, meget ædelt i Tænkemaade og 
Sindelav: dette er vist; men hvad den anden angaaer, om 
hvilken der er blevet sagt min Ven adskilligt Got ogsaa for 
Dem Selv, saa ville De kun slet intet vente, og begge ville 
Vi derom tie, ihvorvel jeg med Vished troer, at den, som 
derom har talt Dem saa fordeelagtigen, selv meente sig over- 
beviist; thi denne er en god ærlig Mand; men den anden er 
Ustadighed selv, og nu alt det modsatte af hvad han for tre 
Aar siden var. Denne Efterretning kand De ansee for tilfor- 
ladelig 

Aarhuus d. 31 Aug. 1784. 

Elsk altid 

Deres sande Ven 

O. Høegh Guldberg. 



3 16 Aktstykker. VII. 

28. Frederik 11 til Juliane Marie. ce 16 gbre 1784. 

Madame ma Soeur! 
Il n'ya qu'une fasson de pensér Sage et filosofique 
Comme celle de mon Incomparable Reine, qui puisse metre 
depuis Le Septre a la Houlette Les hommes aux xiessus 
d'une Multitude d'evenements, que La Vississitude de La for- 
tune produit Nessessairement ; Ce qui est un bonheur aux 
yeux du public puissance, autorite, Despotime, n'est aux 
yeux de L'homme depourvii de prejugéz qu'illustres Ambaras 
et dissipassion perpetuelle de L'esprit qui ecartent Nos penssées 
de Notre perssonne et nous empechent de reflechir a Nous 
memes. Une Vie reconcillié et debarassée de tout Soin setran- 
gérs est bien preferable au Tumulte des aflfaires, et aux 
Soins assidus que Les Souverains doivent employér pour Le 
bonheur de Leur peuples; je Suis perssuadée que Mon Auguste 
et chere Amie est plus heureuse actuellement que Lorsqu'EUe 
etoit Chargée de tout Le fardau du Danemark; Elle a vu 
que j'avois devine que Les fanfaronades Suedoisses n'etoient 
qu'un jeu d'ostantation et un Desir du Roy de Suede de 
faire parlér de Luy dans Les Gazettes; eet esservelé d'Elliol 
a Donné L'allarme a CopenhagueJ' et des Ministres Credulles y 
ont donéz a plain Goliér. Mon Incomparable Reine n'en a 
pas tenu Compte, et Gette Algarade ne fait honneur a ni L'un 
ni L'autre parti. Mon Elloignement m'empeche de pouvoir 
aspirér au bonheur de voir de Sitot mon Incomparable Reine. 
Le prince de Hesse ira a Gopenhague pour Mariér Sa fiUe 
au Prince Royal et pour Gouvernér S'il Le puit Le Danemarc ; 
il a perdu ce charlatan de St. Germain et pour L'en GonsoUér 
on L'inisira inssenssiblement dans Les affaires. Des Lors une 
Rivalité declarée avec Berenstorf, et ce sera a qui Des Deux 
Gulbutera Son Antagoniste, voila une petite profesie, qui 
m'est echapée Gourentus Gaiamis, j'en demande pardon a mon 
Incomparable Reine, en L'assurant du tendre attachement et 
de La haute Gonsideration avec Laquelle je Suis 

Madame ma Soeur 

De Votre Majesté 

Le fidele frere et beau frere 

Federic. 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og nærm. Følger. 317 

29. Etatz-Raad Wilhelm August Hansen, anl. at indtræde som De- 
puteret i Rente-Kammeret. 

Christiansborg den 20de Octobr. 1784. 

Sjællandske Tegneiser. 



3. Nov. 1784. 

30. Kongehg Resolution om Nedsættelsen af en Landbokommission, 
paa Rentekammerets Forestilling af 2. Nov., nedlagt efter Kon- 
gens mundtlige Refaling til G. D. Reventlov. 

Indbenieldte Vores mundtlige Befaling bliver herved stad- 
fæstet, og er det saaledes Vores allemaadigste Villie, at Vores 
Geheimeraad og Amtmand over Frederiksborg og Kronborg 
Amter, Henrich Levetzow, Vores Gehehneraad og første De- 
puteret i Vort Rentekammer, Grev Christian Ditlev Friderich 
Reventlow, Vores Kammerherre og Deputeret i Vort Øeconomie- 
og Commerce-Gollegio , Grev Johan Ludvig Reventlow, samt 
Etatsraad og Directeur for den grønlandske etc. Handel, 
Wilhelm August Hansen, sammentræde i en Commission, ved 
hvilken Justiceraad og Committeret i Vort Rentekammer, Niss 
Hammeleff fører Pennen, som Secretaire, for med hinanden 
at undersøge og overlægge paa hvad Maade og ved hvilke 
Midler samtlige Vore Fæstebønders og Huusmænds Vilkaar 
paa Friderichsborg og Kronborg Amter, saavidt mueligt kunne 
forbedres ved den fordeelagtigste oeconomiske Indretning og 
ved efter Omstændighederne, i sær hvor det kan skee uden 
Afgang udi Vores Indkomster, at forunde dem Eiendom; 
hvorom alt benævnte Commission Tid efter anden, ligesom 
den i dette vidtløftige Arbeide avancerer, skal indgive sine 
udførlige allerunderdanigste Indberetninger og bestemte For- 
siage til alle i dette Øiemed, efter dens bedste Skiønnende, 
njadvendige og tiehlige Foranstaltninger, med videre; hvilke 
Indberetninger Vort Rentekammer med alt, hvad ellers til 
Vores Hensigt kunde tiene til Oplysning Os udførligen aller- 
underdanigst haver at forestille til nærmere allemaadigst Re- 
solution. 



318 Aktstykker. VII. 

Og da de første Indretninger ved Fælledskabets Ophævelse, 
Gaarders og Huuses fornødne Udfløtning og Indretning med 
videre, ville medføre betydelige Omkostninger: saa autorisere 
Vi Vort Rentekammer, efter Gonmiissionens derom indkom- 
mende Forsiage om disse Udgivter at correspondere med Vort 
Finance-Gollegium, og derefter om samme at giøre allerunder- 
danigst Forestilling. 

Christiansborg Slot den 3die November 1784. 

Christian Rex. 



G. D. Reventlow. J. Erichsen. 



Vorndran, 



31. O. H. Guldberg til P. G. Schumacher. 



19. November. 



Høivelbaarne Hr. Kammerherre 
AUerhøistærede Ven, 

Jo! vist nok har jeg faaet de ærede Breve, som De have 
undt mig, læst dem med Fornøielse, og just agtet at besvare 
dem, da Deres sidste ærede nu indløb mig, for da tillige at 
takke for begges hele Indhold ; undskylde, at jeg nu først iagttog 
min Skyldighed og venligst bede Deres Høivelbaarenhed, at 
unde mig en Brevvexling, der ikke foruleiliger mig (thi nu 
har jeg vist saa megen Tid) og heller ei kand andet end 
glæde mig; thi De er min Ven, og De kand ikke skrive uden 
læseværdigt. Ogsaa hender Dem intet, uden hvad De deeler 
med mig: jeg reiser med Dem; thi mine Ønsker følger Dem, 
og Gud Selv ledsage Dem. 

Modtag min oprigtigste Lykønskning til den prægtige 
Ring, og til den hele dobbelte Gave fra denne store Printsesse. 
Alt dette saa Udmærkende er truflfet, hvor det var fortient, 
og kiert, ja saare kiert er det mig, at sande, skiønt for et 
Øieblik miskiendte, Fortienester ere blevne til sand Ære for 
Verden paaskiønnte. Ogsaa dette, min Ven, deeler jeg med 
Dem. Ei mindre har det fornøiet mig, at man dog har givet 



Regeringsskiftets Gjennemfør. og næim. Følger. 319 

Dem 1000 Rdlr.: vist nok har Græve Bernstorff deri viist sig 
retskaffen: jeg nævner ham, fordi jeg veed det, og fordi han 
eene dog har Følelse. 

Min Ven af Vane har skrevet om Europas nu værende 
vaklende Tilstand, og strax, kied deraf, tu tollis manum de 
tabula. Mig gaaer det ligesaa, at jeg heller ikke gider enten 
skrive eller tale derom. Dog fordi D. H. nu har saa villet, 
saa vil jeg kun sige Dem, at i mine Tanker bliver hele Stri- 
den imellem Keiseren og Hollænderne til en blot Bevægelse, 
saafremt Frankerig og Preussen ikke vil, at der nu skal op- 
staae en almindelig Krig. Neppe skulle jeg af allehaande min 
Ven endnu bekiendte Omstændigheder kunne slutte, at disse 
to Magter endnu ville blæse i Krigsbasunen. Det skeer vist; 
men jeg troer, ikke endnu. Vinteren bliver nok anvendt til 
Mellem handling, og Tretten bilagt. Dog hvor let kan man 
feile; og altid bør man sige: il faut voir. Hvad os angaaer, 
da er det vel og klogt, at holde sig in statu qvo, og liste sig 
fra nye og andre Forbindelser. Siden Rusland skiftede System, 
var jeg aldrig rolig; thi meer nu end nogen Tid behøver 
Danmark at tælle hvert et Skridt. Glad er jeg, at det er 
ikke mig nu, hvis Stemme skal høres; thi nu bliver det kun 
min som hver god Borgers Pligt at udbede sig for Regieringen 
Viisdom og de bedste Ijtaad; og troe mig, min Ven, mine 
Ønsker for mig selv da kunne ei. være meere levende, end for 
Regieringen nu. Staten er det blivende: vi andre, hvem vi 
end ere^ ere kun Træk-Fugle. 



Deres Høivelbaarenheds gode Ven 
O. Høegh Guldberg. 

Aarhuus d. 19. Nov. 1784. 



i 



Rettelser. 

Side 64 Lin. 6 f. n.: thas, læs: thai. 

— 68 — 19 f. o.: o, læs: of. 

— 69 — 17 f. n.: hy, læs: by. 

— — — 6 — instrumen, læs: instrument. 

— 74 — 3 — vas, læs: was. 

— 76 — 1 — wass, læs: was. 

— 111 — 18f.o.: P.L., læs: P. C. 

— 135 — 6f. n.: A.Schumacher, læs: P.C.Schumacher 

(ligesaa S. 147, 151, 152, 155). 

— 146 — 5 — considoralion , læs: consideration. 

— 212 - 9f.o.: der, læs: det. 

— 215 — 3 f. n.: for at, læs: at. 

— 277 — 13 — Men,- læs: Med. 



I! 



•n^t- 










^. 



^ 









7 








5^^^!;«' <^> 



'A^H^f^L^ 




c 




féf'i/h^yj 











^^i^(tx»w^!^ 








'fi^f't^ 



M^i^/y^ 




tlcMv 



å. 




^Cr*«« plMt. 



^le^ei 



.å 



Personregister. 



321 



Personregister. 



Aagaard, P., Deput. i Dsk. Kane, 

100, 115. 

Aggerskov, C, Deput. i Finanskoll., 

158, 176, 179, 302 f., 305 f. 
Ahlefeldt, H. A., Generalløjtnant, 41, 

101, 115, 264. 

Ancher, Carsten, Deput. i Bjerg- 

værksdirekt., 159. 
Anna Caroline, Hertuginde afBruns- 

vig-Bevern, 98, 101, 264 f. 
Anton Ulrik, Prins af Brunsvig- 

Wolfenbuttel, 132. 

Bach, Frisør, 188. 

Bang, O. L., Generalprokurør, 179, 
303. 

Bardenfleth, F., Deput. i Rentek., 
116, 158 f. 

Bastholm, Chr., Hofpræst, 93, 101. 

Baudissiu, H. F., D^put. i Tyske 
Kane, 122. 

Berger, Chr. J., Christian VIFs Liv- 
læge, 184. 

Berner, A.. Deput. i Rentek., 116, 
159. 

Bernstorff, A. P., Statsminister, 13— 
15, 21 f., 24, 32, 35, 39—41, 43-5, 
50, 54, 60 f., 63—8, 71-5, 77-82, 
84, 89, 91 — 3, 97, 100—2, 105, 
115f., 118-27, J30, 135, 153-5, 
186 f., 199, 202f., 206f., 218, 221 f., 
224, 229—37, 239, 241, 266 f., 272, 
275, 288 f., 303, 305 f., 310f., 315f., 
319. 



Bernstorff, A. P., hans Sønner, 125, 
130. 

— , Henr. Frederikke, Grevinde, 41. 

— , J. H. E., Statsminister, 40. 

Bevern, se Anna Caroline, Frederik 
Carl. 

Bismarck, Aug. Wilh., preussisk 
Gesandt, 123. 

Blome, Otto(?), dansk Gesandt i 
Frankrig, 93. 

Bodendick, Joh. Chr., Livkirurg, 9 f., 
12 f., 16, 24, 40, 42 f., 50, 80 f., 
99, 117, 239. 

Brandt, Chr., Deput. i Generaltoldk. 
m. m., 313. 

Brockenhus, H. A., Stiftamtmand, 94. 

— , Johan Ludvig, Kammerjunker, 90. 

Bugge, Fuldmægtig, 170, 257. 

Bulow, Christian, Kaptejn, 49. 

— , Joh., Kmjkr., senere Hofmarskal, 
3, 10-2, 15, 20-3, 25-30, 38, 
42, 47-51, 67, 70 f., 80- 100, 102, 
109, 112, 117, 182, 188 f., 194, 
201, 203 f., 211, 222, 237-9, 241, 
253, 263 f., 272, 282 f., 289, 313 f. 

Carl, Prins af Hessen-Cassel, 67, 
316. 

Caroline, Prinsesse af Brunsvig, 87. 

Caroline Mathilde, Dronning, 44. 

Carstens, A. G., Direktør i Tyske 
Kane, 115, 122, 125, 234, 303. 

Clasen, J., Medlem af Skatkammer- 
direktionen, 304. 

21 



3i>2 



Personregister. 



Classen, P. H., Deput. i Kommerce- 

koUegiet, 116. 
Colbjørnsen, J. E., Prof. og Medlem 

af Bankdirektionen, 179, 303. 
Cramer, Prof. i Kiel, 13 f., 40, 42, 

80 f. 
Czekalewski, russisk Legationsraad, 

152. 

Desmercieres, Elisabeth Sofie, Ge- 
hejmeraadinde, 265. 

Eickstedt, H. H., Statsminister, 9, 
11, 17, 30, 32, 38, 40 f., 43 f., 48 f., 
51, 66, 81—3, 86, 88 f., 90, 94 f., 
98-101, 115, 117 f., 121, 131, 141, 
179 f., 186-92, 195, 236, 253, 
255 f., 259 f. 

— , Generalinde, 256. 

Elisabeth, Prinsesse af Wurtemberg, 
132, 138-40, 146. 

Elisabeth Christine, Frederik II af 
Preussens Dronning, 61, 146, 148. 

Elliot, Hugh, engelsk Gesandt, 57— 
79, 316. 

Engelstoft, Laurids, Historiker, 106— 
112. 

Erichsen, J., Deput. i Rentek., 89, 
116, 159, 182, 309. 

Eyben, Fr. L., Kammerherre, 14, 82. 

Ferdinand, Hertug af Brunsvig, 61, 

122 f., 125, 133. 
Fontenay, A. N., Kontreadmiral, 101, 

264. 
Fox, Charles, engelsk Statsmand, 64. 
Frans I af Østrig, 146. 
Frederik, Arveprins, 4-6, 34 f., 37 f., 

43, 58f., 62, 70, 72, 77, 83, llOf., 

170, 181, 188, 254f., 274-6, 280f., 

287 f. o. fl. St. 
Frederik II af Preussen, 59-61, 82, 

122-4, 126, 132-5, 137 — 45, 

147-51, 154, 245, 260 f., 286, 

308-10, 316. 
Frederik Carl Ferdinand, Hertug af 

Brunsvig -Bevern, 54, 101, 106, 

264 f., 270. 



Fredferik Vilhelm II af Preussen, 24, 
134, 141-6, 260 f. 

Frederik Vilhelm III af Preussen, 
140. 

Frederikke Charlotte Ulrika, Prin- 
sesse af Preussen, 24, 41, 46, 61, 
68, 82 f., 87, 90 f., 140-6, 148 f., 
260 f.. 310. 

Frelse, G. F., Kommitteret i General- 
toldk., 160. 

Frisch, H. M., Bankdirektør. 180, 
304. 

Gedde, V. H. R. R., Kammerjunker, 

38, 43-5, 90, 95 f., 117, 188, 253. 
St. Germain, General, 316. 
Gude, Jacob, Justitsraad, 101. 
Guldberg, Chr. Høegh-, Generalmajor, 

107 f. 
— , Ove Høegh-, Statssekretær, 100, 

127-9, 256. 258, 278-80, 285—7, 

294 o. fl. St. 
-, Høegh-, Fru, 100. 
Gustav m af Sverrig, 107, 316. 
Gustav IV Adolf af Sverrig, 140. 
Guldencrone, G. F., Stiftamtmand i 

Aarhus, 307. 

Hammeleff, Nis, Kommitteret i 

Rentek., 317. 
Hansen', V. A., Deput. i Rentek., 

309, 317. 
Hansteen, Chr., Kommitteret i Gene- 

raltoldk., 159. 
Harbou, F. H. W., Kammerjunker, 

30, 82. 
Hartzen, G. N., Sekret, i FinanskolL, 

304. 
Hauch, A. , Deput. i Generalitets- 

koll, 115. 
Hauser, Etatsraad, 281. 
Haxthausen, C. A., General, 6, 67, 

234, 263, 268. 
— , G. C. , ^ Overhofm. ved Sorø 

Akad., 93. 
Hee, Kronprinsens Lærer, 184. 
Heinen, A. C, Kammerherre, 264. 



Personregister. 



323 



Hemmertske Handelshus, 171—3. 
Hennings, Aug., Deput. i Kommer- 

cekoU., 103-5, 160, 180 f. 
Hjelmstjerne, Fru, 101 f. - 
Holm (nobil. Holmskjold), Th., Ge- 

neralpostdirekt., 94 f., 100. 
Holm er, F. L.. olden burgsk Minister, 

123-7. 
Holst, Kammerjunker, 88. 
Holt, Andreas, Deput. i Bjergværks- 

direkt., 159. 
Holten, Vicekommandant i Citadellet, 

268. 
la Houze, fransk Gesandt, 123. 
Huth, Vilh., General, 16, 24, 32, 

35, 39, 42, 50, 54, 67 f., 71, 83, 

86 f., 89, 93, 101 f., 115, 204-11, 

223, 229, 231, 234, 240 f., 263, 

266 f., 273. 
Høegh, K. G., Kammerjunker, 93. 

Jacobi, G. F., Forelæser hos Chr. VII, 

93, 233, 285-7. 
Janson, H. F., Professor, 100. 
Jessen, Frederik V's Kammertjener, 

82. 
Juel (Juul), Amalie Christiane, 95, 

265. 
— , Chr. Sehested , Gehejmeraad, 

102. 
~, Frederik Ludvig, dansk Gesandt 

i Stockholm, 100. 
Juliane Marie, Enkedronning, 4 f., 

31, 35, 37 f., 43, 50, 58 f., 62, 67 f., 

83, 92, 94- 6, 98, 106 f., 109 -11, 

121, 132-5, 137-42, 145-51, 

242—50, 254, 260 f., 287 f., 308, 

311 f., 316 o.fl.St 
Jørgensen, J., Stadshauptmand, 101, 

271. 

Kaas, F. C, Admiral, 100, 116, 123 f. 
Katharina II af Rusland, 60, 134 f., 

138 f., 146, 152, 155, 318. 
Kaunitz, Fyrst, østrigsk Minister, 

147 f. 
Krabbe, F. M., Deput. i Admiralitets- 

koll., 100 f., 116, 264. 



Kratzenstein, C. G., Professor, 89. 

V. Krogh, Godske Hans, Kammer- 
junker, 90. 

Kønemann, dansk Legationssekr. i 
Stockholm, 136. 

Lavåtz, Chr. O.. Kommitteret i Kom- 

mercekoUegiet, 160. 
Lerche, Fru, 98. 
Levetzow, H., Amtmand, 317. 
Louise Augusta, Prinsesse, 4, 106— 

12, 265. 
Lous, C. C, Navigationsdirektør, 89. 
Lowzow, A. G., Marskal hos Arvepr. 

Frederik, 102. 
Lunde, H., Deput. i AdmiralitetskolL, 

116. 
Luxdorph, B. V., Deput. i Dsk.Kanc, 

100-2, 115, 228, 237, 264. 
Luhe, V. der, Overhofmesterinde. 

100, 264 f. 
Lykke, Kjøbmand, 82, 98. 
Løvenskjold, Magdalene, Gehejme- 

raadinde, 86. 

Majol Kammertjener, 188. 
Malling, Iver Chr., Kabinetssekr., 

169 f., 282, 290 f. 
— , Ove, Kommitteret i General- 

toldk., 159 f. 
Maria Feodorowna, Storfyrstinde, g. 

m. Poul I af Rusl., 132, 138, 140. 
Marie Sofie Frederikke, Prinsesse af 

Hessen, 91 f., 316. 
MarineUi, 288.' 

Mau, H. A., Bankbogholder, 302. 
Moltke, A.F., Deput. i Generalitets- 

koll., 116. 
-, A.G., Greve, 70, 75, 78, 86 f., 

89, 92, 218, 221, 231. 
— , A. H., Overhofmester, 265. 
— , Joak. Godske, Statsminister, 32, 

35, 54, 69-72, 78, 89 f., 93, 

96, 99-101, 107 f., 116, 118, 157 f., 

160, 276, 279 f., 284 f. 
Hunter, Balthasar, Præst, 80 f. 
Møller, Kath., Skuespillerinde, 39, 44. 
Møsting, J. S., Statsminister, 107. 

21* 



! 



324 



Personregister. 



Niemann, J. O., Konferensraad, 308. 

Numsen, G. F., Tolddirekt., sen. Over- 
hofmarskal, 65, 67, 71, 77, 85—8, 
92-4, 100 f., 117, 158-60, 167 f., 
173, 177, 179, 182, 233, 239, 264, 
286 f., 303. 

— , Feltmarskalindo, 184—6. 

Osten, J. F., Vicekommandant i 

KbhVn., 270 f. 
Panin , russisk Udenrigsminister, 

118 f., 124, 132 f., 135-7. 
Pentz, G., Deput. i Generalitetskoll., 

115, 234. 
Ployart, N. T., Kammerherre, 285. 
Prætorius, Lo rens, Deput. i Finans- 

koll, 116. 

Reinhard, J. Ghr. A., Kommitteret i 

Kommercekoll., 160. 
Reventlov , (G. D. eller J. L.) , 41 f., 

89, 92 f., 96, 102, 105. 
— , Ghr. Ditl., Greve, Deput. i Ge- 
neraltoldk. m. m., 19, 24, 50, 66 f., 
80, 85, 92, 99, 116, 160, 162 f., 167, 
169, 172f., 179, 303, 306, 308 f., 
313. 317. 
— , Gonrad Georg, Greve, 99. 
— , Ditlev, Hoftnester hos Ghristian 

VII, 86. 
— , Fr., Deput. i AdmiralitetskolL, 

116. 
— , Johan Ludvig, Greve, Deput. i 
Reritek., 16—20, 24, 29, 50, 66—9, 
71, 80 f., 83 f., 93, 159, 182, 192 
-4, 203, 222-6, ^29-36, 289- 
92, 307, 313 f., 317. 
Riegels, N. D., Pagehofmester, 12 f., 

16, 24, 50, 80-2, 98 f., 286. 
Rohde , J. F. , Greve , preussisk Ge- 
sandt, 77, 286, 309-11. 
Rosencrone, Agnete Marie, Grev- 
inde, 102. 
- , M. G., Udenrigsminister, 28, 32, 
34 f., 53 f., 61, 65, 68, 99—102, 
108 f., 120, 122, 124, 129 f., 134, 
136 f., 151-5, 170 f., 176, 179, 
202, 239, 259, 279-81, 285. 



Rosenkrands, Fred. Ghr.,Statsminist., 
32, 35, 54, 71, 78, 88 f., 92 f., 101 f., 
107, 218, 221, 229 f., 241, 266 f., 
273, 289, 292-4. 

Rosenørn, Peter, Overskænk, 89, 93. 

— , Poul, Deput. i Generaltoldk., 
159. 

Rømeling, J. C, Kaptejn ved Garden, 
109. 

— , H. H., Statsminister, 186 f. 

Sacken, Carl v. Osten, russisk Ge- 
sandt, 100, 123-5, 137, 151—3, 
156. 
Salomon Aaron, Signetstikker, 283. 
Schack, E. G. E., Overhofmarskal, 33, 
58 f., 71, 84-6, 93, 117, 206, 216, 
228, 233, 264, 286-8, 294, 311 f. 
Schack-Rathlou, J. O., Statsminister, 
22 f., 25, 27-9, 32-4, 47-52, 54, 
60f., 65-7, 69f., 73—5, 77-9, 
87—90, 92-4, 100—2, 109, 112, 
115 f., 118, 121 f., 124, 128, 131, 
163-7, 171 f., 174-6, 186 f., 194 
-203, 211-29, 232, 237-9, 280, 
309-11, 313 f., 315(?). 
Scheel, J., Overstaldmester, 93, 100. 
— , V. M., Deput. i Rentek., 309. 
Schilden , H. H. , Deput. i General- 
toldk. m.m., 116, 158, 167 f., 180, 
182, 303, 306, 312. 
Schimmelmann , E. H., Deput. i Fi- 
nanskolL, sen. Finansminister, 16, 
24, 41 f., 50, 63. 66-8, 71, 75 f., 
78 f., 81, 85, 91-3, 96, 99, 103, 
105, 116, 123, 158, 160, 163-7, 
169, 173, 178-81, 194, 284-6, 
294-306. 
— , H. G., Skatkammerdirektør, 45, 

100, 103 f., 116, 123-5; 163—5. 
— , L. H. , Generalguvernør i Vest- 

ind., 100. 
Schindel, K., Deput. i Admiralitets- 
kolL, 116. 
Schlanbusch , Th. G. , Kammerpage, 
* 9, 11-6, 18, 20, 24, 30, 38-46, 
49, 80-2, 94-6, 98 f., 117, 197, 
199, 263. 



Personregister. 



325 



Schleth, D., Deput. i Generaltoldk., 

116, 159 f. 
Schow, Ghr., Deput. i Dsk. Kane, 90. 
Schultzei H. J., Deput. i Generalitets- 

kolL, 115. 
Schumacher, A., Amtmand i Sege- 

berg, 291. 
— , P. Chr. , dansk Ministerresident 

i St. Petersborg, 118, 135—7, 147, 

151-6, 315. 318 f. 
Schutz, Chr. L., Deput. i tyske Kane. 

101, 264. 
Sehested, F. V., General, 39, 41, 80, 99. 

— , Niels, Kommitteret i General- 
toldk., 160. 

-, Vilhelmine, 81, 98. 

Sofie, Prinsesse af Wurtemberg, se 
Maria Feodorowna. 

Sofie Frederikke, Arveprinsesse, 95, 

111, 265. 
Sperling, Sofie Magd., Hofdame, 41. 

Sporon, B. G., Etatsraad, 9, 11, 30, 
33, 35, 42, 66, 82, 84—6, 89-91, 
93, 95-7, 99, 109, 117, 183-5, 
188 f., 191 f., 211 f., 216, 235-7, 
252, 256—8, 263, 282, 285, 289. 

Sprengtporten , J. W., svensk Ge- 
sandt, 100. 

Stampe, H., Generalprokurør, sen. 
Statsminister, 16—9, 25 f., 32, 
35, 54, 67, 71, 80, 83f., 89, 100-2, 
107, 109, 115 f., 167, 172 f., 
176 f., 179, 192—4, 201, 229, 231, 
240 f., 266 f., 272 f., 303 f., 313. 

Stange, H. F., Deput. i Generaiitets- 
koll., 115, 234. 



Stemann , Chr. Ludv. , (i flere Em- 
beder), 28, 32, 34 f., 39 f., 42, 45, 
53-6, 69, 71 f., 88-92, 94, 99- 
101, 105, 107-9, 116, 158-60, 
163-9, 172, 174, 180 f., 231, 233, 
259, 277, 279-81, 285 f. 

— , Poul Chr., den sen. Statsminist., 
55, 107, 111. 

Stolberg, Ghr., Greve, 122. 

— , F. L., oldenburgsk Gesandt i 
Kbhvn., 122-7. 

Storm, P., Etatsraad, Bogholder i 
Admiralitetskoll. (?), 100. 

Struensee , J. F. , Kabinetsminister, 
184. 

Suffolk, Lord, engelsk Statsmand, 126. 

Suhm, Karen, 204. 

-, P:F., Historiker, 102, 204. 

Thott, Otto, Statsminister, 32, 89 f., 
93, 101, 109, 115 f., 120-2, 124, 
128, 131, 157, 167, 186 f., 232, 
240 f., 303. 

Thulstrup, J., Bankdirektør, 180. 

Tontenu,^j^ontreadmiral, se Fontenay. 

Urne, Ghr., Kammerjunker, 188 f. 

Vahl, Martin, Prof., 95. 

Wendt, G., Bankkommissær, 167, 

172 f., 180, 302, 304-6. 
Westermann, M., Kommitteret i Kom- 

mercekoll., 160. 
Wilckens, B. Ghr., Bankkommissær, 

302, 304. 
Winsløw, Professor, 10. 
Voltelen, Just H.. Kancellisekr., 101.